TDC solgte 98 mobiler til 0 kroner ? truer kunder med spærring

98 mobiltelefoner blev i november 2010 solgt til 0 kroner i TDC's webshop. Nu kræver teleselskabet telefonerne retur - ellers bliver de spærret.

En Version2-læser takkede ja til et ualmindeligt godt tilbud, da han en aften i november sidste år lagde vejen forbi TDC's online mobilbutik: En Nokia 2690 til 0 kroner uden abonnement.

Læseren ville gerne glæde sin gamle mor med en ny mobiltelefon, men det glæden blev kort, for nu kræver TDC, at han enten leverer telefonen tilbage eller køber et abonnement til den.

TDC oplyser, at en fejl i webshoppens nye CMS betød, at det blev muligt at lægge varer ind i system, som ikke havde nogen værdi. Derfor blev mobiltelefonen pludseligt solgt til 0 kroner. I alt nåede 70 kunder at købe 98 eksemplarer af den gratis mobil.

Da der var tale om en fejl, mener TDC, at virksomheden er i sin gode ret til at kræve betaling for telefonen, selv fordi kunden har modtaget både telefon og ordrebekræftelse.

Hvis ikke de vil købe et TDC abonnement til 99 kroner om måneden, skal køberne aflevere telefonen i en TDC-butik eller sende den retur, skriver teleselskabet i mails til de berørte kunder. Ellers vil de spærre telefonen ved hjælp af telefonens IMEI nummeret. Dermed bliver telefonen reelt ubrugelig.

Prisbommerten er blevet livligt diskuteret på forummet Amino.

»Jeg har netop bestilt en en Nokia 2690 uden abonnement til 0,- kr. hos TDC. Jeg tror der er en TDC medarbejder eller 2, som får travlt med at annullere ordrer i morgen tidlig Eksternt billede ,« skriver en debattør.

Hertil svarer en anden:

»hehe, så er det spændende, hvad de så gør, om de kræver at få pengene eller hvad, men ellers er der jo 14 dages returret,« svarer en anden med henvisning til fjernsalgsloven, der garanterer at alle varer, der er købt over nettet kan byttes i fjorten dage, også selv om emballagen er åbnet.

TDC ved ikke umiddelbart hvor længe det utilsigtede brandudsalg varede, men Version2's læser bestilte sin telefon om aftenen den 4. november 2010, og klokken 11:37 skriver en debattør, at prisen nu er rettet. Dermed har fejlen tilsyneladende optrådt i mindst et halvt døgn.

Ifølge forbrugerklagenævnet findes der ikke noget fortilfælde, hvor en onlinebutik har solgt en vare gratis ved en fejl og derefter krævet den retur. Der findes derimod flere andre eksempler på, at onlinebutikker har solgt varer for billigt ved en fejl.

I 2009 købte en forbruger således en havetraktor på internettet til 899 kroner. Traktoren skulle have været solgt til 8.995 kroner, og sælgeren forsøgte derfor at annullere handlen. Forbrugerklagenævnet afgjorde senere, at handlen var gyldig, fordi sælgeren ikke kunne bevise, at forbrugeren godt vidste, at der var tale om en fejl.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (31)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Kasper Birch Olsen

Eksemplet med havetraktoren holder nok ikke, da der næppe kan være en forbruger der ikke er i tvivl om at det er en fejl. Der er stor forskel på at få rabat og på at få varen gratis. Jeg tror TDC har en god sag. Særligt de forbrugere der har diskuteret prisen på internettet har en dårlig sag, da de med deres egne udsagn beviser at de var i ond tro.

  • 0
  • 0
#2 Peter Larsen

Mon ikke dem der har "købt" en telefon til nul kroner må betragtes som værende i "ond tro". Så jeg vil give TDC ret - enten må de betale eller også aflevere varen tilbage. At den slags kan ske er til gengæld lidt pinligt. Normalt arbejder man med begrebet rimelighedskontrol i edb-systemer, men ikke her :-)

  • 0
  • 0
#3 Anonym

Hvis kunderne blot har modtaget en bestillingsbekræftelse så vil TDC have en god sag.

Har kunderne modtaget en ordrebekræftelse, så hænger de på den da de (TDC) har haft mulighed for at tjekke ordrebekræftelsen inden den er sendt videre til kunden.

Det er i hvert fald sådan jeg har forstået det ved online handel, ellers kan det åbne op for markante prisstigninger efter et salg er fundet sted, og hvor køber ikke kan vide sig sikker på at man er den rette ejer af en købt vare (i de tilfælde hvor sælger pludselig føler sig berettet til at hæve prisen)

  • 0
  • 0
#4 Rene Madsen

Har kunderne modtaget en ordrebekræftelse, så hænger de på den da de (TDC) har haft mulighed for at tjekke ordrebekræftelsen inden den er sendt videre til kunden.

Det er langt hen ad vejen ligegyldigt, hvad man har modtaget af ordrebekreftelse, hvis man har været i ond tro. Hvilket i det her tilfælde rimeligt tydeligt er tilfældet med diskussionen på Amino.

  • 0
  • 0
#5 Dennis Krøger

Not a chance. Har de handlet i ond tro, har de slet ikke ret til at have telefonen.

Grunden til at TDC kræver abonnement, er højest sandsynligt at det var det som de havde tænkt sig at tilbyde i første omgang, hvilket gør kravet helt ok.

At spærre før en afgørelse af evt. klager er til gengæld tåbeligt.

  • 0
  • 0
#6 Carsten Olsen

for nu kræver TDC, at han enten leverer telefonen tilbage eller køber et abonnement til den.

Altså kan TDC ikke hævde at det er prisen på 0kr der er en fejl. Da de jo åbenbart ikke kræver telefonen tilbage hvis der tegnes abonnement. Aftale retligt opførte TDC sig "som en elefant i en glasbutik" og de forsætter med det:

Ellers vil de spærre telefonen ved hjælp af telefonens IMEI nummeret.

Står der noget i salgs aftalen om at TDC, har ret til at lave dette hærværk? mod en vare de selv har solgt.

Til TDC kunden: Find en god forbruge-aftale advokat og du har en vinder sag at gå i retten med.

  • 0
  • 0
#7 Peter D Hansen

Det er jo langt fra usædvanligt at telebranchen sælger telefoner til tæt på 0 kr. - f.eks. 1 kr.

Og teleselskaberne gør jo ofte hvad de kan for at gemme den samlede mindstepris af vejen med meget små bogstaver.

Så jeg kan sagtens forestille mig at nogle forbrugere kan have været i god tro.

Og det kan teleselskaberne takke deres egen marketingmetoder for.

Hvis det i stedet havde været normalt at skrive den samlede mindstepris (den reelle pris) med store bogstaver - og "udbetalingen" med små bogstaver - så havde det været en anden historie. Men med de aktuelle marketingmetoder er det ris til egen røv.

  • 0
  • 0
#8 Johnny Olesen

Hvordan har TDC tænkt sig at spærre telefonen ved hjælp af telefonens IMEI nummeret, når det nu er politiet som skal bede om en IMEI spærring. Ja ja, TDC kan da godt spærre IMEI nummerne på deres eget netværk, men en total spærring er kun muligt via politiet. Dvs. TDC kommer med tomme trusler...

  • 0
  • 0
#9 Anonym

@Rene

Jeg tager ikke stilling til om de har handlet i god eller ond tro, men ja nogle af kommentarerne i blog'en kan dog godt tyde på at nogen af dem har

Når jeg har handlet på nettet, så oplever jeg ofte at man først får en bestillingsbekræftelse på at man har købt varen, og typisk står der også i den bestillingsbekræftelse at det ikke er en ordre bekræftelse. Senere modtager man så en ordrebekræftelse på handlen og her er jeg ret sikker på at der fanger bordet for sælger.

TDC har så ikke har helt styr på denne proces, og skal blot konstatere at man har været lidt for lemfældig med at styre handlen.

  • 0
  • 0
#10 Jesper Nielsen

Hvordan har TDC tænkt sig at spærre telefonen ved hjælp af telefonens IMEI nummeret, når det nu er politiet som skal bede om en IMEI spærring. Ja ja, TDC kan da godt spærre IMEI nummerne på deres eget netværk, men en total spærring er kun muligt via politiet. Dvs. TDC kommer med tomme trusler...

TDC kunne jo have den opfattelse, at da køberne må have været i ond tro, er telefonerne stjålet. Så kan politiet gå ind og spærrer IMEI-numrene.

  • 0
  • 0
#12 Jakob Steen-Petersen

Jeg fatter ikke at et selskab af TDC´s størrelse ikke bare lader det ligge i stedet for at sætte et kæmpe apparat i gang for så lidt.

Telefonen koster 444 kr. eks moms og abb. hos Proshop. Altså vil TDC´s tab på dette beløbe sig til ca. 43.000... MAX - går ikke ud fra at Proshop sælger dem til indkøbspris :-)

Småpenge med andre ord!

  • 0
  • 0
#16 Peter Larsen

Alt i alt må man vil sige at TDC muligvis har en sag, men at det pga. det meget lille tab slet ikke kan betale sig at inddrive eller lukke telefonerne. De burde istedet skrive til de "heldige" ejere at de skam da gerne vil tibyde et billigt abonnement også... For meget negativ omtale er jo heller ikke af det gode, slet ikke når man som udgangspunkt selv har fejlet med et nyt CMS-system.

  • 0
  • 0
#17 Peter Andersen

Netop. Virksomheder bruger udtryk som "gratis" og "frit" i stor stil, selvom det selvfølgelig sjældent er nogle af delene. Jeg bliver da overfaldet af en teenager hver gang jeg er i bilka, som gerne vil forære mig en gratis telefon (med nogle enkelte omkostningsbetonede betingelser).

Utvivlsomt har nogle handlet i "ond tro", men man kan da heller ikke afvise at nogen har troet af den pålydende pris var reel.

TDC kunne have undladt at sende varen når de nu mente prisen var forkert. Nu har de fejlet, og at de virkelig gider retur-bøvl og dårlig pr for nogle nu brugte billige telefoner overgår min forstand.

  • 0
  • 0
#18 Kenn Nielsen

Måske nogen så DR-indslaget med TDC's under cover chef.

Det lød jo meget godt at hun som judidisk chef osv. havde forkus på kundepleje også.

Hvor mange cm udsendelsen end måtte have hævet agtelsen for TDC's mennesklige ansigt, kan lige justeres nedaf med et par meter med denne usmarte opførsel, der signalerer 'vi er store- du er ikke'.

I 'gamle dage' var der et mund(u)held: "We don't care ! We don't have to; - we're the telefone company"

K

  • 0
  • 0
#20 Knud Larsen

TeleNor er lige så tosset som TDC. Det er nogen værre skurke i den branche. TeleNor sendte mig en regning efter jeg havde forespurgt i en butik. Da butikken oplyste, at jeg skulle kreditcheckes og det tager over 4 år i Norge og jeg jo er dansk forlod jeg butikken med uforrettet sag. Det forhindrede dog ikke TeleNor i at sende en opkrævning, trods det at jeg aldrig har fået en telefon/abonnement. Senere fik jeg brev at det var en fejl(efter klager). Nu fortsætter TeleNor så med at sende incasso varsler. NetCom er a samme katergori. Hvor vores forbruger beskyttelse henne? Nå ja det blev jo nedlagt.

  • 0
  • 0
#21 Peter Brodersen

TDC burde bare have lukket for hullet og så skrevet til de folk der havde fået den og sagt at folk havde fået en telefon som resultat af en fejl. Men at folk kunne beholde den.

Jeg kunne forestille mig, at TDC er bekymret over, at hvis aftalen er gyldig, og der var tale om et køb, så ville kunderne tillige have 2 års reklamationsret på produktet.

Så udgiften for TDC kan være større, end hvis de bare forærede produkter væk.

Det kunne så måske være et argument for TDC at indgå en aftale med modtagerne om, at de ikke anerkender salget, men at de har valgt at forære dem telefonerne, hvilket de fleste sikkert vil sige ja til.

  • 0
  • 0
#22 Mogens Rasmussen

Knud Larsen har også haft dårlige oplevelser med Telenor! Det har jeg også. Trods opsigelse 1 måned før, skete der intet og efter gentagne rykkere, blev det så meddelt, at man ikke kunne se nogen opsigelse. Først da de blev truet med ankenævnet, kom opsigelsen prompte og uden kommentarer! Set i bakspejlet skulle det have kostet en ekstra måneds abonnement!!

  • 0
  • 0
#23 Jesper Lund

Jeg kunne forestille mig, at TDC er bekymret over, at hvis aftalen er gyldig, og der var tale om et køb, så ville kunderne tillige have 2 års reklamationsret på produktet.

TDC kan næppe blive forpligtet til andet end ophævelse af købet i tilfælde af berettigede mangelindsigelser, dvs. at kunden tilbageleverer den defekte telefon og TDC tilbageleverer købesummen på hele 0 kr. Måske kan TDC endda være så heldig at score et gebyr for uberettigede mangelindsigelser (fugtskader, you know).

Men kunderne bør tage imod tilbuddet om at få telefonen spærret i TDCs net og så vælge et andet mobilselskab.

TDCs største tab i denne sag bliver med sikkerhed skaderne på deres image fra den dårlige omtale..

  • 0
  • 0
#24 Ricki Gregersen

Teleselskaberne kunne lidt blive ramt af at de selv ofte har prisskiltet "0 Kr." i deres annoncer, selv om der med småt står at man binder sig i X måneder osv.

Jeg ville nok som køber vide, inderst inde, at det var en fejl, men argumentet med at branchen selv driver rovdrift på ordet "gratis" kunne måske komme i spil. Og er der tvivl står køber nok bedst i denne sag.

  • 0
  • 0
#25 Jesper Lund

Telefonen koster 444 kr. eks moms og abb. hos Proshop. Altså vil TDC´s tab på dette beløbe sig til ca. 43.000... MAX - går ikke ud fra at Proshop sælger dem til indkøbspris :-)

Du har glemt at indregne bonusordningen til TDC ledelsen og andre særlige TDC omkostninger.

TDC mener selv at telefonen skal koste 1899 kr!!

  • 0
  • 0
#26 Allan Birch

Havde en oplevelse for et par år siden med TDC. Et headset fra Sony knækkede i den 0,05 mm "tykke" fatning der holder ørebøjlen fast. Jeg gik til TDC butikken og klagede, men de var ligeglade - det var ikke deres fejl..et headset de har købt i Kina for 50 kr! Så truede jeg med at flytte al telefoni og internet til ialt 38.000 årligt - lige meget hjalp det! Idag har jeg internet og telefoni for under det halve og der er nu 3 mobiler istedet for dengang 1 og internettet kører upåklageligt med 4 gange hastighed...... Nogle derinde hos TDC tjener kassen, men det bliver ikke med min hjælp!

  • 0
  • 0
#27 Deleted User

Elgiganten havde, 18/11/2003, en fejl på deres webshop så de solgte Playstation til 0 kr. Netop grundet prisen på 0 kr. gik Elgiganten fri. Havde det været bare 1 kr. havde de stået langt dårligere.

Det ville dog nok være billigere for TDC at æde den, end at tage et par hak på PR siden for en fejl der har kostet i omegnen af 100kkr.

  • 0
  • 0
#28 Peter D Hansen

@ Tim Olsen

Forskellen er at Elgiganten m.fl. næppe nogensinde har solgt Playstation til 1 kr.

Det omdiskuterede teleselskab M1 - som indgår i TDC-koncernen - har derimod tidligere solgt telefoner til 1 kr. tilsyneladende UDEN krav om yderligere betaling.

Ligeledes har M1 tilsyneladende foræret telefoner væk, som M1 fastholder var "gratis" (endda efter en indskærpelse fra Forbrugerombudsmanden - jeg ved dog ikke hvorvidt M1 alligevel havde gemt nogle ubehagelige betingelser af vejen på sædvanlig M1-facon)

http://m1.dk/Kundeservice/FAQ/#Gratis%20Nokia%20mobil http://www.mobilsiden.dk/nyheder/advarsel-til-m1-for-vildledende-markeds...

Så givet de metoder, branchen inklusiv TDC-ejede selskaber selv anvender, kan man sagtens have været i god tro.

  • 0
  • 0
#29 Jesper Nielsen

Skal der ikke en kendelse til at kunne gøre det? Altså udenfor TDC's net.

Jeg tvivler da på at TDC kan lege domstol og afgøre hvad der er god eller ond tro.

Nej, politiet har IMEI-spærret telefon for mig, bare ved at jeg har anmeldt den som stjålet. TDC kan gøre det sammen.

  • 0
  • 0
#30 Jesper Lund

Nej, politiet har IMEI-spærret telefon for mig, bare ved at jeg har anmeldt den som stjålet. TDC kan gøre det sammen.

Men telefonerne er altså ikke "stjålet" fra TDC, så hvis en TDC medarbejder anmelder dem til politiet som stjålne med henblik på IMEI spærring, gør han/hun sig skyldig i falsk anklage.

  • 0
  • 0
#31 Silli Pedersen

Jeg fik en reklame brev med posten hvor de tilbyder på forsiden at man kan få Hometrio for x antal kr om måneden. Nu læser jeg ikke reklamer men gik straks til de "små bogstaver" og hvad ser jeg der står at det er HELE året altså de har glemt at skrive det er pr. måned. Desværre har jeg allerede hometrio så jeg kunne ikke bruge den men mon ikke TDC skal erkende de er faktisk røget ned i "lorte selskabs" niveau? Og fyre en masse som alle andre gør sætte lønnen ned for alle på "gulvet" og give nogle store bonusser til deres chefer? Som jo altså nu er et "amerikansk" selskab der tjener STORE penge på at ansætte dårligt uddannede/småtbetalte folk de kan skyde i foden når Farmand TDC laver et screwup :)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere