Teleindustri: Nødlidte Skyline-kunder er ikke vores ansvar

Det er ikke internetudbydernes ansvar at rydde op efter Skylines konkurs - og truslen om yderligere regulering er 'meget drastisk'. Det mener Telekommunikationsindustrien, der dog vil møde ministeren med et åbent sind.

Tusindvis af kunder hos den konkursramte internetudbyder Skyline risikerer at stå uden internetforbindelse fra fredag morgen. Og hvis ikke de øvrige danske internetudbydere finder en løsning på det problem, inden torsdag er omme, vil Socialdemokraternes it-ordfører vride armen om på dem med strammere regulering.

Læs også: Regeringen vil redde nødstedte Skyline-kunder

Det er Telekommunikationsindustriens direktør, Jakob Willer, helt naturligt ikke særlig vild med.

»Som udgangspunkt kan det ikke være resten af branchens ansvar at rydde op efter et selskab, der er gået konkurs. Det er min principielle holdning. Men selvfølgelig møder vi op med et åbent sind, når ministeren kalder til møde,« siger Jakob Willer til Version2.

Han understreger, at branchen gerne vil lytte til ministerens budskab, men også at han er dybt uenig med Socialdemokraternes Trine Bramsen, når hun lægger op til strammere regulering af branchen, hvis ikke Skyline-kunderne bliver 'reddet'.

»Det synes jeg lyder drastisk. Man kan jo sige, at markedet indtil for et par uger siden har leveret. Skyline har jo haft en leverance på markedsvilkår. Og fra et selskab går konkurs - og der ikke lige er nogen, der vil drive en underskudsforretning videre - og så til at sige, at teleforliget har spillet fallit, det er en forhastet konklusion,« siger Jakob Willer til Version2.

Læs også: Skyline forsøges solgt i to bidder

Jakob Willer peger videre på, at indtil flere internetudbydere allerede har strakt sig langt for at lave særlige 'fast track'-kundeoprettelser til nødlidende Skyline-kunder.

Læs også: TDC køber 7.500 kunder fra konkursramte Skyline

»Jeg ved positivt, at selskaberne ikke bare trækker på skuldrene af det her. Og for virksomheder med et forretningskritisk behov for internet eksisterer der allerede alternativer,« siger Jakob Willer til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

de så heller ikke tuder i kor hvis staten går ind og giver kommuner og lokale elselskaber fordele i lokalområderne.

TDC var jo meget sure over Læsø og Bornholm - og havde deres faste teleanalytiker til at råbe op. Når de store telefanter ikke vil, så skal de også holde deres mund når lokale kræfter går ind og sikre den lokale infrastruktur.

  • 6
  • 1
Per Borch

Det er så let at sige det er samfundets skyld.. Det skal nok heller ikke være TDC der fremover skal levere.. den ged er malket og pengene er sendt udenlands.

Dong og de øvrige forsyningsselskaber havde gang i det rigtige den gang de havde fat i de store ruller af bredbånd.. man kan godt sige at der er brand ærgeligt at der kun er energisyd og trefor der kom i mål. De indrømmer at det nok blev lidt dyrt...

De øvrige energi selskaber burde nu pålægges at fuldføre det de var begyndt på. og holde Skylines kunder skadesløse.. indtil der kunne levers ægte bredbånd... havde de fuldført opgaven i første omgang var vi ikke endt hvor vi er idag.

  • 2
  • 5
Michael Nielsen

Internet er en forudsætning for den danske digitale satsning fra satens side, derved er internettet nu blevet så vigtig som telefonen, til nød kald, og vand/kloak..

Derfor bør der indføres forsynings pligt, da der stadigvæk er sorte huller i landet hvor der ikke er dækning af nogen form for internet, af brugbar kvalitet (stabilt over 256k/s)..

Jeg mener dog ikke der skal reguleres mere end at det bliver pålagt industrien at der er forsynings pligt til alle husstande... De kunne jo billigt overtaget skylines infrastruktur, og derved opnå dækningen - altså er investeringen industrien igennem ganske lille...

Det er industrien der malker den eksisterende infrastruktur, uden at udbygge den, feks har TDC ikke ville skifte kobberet ud, og mens TDC levere fiber, og højere hastigheder i udlandet, lever vi her hjemme med middelmådige dækninger, og gammelt kobber... TDC lover jo de kan levere 50Mbit/sec på kobberet, og nu snakker 1GBit/sec, men kun inden for få 100 meter af centralerne... Industrien har malket kunderne i mange år uden at øge investeringerne i infrastrukturen, og derfor har vi problemer.

Andre lande er ved at overhale os, fordi at vores backbone er ejet af en privat, som er tilfreds med at sidde og malke systemet indtil det stopper.. I udlandet snakker man forsynings pligt på 100Mbit/sec per husstand - feks i Australien, som har logistiske problemer - Danmark er omkring en lille kommune der nede... Men de planlægger en massiv satsning på internet der nede.

  • 5
  • 0
Michael Nielsen

Fordi staten vil spare penge ved at digitalisere alt, altså kan man ikke længere klare sig i kommunikation med det offentlige uden internet.

Da der er områder hvor man ikke KAN få internet, så giver det et problem, lige som da folk ikke kunne ringe efter hjælp fordi de ikke havde telefon. Det samme argument var den gang, hvorfor skulle man levere telefon til folk i udkandts områderne - tja de betaler skat, og andet lige som alle andre, og derfor er basale nødvendigheder noget der skal leveres derude også og derved har vi forsynings pligt på el, kloak, telefon, og vand... Internettet er nu også en basal nødvendighed, og derfor skal den også underkastes forsyningspligt.. Men det betyder ikke at alle udbyderer skal levere, men bare at de sørger for at EN gør.. Feks er mobil nettet underkastet forsyningspligt, som dækkes ved at udbydere samarbejder, og deler deres infrastruktur.

TDC har feks ikke kunnet levere i det område hvor jeg bor, derfor tog jeg det eneste valg jeg havde og det var skyline..

Så hvis staten vil tvinge os alle på nettet for at kommunikere med dem, så bliver internet plusligt en forudsætning for at kunne kommunikere.. Derfor er det uacceptablet at der er sorte huller.

Det er også tele industrien der vælger ikke at udbygge og opgradere deres net således der er dækning for alle. Det var en fejl da man solgte infrastrukturen væk (kablerne) med TDC. Fordi man ikke kan garantere levering hos alle i landet...

Så det handler ikke om at dække skyline's konkurs, men at dække de huller der bliver efterladt i forsynings nettet, når skyline forsvinder.. Basalt set er behovet ikke værre end at feks TDC sætter et par master op i nærmeste byer, og derved tillader point-to-point connection til de udliggende folk, hvor kobbernettet ikke dækker... TDC har i forvejen masterne, de har i forvejen forbindelse til de fleste byer og landsbyer, at feks på ligge dem at de skal dække dem som ikke er dækket af fastnet forbindelser, med noget trådløst er ikke en odiøs opgave for dem. De drejer sig om ca 5% af husstandene i Danmark.

  • 4
  • 0
Thomas Vestergaard

[...] at feks på ligge dem [TDC] at de skal dække dem som ikke er dækket af fastnet forbindelser, med noget trådløst er ikke en odiøs opgave for dem. De drejer sig om ca 5% af husstandene i Danmark.


To ting:

  1. At få tilladelse til at opsætte telefon-master i Danmark er langt fra en nem, billig eller gnidningsfri affære. Derfor må teleselskaberne (inkl. TDC) prioritere hårdt i, hvor de vil kaste deres ressourcer efter at få opstillet nye master for at forbedre dækningen. Det er den her vej, som man vil gå, må man også slække på processen, så ikke gud og hver mand kan opponere mod at få en mobil-mast i baghaven.

  2. Hvor mange procent af Danmarks husstande det drejer sig om, er flintrende ligegyldigt, siden det ikke er et vilkårligt udsnit af befolkningen. Derimod er forholdet mellem antallet af husstande, der skal dækkes, og antallet af nødvendige master interessant. Hvis der skal sættes 5000 master op for at dække disse husstande, så er det nok svært at se en business case i det - og det skal der altså være, hvis liberaliseringen af tele-markedet skal bestå.

  • 2
  • 1
Jimmy Christiansen

Hvis der skal sættes 5000 master op for at dække disse husstande, så er det nok svært at se en business case i det - og det skal der altså være, hvis liberaliseringen af tele-markedet skal bestå.

Liberaliseringen af tele-markedet er en del af problemet. Som det allerede er nævnt mht. privatiseringen af TDC.
Var TDC privatiseret efter samme model som togdriften, med selve kablerne på statens hænder. Var problemet med sorte huller næppe så stort, og hvis det var ville det være enkelt at gøre noget ved det.

Idag er der sorte huller på 4G dækningen på TDC's net, selv i større byer.
Så lige nu ser Telia 4G ud til at være eneste gode alternativ til Skyline's WiMax på de forbindelser jeg har med at gøre.

  • 1
  • 0
jan robin stenmo

Hvis staten vurderer at internetforbindelsen til skylines kunder ikke må lukkes, så må de da gerne købe skyline! Det er ikke de andre operatørers ansvar. Staten kan tildels holdes ansvarlig for en ineffektiv telepolitik i forhold til udvikling og udbredelse af bredbåndstjenester. Pà den anden side har det vært en effektiv politik i forhold til priskonkurrence på markedet for teletjenester generelt inklusive bredbånd. Det er ikke forsyningspligt på mobiltelefoni, bredbånd etc i dk. Så vidt jeg kan se er der kun forsyningspligt på fastnetstelefoni. For mobil er der nogle teoretiske procentvise demografiske dækningkrav. At indføre forsyningspligt er en omfattende indgriben som staten på det ene eller andet vis kommer til at betale for.

  • 0
  • 0
Per Borch

Det er jo også meningen at ting som netbank e-post skat osv. skal ordnes hjemmefra Jeg kan fra midten af juli ikke skrive et brev til kommunen de har indført digtal tvang ved skriftlige henvendelser.. og modtager ikke længere papirpost...Har jeg ikke internet til den tid, kommer der nok en del ballade ud af det... Har jeg ikke en mindst en 10/2 forbindelse, så har jeg ingen.. E-posten kan lukkes ved et klik den 29 juni. Så er bonderøven kommet helt tilbage til stenalderen

  • 0
  • 0
Michael Madsen

Det er jo Tankevækkende at man ikke tager initiativ til noget fra teleindustrien, de skal presses / trues til at gøre noget.
Det viser at man kun tænker på EN ting, og det er penge.
Hvor er moralen til at vise at man står sammen og ikke lader de uskyldige kunder stå alene?
Håber seriøst at man nu finder nogle gode løsninger.
Jeg synes også man godt kan se hvorfor kobbernettet er en dårlig løsning, selvom nogle andre vil mene det modsatte, når folk ikke kan få hurtig ADSL ude på lars tyndskidsmark, så må det være en vink med en vognstang at det er en dårlig løsning.

  • 1
  • 0
John Strand

Jeg syntes at teleindustrien tager masser af ansvar. Måske skulle du læse mit artikel på denne side og så forholde dig til det jeg skriver - du bør se på hvad de gør og hvad de rent faktisk har gjort i denne sag.

Elsektoren har investeret stort i at lege teleselskaber, de har tabt over 5,3 milliarder kroner og to spillere er gået konkurs - hvem er det der tager et ansvar spørger jeg bare.

Men du vil måske foreslå at hver gang der er en virksomhed der går konkurs så skal dem der overlever rede dem der går ned. En slags statsgaranti til dårligt drevede virksomheder.

  • 0
  • 4
Lars H. Hudecek

Her har man så rig lejlighed til at studere effekten af
rendyrket liberalisme.
Den hellige gral hedder de frie markedskræfter, der som bekendt skulle kunne løfte os alle ind i en ny og lysere teknologisk fremtid.
Vi skal ikke længere tale om den rådne banan. Men snarere om off -line Danmark eller den skurvede kartoffel.
Teleselskabernes selvfede holdninger og totale mangel på respekt
og vilje til at dække det i hele landet eksisterende behov for effektiv og
hurtigt bredbånd. Er godt på vej til at skabe en voldsom kløft i samfundet.
Løsningen hedder forsyningspligt om end det lyder fælt i mange ører. Naturligvis vil dette gøre det dyrere at få tilfredsstillet det IT-dækningsmæssige behov . Men der er jo heller intet i vejen for at indføre selvbetaling, i stedet for at bruge løs af el-kundernes opsparring (i en håbløs konkurrence på prisen med de i forvejen multiredundante net i byerne).
Bare det at der rent faktisk er en mulighed for at forlange at blive koblet på nettet ville glæde mange af os tidligere Skyline kunder o.a.

Hr. Minister tag dig nu sammen, vis rettidig omhu og disk op med en ordentlig løsning.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere