Telefoner, netværk og it-sikkerhed på ønskelisten: Gigantisk it-udbud på over 1,6 mia.

Illustration: fixer00 / bigstock
En fællesoffentlig rammeaftale for it-løsninger på svimlende 1,6 milliarder kroner er sat i udbud.

Der er dem, der ønsker sig et par nye cowboybukser, og dem, der håber at finde en teflonpande under træet. Og så er der Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), der har sat telefoni, netværk og it-sikkerhed til over 1,6 milliarder kroner på årets ønskeseddel.

SKI har nemlig lige offentliggjort udbudsmaterialet for en rammeaftale, der skal sikre statslige institutioner, regioner og kommuner nye kommunikations-, netværks- og it-sikkerhedsprodukter. Det fremgår af udbudsbekendtgørelsen på EU-sitet Ted.

Læs også: Økonomiminister vil tillade indsigt i kommunale it-indkøb

Projektet er opdelt i tre delaftaler, en for kommunikation og telefoni, en for netværk og en for it-sikkerhed. Det vil tilsammen koste 1.678.780.000 kroner, vurderes det.

Blandt produkterne er for eksempel telefoner og videoovervågning, wi-fi og routere og DDoS-beskyttelse og endpoint-sikkerhed.

Læs også: Ny generation af Digital Post sendt i udbud til 235 millioner

Rammeaftalen er forpligtende, og udover de statslige institutioner har i alt 73 kommuner og 4 regioner valgt at tilslutte sig aftalen.

Fristen for at indsende bud er den 4. december i år. Aftalen forventes at blive taget i brug i starten af april næste år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
Christian Schmidt

Er det smart at binde alverdens indkøb ind i én kæmpekontrakt?

Man risikerer let, at der kun er få virksomheder, der overhovedet er store nok til at byde. Det så vi for nylig, da staten skulle have ny bank. Det hæmmer konkurrencen og må alt andet lige give dårligere priser.

Og selvom der skulle være virksomheder, der er i stand til at levere det hele, er det ikke sikkert, at de er lige gode til alle de produkter og tjenesterydelser, der er inkluderet i kontrakten.

Er det overhovedet hensigtsmæssigt, at Staten forpligter sig til at købe alting fra én bestemt leverandør, også selvom samme udstyr viser sig at kunne købes til en lavere dagspris hos en tilfældig forhandler på EDBpriser.dk? For år tilbage hørte man skræmmende historier om kommuner, der betaler 94 kr. for en liter mælk.

Jeg har ikke forstand på denne slags indkøb. Jeg undrer mig bare, når jeg læser om det.

Louise Holst Andersen Journalist

Hej Christian

I udbudsbekendtgørelsen står der, at der kan afgives bud på alle delaftaler, hvor den største - nemlig den, der drejer sig om netværksprodukter - har en værdi på cirka 850 millioner kroner.

Jeg forstår det sådan, at virksomheder kan vælge at byde på én eller flere af delaftalerne, alt efter hvad de nu har lyst til.

Venlig hilsen
Louise

Christian Nobel

Det er på ingen måde smart, for det forpligter det offentlige til at de skal bruge specifikke leverandører.

Og som regel er det The Usual Suspects der får ordrerne, og de skriger af grin hele vejen ned til banḱen.

Bevares, så er der en aftale om at der gives en rabat, men hvad nytter det at en kommune kan købe en printer for 10.000 - 30% rabat, når dagsprisen på det åbne marked ligger på 5.000 kr.

Hvad værre er, med de krav der stilles, så betyder det helt automatisk at mindre virksomheder, eller opstartende virksomheder, ingen chance har for at blive leverandør, selv om det kan have en meget bedre/billigere/begge dele vare end andre.

Mit råd til folk der vil starte egen virksomhed er derfor altid at de skal lave en forretningsplan der 100% er baseret på at de kan overleve udelukkende på private kunder, for det offentlige er lukket land.

SKI er gift for innovation og mindre virksomheder, og på sigt ødelæggende for hele landet.

Bjørn Damborg Froberg

Nu kan jeg kun udtale mig om hvad jeg har fået fortalt.

Som det blev forklaret for mig, for min bekymring var nemlig at vi ville blive tvunget ud i at skulle droppe funktionelle løsninger til fordel for andre der bare var "billigere", så er det ikke så galt igen.

Vi kommer til at have en palette af både leverandører og produkter. Selvfølgelig vil det ikke være muligt at vælge frit blandt alle produkter i verden, da vi jo forpligter os til en fælles aftale, men langt de fleste "enterprise" produkter vil være repræsenteret.

Om det så holder i virkeligheden.. det må tiden vise!

Bjørn Damborg Froberg

for det offentlige er lukket land.

Nu har jeg både arbejdet i det private og det offentlige, så jeg har lidt insigt fra begge sider.
Worst-case har jeg som privat leverandør oplevet at vi skulle fakturere igennem et firma der var på SKI. Det er altid en mulighed.
Selvfølgelig lidt træls at give en del af sin profit på gennemfakturering, men det KAN lade sig gøre.

Louise Klint

For år tilbage hørte man skræmmende historier om kommuner, der betaler 94 kr. for en liter mælk.

Det var nu en økologisk vandmelon, der dengang kostede det offentlige 94 kroner, ifølge dit link.
Men så er den vist også betalt.

Tak for at viderebringe det. Venligst :)

Louise Klint

Ja, disse offentlige udbud og priser er gode at få lidt indsigt af,
og måske også blive lidt klogere på?

I dag ser jeg f.eks., at det vil koste staten 26,4 millioner kroner at skrotte 90 både, der ligger i Københavns Havn.
(Altså: Trække dem op af vandet og destruere dem).
https://politiken.dk/indland/art6830479/Hj%C3%A6lp-fra-finanslov-kan-ryd...

Godt 293.000 kroner er vel også en ok stykpris for denne opgave, eller hvorledes?
Her er angiveligt tale om fartøjer i lystbådestørrelse.
Ikke hangar- eller krydstogtsskibe.

På den anden side set…
Det kan man jo ikke engang få et nyindrettet ministerkontor for i disse dage
https://politiken.dk/indland/art6827175/Nyt-Samuelsen-kontor-koster-340....

Det er alligevel svært at blive klog på, synes jeg.

Jens Jönsson

Worst-case har jeg som privat leverandør oplevet at vi skulle fakturere igennem et firma der var på SKI. Det er altid en mulighed.
Selvfølgelig lidt træls at give en del af sin profit på gennemfakturering, men det KAN lade sig gøre.

Og hvorfor skal man overhovedet derud som virksomhed, for at kunne levere til det offentlige ?
Alle store og små virksomheder betaler som udgangspunkt SKAT. Derfor bør de vel også alle, på lige vilkår, kunne levere til det offentlige ?

Nej, sådan er det ikke i DK, det er selvom der kommer flotte ord fra regeringen....

"Råd om gode konkurrencevilkår
Danske virksomheders rammebetingelser skal være blandt de bedste i verden. Regeringen vil derfor løbende overvåge danske virksomheders konkurrencevilkår og årligt benchmarke dem op imod andre lande."
https://www.regeringen.dk/regeringens-politik-a-%C3%A5/erhvervsliv-og-va...

Jens Jönsson

Godt 293.000 kroner er vel også en ok stykpris for denne opgave, eller hvorledes? Her er angiveligt tale om fartøjer i lystbådestørrelse.
Ikke hangar- eller krydstogtsskibe.

Jeg er endog meget sikker på at kranmanden fra Nr. Bavelse plovfure, rigtigt gerne ville byde på den opgave, og kunne levere den væsentligt billigere.
Men inden, og for at blive kvalificeret, skulle han ofre flere hundrede tusinde kroner på gennemgang af virksomheden, til konsulenter, advokater, revisorer osv.
Derfor kommer han aldrig til at byde. Han gir op længe inden.

Og derfor ender stykprisen også deroppe, for det er selvfølgelig også gældende for alle de andre virksomheder, der byder på opgaven og virksomhederne er selvfølgelig nødt til at få regningen betalt ét sted, og det er hos kunden, nemlig det offentlige....

Jørgen Elgaard Larsen

Som medejer af en mindre virksomhed har jeg haft lidt erfaring med offentlige udbud: Det tager en ikke ubetydelig tid at udarbejde tilbudsmateriale. Tid er ikke gratis, så man bliver nødt til at hæve prisen på produktet for at få dækket de øgede administrationsomkostninger ind. Og man skal jo også have dækket den tid, man bruger på udbud, man ikke vinder.

Men for langt de fleste udbud gælder det, at små virksomheder slet ikke kan byde. Der stilles nemlig formelle krav til byderne - typisk skal man have en vis omsætning. Jo større udbud, jo højere krav.

For de helt store tilbud er der kun meget få firmaer, der er store nok til at byde - og som har råd til at tabe et udbud. Selv uden karteller er man jo godt klar over, at de andres pris må være ret høj for at dække tilbudsomkostninger - så man kan roligt selv sætte en pris, der er højere end markedsgennemsnittet. Det er man faktisk nødt til for at få dækket omkostningerne.

Når man så har vundet udbuddet, så ved man, at kunden er tvunget til at handle med en (eller med en levandør i samme situation). Så man kan roligt sælge dårlige produkter til høj pris.

Når så en statslig institution f.x. skal købe 20 printere, så kan de henvende sig til et par SKI-leverandører, som begge skal betale for deres tilbudsskrivere, og som ved, at kunden er tvunget ind ad døren. Og for de store leverandører er 20 printere en så lille ordre, at det ikke betyder så meget, om de får den eller ej. Og kunden bliver behandlet derefter.

Hvis samme institution gik til en lille forretning, så ville en ordre på 20 printere være en stor ordre, som man ville gå langt for at få. Og man ville ikke skulle betale for et hav af tilbudsskrivere. Så prisen ville være lav.

Men med et frit leverandørvalg ville den enkelte institution skulle bruge tid på at vælge leverandør og forhandle om prisen. Det skal naturligvis tages med i regnestykket.

Og i nogle tilfælde ville en offentlig ansat vælge at købe printerne hos sin fætter og dele fortjenesten med ham.

Så spørgsmålet er: Hvor meget vil vi som samfund betale for at undgå nepotisme?

Bonusspørgsmålet er: Undgår vi reelt nepotisme med den nuværende model - eller er der bare blevet færre men rigere fætre?

Henning Wangerin

Mit råd til folk der vil starte egen virksomhed er derfor altid at de skal lave en forretningsplan der 100% er baseret på at de kan overleve udelukkende på private kunder, for det offentlige er lukket land.

For slet ikke at tale om alt den ekstra administration og bøvl der kommer ud af at skulle levere til det offentlige.

Jeg blev for år tilbage spurgt af kommunen om jeg kunne leverer mit produkt til dem.

Jeg skulle lave en fandens masse ekstra papir-arbejde i forhold til mine private kunder, og betaling kunne jeg for ca 3 måneder forsinket.

Gæt hvad jeg mon valgte? Jeg havde hverken lyst eller mulighed for at lege bank for kommunen. Og tiden til det ekstra papirarbejde havde jeg heller ikke lyst til at bruge.
Der blev ingen handel ud af den forbindelse.

/Henning

Jens Jönsson

Som medejer af en mindre virksomhed har jeg haft lidt erfaring med offentlige udbud: Det tager en ikke ubetydelig tid at udarbejde tilbudsmateriale. Tid er ikke gratis, så man bliver nødt til at hæve prisen på produktet for at få dækket de øgede administrationsomkostninger ind. Og man skal jo også have dækket den tid, man bruger på udbud, man ikke vinder.

Men for langt de fleste udbud gælder det, at små virksomheder slet ikke kan byde. Der stilles nemlig formelle krav til byderne - typisk skal man have en vis omsætning. Jo større udbud, jo højere krav.

For de helt store tilbud er der kun meget få firmaer, der er store nok til at byde - og som har råd til at tabe et udbud.

Det er fuldstændigt det samme jeg med mit firma Internetudbyderen Skywire har været ude for, hvor vi valgte ikke at byde på opgaven.

Det vigtigte at forstå her er "og som har råd til at tabe et udbud".

https://www.itchefer.dk/kit-magasinet/artikel/markedet-naar-ikke-ud-til-...

I øvrigt en opgave vi sagtens kunne have løftet, og som havde givet bedre bredbånd til en del områder i Lejre Kommune.

Vi kan som lille selskab ikke ofre > kr. 150.000,- på at byde på sådan et udbud, og vide at vi, hvis der er 3 andre selskaber, som byder har 25% chance for at vinde udbuddet (og reelt endnu mindre chance, hvis konkurrenter udelukkende er store selskaber, da man jo traditionelt ikke mener at et lille firma kan løfte opgaven). Så kan vi ligeså godt spille på Lotto.

Bjørn Damborg Froberg

Bonusspørgsmålet er: Undgår vi reelt nepotisme med den nuværende model - eller er der bare blevet færre men rigere fætre?

Nu har jeg både lavet markedsafdækninger i og uden for SKI rammer, afhængigt af hvad vi skal have og hvilke beløber der er tale om.

Generelt er SKI priserne enddog meget konkurrencedygtige.
Ligeledes med print så opnår vi rigtig gode priser på både serviceydelser, toner og indkøbspriserne.

Jeg er dog med på, at SKI udbud i mange tilfælde komplicerer og fordyrer opgaverne. Især ved udbud af tjenester, det værende hjemmesider, EOJ/EPJ, sundhedssystemer osv. synes jeg desværre at det lader til, at man ender med at betale enddog rigtig meget før noget som helst er leveret. Nogen gange virker det som om man ender med at lave udbuddet alene så kompliceret at det bliver uforståeligt for rigtig mange mennesker. Det gør man selvfølgelig i bedste mening, for at dække så mange eventualiteter ind som muligt. Langt hen af vejen tror jeg at forsøg på at UNDGÅ skandaler og fejlramte systemer - og systemer der forsinkes fordi kommunikationen går FULDSTÆNDIGT skævt, betyder at man er tilbøjelig til at skrive SÅ mange klausuler og if's & but's ind i sit udbudsmateriale at ingen alligevel forstår hvad der er tale om.

Vi har et samarbejde med en håndfuld mindre virksomheder som vi er rigtig glade for. Generelt oplever jeg at en mindre leverandør eller virksomhed på en aftale eller uden for aftale, er meget mere lydhør i forhold til udfordringer og er hurtigere til at reagere på problemer.

Omvendt har vi nogen af de største leverandører, hvor det ofte går op i uendelige møder, beskyldninger frem og tilbage og kontrakt-fnidder.

Der er selvfølgelig undtagelser på begge sider, det håber jeg ikke at jeg behøver at specificere, men nu gør jeg det for god ordens skyld.

Christian Nobel

Men for langt de fleste udbud gælder det, at små virksomheder slet ikke kan byde. Der stilles nemlig formelle krav til byderne - typisk skal man have en vis omsætning. Jo større udbud, jo højere krav.

Og bare de formelle krav kan i den grad være en bremse.

Eksempelvis kan man opleve at leverandørens samlede størrelse vægter med f.eks. 30% - det kan indenfor konsulentbranchen betyde at det store snablen-ned-i-kassen-i-forvejen konsulenthus med 2000 ansatte per automatik er selvskrevet, selv om der måske kun er 3 personer der arbejder med det specifikke fagområde.

På den måde har konsulenthuset med 9 ansatte, som kun arbejder med fagområdet (og dermed rent fagligt er tre gange så stort), ikke en kinamands chance for at komme i betragtning på det punkt.

Been there, done that, got the t-shirt.

Et andet punkt er at der kan være krav til at firmaet skal have givet overskud de sidste tre år (hvordan IBM så kan få nogle ordrer overhovedet kan undre), hvilket jo per automatik betyder at firmaer som er under ca. 5 år gamle simpelthen er udelukket.

Osv., osv., på den måde kan man stort set skræddersy udbuddene så det kun bliver dem man ønsker skal byde som også får lov - men nej korruption findes sandelig ikke i Danmark, host, host.

Bonusspørgsmålet er: Undgår vi reelt nepotisme med den nuværende model - eller er der bare blevet færre men rigere fætre?

Jeg vil sådan set hellere se at det er fætter Jørgen som får ordren, hvis ellers han er den der reelt kan komme med den bedste pris og service, og det ellers er 100% underlagt demokratisk kontrol, herunder at alle bilag mv. er offentligt tilgængelige, end det er en kusine på den anden side af dammen som tapper landet for penge, og alt hvad der bare ligner en lille smule åbenhed omkring økonomien er skjult bag mørkelygte og sorte streger, eksempelvis som tilfældet er for uSundhedsplatformen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder