Team med Aspergers og ADHD holder patientjournalen fejlfri

Et team på fire knokler på tredje år med at holde CSC's patientjournaler fri for fejl. De har alle diagnoser, der gør dem særligt gode til arbejdet.

Høstakken er kæmpe stor og nålene små, når man taler om at finde fejl i brugergrænsefladen i Den Elektroniske Patientjournal, der er i brug i regionerne i Nordjylland, Sjælland og Hovedstaden.

Men siden opgaven med at finde fejlene gik til Michael Drejer, Martin Madsen, Jesper Christiansen og Danny Laursen fra Boas Specialister, er antallet af fejl, der kommer ud i “live-udgaven”, faldet betragteligt.

Michael Drejer og Jesper Christiansen tjekker Den Elektroniske Patientjournal fri for fejl og er ifølge Michael Drejer lige så skarpe sidst på dagen som først.

»Året før vi kom til, har jeg hørt, at man fandt rigtig mange fejl - mere end 150 - efter brugerne havde testet et område i systemet. Vi kom til og man fandt efterfølgende mindre end 10«, siger Michael Drejer, der i næsten tre år har brugt sin arbejdstid på at trykprøve alle tænkelige fejlmuligheder i journalsystemet, der er leveret af CSC Scandihealth.

Michael Drejer og hans tre kolleger har alle diagnoser, der gør det svært for dem at fungere på såkaldt normale arbejdspladser. Men de har fundet plads hos Boas Specialister, der netop har gjort det til sit særkende at uddanne og ansætte folk med diagnoser inden for autisme-spektrummet til it-opgaver.

Læs også: Boas Specialister: Autister skaber orden i it-kaos på rekordtid

I Michael Drejers og Martins Madsens tilfælde er det Aspergers Syndrom. For hans to kolleger Danny Laursen og Jesper Christiansen ADHD, fortæller udviklingschef i Boas Specialister, Orla Pedersen.

Det er altså ikke lige til at se det ved første øjekast. Men fælles for dem er, at de genkender mønstre, andre normalt ikke vil få øje på. De skaber så at sige hurtigt orden i kaos, og som Michael Drejer siger:

»Jeg ser på opgaven med friske øjne selv sent på dagen. Det holder ikke op.«

Teamet udarbejder løbende testcases, så de hele tiden udbygger og dækker de mest kritiske områder i systemet. De er oppe på 680 cases for alt muligt fra oprettelse af patienter til registrering af allergier.

»Det er liv og død, vi arbejder med«, siger Michael Drejer og understreger alvoren i arbejdet med at rette netop dette softwaresystem.

Testmanager Sebastian Bang-Hansen fra CSC Scandihealth er blevet rigtig glad for samarbejdet.

»Indrømmet var jeg lidt skeptisk, inden vi kom i gang. Jeg havde set noget i pressen og tænkte, at det vil jeg se fungere, før jeg tror det. Men nu har jeg arbejdet med dem i nogle år, og jeg må slå fast: De er meget, meget skarpe«, siger han.

Et banalt eksempel: En højreklikskommando, som en læge eller sygeplejerske skal bruge et eller andet sted i patientjournalen, åbner et vindue med ti valgmuligheder. Efter ændringer og flere versioner senere kommer en af testerne forbi samme funktion, og han reagerer altså med det samme, hvis der nu af en eller anden årsag kun er ni valgmuligheder. Det passer ikke længere ind i mønstret og han ser det straks, fortæller Sebastian Bang-Hansen.

Spørgsmålet kommer promte fra testerne: Hvorfor har I ændret dette punkt?

Og det er helt ned i den mindste detalje. En PDF skal åbne, og den plejer at åbne i 100% størrelse. Nu åbner den af en eller anden årsag i 102%. Testeren fra Boas reagerer med det samme, stiller spørgsmål og melder fejl.

»Det er en afgørende forskel på dem og de testere, vi benytter fra Indien. De indiske tøver ind i mellem med at stille de samme spørgsmål. Måske er det kulturelt, at de ikke synes, at de kan tillade sig det. Men det filter har teamet fra Boas altså ikke. De finder bunker af fejl og dokumenterer dem«, siger Sebastian Bang-Hansen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (3)

Kommentarer (3)
Johannes Aagaard

Hvor var DSB, hvor var Politiet, eller hvor var Regionerne med deres EPJ-system, hvor var Domstolsstyrelsen, hvor var Rejsekortet og hvor var NETS, da de skulle kvalitetssikre?

Interessant er det, hvordan man i de offentlige og halvoffentlige foretagender åbenbart er så ringe til at integrere arbejdskraft, der viser sig at være så nyttig, som Boas Specialister her demonstrerer?

Omvendt er jeg ikke et sekund i tvivl om, at man i det offentlige er ganske velforsynet med HR-ansatte, hvis funktionsevner som en hovedregel ligger langt fra virksomhedens kerneydelse, men hvor de alligevel konstant søger at omformulere den ...

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017

Xena - an innovative force in testing next-generation communications technology

22. aug 2017