Teleindustrien reagerer i logningssagen: Kaster aben videre

Illustration: Seregraff, BigStock
Efter Version2 og en række danske it-folk i sidste uge satte fokus på, at danske borgere bliver ulovligt logget, så svarer Teleindustrien nu, at de vil afvente regeringen.
20

Teleindustrien savner på linje med en række danske it-folk afklaring på, hvordan Danmark forholder sig til logningsdommen fra EU-Domstolen, som har fastslået, at teleselskabernes masseindsamling af data er ulovlig. Samtidig vil selskaberne dog ikke stoppe med at logge danskernes teledata, før en ny dansk lov er på plads.

»Justitsministeren har i foråret 2017 oplyst, at regeringen forventer at kunne fremsætte et lovforslag om revision af logningsreglerne i folketingssamlingen 2017/2018, og at de gældende danske logningsregler opretholdes, indtil ændringerne er gennemført,« skriver Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, i en ny status.

Læs også: Jura-forsker: Selve grundlaget for den danske logning er forkert

Han tilføjer desuden, at:

»Regeringen og Justitsministeriet har vurderet og klart meldt ud, at man opretholder de eksisterende logningsregler, indtil nye regler er på plads. I det lys skal teleselskaberne ikke tilsidesætte gældende danske regler, som justitsministeren aktivt har taget stilling til.«

Svar på it-aktivisme

Version2 og Ingeniøren bragte fredag en fællesleder, der satte fokus på, at Justitsministeriet og den danske teleindustri fortsat logger danskernes televaner - selvom en EU-dom har dømt den praksis ulovlig i 2016.

Teleindustriens svar ligner et mere eller mindre direkte svar på Twitter-tråden, der opstod ud fra nedenstående tweet, der i sidste ende førte til, at danske it-folk på tværs af branchen nu gør klar til at køre en sag mod TDC.

»Fra Teleindustriens side har vi forståelse – og sympati for disse aktørers ærinde om at få taget nogle konsekvenser af den dom, der blev truffet i december 2016. Samtidig er det dog vores opfattelse, at man skyder efter de forkerte, når man kritiserer og retsforfølger teleselskaberne,« skriver Jakob Willer.

Læs også: Nu bliver det første teleselskab slæbt i retten for masseovervågning af danskerne

Teleindustrien linker til et brev fra justitsminister Søren Pape Poulsen fra marts 2017, der understreger, at:

»... det er vigtigt for regeringen, at et lovforslag fremsættes for Folketinget, som tilpasser de gældende danske logningsregler i overensstemmelse med dommen i Tele2-sagen, uden unødigt ophold...«

Ministeren skriver dog derefter, at det også er vigtigt, at loven bliver lavet på det rigtige grundlag, hvilket bl.a. betyder, at det skal være i samarbejde med øvrige EU-lande og EU-Kommissionen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Hansen

Er jeg den eneste, der finder det en smule mærkeligt, at Rasmus Malver & Co. ikke har læst Lovkataloget eller tilsyneladende finder det irrelevant,at det på side 25 heri fremgår, at regeringen i nærværende folketingsår vil fremsætte lovforslag om justering af logningsreglerne:

http://www.stm.dk/multimedia/Lovgivning_-_Folketings_ret_2017-2108_web.pdf

Keld Simonsen

Justitsministeriet har i mange år sagt de vil revidere logningsbestemmelserne, men har gang på gang udsat dette. Så erfaringsvis kan man ikke udlede noget mht. timing.

Højesteret har i en anden sag sagt at regeringen har et år til at implementere en EU-dom. Dette år er allerede gået, da EU-dommen kom i december 2016. Så tidsfristen er stærkt overskredet. Hvis regeringen skulle have overholdt højesterets krav, skulle den allerede have forelagt lovforslag i efteråret, til vedtagelse i efteråret, og så udmøntning senest december 2017.

Problemet er at regeringen gerne vil følge politiets krav, for at synes hårde mod kriminalitet, selv på områder hvor politiets krav over en årrække har vist sig at være nyttesløse. Og altså i strid med menneskerettighederne.

Det der viser sig i næsten alle tilfælde, er at politiet allerede kender forbryderne, så jeg vil mene at en intensivering af den personrettede overvågning burde være den rette vej frem. Og dette kan man allerede med Retsplejeloven i hånd.

Jesper Lund

Er jeg den eneste, der finder det en smule mærkeligt, at Rasmus Malver & Co. ikke har læst Lovkataloget eller tilsyneladende finder det irrelevant,at det på side 25 heri fremgår, at regeringen i nærværende folketingsår vil fremsætte lovforslag om justering af logningsreglerne:

Justitsministeriet har mere end antydet (se fx denne udmelding) at revisionen for 7. gang vil blive udskudt til et senere folketingsår.

Lovkataloget sagde ganske rigtigt fremsættelse af et lovforslag om revision af logningsreglerne, og satte dette lovforslag til fremsættelse i første halvdel af februar. Det bliver lidt svært, eftersom der endnu ikke har været et lovudkast i høring.

Regeringen har ikke engang gidet opdatere tidsplanen i det reviderede lovkatalog af 19. december 2017.

Tele2-dommen stiller i øvrigt ikke kun krav om revision af selve logningsbekendtgørelsen, der fastlægger hvilke oplysninger som teleselskaberne skal gemme. Det er kun første halvdel af dommen.

Den anden halvdel af dommen handler om adgangen til de loggede oplysninger, hvor der også skal ske betydelige revisioner af de danske lovregler. Se IT-Politisk Forenings høringssvar fra april 2017 om den 6. udskydelse af revisionen. Citat herfra

Gennemgangen af Tele2-dommen i pkt. 2.4 i lovforslagets bemærkninger omfatter kun det første præjudicielle spørgsmål i sagen C-203/15 (om en generel, udifferentieret logningsordning). IT-Politisk Forening vil for en god ordens skyld påpege, at dommens præmisser vedrørende det andet præjudicielle spørgsmål i C-203/15 og det første i C-698/15 (om adgangen til de loggede oplysninger) efter vores opfattelse også vil kræve ændringer af dansk lovgivning.

De nødvendige revisioner af retsplejeloven vedr. adgang til loggede oplysninger for at respektere borgernes menneskerettigheder vil formentlig give en væsentlig begræsning i politiets adgang til teleoplysninger og især masteoplysninger sammenlignet med situationen i dag. Muligvis kan det være grunden til at Justitsministeriet ikke har travlt med lovliggørelsen.

Skulle der komme endnu en udskydelse, bliver det i øvrigt ganske spændende hvilken forklaring som Justitsministeren vil begrunde denne udskydelse med. For at retfærdiggøre at de dybt ulovlige logningsbestemmelser kunne blive opretholdt indtil en revision i folketingsåret 2017-18 henviste Justitsministeren på samrådet den 2. marts 2017 til en højetsretsdom, som med lidt kreativ læsning gav Justitsministeriet "et års tid" på at ændre den danske lovgivning.

Hvis vi skal være lidt large over for den pressede Søren Pape Poulsen, kan den nuværende logningsbekendtgørelse strækkes indtil 1. juli 2018, hvorefter den med Justitsministerens egen frist nødvendigvis skal ophæves.

Seeing is beliveing når det kommer til lovliggørelse..

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

René Nielsen

Min umiddelbare vurdering er at teleindustrien kan sagsøges – fordi der 100% enighed om at de danske logningsregler er ulovlige. Fra justitsminister, til justitsministerium, til teleindustri og til eksperter lyder det samstemmende at de danske logningsregler er ulovlige.

Der er jo ingen forskel på substansen i Tamilsagen og justitsminister Søren Pape ulovlige ordrer, om forsat ulovlig overvågning, udover at der i øjeblikket ikke er et flertal i Folketinget for en rigsretssag imod Søren Pape.

Det vil klæde teleindustrien frivilligt at lukke ned for ulovlighederne og jeg tror at teleindustriens advokater har sagt det samme, at teleselskaberne kan retsforfølges og at det er derfor at Jakob Willer har fået travlt med ”Damage Control” på sine medlemmers vegne.

Mogens Ritsholm

Min umiddelbare vurdering er at teleindustrien kan sagsøges


Hvis du har ret, kan man håbe, at der på et tidspunkt kommer en EU-dom, som kræver ændring af danske skatteregler. For så vil det jo være ulovligt at opkræve skat indtil de danske regler er tilpasset.

Det er helt i orden at være kritisk over for danske logningsregler og justitsministeriets ageren.

De kan tydeligvis ikke håndtere deres opgave som neutral regelforvalter samtidig med, at de er part i sagen.

Men kritikken skal være mere velbegrundet, hvis det skal flytte noget.

Simon Mikkelsen

Det vil klæde teleindustrien frivilligt at lukke ned for ulovlighederne

Hvis teleselskaberne beskyttede deres kunder og sagde nej til at begå ulovligheder ville det også presse justitsministeren til enten at acceptere eller forsvare sine synspunkter i en retssag, hvilket ikke vil være særlig nemt.

Jeg forstår virkelig ikke hvorfor teleselskaberne mere eller mindre frivilligt bliver ved med dette. Det skader deres kunder og er med til at hæve priserne/sænke profitten.

René Nielsen

Hvis du har ret, kan man håbe, at der på et tidspunkt kommer en EU-dom, som kræver ændring af danske skatteregler. For så vil det jo være ulovligt at opkræve skat indtil de danske regler er tilpasset.


Det her kan man ikke sammenligne.

Det vi taler om, er alene overvågningen af ikke-mistænkte, for EU domstolen er sætter ingen grænser for overvågningen af mistænkte. Politiet kunne bede om at få samtlige bandemedlemmer og tidligere dømte inkl. deres familier i Danmark overvåget, uden at EU domstolen ville sige en lyd.

Hvilken straf tror du at et teleselskab får, for ikke at overvåge ikke-mistænke via en lovgivning som en overordnet domstol har erklæret ugyldig?

I øvrigt tror jeg at det er en gratis omgang for teleindustrien, for jeg tror ikke at justitsministeriet ville turde at rejse nogen som helst sager imod teleselskaber, fordi det ville kunne rejse en shitstorm når offentligheden opdager, at det er hr og fru Jensen, Ligustervænget, sagen står om.

Mogens Ritsholm

Politiet kunne bede om at få samtlige bandemedlemmer og tidligere dømte inkl. deres familier i Danmark overvåget, uden at EU domstolen ville sige en lyd.


Jeg er så træt af at se forslag om kun at logge mistænkte. For det er jo ikke logning. Til det formål har vi allerede teleobservation.

Det er helt uden for skiven at fortolke dommen således..

Hvis du ser det svenske forslag om tilpasning opretholer de logning af mobilkunder. Argumentet er, at det er indsnævring af logning, der respekterer EU-dommen.

Kan du med sikkerhed afvise denne fortolkning, som er i de 400 siders redegørelse, der er afleveret til den svenske regering?

Selvfølgelig kan teleselskaberne på et tidspunkt ophøre med at logge, hvis danske regler ikke tilpasses.

Og på et andet og senere tidspunkt kan man nok direkte forpligte teleselskaberne til at bryde dansk lov.

Men der er vi slet ikke endnu.

Mogens Ritsholm

Jeg ved det ikke.

Men den svenske utredere, som er en meget erfaren jurist, har et interessant synspunkt, der dog ikke er lagt til grund for den svenske redegørelse.

Han siger, at EU-domstolen tog stilling til et spørgsmål, der blev stillet af kammerretten, da denne henviste sagen til vurdering ved EU-domstolen.

Kammerretten begik den fejl, at den spurgte om det var i orden at kræve logning af alle kunder for alle tjenester for trafikdata og lokaliseringsoplysninger, der forvaltes af teleselskaberne.

Men sådan er reglerne jo ikke, da alle disse oplysninger ikke kræves lagret.

Ud fra et rent juridisk skoleridt kan man ikke retsligt anvende argumenter på sager, der ikke har været subjekt i den afgivne dom. Altså helt tilsvarende sager.

Og dermed rammer EU-dommen slet ikke de eksisterende logningsregler formelt.

I givet fald må der rejses en ny sag ved EU-domstolen, hvor subjektet er de faktiske regler.

Jeg ved det ikke.

Men det ser ud til, at man ikke formelt med sikkerhed kan sige, at nationale logningsregler er blevet ulovlige med EU-dommen.

Der er også for en lægmand en vis logik i, at man ikke uden videre kan tage argumenter fra en dom og anvende dem retsligt over for sager, der er anderledes end dommens subjekt.

Fra svensk presseomtale:

En annan tänkbar utväg är att EU-domstolen helt enkelt feltolkat Sveriges datalagring. Den fråga som EU-domstolen fick ta ställning till var om datalagring av "samtliga trafikuppgifter och lokaliseringsuppgifter för samtliga abonnenter och registrerade användare avseende samtliga elektroniska kommunikationsmedel" var laglig .

Utredaren resonerar att frågan är felställd eftersom den svenska datalagringen inte innefattar "samtliga" uppgifter. I ett av yttrandena skriver de brottsförebyggande myndigheterna att alltifrån webbtrafik till e-post och sociala medier inte omfattas av lagen. Därav är det helt enkelt fel att "samtliga" uppgifter lagras.

Jesper Frimann

Hvis teleselskaberne beskyttede deres kunder og sagde nej til at begå ulovligheder ville det også presse justitsministeren til enten at acceptere eller forsvare sine synspunkter i en retssag, hvilket ikke vil være særlig nemt.

Jeg forstår virkelig ikke hvorfor teleselskaberne mere eller mindre frivilligt bliver ved med dette. Det skader deres kunder og er med til at hæve priserne/sænke profitten.


@Simon Mikkelsen

Jeg tror det er lidt mere komplekst, set fra teleselskabernes vinkel. Man vil jo egentlig godt ha' data om sine kunder. Man har måske en fornemmelse om, at man kan lave forretning på disse data i fremtiden, eller så gør man det faktisk nu. Og det behøver jo ikke engang være noget suspekt.

Og hvis man så defacto kan få staten til at betale/delvist betale for, at man opsamler disse data og at det,at man opsamler data ikke afstedkommer en negativ respons fra ens kunder mod en selv, så synes man jo nok, at man står i en gunstig situation .

Rent samfundsmæssigt, så mener jeg at vi står lidt ved en 'crossroad', som så mange andre gange før i historien. En af vejene, som vi kan risikere at komme yderligere ned af er vejen mod et totalitært, ufrit samfund.
Og her er totallogningen af folks tele og internet adfærd potentielt en af de store stykker vejbelægning mod et sådan samfund.
Og vi kan endda begynde at komme med kvalificerede gæt på, hvad det næste så bliver.. f.eks. kunne man tænke sig lovgivning, der giver f.eks. nogle af rigspolitiets systemer uhindret adgang til netop disse data.

Det er jo nærliggende at tænke på at det nok ligger i støbeskeen.

// Jesper

Mogens Ritsholm

I blander tingene lidt sammen og forkludrer en ellers berettiget kritik

EU-dommen om logning omfatter slet ikke logning af abonnentoplysninger - herunder det forhold, at teleselskaber gemmer brugen af IP-adresser.

Som afspejlet i den svenske redegørelse er alle lande i EU enige om dette.

Så sagen om brevene drejer sig primært om Retten havde tilstrækkeligt belæg for at udlevere data efter editionsreglerne og om det var i overensstemmelse med dansk lovs beskyttelse af teleoplysninger.

Det er bestemt en tvivlsom sag, hvor jeg før har kritiseret TDCs passivitet i den første dom i 2015.

Og det er godt, at andre teleselskaber nu tager det op.

Men det har ikke noget at gøre med EU-dommen og den deraf nødvendige ændring af danske logningsregler.

Det er også en værdig sag at forfølge.

Men de to sager har ikke noget med hinanden at gøre.

Mogens Ritsholm

Ja. Men det er også klart, at det ikke kan nås inden juni, når man slet ikke er gået i gang.

Samtidig er det også en mulighed for at stille krav, hvis justitsministeren vil have udsættelsen vedtaget. F.eks. med spørgsmål såsom Hvorfor kan Danmark ikke gennemføre en revision eller forslag til det, når Sverige kan?

Man kan håbe, at flertallet aftvinger ministeren en belyst fremgangsmåde for udarbejdelsen af reviderede regler. Det kan simpelthen ikke overlades alene til justitsministeriet med den erfaring vi har.

Så jeg vender tilbage til mit forslag om nedsættelse af et udvalg, hvor justitsministeriet ikke sidder for bordenden. Hurtigst muligt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere

DI: Ny CFCS-overvågning kan betyde dansk statstapning af patentdata og børsdata fra udenlandske selskaber

9

Dommer i USA: Politiet må ikke tvinge folk til at låse smartphonen op

4

Ny dom: Du hænger på lån underskrevet med et stjålet NemID

37
I samarbejde med jobfinder logo - Danmarks største job- og karrieresite for ingeniører og it-professionelle.
FIND FLERE KURSER
Jobfinder Logo
Upload dit CV
Få nye job via e-mail
Upload din jobannonce
Job fra Jobfinder