Teenager tilstår at være botnet-bagmand

400.000 computere blev spundet sammen af to unge amerikanere. Den yngste har nu tilstået.

Ikke mindre end 400.000 pc'er blev over en periode på godt et år inficeret med ondsindet kode og indlemmet i et botnet, som to unge amerikanere stod bag.

Den ene er allerede dømt, men nu har også den anden tilstået ? og han var kun en teenager under den kriminelle lavalder, da botnettet blev oprettet, oplyser The Register.

Allerede en dømt
Hackeren, der har kaldenavnet SoBe, blev fremstillet for distriktsdomstolen i Los Angeles i mandags, hvor han erklærede sig skyldig. Han kan formentlig nu se frem til en fængselsstraf på 12-18 måneder, selvom han var mindreårig, da de kriminelle gerninger blev begået. Den del af sagen afgøres dog først i maj.

Hans medskyldige Jeanson James Ancheta fik 4 år og ni måneders fængsel i samme sag i maj 2006 ? men han var også over den kriminelle lavalder. Under sagen mod Jeanson James Ancheta kom også SoBe i politiets søgelys, men blev dengang ikke tiltalt på grund af hans alder.

Kunne ikke udvikle egen kode

Ifølge The Register rakte de to hackeres programmeringsevner ikke til at skrive deres egen kode, men de var snilde nok til at modificere et eksisterende værktøj med navnet ?rxbot?. Herefter lykkedes det dem at få spredt deres kode uden at blive opdaget gennem længere tid.

Blandt de ramte computere var også maskiner i det amerikanske forsvar. SoBe og Jeanson James Ancheta tjente ifølge retten mindst 300.000 danske kroner på deres botnet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere