DSB og teleindustrien uenige om teknologi til god mobil tog-dækning

Repeatere eller flere master. DSB og Teleindustrien har delte meninger om, hvad der først og fremmest giver passagererne bedre mobildækning i toget.

‘Enighed om internet i tog' stod der i overskriften på en pressemeddelelse, der i weekenden tikkede ud fra Transportministeriet. Anledningen er en samarbejdsaftale i form af en hensigtserklæring om bedre internet i toget, som Banedanmark, DSB, Arriva og teleoperatørerne har udarbejdet.

Det er dog så som så med enigheden. I hvert fald, når det handler om, hvad der der umiddelbart skal til for at forbedre passagerernes mobildækning i toget. Telebranchen mener først og fremmest, at repeatere, der kan forstærke mobilsignalet inde i toget, er svaret. En repeater eller en relæstation er en radioinstallation, der gentager et radiosignal på en ny frekvens med det formål at forøge rækkevidden af det oprindelige signal.

DSB derimod peger på, at der også er plads til forbedring af mobildækningen langs skinnerne, da det ikke giver mening med repeatere i togene, hvis ikke der er et tilstrækkeligt mobilsignal at forstærke uden for toget.

»Det vigtigste for os er at få en aftale på plads om repeatere i tog, så vil rigtigt mange rejsende opleve en markant forbedring af dækningen i toget,« siger Jakob Willer, direktør i teleselskabernes brancheforening Teleindustrien.

Læs også: Bedre internet i togene på vej

Han understreger, at telebranchen ikke har indgået nogen egentlige aftaler i forhold til bedre internet i togene, og han vil derfor nødigt sætte et tidsestimat på, hvornår netdækningen i togene er blevet mærkbart bedre.

Af en rapport, som Banedanmark har lavet sammen med DSB, Erhvervsstyrelsen og internationale rådgivere, fremgår det, at der er enighed om, at samarbejdsaftalen over de kommende 2-3 år vil give markant bedre mulighed for at anvende toget som en fuldt funktionsdygtig arbejdsplads.

Tidsestimatet bliver også nævnt i pressemeddelelsen fra Transportministeriet.

»Vi har en fælles ambition om at få dette løst og forbedret, men derfra og så til at sige, at det er løst om 2-3 år, der er vi altså ikke endnu,« siger Jakob Willer.

Repeatere og dækning

Et af problemerne med dækningen i dag skyldes, at mobilsignalerne har svært ved at trænge ind i og slippe ud af togene. Det skyldes togenes konstruktion.

For at komme det problem til livs, lægger samarbejdsaftalen op til, at der skal installeres repeatere i togene. Altså enheder, der kan sende mobilsignalerne ind og ud af togene og derved undgå den dæmpning af signalerne, der i dag finder sted.

Der er lagt op til, at Teleoperatørerne betaler for repeaterne, og at DSB bekoster installationen af udstyret i togene.

Dårlig dækning visse steder langs skinnerne er en anden hindring for, at togpassagerne kan surfe løs. I den forbindelse har forligskredsen bag regeringens Togfondsaftale af 14. januar 2014, afsat 100 mio. kroner fra fonden, til at udbygge og opgradere Banedanmarks masteinfrastruktur, transmissionsnet med videre.

Der er tale om passiv infrastruktur. Det vil sige, at eksempelvis det radioudstyr, der skal gøre masterne til aktive mobilmaster, forudsætter en investering fra teleoperatørerne. Det er derfor også planen, at udbygningen af Banedanmarks infrastruktur skal ske i samarbejde med teleoperatørerne. Altså eksempelvis i forhold til, hvor det giver mening at stille en mast, så den passer ind i de øvrige mobilnetværk.

Af rapporten, som knytter sig til samarbejdsaftalen, fremgår det, at de statslige investeringer på 100 mio. kr. - altså pengene reserveret fra Togfonden - forventes at udløse investeringer fra teleoperatørerne på et tilsvarende niveau.

Før en eventuel investering fra teleoperatørernes side overhovedet skal give mening, så skal der være en aftale om repeatere på plads med DSB, fastslår Jakob Willer.

»Vi skal have installeret repeaterne. Det vil klart være den mest effektive løsning til at forbedre dækningen i togene.«

Han peger på, at når repeaterne er der, så vil mobiloperatørerne jo også have incitamenter til at forbedre dækningen langs jernbanen yderligere, da signalet faktisk kan nå ind til kunderne i togene og give dem en forbedret oplevelse. Og derudover, så arbejder operatørerne løbende på at forbedre den generelle dækning, påpeger Jakob Willer.

Hønen og ægget

Chef for salg og produktmarketing i DSB Christian Linnelyst mener til gengæld ikke, at repeatere i sig selv giver mening, hvis ikke der er et ordentligt mobilsignal uden for toget, som repeaterne kan forstærke.

»Det skal tænkes sammen. Det hjælper ikke at gøre det ene uden det andet. Og så bliver det hønen eller ægget. Hvis de laver noget, uden vi gør noget, så giver det ingen mening. Og det giver heller ingen mening, at vi laver noget, uden de gør noget.«

På Christian Linnelyst lyder det dog også til, at der godt kan opnås enighed om en aftale om levering af de repeatere, som DSB skal stå for installationen af.

»Før man begynder at lave en hel masse udenfor, så skal man have en aftale på plads om, hvad der skal ske for at få signalet ind i toget. Og den skal vi sætte os og lave nu, hvor det ser ud som om, der kommer midler til at forstærke signalerne uden for,« siger Christian Linnelyst med henvisning til de 100 mio. kr., der er reserveret i Togfonden med henblik på
udbygning af Banedanmarks infrastruktur.

Rapporten, som blandt andet Banedanmark står bag, indeholder en tidsplan for forbedring af mobildækning i toget. Planen lægger op til, at en aftale om repeatere er på plads i 1. halvår af 2015, hvor en evt. udrulning af repeaterne også kan være begyndt.

Tror du, vi tales ved om et halvt års tid, uden at der er sket noget?

»Det håber jeg bestemt ikke. Vi ved det er rigtigt vigtigt for vores kunder at kunne komme på, arbejde i toget, se en film og andet. Vi vil rigtigt gerne skubbe på det her, og vi vil rigtigt gerne prioritere det,« siger Christian Linnelyst.

Han kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor mange penge, DSB forventer at skulle bruge på installation af repeatere, skulle en aftale komme på plads.

»Det kan vi ikke sætte tal på nu. Det bliver mange penge, men vi er også villige til at investere, det er vigtigt for kunderne. Men lige præcist hvor meget, det ved vi ikke endnu,« siger han.

Også wifi

Udover repeatere er der også plan om udbygning af wifi i DSB’s tog. I modsætning til den tidligere aftale, DSB havde med TDC, så skal en kommende wifi-løsning fungere via flere mobiloperatørers netværk, fremgår det af rapporten.

Selvom der med løsningen internt i toget er tale om et wifi-signal, så fungerer internetforbindelsen via det mobile datanetværk, som er tilgængeligt fra de forskellige operatører langs skinnerne.

Og hvis wifi-systemet i toget kan tilgå flere operatørers netværk, er det tanken, at der også vil være en generelt bedre dækning, når brugerne anvender wifi-forbindelsen, end hvis systemet kun anvendte en enkelt operatørs netværk.

Så både wifi-systemet og repeaterne vil altså anvende de samme mobilnetværk, hvor wifi-delen vil kunne anvende netværk fra flere operatører, mens repeaterne vil sende passagerens enhed videre til den operatørs netværk, der matcher det simkort, som sidder i enheden.

Og så er det heller ikke nødvendigvis alle enheder, der kan gå direkte på mobilnettet, påpeger Christian Linnelyst:

»Der er stadig en del kunder, også indenfor den nærmeste fremtid, der vil have udstyr, der ikke nødvendigvis kan gå på mobilnettet. Tablets og andet. Og der vil vi gerne have ordentlige løsninger til dem.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niklas Pedersen

Det lyder til begge sider er enige i hvad der skal ske, så forhåbentligt kommer der noget brugbart ud af det, hvis de altså kan finde ud af at tale sammen.

Jeg kan dog bære lidt tvivl omkring det med flere operatører skal bruges til at levere data forbindelsen til wifi. Der tænker jeg mest på ting med persistent connections, som f.eks. VPN eller Remote Desktop forbindelser, hvilket en del nok bruger til deres mobile arbejdsplads, da IP adressen højst sandsynligt vil skifte alt efter hvilken udbyder toget er koblet op til.

En sidste ting jeg studsede lidt over, hvordan er det mon lykkedes chefen for salg og produktmarketing i DSB, at have med en så teknisk sag at gøre?

Martin Nielsen

Der er efter min mening ingen tvivl om at repeatere vil løse meget. Og i stedet for at diskutere om "hønen eller ægget" kunne de jo lade det komme an på en prøve. Mål kvaliteten på forbindelsen mellem København og Aalborg, installer repeater i samme tog, og mål igen.

Jeg er sikker på at målingerne vil vise en klar forbedring, når først repeateren er installeret.

Betyder det så at alt er perfekt? Højst tænkeligt ikke, for der kan fortsat være nogle huller. Men først når repeaterne er installeret, kan teleselskaberne se, hvor de helt nøjagtigt skal sætte ind og forbedre signalet. Indstil da, vil det være rent gætværk. Teleselskaberne kan selvfølgelig gætte på hvor problemerne fortsat vil være, men de vil spilde mange penge på hvert fejlgæt.

Derfor må DSB igang med at installere repeatere i de første tog, og derefter må teleselskaberne igang med at sikre dækningen. Jeg siger ikke at DSB skal installerer repeatere i alle tog fra start, men teleselskaberne har brug for at kunne måle og har derfor også brug for nogle forskellige test-tog. Og disse test-tog bør selvfølgelig virke for passagerne, så der måles på de faktiske omstændigheder - og ikke i et lukket test-miljø.

Teleselskaberne vil kunne se hvilke kunder der er på en repeater, og de vil derfor få gode målinger på de første repeatere der installeres. De vil dog ikke kunne se hvor repeateren befinder sig, men til det må de kunne opsætte deres eget udstyr i toget. Eller måske samarbejde med BaneDanmark om at få oplyst togets position på et givent tidspunkt. Når et teleselskab kan se at kunderne på repeater A55 ryger af kl. 15:55 den 15. marts, så skal teleselskaberne kunne få oplyst hvor toget befandt sig på det tidspunkt. Og jo flere gange de får denne oplystning, jo bedre kan de optimere deres mobilnet, til at undgå det næste gang.

Martin Nielsen

Jeg kan dog bære lidt tvivl omkring det med flere operatører skal bruges til at levere data forbindelsen til wifi. Der tænker jeg mest på ting med persistent connections, som f.eks. VPN eller Remote Desktop forbindelser, hvilket en del nok bruger til deres mobile arbejdsplads, da IP adressen højst sandsynligt vil skifte alt efter hvilken udbyder toget er koblet op til.


S-Tog i hovedstadsområdet benytter en lignende løsning, hvor signalet leveres via 3 og Telia (så vidt jeg husker). Når du kobler på modtager du dog hverken en IP-adresse fra 3 eller Telia. Så jeg vil gætte på at du bliver koblet på via en tunnel til et tredje system. Jeg har ikke hørt at det skulle være et problem i S-Togene, og der er trods alt en del der arbejdet i S-Toget. Jeg tror derfor ikke at det bliver et problem med VPN eller Remote Desktop. Ligeledes ville alle dem der bruger WI-Fi forbindelsen til Spotify eller anden streaming også skulle opleve problemer, hvis IP-adressen skiftede undervejs.

René Nielsen

Som jeg læser artiklen så er der to problemer. Det ene er mobilforbindelser som man tilsyneladende vil løse med repeatere og så er det andet problem med Wi-Fi i togene.

Med en repeater beholder telefonselskabet ”omsætningen” hvorimod med Wi-Fi mister telefonselskabet ”omsætningen” fordi forbindelserne kanaliseres over i toget (som sikkert allerede har en ekstern antenne med tilhørende signalforstærker).

DSB og telefonselskaberne har derfor hver sin dagsorden, for uden nye sendemaster, kommer der ikke mere fart på forbindelserne for DSB og for telefonselskaberne skal der være en businesscase før man bekoster en opsætning af sendemaster som i størstedelen af døgnet vil være ubenyttet.

Jeg tror derfor at det vil tage lang tid, hvis DSB og telefonselskaberne da nogensinde bliver enige.

Martin Nielsen
Dan Johansen

Det lyder til at de begge giver aben (udgiften) videre til den anden part.

Tele industrien siger at der skal udstyr i togene (udgift til DSB og Arriva).
DSB siger at der skal bedre dækning omkring skinnerne (udgift til tele industrien).

Jeg troede seriøst at vi var længere end "Det gider jeg ikke betale for, så det skal du" mentaliteten.

Simon Mikkelsen

Jeg har før siddet i et tog, helt uden dækning på nogen del af strækningen. Så repeatere kommer de nok ikke uden om. Alt efter hvor gode disse er, skulle det være mærkeligt om der ikke stadig var nogle huller som skulle lappes med flere master.

Men man kunne jo få sat repeatere i nogle tog og måle hvordan det så går.

Kenneth Schack Banner

Må nok os lige tilføje at dækningen er ekstra dårlig iftogene fordi at signalerne ikke kan komme så godt igennem togene.. gælder især IC4.. Dog kan jeg se en ide i at have kabkler når de alligevel skal være e tog og så bare have master eller repeatere inde i toget, da masterne udenfor ikke nytter meget hvis signalet ikke kommer igennem..

Jens Jönsson

Chef for salg og produktmarketing i DSB Christian Linnelyst mener til gengæld ikke, at repeatere i sig selv giver mening, hvis ikke der er et ordentligt mobilsignal uden for toget, som repeaterne kan forstærke.

Man må da sige at problemet med dækning udenfor toget ikke hører til DSB's problem og bord. Det er da teleselskabernes problem.
Så Christian Linnelyst, skal da bare få en hvis genstand ud af en legemsdel og få opsat repeatere i toget og så tage den derfra.
Det kan da ikke andet end forbedre dækningen inde i toget.
Så kan man altid måle på, hvor der på turen mangler signal og så opsætte master der, så man går fra dårligt til bedre og videre til bedst signal på turen.

Det er da ikke svært at forstå at der med den "kasten bold" mellem DSB og mobilselskaberne ikke sker en skid....

Der skal selvfølgelig være WIFI i toget. Det er jo ikke kun folk med mobiltbredbånd der tager toget.
Derudover er der også turisterne....

René Nielsen

Hvordan det er i dag, er jeg ikke sikker på, men førhen havde DSB en af landets allerstørste firbernet!

Der lå simpelthen et fiberkabel ved siden af togsporet så det er vel ikke helt umuligt at få nettet ind i toget, hvis man f.eks. for hver X kilometer opsatte forbindelsespunkter.

Problemet er nok mere at den slags koster penge, for der skal vel opsættes en form for radionetværk som kan overføre WiFi fra toget til internettet?

Martin Nielsen
Log ind eller Opret konto for at kommentere