Tech-redaktør: Android-restriktioner er en katastrofe for Google

Illustration: Android
Google tjener penge på at få brugere - så det er en stor ulempe for selskabet, at Huawei er blevet forment adgang til dele af Android

Det er næsten en større katastrofe for Google end for Huawei, at den kinesiske tech-gigant er blevet forment adgang til til at anvende dele af Googles mobilstyresystem, Android.

Det mener i hvert fald Torben Vognsen, chefredaktør på teknologimediet Input, ifølge Ritzau udgivet på ITWatch.

Googles beslutning kommer, efter at USA onsdag placerede Huawei på den såkaldte 'Entity-liste' - men det er ikke sket med Googles velvilje, mener redaktøren:

»Der er ingen tvivl om, at Google bander Donald Trump langt væk på grund af det her. Det er en af deres største kunder, der nu bliver tvunget væk fra deres platform – en decideret katastrofe for Google. Og næsten en større katastrofe end for Huawei på nogle måder.«

Selv Huawei har gratis adgang til Android-styresystemet, og da Google altså ikke har en direkte omsætning på Android i den sammenhæng, har det stor betydning for Google at få flere brugere:

»Googles indtægtskilder kommer netop fra, at de kan give denne her platform (Android, red.) gratis væk til operatørerne.«

»For på den måde bliver brugerne tvunget til at udlevere en masse data ved, at de bruger de her gratis tjenester. Og det er de tjenester, som Google tjener penge på.«

Beslutningen fra den amerikanske regering afskærer Huawei fra at få adgang til amerikansk teknologi uden en forudgående godkendelse fra den amerikanske stat, fortalte flere medier i går.

Læs også: Google standser forretninger med Huawei efter amerikansk dekret

For dem, der allerede har en telefon fra Huawei, skulle det stadig være muligt at installere sikkerhedsopdateringer til Android og apps fremover.

Men det er uklart, hvorvidt forbuddet for Huawei også vil gælde brugernes adgang til apps som Chrome og Gmail – selv efter udviklingen af en ny version af Android, fortæller Torben Vognsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Er der nogen som ved, hvem der pt. står på den omtalte "Entity List"?

ZTE gør vel, men jeg hørte også nogen nævne Lenovo; hvis det er sandt, så kan det godt gå hen og blive giftigt på flere måder.

  • 2
  • 0
Jesper Nielsen

ZTE gør vel

Se evt. denne artikel.

»The restrictions prevented suppliers from providing ZTE with U.S. equipment, potentially freezing the Huawei rival’s supply chain, but they were short-lived. The U.S. suspended the restrictions in a series of temporary reprieves, allowing the company to maintain ties to U.S. suppliers until it agreed to a plea deal a year later.«

  • 1
  • 0
Thomas Toft

Endnu et skub i retning af at byrde iOS' og Android's jerngreb på mobiltelefoner. Et ikke USAnsk ejet OS ville være en god ting for privatlivet. Måske der kommer noget godt ud af Trumpetens valgperiode alligevel.

Så må vi håbe Kina svare igen ved at stoppe produktionen af iPhones o.a. blot en uges tid. Så er den handelskrig slut og vundet. Så længe kan Apple fans i USA ikke klare sig.

  • 7
  • 3
Thomas Christensen

"Endnu et skub i retning af at byrde iOS' og Android's jerngreb på mobiltelefoner. Et ikke USAnsk ejet OS ville være en god ting for privatlivet. "

Kunne ikke være mere enig. Der sidder meget magtfulde folk i Kina og laver de overvejelser. Kan ikke se, at de på lang sigt tillader at deres forretningsmodel bliver sat på standby pga. interne amerikanske kvaler og indnerigspolitik.

Ali Baba, Tenscent og Huawei er alle store nok til at kunne gøre det. De har i forvejen alle appplikationerne til det, men mangler blot selve kernen, og vigtigst af alt, hvordan de vil skrue det sammen, så flere hopper sammen om det.

  • 6
  • 0
Bjarne Nielsen

En kommentar på The Guardian beskriver dette, som en dum ide, som kan vise sig at give et godt resultat.

Ræsonnementet går på, at hvis man vil udfordre tech-giganterne, så er det da en fjollet måde at gøre det på, men hvis resultatet bliver et opgør med tanken om, at de er uomgængelige og urørlige, så vil det være en øjenåbner for ikke mindst lovgiverne.

Jeg hælder selv mest til, at Trump prøver at sætte trumf på de aktuelle handelsstridigheder, men at det kan have meget større konsekvenser end han havde tænkt sig, ikke mindst for den amerikanske tech-industris dominans. Noget med blind høne og guldkorn.

  • 6
  • 1
Hans Nielsen

Jeg kunne ikke ønske mig noget bedre, end en helt rent telefon. Uden play, map eller andre konti og ændringer i GUI påtvungen af producent eller google.

Et alternativ til Play ville også være godt, selv om F-Droid, FOSS og
https://www.apkmirror.com/

gør det fint.

Kan godt forstå hvorfor Google ikke er glad. Men det her ligner det EU, er ved at påbyde Google i forvejen, sammen med en bøde for brud på konkurrence lovgivningen :-)

Formoder at afvisning af adgang til sikkerhedsopdateringer, eller en manuelt installation af google play, vil være uloveligt i EU ?

  • 0
  • 3
Hans Nielsen

Så du mener seriøst at Huawei vil værne mere om dit privatliv end google?


Det tror jeg godt vi kan sige. Ikke på grund af bedre moral eller etik
Men vel også fordi, at google ikke værne specielt meget om dit privatliv ;-)

Men også på den måde, at vi ved at google dele alt med alle, og indsamler alt som de kommer i nærheden af.
Det ved vi ikke om Huawei gør, uden for kina, eller i EU.

Men de vil stadig vide mindre, da de ikke indsamler fra så mange, både antal bruger og steder på nettet.

Så ud fra det synpunkt, så ville det være bedre at det var Huawei end Google der ejet store dele af informationer om dit privat liv.

Der er meget sikkert også adgang for den Kinesike efterretningstjeneste til Huawei, til enkelte bruger. Men hvor meget de "tør" dele og indsamle ud over det, for Europæsiske bruger, som klimaet er nu og med GDPR. Det tror jeg ikke er ret meget. Se hvor ødelæggende historien om "phone home" software på Nokia telefoner har været. Lige nu, vil en bekræftiget historie om spion software, eller ligende på en Huawei, kunne være dødeligt for firmaet.

Så ja, hvis mine synspunkter er rigtige set, så tror jeg at Huawei tager mine data mere seriøse end google.

Men jeg kan også tage så grugeligt fejl - Det håber jeg så ikke, ikke så meget på grund af Huawei, men mere på grund af mine data.


Nokia var stærkt inde i overvejelser som min næste telefon, med OK kamera, rimeligt billigt og fornuft ikke alt for meget ombygget standart Android. Men ikke længere, og jeg ved stadig ikke hvad det så bliver.

  • 5
  • 0
Christian Nobel

Så du mener seriøst at Huawei vil værne mere om dit privatliv end google?

Måske ikke, men de er nok lidt mere ligeglade.

Den store forskel ligger trods alt i, at Huawei's forretningsmodel er at pumpe så meget som muligt bras ud på markedet, Googles en helt, helt anden.

Så hvorfor skulle Huawei bruge serverkapacitet på noget de ikke kan tjene penge på?

At der så er en anden agenda internt i Kina er en anden sag, men oplysninger om menigmand i udlandet har ingen værdi for kineserne.

Læs også denne lille betragtning på Olimex's hjemmeside omkring kinesere og dataopsamling:

https://olimex.wordpress.com/2019/05/14/how-secure-are-allwinner-soc-we-...

Især er denne kommentar egentlig meget sigende:

"Adding fancy spyware just add cost to their silicon. Not to mention they do not innovate too much just buy and use IP from ARM. When you sell your SOC for $10-30 like Western SOC vendors do this may not be a problem, but when you sell for $2-3 even $0.10 price increase eats significant % of you profit."

Det afspejler meget godt det kinesiske tankesæt - så de handler ud fra en helt anden agenda end amerikanerne.
Derfor har jeg det faktisk mindre dårligt med kinesisk hardware end amerikansk.

  • 5
  • 0
Jesper Nielsen

Nokia var stærkt inde i overvejelser som min næste telefon, med OK kamera, rimeligt billigt og fornuft ikke alt for meget ombygget standart Android. Men ikke længere, og jeg ved stadig ikke hvad det så bliver.

Hvad med at købe en Android-telefon og så udskifte Android med LineageOS (der er baseret på AOSP)? Så kan du selv vælge at installere Google-applikationerne efterfølgende (eller lade være).

Tjek evt. listen over hardware, som LineageOS officielt understøtter, først.

  • 2
  • 0
Hans Nielsen

Tjek evt. listen over hardware, som LineageOS officielt understøtter, først.


Det vil jeg gøre når det bliver aktuel. Tak for link..

Hvordan køre LineageOS i forhold til root Andriod, og hvordan står det til med Pakker og Software ?
Hvis man bruger software som spotify, mobilpay, bookmate/mofibo, nemid, kan man opleve problemer bare med en rootet enhed. Og det smarte ved en smart telefon, kan hurtigt forsvinde.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere