Telefoner og stemmestyrede assistenter kan kommanderes i det skjulte med ultralyd

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Stemmestyrede assistenter som Amazons Echo kan ifølge forskere modtage kommandoer via særligt udformet ultralyd.

Det er lykkedes forskere at udvikle en angrebsteknik mod stemmestyrede enheder som Amazons Echo og Googles Nexus 5X telefon. Det foregår via ultralyd, som ikke kan opfanges af det menneskelige øre.

Det fortæller The Register.

Det er to forskere fra Princeton University, Prateek Mittal og Liwei Song, som har fundet frem til teknikken. De har udgivet en rapport, hvor de fortæller nærmere om tilgangen.

Ved at afspille særligt konstruerede lydstumper ved en frekvens uden for det hørbare spektrum har forskerne fået en Nexus 5X med Android 7.1.2 til at tage et billede og slå flytilstand til.

De har også fået Alexa-softwaren i Amazons Echo til at føje mælk til en indkøbsliste og til at fortælle om de nuværende vejrforhold.

80 procents succes på 2 meters afstand

Forskerne opnåede en 100 pct. succesrate i forhold til Android-telefonen ved en afstand af tre meter og en 80 pct. succesrate ved Amazon-enheden fra to meters afstand.

Angrebsteknikken udnytter kort fortalt, at der ved mikrofonerne i enhederne opstår nye frekvenser som følge af et fænomen kaldet ikke-lineær lydprocessering (eng.: nonlinear audio processing.)

The Register har været i kontakt med en af forskerne. Mediet bemærker på den baggrund, at der er visse begrænsninger ved den mulige angrebsteknik, som eksempelvis ikke er testet i forhold til enheder, der er trænet til at genkende specifikke stemmer.

Desuden er angrebene gennemført i forsøgs-setuppet gennemført via en dedikeret højtaler og ikke via en mere diskret enhed som eksempelvis højttaleren i en mobiltelefon.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder