Først den ene fejl og så den anden fejl.
Konsulenthuset Deloitte peger nu på, at Rigspolitiets problemfyldte it-system til konvertering af teledata også har lavet fejl, når det har skulle levere oplysninger til politiets efterforskere om en mobiltelefons unikke identifikationsnummer - det såkaldte IMEI-nummer.
Det fremgår af en undersøgelse, som konsulenthuset har udarbejdet for Rigspolitiet og Rigsadvokaten. Undersøgelsen har haft til formål at afklare den usikkerhed, der er opstået om anvendelsen af teledata i straffesager.
I rapporten konkluderer Deloitte, at Rigspolitiets it-system i flere tilfælde har fejlkonverteret og fejlformateret IMEI-numre.
Det har betydet, at der er blevet lavet mastesug på forkerte mobiltelefoner, og at der er IMEI-numre, som politiets ansatte umiddelbart ikke har modtaget, når de har været i gang med deres egne efterforskninger.
Fejlformatering og tab
Til undersøgelsen har Deloitte gennemgået den rådata, som teleselskaberne har sendt til Rigspolitiets konverteringssystem i perioden fra 2011 til 2019.
Derefter har konsulenthuset sammenlignet rådata med de konverterede data, som er kommet ud af Rigspolitiets system i samme periode.
I alt har konsulenter fundet frem til 2.043 teledataudtræk fra landets selskaber - såkaldte rekvisitioner - hvor Rigspolitiets it-system har lavet fejl, så der er opstået uoverensstemmelser mellem IMEI-numrene i rådata og i den konverterede data.
Deloitte peger blandt andet på, at der er IMEI-numre, som er blevet tabt i konverteringsprocessen, og at IMEI-numrene er blevet vist i forskelligt format.
Fejlformateringen har ifølge Deloitte ført til, at identifikationsnummeret »ikke er umiddelbart tilgængeligt for efterforskeren i en given sag.«
Konsulenthusets repræsentanter pointer dog, at efterforskerne i disse tilfælde stadig vil have mulighed for at finde IMEI-nummeret ved at gå til Rigspolitiet og bede om at få udleveret rådataen, og derfor mener Deloitte ikke, at denne fejltype har en betydning i praksis.
Afrunding kan have ført til misforståelser
Konsulenterne har også fundet en anden fejl. I nogle af de konverterede IMEI-numre er de sidste to tal blevet afrundet til hele nærmeste tier.
Fordi IMEI-numrene er unikke og bruges til at identificere en bestemt enhed, kan afrundingsfejlen betyde, at der er sket misforståelser i forhold til, at for eksempel en irrelevant telefon er blevet inddraget i en bestemt sag.
»Fejlen kan derfor betyde, at en anden enhed end den faktiske involverede inddrages i en given sag,« skriver Deloitte.
Få numre påvirket
Afrundingsproblemet kan som sagt have konsekvenser, men ifølge Rigspolitiet og Deloitte er det et fåtal, der er blevet påvirket af dette problem.
Det skyldes, at IMEI-numre kan bestå af op til 16 cifre, men det er kun de første 14, der anvendes, oplyser Rigspolitiet i en redegørelse om sagen (side 71).
Ifølge Deloitte er det langt størstedelen - 99 procent - af IMEI-numrene, der har 16 cifre, og derfor vil afrundingen af de to sidste cifre ikke have afgørende konsekvenser i disse tilfælde.
Men i de tilfælde, hvor nogle af de 14 vigtige cifre kan være blevet ændret på grund af afrundet, så kan det have haft konsekvenser, påpeger Deloitte.
»I det begrænsede antal rekvisitioner, hvor afrundingen kan have påvirket de 14 anvendte cifre, kan fejlen have medført, at en anden enhed end den faktisk involverede inddrages i en sag, f.eks. i forlængelse af et mastesug,« skriver konsulenterne.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
