Det er ikke rimeligt at beskylde teleselskaberne for manglende samfundsansvar, blot fordi de ikke vil overtage de urentable dele af et konkursbo. Det mener teleanalytiker John Strand, efter at socialdemokraternes it-ordfører i går "satte hårdt mod hårdt".
Tusinder af nødlidte Skyline-kunder står her fredag morgen uden internetforbindelse. Mødet i Erhvervs- og Vækstministeriet, hvor embedsmænd angiveligt har forsøgt at vride armen om på de indbudte internetudbydere, så de også kunne overtales til at overtage de urentable dele af det konkursramte Skyline er, efter hvad Version2 erfarer, fortsat til langt ud på natten - men endnu uden et konkret resultat.
Efter at teleanlytiker John Strand i går på Version2 læste, at socialdemokraternes it-ordfører ville »sætte hårdt mod hårdt« og stramme reguleringen af branchen, hvis ikke alle Skyline-kunder i elvte time blev reddet, er han faret i blækhuset og har forfattet nedenstående debatindlæg, som Version2 her bringer i sin fulde længde.
Trine Bramsen – Nu er din kæde hoppet af igen….
Når jeg læser, hvad Trine Bramsen siger til Version2, så kan jeg konstatere, at vi igen ser en ung og uerfaren politiker, som ikke sætter sig ind i tingene, inden hun udtaler sig. Det, der er sket med Skyline er trist, men det er sådan, at Skyline var en virksomhed, som agerede på et liberaliseret marked i konkurrence med en række andre aktører.
Virksomheden har haft nogle aktionærer, der har truffet en beslutning om først at købe en mobillicens, og efterfølgende har de bygget et netværk, der har konkurreret mod de mange andre aktører i Danmark og alt det på kommercielle vilkår – de investerede over 1 milliard kroner for at skabe en konkurrent til de mange andre teleselskaber i Danmark- og det gik galt.
I artiklen efterlyser Trine Bramsen det, hun kalder et samfundssind, og det gør hun uden at se på, hvad der er sket fra den gang, Skyline købte deres frekvens af staten for 117 millioner korner i 2007 og frem til i dag. I den periode har den samlede telebranche har investeret 45 milliarder kroner i vital samfundsinfrastruktur eller det, der svarer til 11 supersygehuse. I mine øjne synes jeg, at telebranchen udviser et meget stort samfundsansvar, specielt hvis man ser på, hvad politikerne gør på dette område, og hvad de gør for at gøre livet besværligt for telebranchen.
I artiklen kommer Trine Bramsen med følgende påstand: »Det er utroligt, at det skal komme så vidt. Det er jeg dybt skuffet over. Og det sætter desværre en tyk streg under, at teleselskaberne ikke er så ansvarlige, som de ellers går rundt og påstår,« siger Trine Bramsen til Version2.
Lad mig sætte tingene i et perspektiv, som politikere som Trine Bramsen burde kunne forstå. I Danmark kan man se på tre pengekasser:
Den første er de penge, som staten og kommunerne investerer i veje og broer, den anden pengekasse er de penge, som staten og regionerne investerer i hospitaler og jernbaner, og den tredje pengekasse er de penge, som telebranchen investerer i den samfundsvitale infrastruktur, som telenetværk er.
Hvis I ser på de tre pengekasser, så er de lige store - 8 milliarder kroner. De to første bliver betalt af skattekroner, og den sidste bliver finansieret af private teleselskaber. jeg vil nok mene, at telebranchen udviser et stort ansvar.
Det er ikke første gang kæden hopper af…
For et stykke tid siden påstod Trine Bramsen, at landets kommuner ikke var et problem, når mobilselskaberne skulle sætte mobilmaster op. Med udgangspunkt i de undersøgelser, vi har lavet, så synes jeg, at det viser, at hun er en uerfaren politiker uden den store indsigt i dette område.
Du kan læse hendes påstande her: - de påstande står i skærende kontrast til disse cases som vi har været med til at afdække og som dokumentere at verden ser meget anderledes ud end Trine Bramsen påstår:
Fredensborg Kommune
Aarhus Kommune
Faaborg Midtfyn Kommune
Kolding Kommune
Aalborg Kommune
Den regering, som Trine Bramsen kommer, fra taler meget om Offentlige-Private Partnerskaber. I Danmark er disse partnerskaber i televerden lavet på den måde, at teleselskaberne betaler høje priser for deres mobillicenser, de har mere restriktive regler når det kommer til markedsføring end andre brancher, og så bliver de pålagt en række ekstra skatter og afgifter, som andre brancher ikke har.
Partnerskabet er her i landet struktureret således, at telebranchen indgår et partnerskab med en partner, som ingen industripolitik har på teleområdet, og som af og til har nogle politikere, der forsøger at gøre sig kloge på telebranchen uden at have sat sig ind i, hvordan markedet ser ud, og hvordan lovgivningen er sat sammen.
Fakta om Skylines konkurs
Skyline gik ned på grund af kombination af mange ting – ting, som Trine Bramsen ikke forholder sig til i artiklen. På den anden side ville det også kræve, at hun satte sig ind i sit stofområde, inden hun gik til pressen og krævede, at telebranchen skulle udvise samfundsansvar.
Selskabet havde en pæn kundetilgang, men de kunne ikke holde på deres kunder hvilket betød, at de ikke voksede i det tempo de skulle vokse hvert år for at skabe en sund forretning.
Kvaliteten af deres netværk var ikke god nok i alle dele af landet – de leverandører der har haft ansvaret for at bygge nettet har ikke været dygtige nok, og dem der kom til for et år siden havde ikke nok tid til at rette op på tingene.
Den dårlige netværkskvalitet i dele af landet kombineret med, at man ikke kan binde telekunder i længere end 6 måneder betyder, at det har været meget dyrt for Skyline at tiltrække kunder og meget svært at fastholde dem – det giver en dårlig business case.
I Danmark har det i mange år været således, at teleselskaber kun må binde deres kunder i 6 måneder. Det betyder, at hvis man ser på hvad det koster et teleselskab at købe en kunde og hvor meget, de tjener på den, så kan de ikke tjene omkostningerne til at købe og tilslutte kunderne hjem i bindingsperioden. Det er rent faktisk et stort problem for teleselskaberne, men nu er det sådan, at alle partierne i regeringen er en del af teleforligskredsen, og de har alle sammen konsekvent arbejdet imod længere bindingsperioder – og det uden at der er lavet undersøgelser om fordele og ulemper på det område.
Konkurrencen fra 3G/LTE ”4G” har betydet at Skyline har fået seriøs konkurrence – Skyline har ca. 40.000 Wimax kunder og de fire mobiloperatører (TDC, Telenor, 3 og Telia) har tæt på 1 million mobilebredbåndskunder der bruger mobiltbredbånd på deres PC (her tæller vi ikke smartphone kunder med) – i dag dækker Telia 74% af befolkningen med LTE / ”4G” og det i selv små byer - på det område sker der meget i disse uger og måneder og operatørerne udbygger deres 3G og LTE ”4G” netværk hver dag.
I forbindelse med, at man har forsøgt at rekonstruere Skyline, så var der en del ting der skulle på plads – en af de store udfordringer var en udenlandsk bank, der har finansieret en del af udstyret som ikke ville være med til at lave en rekonstruktion – lang historie, men banken ville hellere tabe penge end at finde en løsning.
Når man ser på Skyline, så har de 600 mobilmaster, og lejeudgifterne til disse udgør 1/3 af Skylines driftsomkostninger og uden mobilmaster ingen dækning, så på det område led Skyline på samme måde, som en del andre mobiloperatører lider i dag. Leje af arealer til mobilmaster er næsten de samme, om man har én kunde eller en million kunder, så Skyline er ramt ekstra hårdt på den konto med 40.000 kunder. Det er sådan, at bla. ATP og en række kommuner nu mister en god kunde, som de har malket godt og grundigt og specielt ATP som markedsfører sig selv som OPP fortjener noget politisk opmærksomhed.
Hvis Skyline skulle overleve som virksomhed, så har de brug for to ting; En økonomisk partner, der er villig til at smide over 400 - 700 millioner efter projektet. En partner, der kan skabe nok distribution til at de kan komme op og få 120 - 150.000 kunder. Der er ingen med indsigt i telebranchen, der tror at det er muligt i et land med korte bindingsperioder og så på toppen af et netværk (Wimax) der får hård konkurrence fra mobiloperatørerne TDC, Telenor, 3 og Telia der hvert år udbygger deres net for over 2,3 milliarder kroner.
Lad os antage, at Skyline kunne finde en partner, der tror så meget på projektet, at de kan få penge og distribution, så skal den partner agere på et marked hvor mobiloperatørerne er ved at sætte turbo på deres 3G og LTE ”4G” udrulning, og hvor deres konkurrenter ikke nøjes med at sælge bredbånd, men også tale og mange andre services og det til kundebaser, der er i millionstørrelsen. For sætte det i et perspektiv, så skulle Skyline årligt investere over 250 millioner i deres netværk – TDC, Telenor, 3 og Telia investerer årligt til sammen 2,3 milliarder kroner i deres mobilenetværk.
Inden for kort tid kommer der en 800 Mhz-auktion, og den vil være med til at skærpe konkurrencen på bredbåndsmarkedet. I praksis ville en ny aktør, der overtager Skylines Wimax-udstyr skulle agere på et marked, hvor der ikke findes en industripolitik på teleområdet, og hvor der findes politikere der gang på gang truer telebranchen med bål og brand, uden at de har sat sig ind i lovgivningen i landet – det er også sket i forbindelse med Skylines konkurs.
Hvis jeg skal sige det meget enkelt, så tager teleindustrien masser af ansvar, men det er vist ikke gået op for Trine Bramsen. Det er faktisk svært at drive et kommercielt teleselskab i Danmark, når der findes politikere som Trine Bramsen, der kommer fra et parti, der ikke har en industripolitik på teleområdet, og som ikke sætter sig ind i deres stofområde inden de går til pressen.
Det næste bliver vel, at Socialdemokratiet under trepartsforhandlingerne kræver, at dansk erhvervsliv fremadrettet skal stille en jobgaranti til alle, der mister et arbejde, og at de skal ansættes i en ny virksomhed uden hensyntagen til, om den har brug for deres arbejdskraft eller ej.
Personligt synes jeg, det er trist for kunderne, medarbejderne og ejerne hos Skyline, at virksomheden gik ned. Omvendt synes jeg, at Skyline er en rigtig god case, hvis politikerne vil se, hvad der kan ske, når man ikke har en industripolitik på teleområdet.
Jeghåber, at Trine Bramsen kan reflektere over dette, inden hun råber op om, at telebranchen skal udvise samfundsansvar, for det gør den hver dag -på trods af, at kvaliteten af politikerne ikke altid er i top.
