Nyt it-system gennemtrawler journaler og finder skjulte skader

Manuel gennemlæsning af patientjournaler er møjsommelig proces for læger og sygeplejersker. Nu skal et nyt it-system lette byrden markant i Region Syddanmark.

I Region Syddanmark har man udviklet et it-system, der skal effektivisere arbejdsgangen betragteligt for læger og sygeplejersker.

Automatisk Trigger Søgning (ATS) er kort fortalt digital tekstanalyse, der genkender bestemte ord og vendinger som markører for potentiel patientskade. Systemet er netop blevet implementeret i en testfase, og ifølge Ulrik Gerdes, der er overlæge ved Center For Kvalitet i Region Syddanmark, er de første indtryk positive.

»Jeg er faktisk imponeret. Vi undersøger for en del ting, men eksempelvis tryksår eller folk, der falder af forskellige årsager, er systemet rigtig skarpt til at finde,« siger Ulrik Gerdes til Version2.

2000 journaler i minuttet

Ulrik Gerdes forklarer, at sygehuspersonalet kan spare en masse tid ved at bruge systemet. Det er nemlig et tidskrævende arbejde at granske de mange journaler igennem.

»Der ligger en kæmpe tidsbesparelse i det. Når vi læser journaler igennem manuelt, så tager det 20 minutter per journal – nogen gange endnu længere. Men vores algoritme læser altså 2000 journaler i minuttet,« siger Ulrik Gerdes.

Systemet er ifølge Ulrik Gerdes langt fra perfekt. Patientjournalerne er kompleks læsning - også for en computer – og ord betyder forskellige ting i forskellige sammenhænge. Og det kan ATS have svært ved at forstå.

»Systemet har en tendens til at overdrive lidt, og vi har mange falsk-positive resultater. Hvis der eksempelvis er beskrivelser af hudændringer, der minder om tryksår, men måske bare er lidt eksem eller andet, så siger systemet nogen gange, at der er tryksår,« siger han til Version2.

Gjerdes uddyber dog, at det bestemt ikke udelukkende er en en dårlig ting. ATS-systemet underdriver nemlig aldrig, og kan derfor effektivt bruges til at sortere en masse journaler fra – og spare en masse tid.

»Det har en høj negativ prædiktiv værdi. Altså, hvis systemet siger, at der ikke er noget, så kan man være stensikker på, at der ikke er noget og sortere de pågældende journaler fra. Og det er jo en rigtig god ting,« siger Ulrik Gerdes til Version2.

Betydelig sprogbarriere

Der er dog også andre udfordringer ved systemet end tendensen til overforsigtighed. Og en af dem er noget så analogt som sprog.

Ulrik Gerdes fortæller, at variationer i sproget som brug af slang og forskellige betegnelser på forskellige sygehuse giver problemer, når ATS skal søge efter markører i journalerne.

»Vi har en klar udfordring i sproget. Forskellige "dialekter" og andet gør det svært, når algoritmen leder efter ord,« siger Ulrik Gerdes og forklarer, at der ikke er anden udvej end den manuelle, når sprogproblematikken skal håndteres.

»Systemet kan ikke laves perfekt, og der er ikke andet at gøre, end at blive ved at revidere og udvide ordlisterne i systemet,« siger Ulrik Gerdes til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakob Damkjær

Det er kun en behandlende læge eller andet behandlende personale der lovligt har adgang til fuldstændige patient journaler (ud over patienten).

Selv om det her virker smart så vi den skade et sådant system gør på patient behandler fortroligheden vil ikke kunne opvejes af de fordele et sådant system har.

Hvad vil patienter fortie hvis de ved at patient journaler gennentravles af nøgleords søgninger...

Behandler patient fortroligheden er en grundsten for sundhedssystemet så at undergrave den er idioti.

  • 0
  • 14
Tommy Bell

Jeg kunne godt have tænkt mig der var et element af hvordan informationen bliver gennemtrawlet.

Hvis det her software har adgang til patientjournalerne, og så ellers kører statistik og andet på dem, så har andre systemer vel også, bryder det ikke konceptet om at patientjournalerne er fortrolige?

  • 2
  • 0
Martin Bøgelund

Det er kun en behandlende læge eller andet behandlende personale der lovligt har adgang til fuldstændige patient journaler (ud over patienten).

Sådan vil det fortsat være.

Eller mener du at de IT-systemer som opbevarer og håndterer patientjournaler, ikke må have adgang til dem?

Systemet her hjælper jo med at sortere "uinteressante" patientjournaler fra, så lægerne ikke behøver kigge dem igennem for skader - jeg kan ikke se hvordan vi får flere fortrolighedsricisi ved at læger skal kigge færre patientjournaler igennem.

  • 7
  • 0
Mogens Engsig-Karup

Det er lovligt at tilgå patientjournaler, også udenfor en behandlingssammenhæng, når det er nødvendigt "til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter." (Sundhedloven § 42a, stk. 5). Det er den såkaldte værdispringregel.
Det har altid været klinisk praksis at følge op på journalerne som led i kvalitetsarbejde og for at finde fejl i kliniske procedurer. Digitaliseringen ændrer ikke på dette behov, men gør det nemmere på en række punkter, som eksemplet fra Vejle viser.
Der er altså ikke tale om "en klar overtrædelse af loven". Tværtimod vil det være en "klart dum fortolkning af loven", hvis man blokerer kvalitetsarbejde, bare fordi journalen er blevet digital.

  • 7
  • 0
Jan Heisterberg

Tak til Engsig-Karup for tydeligt at sætte dette på plads.

En computersøgning må under alle forhold være mere anonym end læsning af selve journalen - som burde og sikkert er meget restriktiv.

Danmark har tradition for højt niveau af registreringer, herunder ikke mindst data i "Østerbro-undersøgelsen" med flere.
Der uddrages værdifuld information hver gang store materialer undersøges.

Derfor kan den beskrevne søgning måske give helt nye og værdifulde sammenhænge mellem årsag og virkning.

Kun fremtiden kan vise om intelligente søgninger kan kaste (tidligt) lys over positive resultater af behandlinger eller opdage fejl og mangler i behandlinger.
Der er mange forhistorier som underbygger dette.

  • 2
  • 0
Jan Heisterberg

I lyset af den herostratiske fejl i screeningssystemet, hvor tusinder af kvinder "faldt ud", så er det it-fagligt interessant at få belyst hvordan det nævnte system testes ?

Med andre ord, hvordan eftervises at en søgning finder f.eks. 95% eller 99% af de journaler som handler om behandling xxxx eller symptom yyyy ?

Kan vi få et svar fra en person tæt på systemet ?

  • 2
  • 0
Ulrik Gerdes

Man kan læse lidt mere om projektet hér: http://www.kliniskbiokemi.net/textmining.html [på engelsk]. Udviklingen af algoritmerne er primært baseret på sammenligninger med resultater af manuelle gennemlæsninger af 500 journaler. Vi har siden testet dem med yderligere 250 journaler, som sideløbende er manuelt gennemlæst. Og vi fortsætter med at tjekke resultaterne i forbindelse med at systemet er ved at blive implementeret til rutinemæssig brug i kvalitetsarbejdet på sygehuset.

  • 4
  • 0
Daniel Udsen

Realiteten er at man ikke har realiteret nogle hverken besparelser, eller forbedringer af service. Og at man ikke har nogen garenti for at det realt bliver resultatet. Eftersom man faktisk ikke har målt nogle resultater endnu.

Et af de store problemer med IT ledelse i det offentlige er at man belønner intentioner og ikke resultater.

Et andet prblem du typisk løber ind i med den slags systemer er at der ikke realt er nogen teknisk begrænsning i hvem og hvad der kan bruge den ubegrænsede adgang analyse systemet har fået tildelt, men kun en masse papirarbejde hvor det er fastsat hvad systemet rent juridisk må, hvilket kan lede til datalæk og misbrug.

I det mindste ser det her ud til man faktisk har kode at teste hvilket langt fra altid er tilfældet når det offentlige melder ud om forbedringer og besparelser man ikke har dokumenteret endnu.

  • 0
  • 2
Ulrik Gerdes

I det mindste ser det her ud til man faktisk har kode at teste hvilket langt fra altid er tilfældet når det offentlige melder ud om forbedringer og besparelser man ikke har dokumenteret endnu.

@Daniel :: Tak. Jeg fortolker din bemærkning som en (lille) ros til projektet?

Som du kan læse via de to links i diskussionen ovenfor, bliver vi ved med at teste og forholde os kritisk analyserende til resultaterne.

Og hvis projektet ikke lever op til forventningerne, står jeg forrest i rækken til at myrde det: Jeg vil ikke være med til at spilde tid & penge på et it-projekt der ikke virker efter hensigten.

Men indtil videre går det faktisk bedre end jeg havde forventet, eller havde frygtet...

/Ulrik

  • 1
  • 0
Ulrik Gerdes

Mange problemer med kvaliteten og patientsikkerheden i sundhedsvæsenet skyldes ikke sjældent at sundhedsfagligt personale har glemt et eller andet vigtigt, at man ikke har fulgt op på vigtige informationer, at der har været forsinkelser i aftaler og bookinger, eller at kæden er hoppet af i kommunikationen mellem alle de involverede parter i et patientforløb, inklusive især hovedpersonen: Patienten!

Nogle hævder at den slags drops i virkeligheden er et de største problemer med patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. Vi har i forbindelse med det aktuelle projekt spekuleret på, om man kunne udvikle algoritmer til text mining/analytics, som kan markere alt dét der ikke står en patientjournal, som udtryk for sådanne kvalitetsproblemer.

Det vil absolut ikke være nemt, men som jeg altid påstår når man taler om it: "Alt er muligt --- det umulige tager bare lidt længere tid!"

  • 1
  • 0
Jan Heisterberg

@Ulrik Gerdes
Tak for svar om test (500 + 250 journaler).

Jeg ved at test er vanskeligt område, og ikke mindst at it-specialister ofte ikke har den rigtige uddannelse og viden om emnet. Ja, de har måske lært at test it-systemer, men der er andre dimensioner i test.

I et helt andet ingeniørområde findes testteknologier, som blandt andet giver en statisktisk sikkerhed for en vis produktionskvalitet baseret på f.eks. stikprøver. Det er også i den forbindelse vigtigt at sikre sig mod "bias" - dvs. utilsigtet påvirkning af resultatet.

Hvad har det med journal-projekt at gøre ?
Hvis ikke indført, så var det sikkert en ide at finde en på en løbende statistisk kvalitetskontrol af udtrækkene.
Eksempel: efter en kørsel mod 10.000 journaler, så udvælges f.eks. 1% tilfældigt (Monte Carlo), hvorefter de gennemlæses og overensstemmelsen kontrolleres mellem læseresultatet og scanningsresultatet. Hvis der mangler 5 journaler fundet ved læsning i de udtrukne, ja så må man tilsvarende forvente 5% mangler blandt de 10.000 = 500. Om det er godt eller dårligt, ja det er jo en anden sag.

Men selve tilrettelæggelsen, bestemmelse af sample-størrelse etc. er et selvstændigt fagområde - ikke it, ikke læge-fagligt.

P.S.: Det lyder SPÆNDENDE, at undersøre manglerne i journalerne. Men det kræver en tilsvarende statistisk kvalitetskontrol.

P.P.S.: Den statistiske kontrol, over længere tid, er væsentlig fordi man ikke kan gå ud fra at journaler er invariante over tid. F.eks. kan nye systemer (medicin, journal, laboratorie) let påvirke indholdet af journaler, så de "gamle" søgeteknikker ikke virker længere.

  • 1
  • 0
Ulrik Gerdes

P.P.S.: Den statistiske kontrol, over længere tid, er væsentlig fordi man ikke kan gå ud fra at journaler er invariante over tid. F.eks. kan nye systemer (medicin, journal, laboratorie) let påvirke indholdet af journaler, så de "gamle" søgeteknikker ikke virker længere.

@Jan Heisterberg :: Du kan bande på at vi er opmærksomme på denne udfordring (dette problem), men jeg vil alligevel rose dig for at se det...!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize