Teledata må igen anvendes i retssager

16. oktober 2019 kl. 14:4315
Teledata må igen anvendes i retssager
Illustration: Kim Matthäi Leland.
Med ny viden, tiltag og retningslinjer, står Rigspolitiet et helt andet sted end for to måneder siden, mener rigsadvokat.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Som tidligere meldt ud af justitsministeren, kan teledata om få dage igen anvendes som bevis i retssager.

Det skriver Politiken.

I august blev der sat stop for anvendelsen af teledata. Det skyldtes at det i juni blev afsløret, at Rigspolitiet i årevis har leveret mangelfulde og fejlbehæftede teleoplysninger brug for retssager.

36 personer eller flere er blevet løsladt fra varetægtsfængsling på grund af de fejlagtige data.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Med den viden vi nu har, og med de tiltag og nye retningslinjer, der er lavet, står vi et helt andet sted end for to måneder siden. Derfor er det også retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at teledata nu igen bliver brugt af anklagerne ude i retterne«, udtaler rigsadvokat Jan Rechendorff til Politiken.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
17. oktober 2019 kl. 13:04

Har der været fejl i loggede opkaldslister for telefoni med angivelse af hvilke telefonopkald en mistænkt har modtaget eller afgivet og på hvilke tidspunkter?

A:Nej, det tror jeg ikke, men det er ikke belyst i undersøgelsen.

Har der været tilsvarende fejl for SMS?

A: Nej det tror jeg ikke, men det er ikke belyst i undersøgelsen.

Har der været fejl i oplysninger om IP-adresser?

A: Nej, det tror jeg ikke, men det er ikke belyst i undersøgelsen.

Har der overhovedet været fejl i teleoplysninger fra fastnet?

A: Nej det tror jeg ikke, men det er ikke belyst i undersøgelsen

Har der været fejl i teleoplysninger om master ved brug af mobildata?

A: Ja, det tror jeg, og det er delvist belyst i undersøgelsen.

Hvorfor har man ikke klart sagt, at fejlene altovervejende er relateret til logning for mobildata?

A: Fordi denne logning er ulovlig efter logningsreglerne, og det har den været hele tiden, selv om Datatilsynet først i 2018 traf afgørelse om ulovligheden - men på et andet retsgrundlag, så man skjulte at det hele tiden har været ulovligt.

Er der samme omfang af fejl i oplysninger og politiets behandling heraf fra alle udbydere

A: Nej det tror jeg ikke, men det er ikke belyst i undersøgelsen.

Læs dette svar til retsudvalget fra 2015

https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/reu/spm/182/svar/1271081/1557555.pdf

Det drejer sig om logning i mobilnettet hos Telia, hvor der er opdaget fejl ligesom dem, der nu er kommet frem for måske flere udbydere..

I det lange svar siges netop, at fejl ikke er konstateret for teleoplysninger vedr telefoni og SMS - men kun for mobildata.

Det siges også, at Telia er ophørt med at foretage logning for mobildata, og dette kommenteres slet ikke.

Hvorfor er rigspolitiet ikke kritisk over for den oplysning, at Telia bare er ophørt med at logge mobildata?

Logningsreglerne er meget klare. Der er ikke noget, der hedder frivillig logning. Enten skal man logge eller også må man ikke.

Så hvorfor accepterer Rigspolitiet bare, at Telias logning af mobildata er ophørt?

Der er kun et muligt svar, og det er, at de udmærket godt vidste, at det var ulovligt dermed uden regler om hvordan, hvornår og på hvilken måde disse oplysninger skulle logges.

Men de kørte bare videre med bl. a. TDC i yderligere 3 år.

Så kom skandalen, der reelt drejer sig om det samme, som Pinds svar i 2015.

Men fremadrettet er alt nu i orden.

For efter Datatilsynets afgørelse i TDC-sagen er det nu tydeligt, at logning af mobildata ikke er tilladt.

Og forhåbentlig respekterer både mobilselskaberne og rigspolitiet dette.

Så kommer der jo ingen omfattende fejl fremadrettet.

12
17. oktober 2019 kl. 12:44

Jeg undrer mig over, at ingen har gjort noget større ud af, at de teledata der benyttes i langt de fleste sager, er indsamlet ulovligt i følge EU.

Hvornår har justitsministeren tænkt sig at begynde at følge loven?

Hvorfor bliver Danmark ikke tvunget til at ophøre med den ulovlige masseovervågning af befolkningen?

Hvorfor er der ikke et større fokus på netop dette hos medier og befolkning?

Jeg undrer mig generelt over den liggyldighed den danske befolkning udviser, når det kommer til statens indgriben i vores personlige frihed og omgåen af retssystemet - ja, der er jo faktisk en stor del af befolkningen der priser sig lykkelig for flere kameraer, overvågning af telefoner og internet, administrative domme uden om retsvæsenet, osv. osv.

Suk!

10
17. oktober 2019 kl. 10:48

Ja, jeg undrer mig også over, at Justitia - som jeg normalt respekterer for deres gode arbejde - ser ud til at have blåstemplet dette i ovenstående link, Christian Nobel.

" i mere komplicerede sager, kan anklagemyndigheden overveje...."?

Så de er ikke engang forpligtede til det? Måske er Justitia ikke så IT-kyndige, som de er justits-kyndige? Eller ved de noget, som vi ikke ved, om hvad dette vil indebære i praksis?

9
17. oktober 2019 kl. 10:47

Politiken-artiklen er opdateret med tiltagene.
<a href="https://politiken.dk/indland/art7444678/Teledata-m%C3%A5-bruges-igen-ef…;.
Tiltag, der ligner, at der skal tages en række forbehold over for teledata, når de bruges. Men det er da fløjtende ligegyldigt. Det bliver de da ikke mere retvisende eller brugbare af. Det bliver de ikke mere bevis af.

Men lad os så håbe at nedenstående tiltag gør at der i rigtigt mange sager bliver stillet spørgsmålstegn ved om teledata overhovedet er brugbart bevismateriale ?

"I mere komplicerede sager kan anklagerne overveje at afhøre sagkyndige vidner eller andre, fremgår det af de nye retningslinjer.

Desuden skal politiet om hver sag skrive en rapport, der beskriver blandt andet mulige fejlkilder og usikkerheder."

Så kan det være at der med tiden sker en ændring...

8
17. oktober 2019 kl. 10:40

Der er noget riv-rav-ruskende galt her:

Fremover skal anklagere i vidt omfang fremlægge teledata i form af såkaldte rådata. I mere komplicerede sager kan anklagerne overveje at afhøre sagkyndige vidner eller andre, fremgår det af de nye retningslinjer.

"I vidt omfang" - det lyder ikke betryggende, for betyder det at anklagemyndigheden kan vælge de data den synes er mest formålstjenelige?

Og er det kun anklageren der kan indkalde sagkyndige vidner?

6
16. oktober 2019 kl. 16:49

... frygter jeg, at der er totalt kaos i politiet. Totalt kaos. Har netop set "Kontant" fra forleden om den manglende opfølgning på grove og klare tilfælde af økonomisk kriminalitet, hvor ofrene lades totalt i stikken. Risikerer at miste hus og hjem. Sagerne sejler, politiet gør intet. Intet. Det er så groft, at man er ved at tabe ørerne.

Jeg har også set Emilie Meng-dokumentarerne, og ja - man tager sig til hovedet.

Nu tænker jeg ikke, at politiet - det menige - simpelthen ikke vil' efterforske og opklare forbrydelser. Jeg tænker, at de simpelthen må være så pressede, at der er totalt kaos bag facaden. Jeg kan ikke finde anden forklaring. Og så tænker jeg, at for lige at holde skinnet på næsen og ikke tabe mere ansigt end absolut nødvendigt, så tror man, at det at genoptage brugen af teledata vil signalere, at man har styr på tingene - men at det - ganske som med de andre sager - er rent bluff. Man tør bare simpelthen ikke handle ud fra realiteterne, for de er for slemme.

Og i så fald - hvis det er en rigtig fornemmelse - er det jo forfærdeligt, for så bygger man bare et endnu større bjerg af en retsskandale - som vi så skal afsløre om et par år. Og os narrer man jo alligevel ikke - vi tror jo ikke et sekund på, at de nu har styr på det.

5
16. oktober 2019 kl. 16:39

Dette er i den grad en beslutning, der kan forarge.

Efter alle disse afsløringer tager man kollektivt skyklapper på og iværksætter en række pseudo-tiltag. Det er godt nok ikke kønt.

Politiken-artiklen er opdateret med tiltagene.https://politiken.dk/indland/art7444678/Teledata-m%C3%A5-bruges-igen-efter-stop-i-60-dageTiltag, der ligner, at der skal tages en række forbehold over for teledata, når de bruges. Men det er da fløjtende ligegyldigt. Det bliver de da ikke mere retvisende eller brugbare af. Det bliver de ikke mere bevis af.

På mandag sendes 3. og sidste afsnit af efterforskningsskandalen Emilie Meng-sagen. 3. afsnit handler om teledata-delen.https://www.dr.dk/tv/se/emilie-meng-jagten-pa-en-datters-morder/emilie-meng-jagten-pa-en-datters-morder-2/emilie-meng-jagten-pa-en-datters-morder

Serien er blandt de mest sete på DR TV. Så det kan godt være, at rigsadvokaten, justitsministeren og retsvæsenet kollektivt kan lukke øjnene, men folket har set miseren.
Måske det ville være klogt at handle derefter?

4
16. oktober 2019 kl. 16:34

Hvilken ny viden er der tale om?

Så vidt jeg har fulgt sagen, har den nye viden der er kommet frem undervejs, kun gjort skandalen og problemerne større.

Når det er Rigspolitiet, der melder noget ud om IT, skal det nok tages med et vist forbehold (underdrivelse kan forekomme). Specielt når man tænker på deres udviste kompetence i diverse skandalesager, ikke mindst i det der er blevet omtalt som danmarkshistoriens største hackersag.

3
16. oktober 2019 kl. 16:30

Hvilken ny viden er der tale om?

"Med den viden vi nu har, og med de tiltag og nye retningslinjer, der er lavet, står vi et helt andet sted end for to måneder siden."

Nu ved de, at det ikke kommer til at koste hoveder....

2
16. oktober 2019 kl. 16:19

Med den viden vi nu har, og med de tiltag og nye retningslinjer

Der er vist noget der har fløjet fuldstændig under offentlighedens radar, så jeg vil gerne have følgende spørgsmål besvaret:

  1. Hvilken ny viden er der tale om?
  2. Hvilke tiltag er der tale om?
  3. Hvad er det for nogle ny retningslinjer?
  4. Hvem har udfærdiget de nye retningslinjer?

Der er noget der halter fuldstændigt.

Og hvorfor har der ikke været en debat om hele grundproblematikken, nemlig at bevisførelse ud fra teledata aldrig kan blive sikker - det er gammelkendt viden at en telefon ikke nødvendigvis behøver at være der hvor man tror den er, eksempelvis jævnfør dommen i Mette Hansen sagen i der allerede i 2013 klart viste at man ikke kan bruge mastedata.

Endvidere savner jeg at man begynder at forstå at en telefon!=person.