Teleindustrien overvejer retssag mod regeringen for logningslov

En halv milliard kroner har logning af danskernes internetfærden kostet den danske teleindustri.

Teleindustrien overvejer at lægge sag an mod regeringen efter ministeriet har erkendt at logningsloven var ubrugelig i politiets efterforskning. Det skriver Politiken.

»Man tager nu konsekvensen af, at reglerne helt åbenlyst har været ubrugelige, og det er glædeligt. Men i 2012 oplyste man, at sessionslogningen havde været ubrugelig, siden reglerne blev indført i 2007, så hvorfor har man ikke taget konsekvensen for lang tid siden? Vi vil overveje muligheden for at anlægge en erstatningssag,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, til Politiken.

Siden 2007 er det nemlig blevet pålagt teleindustrien at logge danskernes internet adfærd. Det har resulteret i at danske teleselskaber har skullet gemme på enorme mængder af data, hvilket har kostet industrien omkring en halv milliard kroner. Loven er nu blevet sløjfet igen, da regeringen nu har erkendt, at den faktisk ikke er brugbar for politiet, som den ellers var tiltænkt.

Men allerede i december 2012 kunne Justitsministeriet konkludere i en redegørelse til Folketinget, at sessionslogningen slet ikke blev brugt at politiet. Ministeriet mener dog ikke, at det udløser noget krav om erstatning.

»Erhvervslivet har efter Justitsministeriets opfattelse ikke krav på erstatning i anledning af reglerne om sessionslogning«, lyder det fra ministeriet, der uddyber:

»Det fremgik også af redegørelsen i december 2012, at der var grund til optimisme vedrørende de fremtidige anvendelsesmuligheder, bl.a. fordi flere internetudbydere var begyndt at foretage sessionslogningen på en for politiet mere brugbar måde. På den baggrund afviste daværende justitsminister Morten Bødskov i foråret 2013 at afskaffe sessionslogning. I forbindelse med analysen af EU-Domstolens dom om logningsdirektivet har Justitsministeriet haft anledning til at gennemgå reglerne på ny, og ministeriet har fundet, at det på nuværende tidspunkt er så tvivlsomt, om reglerne om sessionslogning er egnede til at opfylde deres formål, at det rigtigste er at ophæve dem«, lyder det fra Justitsministeriet i en mail til Politiken.

Loven er ikke en eneste gang blevet brugt i en sag mod en kriminel.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Kvist

De har jo ikke haft nogen udgifter, så der er ikke noget at søge erstatning for - de udgifter de har haft, har de bare lagt over til deres kunder, så hvis nogen skal have erstatning, så er det kunderne. Jeg tvivler på at teleselskaberne vil køre en retssag for at kompensere deres kunder...

  • 8
  • 3
Baldur Norddahl

De har jo ikke haft nogen udgifter, så der er ikke noget at søge erstatning for - de udgifter de har haft, har de bare lagt over til deres kunder

Jeg tror du skal slå op i ordbogen under udgifter og indtægter. En udgift på en halv milliard har naturligvis kostet et eller andet for kunderne. Ligesom at en erstatning i samme størrelsesorden også vil komme kunderne til gode i kraft af konkurrencen mellem selskaberne.

I nogle tilfælde er det ret direkte. Jeg har f.eks. være med i bolignet, hvor man betaler et antal tusinde kroner per år for logning. Den udgift falder bort og boligforeningen kan nedsætte huslejen.

Det er i alle fald kun et par kroner per kunde per måned, så det er næppe noget du kommer til at mærke direkte.

  • 2
  • 1
Jens loggo

Jeg tror du skal slå op i ordbogen under udgifter og indtægter. En udgift på en halv milliard har naturligvis kostet et eller andet for kunderne. Ligesom at en erstatning i samme størrelsesorden også vil komme kunderne til gode i kraft af konkurrencen mellem selskaberne.

Teleselskaberne har ikke mistet en enste krone på det. De har fået det fuldt ud dækket, ved at opkræve ekstra fra kunderne. En halv milliard kroner på 5 år er intet. Det svarer til 3.33 kroner per hustand i Danmark om måneden.

Jeg betalte personligt 6.25 kroner + moms om måneden.

Da de ikke har lidt noget tab, er det intet at søge erstatning for.

Det er i alle fald kun et par kroner per kunde per måned, så det er næppe noget du kommer til at mærke direkte.

Det har ingen relevans hvor småt beløbet er.

I nogle tilfælde er det ret direkte. Jeg har f.eks. være med i bolignet, hvor man betaler et antal tusinde kroner per år for logning. Den udgift falder bort og boligforeningen kan nedsætte huslejen.

Det giver sig selv at den udgift bortfalder. Det drejer sig om den periode hvor I har betalt for logningsudgifterne, og de derfor ikke har kostet teleselskabet noget.

  • 1
  • 2
Klaus Olesen

Da de ikke har lidt noget tab, er det intet at søge erstatning for

Selv om det er kunderne der har betalt, så er det ikke helt alligevel, hvis du laver en prisstigning på 6,25 risikere du at 1000 kunder forlader biksen. Stadig et tab for udbyder.

Dette regnskab handler om at få de penge tilbage til udbyderne, også må de bestemme hvad der skal gøres med dem. Og hvis der nogle som vælger at give det tilbage til deres kunder, så er det sådan.
Eller ligger det på kistebunden, og kan man ikke lide lugten i bageriet, må man vel bare finde en anden udbyder.

  • 1
  • 3
Jens Jönsson

Om ikke andet så fordi at politikerne skal have en lærestreg fremadrettet. Det skal være sådan at man kan hive denne sag frem og slå politikerne oveni hovedet med den. "Ser her hvad I risikerer, når I ikke lytter".
Som Mogens er inde på her: http://www.version2.dk/artikel/tidligere-tdc-telechef-justitsministeriet...

Så var det en helt håbløs måde at gøre tingene på. Det har kun været til besvær og kostet penge, og det er selvom Justitsministeriet blev advaret om det. De troede bare ikke på eksperterne.

Denne er så lidt sjov, for var det ikke Lene Espersen, Konservative der indførte loven ?
http://www.b.dk/politiko/konservative-vil-undersoege-unoedvendig-interne...

  • 3
  • 0
Jens loggo
  • 1
  • 1
Lars Tørnes Hansen

Jeg håber da også at de ansvarlige politikere bliver stillet til ansvar, men tror ikke der kan komme noget ud af en erstatningssag.

Til ansvar for hvad? For at lave en lov/en bekendtgørelse som teleselskaberne ikke kunne lide?

Beklager, men den går bare ikke i et demokrati. Du har mulighed for at stille politikerne til ansvar ved det næste Folketingsvalg.

Man kan godt være uenig, men det er Folketinget der bestemmer, så logningen var ikke ulovlig.

  • 0
  • 0
Brian Jensen

Selvfølgelig har ISP'erne haft udgifter ved logningsdirektivet. At skrive at de har lagt udgiferne over på kunderne, får jo ikke udgifterne til at forsvinde op i den blå luft. Der er indkøb af meget dyrt udstyr 100G liniekort koster kassen og båndbredden i DK er ikke faldende.
Politikerne vil have bredbåndsdækning over hele landet også i yderområderne hvor der er 'minimal befolkning' og masser af huse til salg, en sikker vinder for en dårlig forretningsmodel. Politikerne forlanger og lover, men der følger ingen penge med, og der bliver taget elendige beslutninger som ubrugelig logning.
Men der er helt sikkert blevet brugt millioner på udstyr til logning, storage og tekniker timer oveni til drift.
Den første post rammer hovedet på sømmet, udgifterne burde tages fra politikernes lønposer og de kunne starte ved Trine Bramsen.

  • 1
  • 1
Finn Christensen

Giv dem endelig en erstatning, tag den gerne fra lønposen hos de politikere der vedtog loven.

Niks - tag fra rådgiverne, da folkevalgte er samspilsramte it-analfabeter. Man tæver da ikke småbørn under den skolepligtige alder, fordi de ikke kan læse - vel ?

Men giver vi rådgiverne og topembedsmænd xxx stk. dagbøder af passende størrelse, så vil kvaliteten af rådgivning straks ændres til en efter sagen 'hensigtsmæssig' størrelse og kvalitet.

  • 0
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere