Tænk dog på børnene...
I dag er det kun hjemmesider med indhold, hvor børn bliver krænket seksuelt, som teleselskaberne selv må blokere uden dommerkendelse. Her samarbejder teleselskaberne med både politiet og Red Barnet, og blokerer løbende de undersøgte sider.
Nogle internetudbydere blokerer pr. automatik for Red Barnets liste - men ikke alle. Hos Kviknet mener vi ikke, en privat interesseorganisation skal bestemme hvilke sider, vores brugere skal besøge, hvor sympatisk formålet end måtte være.
Hvis en pædofil deler børneporno er det en alvorlig sag, der hører hjemme hos politiet og domstolene, men det er ikke en sag for internetudbyderen. Vi tror ikke på, at det er internetudbyderens opgave at beskytte brugerne mod den barske virkelighed derude, og Red Barnet burde i stedet bruge deres energi på at få lukket de pågældende websites gennem myndigheder og domstole, hvis der vitterligt er noget at komme efter - hvilket flere gennemgange af listen tidligere har vist ikke altid er tilfældet.
Selvfølgelig er det fristende at vælge den nemme løsning - vi blokerer terrorsiderne og lader som om, de ikke eksisterer. Men der er to ting galt med dette - for det første bliver terroristerne næppe mindre tilbøjelige til at gå i aktion, bare fordi det lykkes internetudbyderen at blokere en lille fraktion af alt det materiale, der er derude, og for det andet ved vi empirisk, at politikerne ikke kan holde nallerne for dem selv.
Allerførst vil muligheden for at spærre websites blive formuleret meget bredt - vi skulle jo nødigt fornærme nogen ved at påstå, det kun er en bestemt gruppe, vi ønsker at ramme.
Derefter opdager myndighederne, at det jo er dejlig nemt at bruge bestemmelserne til andre formål - og skive for skive bliver retssikkerheden udhulet, indtil den er helt væk.
