Teenagere hacker endnu en amerikansk spionchef

Unge hackere driver gæk med den amerikanske spionchef James Clapper

Sidste år i oktober præsterede en amerikansk skoleelev med tilknytning til en hacergruppe kaldet ‘Crackas With Attitude’, at få adgang til CIA-chef John Brennans personlige email-konto, hvis indhold siden er blevet gjort tilgængeligt på Wikileaks.

Nu påstår et andet medlem af samme hackergruppe, som kalder sig ’Cracka’, at have fået adgang til personlige konti tilhørende James Clapper, der er den øverste chef for den styrelse i USA, som administrerer landets efterretningstjeneste. Det skriver websiden Motherboard.

Læs også: Skoleelev hacker CIA-chefs personlige AOL-konto

Den unge hacker fortæller til Motherboards journalist, at det drejer sig om James Clappers personlige e-mail, hans kones e-mail, hans private telefon og internetforbindelse.

Det ser ikke ud til, at de kompromitterede konti har indeholdt særligt følsomme oplysninger. I stedet har hackeren brugt sin adgang til at drive gæk med spionchefen, og har angiveligt sørget for, at samtlige indgående telefonopkald blev viderestillet til organisationen Free Palestine Movement.

En repræsentant for James Clapper fortæller, at de allerede er klar over situationen og har overladt sagen til de rette myndigheder.

Kommentarer (5)

Bent Jensen

Netop derfor skal man bruge det samme sikkerhedsniveau på sine private ting.


Ja, også findes der ikke nemme private løsninger.
Men om var fordi det var nemt eller fordi hun gerne ville være privat, det ved jeg ikke. (Clinton)
Hvis det var det sidste, så kan man jo gøre som i Danmark, hvor man bare fjerne aktindsigt, men de har nok en bedre offentligheds og grundlov i USA

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen