For TDC slår Folkemødet Roskilde Festival i datatrafik per deltager

7. juli 2014 kl. 15:3211
Mobil datatrafik satte rekord på årets Roskilde Festival, men der er uenighed mellem teleselskaberne om Bornholm eller Roskilde er størst når man måler på den enkelte deltager.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvis man spørger TDC om Helle Thorning Smidts publikum på Bornholm giver baghjul til Stones og Jack Whites publikum på Roskilde i mobil datatrafik er svaret ja, mens teleselskabet 3 svarer klart nej.

3 og Telia har netop udsendt deres opgørelser over roskildegæsternes brug af mobiltelfoni, der igen i år - forventeligt - stiger voldsomt.

Siden festivalens start den 29 juni er gået 16,7 TB data, 1,931 millioner opkald og 2,98 millioner sms’er gennem 3’s netværk.

Det er over dobbelt så meget data, 11 procent flere talekald og omtrent det samme antal sms’er som sidste år, oplyser pressechef Tanja Krebsø fra 3, der også kan fortælle, at selskabet havde ca 53.000 kunder i området i festivalperioden. Det svarer til at hver kunde foretog ca 36 opkald, sendte 56 sms’er og brugte 316 MB data under festivallen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selskabet Telia har ikke udsendt en lige så detaljeret opgørelse over mobilforbruget, men oplyser, at der er løbet 23,3 TB data igennem Telias netværk og talt i 4 millioner minutter.

Heller ikke TDC har endelige opgørelser, men det er selskabets vurdering, at TDC også i år har oplevet en forøgelse af den mobile datatrafik i omegnen af 100 procent i forhold til sidste år.

Mens der er enighed om, at datatrafikken bare stiger og stiger under en masseoplevelse som Roskilde Festival, er der uenighed selskaberne imellem om, hvorvidt Roskilde er det største mobile data-forbrugsfænomen herhjemme.

Hos 3 er der ingen tvivl. Foran Orange Scene hvor selskabet mødte spidsbelastningen er det rigtig vigtigt samtidig at kunne ringe til kæresten eller mor derhjemme, sms’e om mødetidspunktet med vennerne og ikke mindst forevige koncerter på sociale medier, siger Stefan Ring Støhrmann, der er netværksansvarlig hos 3. Og det meget mere end en anden folkefest nemlig den på Bornholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens hver gæst brugte 316 MB datatrafik på Roskilde, var det samme forbrug kun 88 MB på Folkemødet på Bornholm, oplyser 3.

Helt omvendt forholder det sig hos TDC, oplyser presserådgiver Rasmus Avnskjold. Han har ikke de eksakte tal, men siger dog - uden at forklejne forbrugsmængden af datatrafik på Roskilde Festivalen, at den ikke kommer op på siden af de besøgendes forbrug på Folkemødet på Bornholm.

»Folkemødet er virkelig en udfordring for vores netværk. Mere end Roskilde Festivallen«, siger han og kommer med nogle bud på, hvordan det kan være.

»Gæsterne for manges vedkommende forskellige i alder og arbejde. Og kigger man på typen af dataoverførsler sender Roskildegæsterne typisk mange billeder og snapshots mens gæster på Folkemødet sender væsentlig større filer som Power Points og rapporter«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gæsterne på Bornholmermødet er ifølge Rasmus Avnskjold for manges vedkommende såkaldte "high spenders" på datatrafik, hvilket hører sammen med, at de generelt set bruger mobiltelefonen på mødet i arbejdsmæssig sammenhæng som erhvervskunder og ikke som på Roskilde Festivallen som privatkunder.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
22. juli 2014 kl. 11:50

Hej

De sidste mange år har jeg haft problemer med TDC datatrafik på Roskilde Festival og i år var på ingen måde en undtagelse.

Det var umuligt at få selv de mindst krævende applikationer(nyheder og email) opdateret på min mobil under hele festivallen. SMS og telefoni fungerede fint og der var også forbindelse til data under hele festivallen, men altså ingen tilgængelig data båndbredde.

Det kan kun betragtes som meget ringe, men det kan også være en udfordring når der streames/downloades af det musikglade publikum.

8
8. juli 2014 kl. 13:34

Det klinger hult at TDC fuldstændig forbigår den oplevelse rigtig mange TDC kunder havde under RF - nemlig at TDC ikke kunne levere den ønskede service. Jeg var så heldig at have en arbejdstelefon fra en konkurrerende udbyder, og her var der ingen problemer.

Så hvordan TDC kan udtale, at RF ikke var en udfordring for deres net og kapacitet er mig en gåde.

10
8. juli 2014 kl. 20:36

Kunne du oplyse hvad konkurrenten hedder. Kunne godt tænke mig at bruge dem næste år:-)

7
8. juli 2014 kl. 12:51

Nu er Folkemødet jo først og fremmest en kæmpe fætter-kusine fest for politikere, spindoktorer, journalister og andet godtfolk inden for den branche, og fælles for dem er at de - uansen alderen - har en tændt smartphone i hånden med mindre de da selv står på talerstolen.

Så det burde ikke komme bag på nogen, overhovedet.

6
8. juli 2014 kl. 11:28

Måske prøver TDC bare at køre lidt spin på, at de har de rigtige tunge erhvervskunder, folkevalgte og andre fra eliten, mens 3 så må nøjedes med de useriøse privatkunder, der bruger tiden på pjat og pjank.

4
8. juli 2014 kl. 11:09

Jeg bruger TDC og var på Roskilde. Nærmest på intet tidspunkt eller sted kunne jeg bruge nettet på min mobil. Selv en så simpel ting som at tjekke nyheder på version2 mobil udgave bestod i reload og kikke på time-out skærmbilleder - indtil jeg gav op.

Og jeg mødte ingen som ikke havde de samme slags problemer.

Dette er i sagens natur ikke en videnskabelig undersøgelser men som skrevet i anden kommentar er det sikkert en meningsløs analyse der kommer fra TDC. Men det er jo deprimerende at læse disse udtalelser fra TDC da det jo viser at de enten ikke kender til problemet eller også er ligeglade.

PS. De sidste dage på festivalen var det så slemt at selv SMS'er kunne tage timer at komme frem - og ofte fik jeg blot en besked om at de slet ikke kunne sendes. Da jeg antager TDC i det mindste er så smarte (efter flere års erfaring med problemet) at de har prioriteret trafikken således SMS er i top, så tale, og så data - indikerer det alvorlige problemer.

9
8. juli 2014 kl. 15:01

Hvordan kommer du til den konklusion?

Jeg glemte ;-) smiley'en. Mere var der sådan set ikke i det.

Har selv boet i Roskilde, så ved godt hvor mange mennesker der færdes på og omkring området, som ikke er betalende gæster....

2
7. juli 2014 kl. 20:17

Man skal helst kunne komme på nettet for at lave noget trafik, og det er en kendt sag at det er vanskelig at opnå den nødvendige kapacitet til mobildata på Roskilde, på stadions og andre steder hvor mange mennesker samles. Hvis TDC har fundet en god løsning på det ville det være interessant at høre nærmere om. Ellers kan den lavere trafik som TDC oplever godt skyldes at de ikke har etableret nødvendig kapacitet på pladsen.