Telefejl er værre end antaget: Mastedata kan være fejlmålt med op mod 100 kilometer

Teleselskaberne har lavet flere fejlregistreringer den offentlige mastedatabasen. Telebranchens direktør erkender, at de samme problemer kan være i de data, som politiet har fået til efterforskning.

Fejlene i teledatasagen kan være endnu værre end først antaget.

Det er tidligere kommet frem, at danske telemasters placering har været registreret forkert i politiets it-system. Men nu viser det sig, at der er endnu større unøjagtigheder og fejlplaceringer i teleselskabernes egen registrering af deres master.

Det skriver Politiken, som har lavet et dataudtræk med alle telemasters placering ud fra Energistyrelsens såkaldte mastedatabase.

Udtrækket viser, at der kan være op mod 100 kilometers fejlafstand på, hvor teleselskaberne har registreret en mast, og hvor den rent faktisk står. I 25 tilfælde er over en kilometer mellem mastens adresse og koordinaterne.

Politiet henter ikke teleoplysninger fra mastedatabasen, men derimod direkte fra teleselskaberne selv. Mastedatabasen bliver dog ajourført af teleselskaberne, og de erkender overfor Politiken, at politiet også har fået fejlbehæftede data om telemasternes placering.

»I et vist, om end begrænset omfang er fejl og unøjagtigheder gået igen i de data, der er tilgået politiet,« siger Jakob Willer, direktør i brancheforeningen Teleindustrien til Politiken.

Teleselskaberne har nu sat gang i undersøgelser af deres grunddata, men på nuværende tidspunkt er det ikke noget overblik over, hvor lang tid tilbage fejlene går, oplyser brancheforeningens direktør til Politiken.

Rigspolitiet skriver til Politiken, at man længe har vidst, at der kan være fejl i registreringen af masternes placering.

I et skriftligt svar til avisen siger justistminister Nick Hækkerup, at han ser alvorligt på teledatasagen og afventer myndighedernes redegørelse i sagen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Cristian Ambæk

Vi kan ikke lave nøjagtig metadata udtræk eller have helt styr på den fysisk placering af infrastruktur, MEN selvtænkende kunstig intelligens, det, DET skal vi lege med!

... WOOOOSSHHH!

  • 12
  • 0
Mogens Ritsholm

Det er ikke mastedatabasen, der udleveres til politiet.

Det er ikke underligt, at der er fejl i mastedatabasen. For den bruges jo ikke operativt.

Der kan selvfølgelig også være fejl i de masteoversigter, som det enkelte mobilselskab løbende udleverer til politiet. Men hvor mange, hvor store, hvem og hvor længe ved vi stadig ikke. Eller der kan være fejl i omsætningen hos politiet til en position i fælles format.

Det ved vi stadig ikke noget om.

Så lige et indslag på TV2 News med Torben Rune.

Desværre forstår han ikke, hvad logning er.

Det er ikke en tjemeste, hvormed teleselskaber skal registrere kundernes færden.

Logning er alene et krav om at gemme visse data som de er - herunder mastekoder for benyttede master under visse omstændigheder.

Disse data er ikke 50, 80 eller 95 % rigtige. De er 100% rigtige. For hvorfor skulle man registrere en forkert kode?

Og evt. fejl med masternes placering hos teleselskaberne er ikke fejl i logningsdata, men i de oversigter over sammenhængen mellem mastekoder og placeringer, der udleveres løbende til politiet.

Og som sagt siger logning af master ikke noget om den nøjagtige position, men kun at telefonen har haft kontakt til masten. Sådan er det bare, og det gør ikke oplysningerne mindre pålidelige. Og det ved politiet udmærket godt.

Det har intet med skandalen at gøre.

Alt i alt er vi ikke blevet klogere om fejlens natur. Der er kun tilføjet en masse vrøvl.

nb. I øvrigt er det ikke nettet, der bestemmer hvilken mast du skal være på, som Torben Rune siger. For nettet ved jo ikke hvilke signaler du modtager godt. Det er selvfølgelig telefonen, der tager initiativet og ihvertfald i 2G og 3G kræver det sjældent noget af nettet, når man ikke er i samtale. Derfor sendes opkald til telefonen initielt ud til alle master i et større område. For nettet ved ikke hvor en passiv telefon er.

  • 11
  • 0
René Nielsen

Tag Roskilde festivallen som eksempel eller en fodboldslandskamp i parken, hvor der opsættes midlertidige master.

Hvordan registreres disse i mastedatabasen?

Og hvad med udskiftning af defekt materiel? Hvordan opdateres dette i mastedatabasen?

Hvis nu en mast bryder ned i bymidte så skiftede den udlandske operatør jeg arbejdede for blot udstyret - uden en egentlig fejlfinding - for at få dækningen tilbage hurtigst muligt.

Så sad man bagefter i ro og mag – tilbage på værkstedet og fandt fejlen. Og derefter lagde man udstyret ”Ind på hylden” til næste gang lynet slog ned.

Og vi havde i IT svært ved at få equiment databasen og anlægsaktiver til ”at stemme”, fordi lortet hele tiden flød rundt. Ikke at det forlod den juridiske enhed, men lokationsbaserede optællingslister og lignende var lidt kaotiske.

Det derfor jeg er lidt afvisende overfor teledatas påståede bevisstyrke. Teledata er ikke altså indsamlet for at kunne stedbestemme mobiltelefoner – men til at få netværket optimeret og det betyder at den slags mastedatabaseopdateringer godt kan være ”bagefter”.

  • 5
  • 0
Nis Christian Raun

LER - Lednings Ejer Rigister!
Med materiale af LER opdager enkelte bruger, at ledningsnettet de har fået angivet ikke altid passer med virkeligheden. Problemet er beskevet i klar tekst i bogen "Ansvar for graveskader" der blev henvist til af Bo von Eyben, udgivet af FULS i 1990 samt artiklen ”Erstatnings- og forsikringsretlige problemstillinger ved graveskader”, af advokat Christian Werenberg, som har været bragt i Ugeskrift for retsvæsen, Årg. 144, nr. 38, 2010. Artiklen gennemgår nyere retspraksis op til 2010 omkring graveskader og konkluderer, at retspraksis omkring 2010 svarer til den retspraksis, der beskrives i von Eybens bog fra 1990. Artiklen har følgende sammenfatning under punkt 2.8:

Kort sagt, nok det er meget tungt læsning, men det giver svar på dele af de 2,4 - 3,2 milliader kr. i graveskade årligt.
Det er her forklaringen findes i både klar tekst og beviseligt på et forståeligt jordnært plan.: Hvad er gået galt!
Hvad kunne ha været undgået!
Hvad betyder det i kroner og øre samfunds mæssigt set!
Hvordan ser det enkelte firmas egen kontrol / KS ud!
Hvor kritiske er den enkelte tele udbydes egen kontrol / KS!

Såfremt deres egen kontrol vitterligt overholder samtlige krav der findes det gamle AB-92, ABT-93 og ABR-89 samt VD´s AAB og LER regler ville denne her skandale ej være sket på op i mod 100 km mellem fakta placering og fejl adressen for enkelte antenner. Jf. reglerne i LER må der maximalt være en fejl på +/-15cm = +/- 0,00015km i X og Y koordinat. 100 km i fejl = 99,99985 km i fejl er helt ude af hampen. Lednings ejer / mastejeren kan ej kræve nogen erstatning, tvært imod de kan jf. straffeloven i LER blive straffet for at ha en så stor misvisende fejl angivelse.

  • 1
  • 0
Aksel Koplev

Og evt. fejl med masternes placering hos teleselskaberne er ikke fejl i logningsdata, men i de oversigter over sammenhængen mellem mastekoder og placeringer, der udleveres løbende til politiet.

Det er faktisk ikke korekt I bekendtgørelsen står der faktisk at logningen skal indeholde:
"den eller de celler en mobiltelefon er forbundet til ved kommunikationens start og afslutning, samt de tilhørende masters præcise geografiske eller fysiske placering på tidspunktet for kommunikationen, "
At man så i praksis sender en sammenhæng mellem maste ID og placering seperat er en anden sag.

  • 2
  • 0
Mogens Ritsholm

Det er faktisk ikke korekt I bekendtgørelsen står der faktisk at logningen skal indeholde:


Man kan selvfølgelig ikke logge masternes placering. Det er statiske oplysninger udenfor nettet, som udleveres særskilt.

Hvis du er i studiemode kan du måske finde yderligere præcisering i vejledningen til bekendtgørelsen. Men jeg har ikke slået efter.

  • 0
  • 0
Mogens Ritsholm

Hvis du er i studiemode kan du måske finde yderligere præcisering i vejledningen til bekendtgørelsen. Men jeg har ikke slået efter.

Sådan står der i vejledningen:

Pligten til at registrere masternes præcise geografiske eller fysiske placering betyder, at udbyderne løbende skal opdatere oplysninger om masternes geografiske placering, herunder angivelse af masternes placering angivet i bredde- og længdegrad. Det gælder også master, der ikke permanent er placeret et bestemt sted.
Ved master, der ikke permanent er placeret et bestemt sted, forstås f.eks. mobile master, der opstilles midlertidigt i forbindelse med større arrangementer med henblik på at sikre dækning i et bestemt område.

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

... hvor fejlen oprindeligt ligger, så er det uanstændigt, at man bruger sådanne oplysninger ukritisk til at dømme folk. Det er folks liv, det handler om, og hvis masteoplysninger skal indgå som bevis i en sag, må man kunne forvente, at politiet tjekker, om oplysningerne om masternes placering faktisk er retvisende. Jeg har ingen teknisk indsigt i dette, men umiddelbart lyder det ikke som noget, som skulle være uoverkommeligt at gøre ift. så mange andre ting, der indgår i en sag, men uanset så har man moralsk pligt til at tjekke den slags. Så i mine øjne ligger langt det største ansvar hos politiet: Man bruger ikke beviser, uden at kontrollere deres kvalitet.

En anden ting jeg har undret mig over i Teledata-skandalen er snakken om, at meget af materialet kan være slettet pga. forældelse, og at der derfor kan være sager, hvor man ikke kan afdække, om der er foregået fejlagtig bevisførelse med teledata. Men hvis man dømmer en person, er loven så virkeligt sådan indrettet, at man sletter beviserne for dennes skyld allerede efter 2 år? Det forekommer mig helt vildt. Igen: Det er folks liv og skæbne, det handler om. Så kan man ikke slette de beviser, man har brugt til at dømme dem med, og dermed fjerne muligheden for at rette op på evt. justitsmord. Hvad er det dog for en bananrepublik!

  • 3
  • 0
Mogens Ritsholm

så er det uanstændigt, at man bruger sådanne oplysninger ukritisk til at dømme folk

Sagen ender sandsynligvis med, at meget få sager ved domstolene kan være afgørende påvirket af fejl i teleoplysninger eller mangler i disse. Måske slet ingen.

Det kan måske være svært at forstå.

Men store geografiske fejl er formentligt sjældne og oftest åbenbare. Og da teleoplysninger aldrig giver et samlet og fuldstændigt spor for objektets færden, betyder det ikke noget afgørende med mindre geografiske fejl for masterne eller bortfald af nogle af posterne. Ihvertfald ikke, hvis betydningen tolkes rigtigt med hensyntagen til den usikkerhed, der altid er, fordi det er radiokommunikation.

Det er i øvrigt aldrig sådan, at manglende teleoplysninger med master beviser noget. For det er jo tilfældigt om der genereres en logning netop som man er et bestemt sted. Så kan det jo ikke tillægges vægt, at der ikke kom en logning fra det sted, hvor sagsøgte mente at befinde sig.

Hvis teleoplysninger har været afgørende for en dom er det meget svært at se, at mangler eller små geografiske fejl kan ændre det billede, som disse oplysninger tegner.

I virkeligheden er det efterforskningen af uopklarede sager, der er mest berørt. For her kan bortfald af teleoplysninger jo helt fjerne et ellers interessant spor.

Tag f.eks. Meng-sagen. Hvis 10% af posterne er forsvundet, vil det være 19% af resultaterne for dem, der har været 2 steder på bestemte tidspunkter, der er borte. Og det bliver endnu værre, hvis man kigger på flere steder i denne eller andre sager.

Det bliver spændende at se, hvordan Rigspolitiet og Rigsadvokaten kommer ned fra det træ, som de er kravlet op i.

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Mogens Ritsholm.

Sagen ender sandsynligvis med, at meget få sager ved domstolene kan være afgørende påvirket af fejl i teleoplysninger eller mangler i disse. Måske slet ingen.


Det ville jo være en lykkelig udgang på skandalen. Så kan man bare ærgre sig over det enorme ressourcespil for at rydde op. Men selv om disse oplysninger måske ikke har været afgørende, vejer de jo med i den samlede vurdering, som kan føre til domfældelse - ellers var der jo ingen grund til overhovedet at indhente dem. Og i de tilfælde, hvor de faktisk indgår, bør politiet kontrollere, om oplysningerne så også er korrekte.

  • 1
  • 0
Jan Heisterberg

Det er naturkigvis bøde af retssikkerhedsgaranti og teknisk/administrative grunde interessant at komme til bunds i denne skandale.
Der er desværre så lidt oplyst om årsag og virkning, rent teknisk, at vi alle kan udveksle uvidenhed og skabe forargelse.

MEN, udover det almindelige retslige skænderi mellem anklager og forsvarer, så må det da undre, at de helt store fejl - herunder masteregistreringer - IKKE har været SÅ åbenbare, at enten anklager eller forsvarer har UNDRET sig. Altså 100 km som nævnt ?
Har de virkelig “bare” ignoreret åbenlyse fejl ?
DET synes jeg er meget besynderligt ! SÅ dumme er de vel ikke ?

Måske er fejlene som nævnt uden betydning, det må vi håbe, men nogen køn dag er det ikke - og Rigspolitiets ageren er ikke fremmende for tilliden heller.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere