Telebranchen til første møde: Nu skal masse-logningen ud af dansk lov
I går, torsdag, lød startskuddet til at komme af med de danske teleselskabers masselogning af befolkningens samtaler og sms'er.
Det skete, da den samlede telebranche var indkaldt til møde med Rigspolitiet og Justitsministeriet for at tage de første og indledende skridt til at ændre Logningsbekendtgørelsen.
Den bekendtgørelse tvinger teleselskaber til at opbevare oplysninger om, hvem kunderne og talt og sms'et med, og hvilke mobilmaster de var forbundet til imens.
Logningsbekendtgørelsen strider med EU's grundlov, chartret. Det blev slået fast med syvtommersøm af EU-Domstolen for snart to år siden. Lige siden har den danske regering afvist at ændre Logningsbekendtgørelsen, blandt andet med henvisning til, at stort set alle andre EU-lande har tilsvarende regler, og at der har været drøftelser om dommens konsekvenser i EU.
For nylig mistede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) dog tålmodigheden og lovede, at nu kommer der rent faktisk en lovændring. Den står på regeringens lovkatalog for indeværende Folketingssamling, og et nyt forslag skal være klar til februar.
En ændring af Logningsbekendtgørelsen har dog stået på lovkataloget mange gange, uden at den er blevet gennemført. Direktør Jakob Willer fra Teleindustrien konstaterer, at det er tredje gang, at branchen har siddet til den slags drøftelser, som der blev taget hul på torsdag. Men han tilføjer, at dommen fra EU-Domstolen betyder, at der er nye præmisser for drøftelserne.
Skal give teknisk mening
Jakob Willer lægger vægt på, at ændringen skal sikre, at den danske lovgivning efterlever EU-dommen, og at det bør undgås at justere reglerne og derved også selskabernes systemer flere gange.
»Det, som betyder noget for os, er, at man laver nogle løsninger, som giver teknisk mening, og som ikke er rasende dyre,« siger han.
Indholdet af mødet er ikke offentligt tilgængeligt, og ingen detaljer om de konkrete drøftelser er sluppet ud til Version2. Men udfordringerne står helt klart ud fra dommen.
Problemet med den nuværende logning er, at den rammer alle danskere og hele landet, samt at data opbevares et helt år. I sin essens er det et brud på den menneskerettighed, som retten til privatliv udgør.
EU-dommen åbner dog for, at logning kan finde sted i for eksempel udvalgte geografiske områder, hvis der er særlige behov i forbindelse med bekæmpelsens af grov kriminalitet. Man kan også forestille sig overvågning af en gruppe af personer.
Hvordan det skal omsættes til lovgivning, hvorvidt det kræver en dommerkendelse, og hvordan det i givet fald kommer til at adskille sig fra de muligheder for telefonaflytning, som politiet allerede har i dag, ved vi dog endnu ikke noget om.
Sagen er blevet endnu mere følsom, efter at regeringens tøven med at ændre lovgivningen har fået en række aktivister til at stifte Foreningen mod Ulovlig Logning, som siden har lagt sag an mod staten pga. netop Logningsbekendtgørelsen.
TDC og 3 droppede for nylig den mest omfattende del af den geografiske overvågning af danskerne, som aktivisterne har sammenlignet med at have en GPS-chip i nakken på samtlige danskere. De havde indtil da registreret kundernes opholdssted, også når deres telefon blot havde en dataforbindelse til netværket. Det skete op til 100 gange i døgnet. Kundernes position bliver dog stadig gemt, når de ringer eller sender sms.
