Teleanalytiker om regeringsforslag: 700 MHz uegnet til mobilt bredbånd

41 kommentarer.  Hop til debatten
Regeringen vil frigive 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd for at skabe vækst i yderområder. Men frekvensbåndet er ikke ideelt til formålet, mener teleanalytiker.
8. december 2014 kl. 12:54
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Ved at frigive 700 MHz-frekvensbåndet fra 2020 lægger regeringens vækstplan op til bedre mobilt bredbånd. Men frekvensbåndet er langtfra optimalt, når det kommer til at tilbyde hurtigt bredbånd til danskere i udkantsområder, som ellers er en af vækstplanens hovedformål. Det mener teleanalytiker Torben Rune fra virksomheden Netplan.

»Udfordringen ved 700 MHz er, at det ikke er en radiofrekvens, der er særlig velegnet til at lave bredbånd på. Det er en frekvens, du kan bruge til at lave telefondækning et sted, hvor der ikke er det i dag, fordi den rækker rigtig langt,« forklarer Torben Rune.

Men netop den lange rækkevidde hæmmer frekvensbåndets evne til at levere mobilt bredbånd, da der er tale om en delt ressource, påpeger teleanalytikeren.

»Når man skal lave højhastighedsnet, tilstræber man af kapacitetsmæssige grunde at begrænse rækkevidden. Og der er 700 MHz altså ikke særlig interessant. Hvis du spreder et 700 MHz-signal ud over 25 kvadratkilometer, så er der rigtig mange, der bliver i stand til at udnytte den radiofrekvens, og det kan systemet slet ikke bære. Til tale jo, men 100 Mbit på den måde kommer aldrig til at ske,« siger Torben Rune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I nogle områder, hvor der overhovedet ingen dækning er, og hvor 700 MHz med sin rækkevidde kan nå ud, vil tiltaget kunne give kunder mobilt bredbånd.

»Men det bliver aldrig en 100 Mbit-forbindelse,« understreger Torben Rune med henvisning til regeringens mål om, at alle danskere skal have adgang til 100/30 Mbit bredbånd i 2020.

Ikke noget, der skaber vækst

700 MHz-frekvensbåndet bliver i dag anvendt til udsendelse af tv via det digitale, jordbaserede sendenet. De sendetilladelser udløber i 2020. Og ved at åbne for at bruge båndet til andre formål kan man løse problemer med mobiltaledækning.

»Det tolker jeg i retning af, at man godt er klar over, at der stadig er steder, hvor 112 ikke virker. Og man er – eller burde være – pinligt berørt af, at der mangler helt fundamental taledækning i de områder,« siger Torben Rune og tilføjer:

»Man får lappet lidt på de sorte huller ved at bruge 700-frekvensbåndet. Men det er ikke noget, der skaber nogen form for vækst på den digitale front.«

Andre punkter i den digitale vækstplan er teleanalytikeren mere positiv over for. For eksempel lægges der op til en aftale, hvor teleselskaberne kan anvende hinandens net. Torben Rune vurderer, at en sådan aftale vil løse problemerne med omkring halvdelen af de sorte huller, der er i dækningen i dag, mens det selvfølgelig ikke vil ændre noget, der hvor ingen selskaber dækker.

Vækstplanen vil desuden indføre dækningskrav, når man i 2016, 2017 og 2019 skal ud i nye frekvensauktioner. Torben Rune håber, at punktet indikerer et opgør med nuværende politik, hvor alene det højeste beløb afgør budkrigen om frekvenslicenser.

41 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
35
12. december 2014 kl. 16:16

Ja, Christian Nobel - du skrev man skal huske på at der også er en sender i terminaludstyret. Det er helt korrekt, og ja der er problemer med støj fra alle radiosendere, og man kan ikke bare skrue op eller ned for sende styrken på en mobilmast uden at tage hensyn til både støj, sendestyrke, antenne og 117 andre ting.

700 MHz frekvensområdet er ikke perfekt til mobile enheder. Til mobile enheder er 900, 1800 og 2100 MHz langt mere velegnet.

Men når man taler om bredbånd og 700 MHz, så bør man ikke tale om mobile enheder. Man bør tale om stationær trådløs bredbånd, som vha. en retningsbestemt antenne giver folk internetadgang via en 4G router.

Vi bliver simpelthen nød til at holde tingene adskilt. Når regeringen taler om at 700 MHz skal sikre borgerne internetadgang så skal man ikke tænke på hverken smartphone eller et lille USB modem. Man skal tænke på en stationær løsning med en retningsbestemt antenne og en 4G router.

Og i et sådan senarie kan sendestyrken I VISSE OMRÅDER af kongeriget faktisk spille ind. I f.eks. Vestjylland er det relevant at tale om sendestyrke, da der er store åbne vidder.

36
14. december 2014 kl. 08:00

Og i et sådan senarie kan sendestyrken I VISSE OMRÅDER af kongeriget faktisk spille ind. I f.eks. Vestjylland er det relevant at tale om sendestyrke, da der er store åbne vidder.

Sendestyrken for TTs 10 MHz i 800 MHz båndet er placeret fra 791-801 MHz lige over UHF kanal 60 og så tæt på, at en nærliggende mobilmast kan genere modtagelsen af antenne-tv. Derfor er der for hver enkelt masteposition en yderligere grænse for sendestyrken af TTs 800MHz licens i Hovedstaden (tv-kanal 59), på Sjælland og Lolland-Falster (kanal 60), på Bornholm (kanal 59) og i Midt-Vestjylland. UHF kanalerne under 59 kan beskyttes med et filter, medens kanal 59 og især 60 medfører at master tæt ved huse helt kan for forbud mod at bruge TTs 800 MHz bånd.

Men den ulempe som både 700, 800 og 900 MHz bådnene har er deres generelt større cellestørrelse og dermed færre 'celler' (uanset hvordan dette opnås, sendestyrke, retningsbestemt, antennehøjde og meget mere), som giver den gode arealdækning, men en mindre samlet kapacitet samlet set over landet. 700 MHz båndet tilføjer 30MHz til 65MHz( 800+900 MHz båndene) eller ca +46% mere kapacitet. Det er i sig selv ikke nogen stor procentvis forøgelse.

Men selv om frekvenserne og egenskaberne er ret ens kan der meget vel under vanskelige forhold være bedst dækning med et af båndene.

Lars :)

37
14. december 2014 kl. 09:10

Men den ulempe som både 700, 800 og 900 MHz bådnene har er deres generelt større cellestørrelse og dermed færre 'celler'

Færre og større celler er vel ikke en egenskab, som de lavfrekvente bånd har, men derimod en de muliggør. Og hvis de store celler ikke giver dækning, så kan det vel løses på samme måde som på +2GHz.

Og med lavfrekvent mener jeg naturligvis de omtalte bånd i forhold til +2GHz og glemmer helt 450MHz.

38
23. december 2014 kl. 02:08

Færre og større celler er vel ikke en egenskab, som de lavfrekvente bånd har, men derimod en de muliggør

Nu er det sådan, at radiosignaler dæmpes langt mere ved høje end ved lave frekvenser. Faktisk indgår (1/f)^2 og (1/r)^2 begge som faktorer i dæmpningen. Hvis sendestyrke og antenneforhold er identiske, vil den dobbelte frekvens betyde at afstanden til sendere skal være det halve for at modtage samme signal energi.

OK. så kan man sende kraftigere (her 4 gange), men det er langt fra uden problemer og der vil være store problemer med at sende kraftigere fra en mobile enhed (upload).

Ser man på på tv sender fx Malmø med 800W på VHF kanal 10 (mux7), medens UHF kanalerne sendes med 8.000W for ca samme dækningsområde. Derudover har den typiske UHF modtage antenne ret meget bedre gain end VHF tv-antenner.

Det er dog lettere at bygge små effektive antenner til kortere bølgelængder. Det er også ret tvivlsomt realistisk at indbygge flere antenner til MIMO drift for andet end meget korte bølgelængder (=højere frekvenser).

Lars :)

39
23. december 2014 kl. 08:13

OK. så kan man sende kraftigere (her 4 gange), men det er langt fra uden problemer

På højere frekvenser løser man så problemerne ved at opsætte flere antenner, hvilket giver flere og mindre celler.

Den mulighed har man vel også på de lavere frekvenser. Det er da ikke de lave frekvenser, der fremtvinger færre og større celler.

Dengang mobiltelefoni kørte over NMT nettet, var der ikke behov for at plastre landskabet til med antennemaster i samme grad som i dag, hvor LTE ligger langt over 2GHz. Men i dag, hvor vi alligevel har den store tæthed af antennemaster, kan det ikke være begrundelsen for de store celler.

Husk nu, at Maciej brugte NMT900, og det fungerede faktisk selvom det var den dobbelte frekvens af NMT450.

Det er også ret tvivlsomt realistisk at indbygge flere antenner til MIMO drift for andet end meget korte bølgelængder (=højere frekvenser).

Vi taler om cellestørrelse, ikke?

40
23. december 2014 kl. 08:36

På højere frekvenser løser man så problemerne ved at opsætte flere antenner, hvilket giver flere og mindre celler.</p>
<p>Den mulighed har man vel også på de lavere frekvenser. Det er da ikke de lave frekvenser, der fremtvinger færre og større celler.</p>
<p>Dengang mobiltelefoni kørte over NMT nettet, var der ikke behov for at plastre landskabet til med antennemaster i samme grad som i dag, hvor LTE ligger langt over 2GHz. Men i dag, hvor vi alligevel har den store tæthed af antennemaster, kan det ikke være begrundelsen for de store celler.</p>
<p>Husk nu, at Maciej brugte NMT900, og det fungerede faktisk selvom det var den dobbelte frekvens af NMT450.

Nej, teleselskaberne vælger selvfølgelig den cellestørrelse som passer til deres frekvenser, den kapacitet de ønsker og det område de skal dække. I Danmark betyder det, at de fleste mobilmaster i det åbne land har en cellereadius mellem 3-5 km og i nogle relativt få tilfælde over 5 km.

Og så må jeg altså lige irettesætte dig. Nogle 4G LTE frekvenser ligger godt nok over 2 GHz, men lige pt. er lang hovedparten (over 80%) af de aktive 4G master kører altså på enten 800 eller 1800 Mhz. Der skal nok komme flere 2100/2600 MHz sites i nærmeste fremtid, men det er altså vigtigt at pointere, at på nuværende tidspunkt består alle tre danske mobilnetværk primært at 4G antenner der benytter enten 800 eller 1800 MHz.

Internationalt set er 1800 MHz det frekvensområde, som de fleste teleselskaber satser på. Så det primære 4G frekvensbånd er altså 1800 MHz, hvilket som bekendt er under 2 GHz.

TDC og 3 er i Danmark længst med 2600 MHz, men det er stadigvæk primært i landets største byer at disse forefindes.

Det er også ret tvivlsomt realistisk at indbygge flere antenner til MIMO drift for andet end meget korte bølgelængder (=højere frekvenser).</p>
<p>Vi taler om cellestørrelse, ikke?

Jo men det er faktisk ganske relevant, at Lars nævner udfordringen med MIMO ved lavere frekvenser. MIMO er en ganske vigtig del af både 4G LTE Advanced og i det fremtidige 5G. Det bliver svært, at få flere effektive antenner ind i vores små smartphones - specielt hvis vi taler om lave frekvenser med en lang bølgelængde.

Derfor kan man godt koble MIMO, bølgelængde og cellestørrelse sammen. I fremtiden skal teleselskaberne altså til at tage højde for, at cellerne helst ikke skal være alt for store, hvis man skal kunne benytte MIMO med flere antenner. Noget der taler for, at cellerne bliver mindre og mindre.

41
23. december 2014 kl. 09:02
18
9. december 2014 kl. 07:06

Jeg tvivler på at problemet bliver så stort med 700 MHz. Ja, frekvensen tillader større dækning, men teleselskaberne bestemmer selv hvor høj styrke de vil sende med. 900 MHz kan snildt dække 100 km2, men der er ingen teleselskaber der benytter sig af den mulighed.

Denne artikel svarer lidt til en bilekspert der advarer om biler, der kan kører hurtigere end 130 km/t. Da han mener at det vil give flere ulykker, fordi bilerne kan køre 180 km/t.

De eller det teleselskab der får adgang til 700 MHz, vil indstille sendestyrken, så den enkelte antenne ikke dækker mere end den kan klare. Derudover vil frekvensen blive nedprioriteret i forhold til de andre frekvenser, så der ikke kommer for mange kunder på den. Der findes mange muligheder i dag og når vi skriver 2020 i kalenderen, findes der endnu bedre løsninger.

24
9. december 2014 kl. 16:35

Så simpelt kan det desværre ikke gøres op - man skal huske på at der også er en sender i terminaludstyret.

Så det du siger er at 900 MHz skaber problemer pga. sendere i smartphones? Teleselskaberne sender med en langt lavere styrke, i Danmark, end det er muligt på 900 MHz, men smartphones lever alle op til den fulde styrke. De 900 MHz master der står i den australske ørken dækker områder der er der langt større end de områder en dansk 900 MHz mast dækker.

Som det er i dag, tilpasses sendestyrken på de enkelte antenner til omgivelserne. Men jeg har endnu ikke hørt om én eneste eksempel på, at antennen i smartphones skulle udgøre et problem, blot fordi de er i stand til at række over længere distancer. Så du må meget gerne komme med dokumentation på at antennerne i terminaludstyret skulle udgøre et problem, når teleselskaberne skruer ned for dækningsområdet.

27
12. december 2014 kl. 10:59

Så det du siger er at 900 MHz skaber problemer pga. sendere i smartphones?

Jens har allerede svaret delvist - nej det er ikke specifik 900MHz der skaber problemer, men hele randzoneproblematikken.

Denne problematik gør sig gældende for alle former for radiobåren kommunikation, især er det et meget stort problem fsva. WiFi, men det kan også være et problem når vi har at gøre med frekvensbånd hvor afstanden til tilkoblingspunktet er lang.

25
12. december 2014 kl. 10:24

Så det du siger er at 900 MHz skaber problemer pga. sendere i smartphones?

Næh, det gør han ikke. Han siger sådan set at der er 2 enheder der skal snakke sammen, om det er det ene eller det andet frekvensbånd.

Teleselskaberne sender med en langt lavere styrke, i Danmark, end det er muligt på 900 MHz.

Jeg forstår ikke hvad du mener ?!?! Sendestyrken har ikke noget med frekvensbåndet at gøre, andet end at der på de forskellige frekvensbånd er opsat nogle krav til sendestyrke der skal overholdes.

26
12. december 2014 kl. 10:42

Jeg forstår ikke hvad du mener ?!?! Sendestyrken har ikke noget med frekvensbåndet at gøre, andet end at der på de forskellige frekvensbånd er opsat nogle krav til sendestyrke der skal overholdes.

Martin Nielsen siger ganske korret, at de flere 900 MHz sendere sender med markant mindre styrke end teleselskaberne har tilladelse til. Det er fordi hver mobilmast i Danmark dækker en noget mindre områder end i f.eks. Australien.

Kun ganske få 900 MHz mobilmaster sender med fuld styrke i Danmark.

31
12. december 2014 kl. 13:45

Ja selvfølgelig skal der to en tango, men problemstillingen med styrken på signalet har også noget at sige. F.eks. må tt-netværket ikke sende med fuld styrke i hele Vestjylland og Sjælland på 800 MHz. Det gør det svær er at levere optimal stationært trådløst bredbånd.

33
12. december 2014 kl. 14:51

Og du forstår stadig ikke problematikken med interferens i randzonen.

Jo det skulle jeg mene, men det er en anden problemstilling. Man kan selvfølgelig ikke bare skue op for signalstyrken og tror at alt bliver bedre.

Men hvis man sender med en højere effekt, og hvis man også har mulighed for at sende signalet retur med f.eks. en retningsbestemt antenne, så er det muligt at sende over langt større afstande - hvilket sådan set er det Martin Nielsen skriver om i sit indlæg.

30
12. december 2014 kl. 13:45

Ja selvfølgelig skal der to en tango, men problemstillingen med styrken på signalet har også noget at sige. F.eks. må tt-netværket ikke sende med fuld styrke i hele Vestjylland og Sjælland på 800 MHz. Det gør det svær er at levere optimal stationært trådløst bredbånd.

29
12. december 2014 kl. 13:45

Ja selvfølgelig skal der to en tango, men problemstillingen med styrken på signalet har også noget at sige. F.eks. må tt-netværket ikke sende med fuld styrke i hele Vestjylland og Sjælland på 800 MHz. Det gør det svær er at levere optimal stationært trådløst bredbånd.

10
8. december 2014 kl. 21:00

...for at dække kysterne og de andre sorte huller (f.eks. større skovområder), netop fordi rækkevidden er større. I sommerhusområderne i Jammerbugten er der f.eks. store huller selv for GSM.

Plan B kunne i øvrigt være (meget bedre plan, IMHO) at staten oprettede 700 MHz nettet med 100% areal dækning.

11
8. december 2014 kl. 21:29

...for at dække kysterne og de andre sorte huller (f.eks. større skovområder), netop fordi rækkevidden er større.
I sommerhusområderne i Jammerbugten er der f.eks. store huller selv for GSM.</p>
<p>Plan B kunne i øvrigt være (meget bedre plan, IMHO) at staten oprettede 700 MHz nettet med 100% areal dækning.

Jo, men om man benytter 700, 800 eller 900 MHz frekvenser, gør ikke den store forskel i et skovområde eller nær kysten. Det er utopi at tro, at 700 MHz på magisk vis vil give bedre dækning i f.eks. skovområder eller sommerhusområder.

I f.eks. Klosterheden Plantagen - Danmarks 3. største skovområde - har TT-netværket to 900 MHz sendere ti l2G og 3G. De rækker nogle få hundrede meter i skoven, men kan på ingen måde dække hele skovenområdet. Det er simpelthen fysisk umuligt at sikre mobildækning til små smartphones i områder med flere kilometer tæt skov. Det er selvfølgelig synd for de omkring 8-9 husstande der bor i skoven, men de må kunne lide at bo i et radiodødt område.

Forøvrigt så er det største problem nær kysten lovgivningen omkring naturbeskyttelse, der gør det meget besværligt, at få lov til at sætte f.eks. nye mobilmaster op.

Heldigvis bliver kystområderne (sommerhusområderne) med dårlig mobildækning færre og færre, selvom lovgivningen giver udfordringer. Indtil sidste måned var der også dårlig (indendørs) mobildækning i sommerhusområderne omkring Spøttrup (nordvest for Skive). Nu TT-netværket opsat to ekstra nye mobilmaster, og dækningsproblemerne er fortid. Og sådan bliver flere og flere områder dækket hver måned. Det foregår blot i det usynlige.

Plan B: Held og lykke med det. Jeg vil dog anbefale en bedre og billigere løsning. Staten kan inddrage Net1s licens til 450 MHz, og bede Huawei bygge et LTE450 mobilnetværk. Så skal der kun omkring 100 mobilmaster til at dække 99,9% af alle danskerne. Enhver tale om 100% dækning er dog stadigvæk utopi.

15
9. december 2014 kl. 00:39

Nej, det må være en brist i GSM / 3G teknologien for NMT900 havde ikke samme problemer... btw. min første mobiltlf. var Moorola DynaTac NMT900.

Der er fx det "galt" at 3G/UTMS900 anvender ca den dobbelte frekvens - 900MHz vs 450MHz - (ca 33 vs 66 cm bølgelængde). Udbredelsen og mange andre parametre er meget forskellig for disse to frekvensområder. Tænk på, hvor stor forskel der er på 900 MHz og 1800 MHz båndene, der også er en faktor 2 imellem.

Forskellen i bølgelængde gør det omvendt meget vanskeligere at bygge en bare lidt effektiv antenne til 450MHz, der samtidig kan være inde i en moderne telefon.

Nå, men der er pt. kun 2x3MHz og i nogle dele af landet kun 2x 1,25 MHz båndbredde i 450 MHz båndet. Det vil kunne give dækning, men kapaciteten vil være ret beskeden.

Hvis der bruges LTE teknologi i 450 MHz båndet, vil man kunne udnytte meget tæt på den maksimale teoretiske kapacitet som båndet kan levere.

Lars :)

20
9. december 2014 kl. 08:45

Anvendte NMT900 virkelig 450MHz?

Nej, men NMT på 900 MHz opnåede kun en meget begrænset udbredelse. Hovedparten af telefonerne og hovedparten af taletrafikken på NMT nettet forgik på 450 MHz.

Og det er 450 MHz oplevelsen folk husker, som det var i går - det kombineret med den analoge tale, der i praksis gjorde det muligt at gennemføre samtaler med lidt knas på forbindelsen, hvor der opstår afbrydelser i talestrømmen på det digitale GSM netværk.

Den menneskelige hjerne kan sagtens kompensere for støj og udfald på en analog forbindelse. Dvs. brugeroplevelsen på det digitale med GSM er noget anderledes. Det er fuldstændig ligesom da man gik fra analoge trådløse telefoner til DECT baserede trådløse telefoner.

22
9. december 2014 kl. 10:29

</p>
<blockquote>
<blockquote>
<blockquote>
<p>Anvendte NMT900 virkelig 450MHz?</p>
</blockquote>
</blockquote>
</blockquote>
<p>Nej, men NMT på 900 MHz opnåede kun en meget begrænset udbredelse.
Hovedparten af telefonerne og hovedparten af taletrafikken på NMT nettet forgik på 450 MHz.

Beklager, men så lidt udbredt, at jeg slet ikke huskede andet end 450MHz versionen, der netop havde en god dækning.

Den menneskelige hjerne kan sagtens kompensere for støj og udfald på en analog forbindelse.

Det kan en digital også ved at bruge time-interleave, der blander bits fra flere datablokke over længere sendetid og bruge fejlretning i modtageren. Derved forøges robustheden mod korte udfald/impulsstøj.
Desværre forøges ping tiden samtidig, så man må vælge en rimelig mellemting.

Lars :)

23
9. december 2014 kl. 14:10

Beklager, men så lidt udbredt, at jeg slet ikke huskede andet end 450MHz versionen, der netop havde en god dækning.

Danmark havde faktisk den absolut bredeste 900 MHz NMT dækning. Jeg mener, det var noget lignende 80% af landet, der var dækket til sidst - dvs. lige før TDM indså, at NMT skulle væk hurtigst muligt og smed håndklædet i ringen.

Sagen var blot, at selvom 900 MHz NMT kom på markedet i 1986, så gik der lang tid før nettet blev udbredt rundt om i norden, Holland og Schweiz m.fl.

Det, folk dog stadigvæk husker, er, at der stort set var taledækning over alt. Tror da pokker, når mange benyttede stationære telefoner monteret i biler. Vel at mærke telefoner, der sendte med 15 watt på NMT450 eller 6 watt på NMT900.

Til sammenligning sender en 3G telefon (på 2100 MHz) med maksimalt 1 Watt, og meget ofte med langt mindre sendestyrke.

Den menneskelige hjerne kan sagtens kompensere for støj og udfald på en analog forbindelse.</p>
<p>Det kan en digital også ved at bruge time-interleave, der blander bits fra flere datablokke over længere sendetid og bruge fejlretning i modtageren. Derved forøges robustheden mod korte udfald/impulsstøj.
Desværre forøges ping tiden samtidig, så man må vælge en rimelig mellemting.</p>
<p>Lars :)

Nu når jeg lige tænker mig lidt om, så havde den første generation af GSM en skrækkelig lyd sammenlignet med NMT.

Da Enhanced Full-rate kom på markedet blev det bedre, og da 2G langt om længe blev opgraderet til AMR narrowband, så blev lyden helt tålelige på GSM. Det var vidst forøvrigt Telia der kom først med den funktion i Danmark.

16
9. december 2014 kl. 06:36

Du må fabulere hvad du vil. Men som sædvanlig, får du jo nok noget andet ud af det, end hvad andre får.</p>
<p><a href="http://telekomidag.se/4g-450-natet-rycker-narmare/">http://telekomidag…;

Pas Erik, jeg ved ikke hvad du tænker, så om jeg får noget andet ud af det, det kan jeg altså ikke svare på.

Men tak for linket. Det ser ud til at Net1 allerede er på vej til at skifte til LTE450. Det er gået min næste forbi, men det er jo bare positivt for Net1s kunder, der kan se frem til højere datahastigheder.

3
8. december 2014 kl. 15:41

4g er fantastisk teknologi, men en 100 mbit forbindelse, delt med andre på masten i højbrugsperioder, til tv streams mv. og en 50 gb/mrd cap.

Useless - til andet end smartphone.

2
8. december 2014 kl. 14:30

Før vi kommer til år 2020, så har alle teleselskaber heldigvis leveret 4G LTE-A mobilt bredbånd via carrier aggregation på 800/900/1800/2100/2600 MHz i årevis.

Det er som sådan ikke forkert, at 700 MHz ikke er perfekt til mobilt bredbånd, men man skal ikke stirre sig blind på ét frekvensområde. I Danmark er der sjældent mere end 5 km til nærmeste mobilmast i fugleflugt, og ret ofte mindre end 3,5 km.

På 3,5 kms afstand vil man kun levere mobilt bredbånd på 4G på både 1800 og 2100 MHz, og indenfor 2 km også på 2600 MHz.

Det er da fint at regeringen vil afsætte 700 MHz til mobilt bredbånd, men det er altså andre frekvenser, som vil levere højhastigheds mobilt bredbånd til Maren i kærret inden 2020.

Mogens Ritsholm-> Hvad er dit bevist på, at mobilt bredbånd ikke kan levere en kapacitet der skal til, for at sikre bønderne på landet 100/30 Mbit/s?

6
8. december 2014 kl. 19:26

Det er som sådan ikke forkert, at 700 MHz ikke er perfekt til mobilt bredbånd, men man skal ikke stirre sig blind på ét frekvensområde

Jo lavere frekvens, des længere rækkevidde og lavere båndbredde. Problematikken er at styre frekvenserne, når de rækker langt.

Mogens Ritsholm-> Hvad er dit bevis på, at mobilt bredbånd ikke kan levere en kapacitet der skal til, for at sikre bønderne på landet 100/30 Mbit/s?

En god indikator er vel egentligt at du ikke har hørt et >eneste< af selskaberne love noget i den retning, bare tilnærmelsesvis. Hvis det er så lige til, så havde de vel egentligt bare dræbt debatten og sagt "vi skal nok være klar med 100/30 i 2020". Man kan så undre at ikke en eneste af de folk der arbejder med den teknik, melder sig i debatten herinde og påviser det modsatte.

Hvorfor egentligt ikke ?

(Jeg har ikke selv det endelig svar, der kan være mange gode grunde jeg ikke er bekendt med, synes bare det er tankevækkende).

17
9. december 2014 kl. 06:58

Hvorfor egentligt ikke ?

Du fik ikke noget ordenligt svar i går, så her kommer det lige:

Jens, hvis man skal love noget, så skal man vide, hvilken kapacitet man kan råde over. Teleselskaberner er i den situation at de ikke aner hvilken kapacitet de råder over i år 2020 udover de frekvenser, som de har fået tildelt fornylig.

Både 900, 1800 og 2100 MHz frekvensbåndene skal have nye "ejere" inden 2021, og i alt taler vi om at mere end 150 MHz skal omfordeles.

Hvem ved - måske ét teleselskab løber med hovedparten af frekvenserne?

Sålænge licenserne på disse vigtige licensbånd, så er der ikke en eneste netværksdirektør, der vil kunne lægge en realistisk 5 års plan, der vil sikre danskerne 100/30 mbit/s via mobilt bredbånd.

Bemærk - jeg siger ikke, at det målet er uopnåeligt, jeg siger blot, at så længe ingen ved hvordan f.eks. 900 og 1800 MHz bliver fordelt mellem selskaberne, så kan ingen med sikkerhed garantere noget som helst.

Det er ikke et spørgsmål om flere mobilmaster, de to store teleselskaber har stort set de antal mobilmaster de skal bruge, det er et spørgsmål om, hvilke frekvensressourcer teleselskaberne har til deres rådighed.

Når jeg hårdnakket igen og igen siger at målet ikke er urealistisk, så er det fordi teleselskaberne med den nuværende udviklingsplan for LTE, samt den mastetæthed vi har i Danmark, har alle muligheder for at nå målet. Jokeren er udelukkende hvordan 900, 1800 og 2100 MHz frekvensbåndene bliver fordelt mellem de tre (måske snart to) mobilnetværk.

Og nå ja - en ekstra joker kan være, hvis regeringen vitterligt gennemfører deres mærkelige forslag med tvungen roamning mellem mobilnetværkene, så i realiteten vil resultere i dårligere udbygning i udkantsområderne. Forslaget vil effektivt sætte konkurrencen mellem selskaberne ud af kraft, og det vil være til stor skade for os forbrugere.

7
8. december 2014 kl. 19:37

</p>
<p>Jo lavere frekvens, des længere rækkevidde og lavere båndbredde.
Problematikken er at styre frekvenserne, når de rækker langt.

Helt rigtigt - hvilket er grunden til, at man ikke skal stirre sig blind på ét frekvensområde.

Sådan lidt simplere forklaret, så er det akkurat ligesom den måde, teleselskaberne opbygger deres 3G netværk på. De fleste 3G master på TT-netværket kører med både 900 og 2100 Mhz. De lave frekvenser benyttes kun, når man befinder sig langt fra masten, og så snart signalforholdet er godt nok, så skifter ens telefon til 2100 MHz.

Det er samme princip med 4G, blot noget mere kompliceret.

Mogens Ritsholm-> Hvad er dit bevis på, at mobilt bredbånd ikke kan levere en kapacitet der skal til, for at sikre bønderne på landet 100/30 Mbit/s?</p>
<p>En god indikator er vel egentligt at du ikke har hørt et >eneste< af selskaberne love noget i den retning, bare tilnærmelsesvis.
Hvis det er så lige til, så havde de vel egentligt bare dræbt debatten og sagt "vi skal nok være klar med 100/30 i 2020".
Man kan så undre at ikke en eneste af de folk der arbejder med den teknik, melder sig i debatten herinde og påviser det modsatte.</p>
<p>Hvorfor egentligt ikke ?</p>
<p>(Jeg har ikke selv det endelig svar, der kan være mange gode grunde jeg ikke er bekendt med, synes bare det er tankevækkende).

Der er ingen mobilselskaber, der har lovet at de nok skal levere 100/30 mbit/s via mobilt bredbånd, men telebranchen som helhed har lovet staten, at telebranchen nok skal løfte opgaven.

Men bare fordi man ikke melder noget bombastisk ud, så betyder det ikke, at det ikke kommer til at ske.

Jeg siger blot, at det ikke er teknisk umuligt.

8
8. december 2014 kl. 20:43

Jeg siger blot, at det ikke er teknisk umuligt.

Og det er så den diskussion der fortsætter i det evige..... For er glasset halvt fyldt eller halvt tomt ?

Det er jo f.eks. fint, hvis man kan få mobiltbredbånd ude hvor kragerne vender, men hvis det er så ustabilt at det reelt ikke virker, er det jo lige fedt.

4
8. december 2014 kl. 17:12

Fugleflugt er til fugle, alle os der bevæger os på jorden ved at den ikke er flad derfor hjælper det ikke at rækkeviden er nok så fin hvis alt var fladt og intet stak op over jorden. Her hvor jeg bor er der ca. en km til den nærmeste men dens signal er lig nul af den simple grund at den ikke står på det højeste punkt i landskabet og derfor skærmer en bakke for den, så fint med fugleflugt men bare ikke brugbart for andre end dem der nyder at mene at teori og virkelighed er det samme.

5
8. december 2014 kl. 18:10

Fugleflugt er til fugle, alle os der bevæger os på jorden ved at den ikke er flad derfor hjælper det ikke at rækkeviden er nok så fin hvis alt var fladt og intet stak op over jorden. Her hvor jeg bor er der ca. en km til den nærmeste men dens signal er lig nul af den simple grund at den ikke står på det højeste punkt i landskabet og derfor skærmer en bakke for den, så fint med fugleflugt men bare ikke brugbart for andre end dem der nyder at mene at teori og virkelighed er det samme.

Som en meget klog person på et tidspunkt skrev:

Så det kan lade sig gøre at lave store netværk hvor der er meget trafik, men som alt andet kræver det at dem der planlægger ved hvad det handler om og hvordan brugerne vil anvende det. Der ud over kræver det at dem som fysisk sætter det op ved hvad de laver for nok så god planlæging kan ødelægges af forkert fysisk opsætning.

Citatet er på det groveste hevet ud af en helt anden kontekst, men det er dog stadigvæk kloge ord.

Det er super ærgeligt, at netop din husstande åbenbart ikke kan få mobilt bredbånd med en ekstern retningsbestemt 4G antenne, men det betyder altså ikke, at 99,9% af alle andre danske husstande har samme udfordring.

1
8. december 2014 kl. 14:29

Målsætningen for 2020 bør opfyldes med fastnet (kobber, fiber og koax)

Mobilt bredbånd bliver højst et surrogat som kaffeerstatning i stedet for rigtig kaffe.

Driftssikkerhed, stabilitet og kvalitet kommer aldrig på højde med en fast forbindelse i 2020. Og så vil volumenbegrænsninger fortsat begrænse brugen af mobil i forhold til fastnet.

Derfor er det en helt syg tanke, at mobil skal dække kunder, der er underforsynet med fastnet.

Det er ikke enten eller. Vi skal have begge dele overalt.

Dækningskrav for mobil bør alene vedrøre den mobile dækning, hvor målet må være dækning for al beboelse og mest muligt af områder uden for beboelse.