Tech-giganterne kæmper mod falske rygter om coronavirussen

Illustration: Voice of America / Public Domain
At der er usande informationer på internettet er ikke nyt, men med Corona-virussens hurtige spredning ser tre af de største tech-virksomheder det som en nødvendighed at prøve på at standse spredningen af 'fake news' og forkerte sundhedsinformationer. Blandt andet rygtes det på nettet, at oregano-olie er et effektivt middel mod virussen.

Facebook, Twitter og Google kæmper med at stoppe spredningen af misinformation og forvirring om coronavirussen.

Hermed forsøger tech-giganterne at standse spredningen af rygter og falske nyheder, som kan være direkte farlige, skriver Washington Post.

Det er rygter og misinformation som: »Oregano-olie viser sig effektiv mod coronavirus« og en konspirationsteori om, at amerikanske embedsmænd har taget patent på virussen, som Google, Facebook og Twitter ønsker at standse.

Også tidligere har virksomhederne kæmpet med indlæg, videoer og fotos, der uden medicinsk belæg eksempelvis har søgt at give kure mod sygdomme eller fraråde vacciner.

Nu kommer altså endnu en udfordring, idet den allerede berygtede virus har spredt sig hurtigt og fået stor mediebevågenhed, og den kaldes en potentiel pandemi.

Læs også: Nye algoritmer skal gøre Facebook og Instagram mindre deprimerende

Konkret har Facebook valgt at nedprioritere artikler, der af Facebooks samarbejdspartnere er blevet markeret som ’unøjagtige’, i brugernes feed.

Twitter videresender brugere, der søger efter coronavirus-relaterede emner, til det amerikanske organ Centers for Disease Control and Prevention, som landets sundhedsministerium står bag.

Google-ejede Youtube har ændret sin algoritme, sådan at brugere bliver sendt videre til ’troværdige kilder’.

Læs også: Facebook: Brugere skal kunne skrue ned for mængden af politiske annoncer

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere