Det er ikke tilstrækkeligt blot at sende flere penge efter dataetisk råd og datatilsynet, når etik skal indtænkes i, hvordan den offentlige sektor skal anvende algoritmer i den borgernære sagsbehandling. Der skal i stedet udarbejdes en politisk rammelovgivning.
Det er budskabet Stine Bosse, som er formand for Djøfs TechDK Kommission til de danske lovigvere. Det skriver Altinget Digital.
Læs også: CFCS hæver trusselsniveauet: Risikoen for pro-russiske hackerangreb stiger
For godt fjorten dage siden præsenterede regeringen sin nye digitaliseringsstrategi, og det var ifølge Stine Bosse en kærkommen lejlighed til at tage stafetten videre fra Djøfs TechDK Kommissions analyse af den digitale forvaltning og rette op på nogle af de fejl, som analysen påpeger.
Direkte adspurgt, om ikke de styrkelser af dataetisk råd og datatilsynet med millionbeløb, som strategien lægger op til, er nok, svarer Stine Bosse til Altinget:
»Fint nok, de anerkender det. Men politikerne skal sige 'vi ved godt, der skal laves et stykke politisk rammelovgivning, som styrer de her ting', så ville jeg sige, at det er superfint. Så har de forstået det. Det haster.«

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.