Teknologien indtager filmstudierne, der bliver nødt til at nytænke

Illustration: Ready Player One/Warner Brothers
Nordisk Film vil åbne den danske filmindustris øjne for de muligheder nye teknologier såsom spilmotorer og virtual reality giver for filmproduktion.

Filmmediet har altid være drevet af teknologi. Kunsten at gemme og projicere levende billeder blev kun mulig for relativt nyligt, og udviklingen fra stumfilm til farver og IMAX har både ændret reglerne for, hvordan vi ser og laver film.

Gamle vaner er dog svære at slå ihjel, og mange filmproduktioner tænkes på samme måde som for ti år siden. Det besluttede Nordisk Film sidste år at gøre noget ved med konferencen PICTURE THIS, og konferencen finder sted for anden gang den 5. april.

»De senere år har vi oplevet en så voldsom fremkomst af ny teknologi, at vi er nødt til at nytænke og restrukturere de metoder og arbejdsgange, vi anvender i udviklingen og produktionen af nye film«, siger Allan Hansen, adm. direktør for Nordisk Film

Virtual reality og Unity på programmet

»Nordisk Film Fondens ambition med årets konference er at præsentere den nyeste, banebrydende viden inden for området, således at hele branchen, fra de etablerede filmprofessionelle til filmskolerne og de øvrige uddannelser, kan tage udfordringerne op og udfolde filmmediets fulde potentiale«, fortsætter han.

Læs også: Open source-spilmotor klar til konkurrence med kæmperne

Deltagere i årets konference, der primært er målrettet film- og spilindustrien, vil blandt andet kunne høre om realtids-rendering af visual effects i den snart biografaktuelle Ready Player One, og hvordan man filmer en spillefilm med danske skuespillere og sætter dem i en Unity verden.

Der vil også være eksempler på, hvordan Netflix og Amazon bruger big-data analyser til at influere beslutninger under filmproduktionen, samt en AI, der bedømmer filmmanuskripter efter, hvor godt de passer til filmens målgruppe.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere