Verizon og AT&T, to af de største amerikanske teleselskaber, har besluttet sig for, at de ikke længere vil sælge deres kunders lokationsdata videre. Det sker efter flere skandaler, som viste, at kundernes placering blev lækket i realtid.
Det skriver Ars Technica
Efterfølgende er også teleselskabet Sprint, begyndt at afslutte kontrakter med tredjeparts tjenester, som bruger deres lokationsdata. Dette vil ifølge Sprint tage noget tid, men de har allerede stoppet samarbejdet med LocationSmart og Securus, to firmaer som stod bag den første skandale.
Læs også: USA: Alle teleudbydere overvåger placering af kunder i real time, og de sælger den data videre
Privacy skandale
Securus leverede oprindeligt tele-tjenester til amerikanske fængsler. De udviklede en softwaregrænseflade der tillod et program at bruge lokationsdata fra teleselskaber, dette brugte de til at udvikle et program, som politi og fængselsvæsen kunne bruge til at spore fanger på prøveløsladelse.
En opsigtsvækkende sag afslørede, at en politienhed havde misbrugt programmet til at spore en dommer. Det kom frem, at programmet kunne bruges på alle telefonnumre.
Securus havde købt data fra firmaet LocationSmart, som havde købt data fra de fore største amerikanske teleselskaber; AT&T, Sprint, T-Mobile og Verizon. En gratis prøveversion af LocationSmarts tjenester gjorde det muligt og let for alle, at trække lokationsdata ud om næsten alle amerikanske telekunder – i realtid.
T-Mobile fortsætter datasalg
Teleselskabet T-Mobile har ikke planer om at stoppe datasalg, men ifølge en twitterbesked fra T-Mobiles direktør, John Legere, vil de ikke sælge data til skumle mellemmænd.
Sounds like word hasn’t gotten to you, @ronwyden. I’ve personally evaluated this issue & have pledged that @tmobile will not sell customer location data to shady middlemen. Your consumer advocacy is admirable & we remain committed to consumer privacy. https://t.co/UPx3Xjhwog
— John Legere (@JohnLegere) June 19, 2018
T-Mobile uddyber, i et skriftligt svar til amerikanske senator Ron Wyden, at firmaet »afsluttede alle transmissioner af kundedata til Securus og vil nedtrappe deres lokations indsamlings aftaler«