Tech-giganter ruster sig til krypto-krig

Google, Facebook og Twitter opper sig på krypteringsfronten.

Det britiske medie The Guardian kan fortælle, hvordan en stribe tech-giganter opruster på krypteringsfronten, og det kan være med til at gøre livet ekstra surt for alverdens politimyndigheder.

Det gælder blandt andet Facebook, Google og Snapchat. De arbejder ifølge mediet alle på at øge deres privacy-teknologier, alt imens Apple jo som bekendt kæmper for ikke at skulle dæmme op for sikkerhedsmekanismerne i virksomhedens styresystem, så blandt andet FBI kan få adgang til data på en iPhone i en konkret sag.

Læs også: Udvikler om opdatering af låste iPhones: »Det var jeg bestemt ikke klar over«

Teknologivirksomhedernes stigende fokus på privacy kan modarbejde myndigheders interesse i at få adgang til borgernes data på blandt andet smartphones og diverse online konti, bemærker the Guardian.

Som eksempel nævner mediet Facebooks WhatsApp, som er ved at få en nøk opad på sikkerhedsfronten, så også taleopkald bliver krypterede. Facebook overvejer også at øge sikkerhed på virksomhedens Messenger-klient. Snapchat har kig på at gøre kommunikationen via softwaren mere sikker, ligesom Google har kig på øget mail-kryptering. I USA er der utilfredshed med den slags tiltag fra flere sider.

Straf til virksomheder

The Guardian nævner blandt andet to senatorer, henholdsvis Demokraternes Dianne Feinstein og Republikanernes Richard Burr. De vil have virksomheder pålagt en straf, hvis ikke virksomhederne er i stand til at give myndighederne adgang til brugerdata i et læsbart format.

Også den amerikanske præsident, Barack Obama, har givet udtryk for, at visse teknologivirksomheder går for langt.

Læs også: USA's justitsministerium vil have fingre i WhatsApp

Google, Facebook, Snapchat, Amazon, Microsoft og Twitter har alle tilkendegivet deres støtte til Apple i relation til virksomhedens igangværende juridiske slagsmål med de amerikanske myndigheder. Samtidig har flere af virksomhederne dog også udvist villighed til at hjælpe myndighederne, når det kommer til at bekæmpe spredningen af islamistisk propaganda online.

Facebooks chief operating officer, Sheryl Sandberg har offentligt talt om, hvordan teknologivirksomheder kan hjælpe med at bekæmpe ISIS i cyberspace. Og bestyrelsesformand i Googles moderselskab Alphabet, Eric Schmidt har for indtrådt i en advisory group under det amerikanske forsvarsministerium, bemærker The Guardian i den relativt lange og analyserende artikel, som du kan finde i sin helhed her.

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Følg forløbet

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen