Tekniske problemer forsinker vaccinebooking i Region Syddanmark

Odense, Region Syddanmark. Illustration: Kåre Thor Olsen via Wikipedia
Borgere i Region Syddanmark oplever udfordringer med at bestille vaccinetider på grund af tekniske problemer. Koncernchef regner med at problemet er løst i starten af næste uge.

Borgere i Region Syddanmark har problemer med at bestille tid til vaccinestik på grund af tekniske problemer.

Det skriver Region Syddanmark.

Borgerne kan godt finde tid til første stik, men de kan ikke finde en tid til stik nummer to, og man skal vælge to tider, før man kan gennemføre bookingen. Det skaber frustration, lyder det fra Kurt Espersen, koncerndirektør i regionen:

»Det er en virkelig frustrerende situation at stå i, når man gerne vil gøre sin borgerpligt og blive vaccineret - og måske ovenikøbet har ventet i kø for at komme til at booke en tid. Vi har fået rigtig mange henvendelser fra borgere, der er trætte af det, og vi arbejder på højttryk for at få det løst. Jeg håber, at de berørte borgere vil bære over med os og holde en god tone over for de mange medarbejdere, der sidder og besvarer opkald. Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe så mange som muligt, så hurtigt som muligt.«

Læs også: Vaccinesystem får hård kritik af foreninger: »En meget, meget primitiv udgave«

Folk bliver vaccineret i takt med, at vaccinerne lander i Region Syddanmark, lover han. Man regner med at have problemet løst i starten af næste uge.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Morten Ulrik Simonsen

NU igen bøvl med offentlig IT. Hvorfor samarbejder regionerne ikke om løsninger? Næh nej vi vil selv! Jeg har desværre for ca 10 år siden selv oplevet det sagt direkte under et møde. Har man ikke professionelle IT-folk og projektmagere der kan? Så må politikere og DØFFER sidde i et hjørne og tælle stemmer eller sutte på en kugleramme uden at lave ulykker. Med venlig hilsen den efterhånden temmelig sure gamle ingeniør.

  • 6
  • 2
#7 Gert Madsen

Hvad er mon omkostningen ved at tusindvis af borgere spilder flere timer hver på booking i vacciner.dk?

Så kan man glæde sig til at de samme borgere skal transportere sig til nærmeste sygehus for at blive vaccineret.

Hvis der på nogen måde blev taget hensyn til patienternes/borgerens omkostninger, så havde vi ikke dette Supersygehus-mantra.

Og mens man kører/bliver kørt, så kan man fundere over hvor mange læger og sygeplejesker man kunne uddanne og aflønne for de mange mia. kr. som kastes i supersygehusenes mursten og beton.

  • 1
  • 1
#8 Christian Nobel

Så kan man glæde sig til at de samme borgere skal transportere sig til nærmeste sygehus for at blive vaccineret.

Og "nærmeste" er da vist efterhånden en eufenisme.

Men det er jo også klart meget mere rationelt at ældre borgere i beskyttede boliger enkeltvis skal transporteres med flextrafik (plus chauffør og tomgangskørsel) eller lignende til "det nærmeste" supersyge hus, i stedet foren læge/sygeplejeske skulle køre i en bil til de beskyttede boliger, og så tage beboerne på stribe .... eller noget.

Men nåeh nej, det der med miljøet (og almindelig sund fornuft), det er vist suspenderet.

  • 1
  • 2
#11 Michael T. Jensen

Men det er jo også klart meget mere rationelt at ældre borgere i beskyttede boliger enkeltvis skal transporteres med flextrafik (plus chauffør og tomgangskørsel) eller lignende til "det nærmeste" supersyge hus, i stedet foren læge/sygeplejeske skulle køre i en bil til de beskyttede boliger, og så tage beboerne på stribe .... eller noget.

Vaccinerne, som de ældre skal have, opbevares ved -70 grader. Efter optøning af ampul, som indeholder 6-7 doser, har lægen 2 timer, hvor injektionerne skal gives - ellers skal vaccinen destrueres. I øvrigt: når vaccinen er kommet på køleskabstemperatur, skal den omrystes en smule. Ikke for meget, for så går RNA'en i stykker. Ikke for lidt, for så er den ikke fordelt nok... Der er en grund til det nuværende setup, hvor borgeren bevæger sig hen til et sted, hvor der er kompetente folk ansat til at håndtere vaccinerne... Svjv.

  • 5
  • 0
#12 Peter Jensen

Det er jo nærmest et DDOS angreb mod serverne, men det burde man ha’ kunne forudse og lavet et køsystem som hos Skat.

Her i Næstved kunne det foregå næsten inden for gå afstand. Men efter mine/vores oplevelser med tidsbestilling så græder min mor og siger at hun ikke forstår noget og at det kan være lige meget. Er der ikke noget af vaccinen der er “designet” til kun at skulle opbevares ved køleskabstemperatur?

  • 0
  • 1
#13 Michael T. Jensen

r der ikke noget af vaccinen der er “designet” til kun at skulle opbevares ved køleskabstemperatur?

Jo, vaccinen fra Astra Zeneca er lettere at håndtere, men giver større bivirkninger og har mindre beskyttelse mod sygdom. Derfor gives ældre over 65 ikke denne vaccine. Den er dog "god nok", for selv om dens beskyttelse mod at få Corona er noget lavere, beskytter den fint mod at blive alvorligt syg.

  • 1
  • 0
#14 Gert Madsen

Der er en grund til det nuværende setup, hvor borgeren bevæger sig hen til et sted, hvor der er kompetente folk ansat til at håndtere vaccinerne... Svjv.

Derfor kunne det stadig være rationelt at de bevægede sig ud til de lægehuse, der trods alt stadig findes nogle stykker af rundt om i landet. Hvis man ikke mener at de praktiserende læger selv kan håndtere at vaccinere.

Det bliver feks. en anseelig post for Nord og Syddjurs kommuner, at de skal fragte de svage borgere til Århus eller Randers for vaccination.

Der er givetvis steder, hvor det er endnu dyrere. Det kan så være svært at se fra København, men det behøver de heller ikke. De skal bare lade være at tænke så centralistisk.

  • 2
  • 0
#15 Michael T. Jensen

Derfor kunne det stadig være rationelt at de bevægede sig ud til de lægehuse, der trods alt stadig findes nogle stykker af rundt om i landet. Hvis man ikke mener at de praktiserende læger selv kan håndtere at vaccinere.

Jeg tror ikke almindelige lægehuse har faciliteter til at holde vaccinedoser nedfrosset til -70 grader, at optø doser på rette måde, omryste dem korrekt og håndtere forældelsesfrist korrekt. Det er derfor man laver et setup, hvor der er en farmaceut, som kan tage ansvaret for at vaccinen virker efter hensigten.

Alle faggrupper har en tendens til at kloge sig på andre faggruppers arbejde. Det er dog sjældent, at der fremkommer den fornødne indsigt i sådan klogskab ;-)

  • 2
  • 0
#16 Gert Madsen

Jeg tror ikke almindelige lægehuse har faciliteter til at holde vaccinedoser nedfrosset til -70 grader, at optø doser på rette måde, omryste dem korrekt og håndtere forældelsesfrist korrekt.

Er det noget du ved noget om?

Nu har man mange årtiers erfaring med at fragte og håndtere feks. tyresæd ved disse temperaturer, så det er ikke en umulig tanke.

Listen over centraliseringer i sundhedsvæsenet, som ikke har noget fagligt belæg, er ganske lang. Og ligesom de højtbesungne digitaliseringer, er de foretaget uden noget hensyn til omkostninger og besvær for borgerne. Så jeg synes det er et meget relevant spørgsmål.

  • 1
  • 0
#19 Gert Madsen

Har jeg lyst til at vide hvorfor lægehuse skulle have tyresæd på lager?

Det var vist ikke det jeg skrev :-)

Det var for at illustrere at håndtering med så lave temperaturer, er noget, som inseminører klarer med en beholder de kører med i bagagerummet.

Så det er næppe noget, som skulle forhindre at vaccinationspersonalet kunne bevæge sig udenfor regionssygehuset.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere