TDC overså eksisterende Play-butik

TDC kunne i sidste uge meddele, at deres megamusiksatsning Play havde skiftet navn til henholdsvis TDC Play og YouSee Play. TDC havde overset, at der allerede fandtes en Play-butik.

En onlineforhandler fra Jersey har stævnet TDC for misbrug af selskabet navn Play. Med udsigt til at blive forhindret i at bruge navnet Play i forbindelse med en fogedsag besluttede TDC derfor i sidste uge at ændre navnet på tjenesten til henholdsvis TDC Play og YouSee Play, skriver TDC i en pressemeddelelse.

»Vi har brugt rigtig mange kræfter på at gøre vores musiktjeneste kendt blandt TDC's kunder, og vi har bestemt ikke tænkt os at opgive at bruge navnet Play. Alt tyder på, at vi ville vinde denne sag i sidste ende, men en sådan sejr vil ikke være ret meget værd, hvis vi undervejs kommer i en situation, hvor vi får forbud mod at bruge navnet Play. Derfor sikrer vi os allerede nu ved at lave et navneskifte,« siger administrerende direktør Jens Adler ifølge meddelelsen.

Han er fortørnet over, at et almindeligt ord som "play" kan varemærkebeskyttes på den måde.

»At give en virksomhed eneret til et så almindeligt ord som »play«, svarer til, at man giver Deutche Bank eneret til ordet »bank« og forbyder alle andre banker at anvende ordet »bank« i deres navn,« siger Jens Alder videre.

Fogedsagen begynder 14. august, og der ventes en afgørelse to til fire uger senere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Keller Catalan

Han er fortørnet over, at et almindeligt ord som "play" kan varemærkebeskyttes på den måde.

Altså, det kræver jo ikke just de største tekniske evner FØR man vælger navnet at prøve f.eks. lige at gå ind på play.com og opdage, at der minsandten allerede er en musik-og-film butik med navnet Play.

Men TDC har jo aldrig været særlig god til det dér med navne og opdagelse af domæner (Thy Data Centers hjemmeside, anyone remember?)

Mht. varemærkebeskyttelse, så er det da normal praksis, at hvis man har et navn og er i en bestemt branche, så kan man brokke sig, hvis andre tager samme navn og går ind i samme branche - det er jo den samme problematik med Apple og... Apple. Hvor det ene er et computer-firma og det andet et musikselskab. Dér var der jo også først rigtige problemer, da Apple (computere) begyndte at sælge musik igennem iTunes og derved møvede sig ind på Apple (musik)'s territorium.

  • 0
  • 0
Kristian Larsen

Hvad har det med at de ikke oprindeligt havde adgang til et bestemt domæne med sagen at gøre?

TDC har helt ret i denne omgang - problemet er blot hvis den danske ret fortolker play på samme måde som en dommer i benelux landene fortolkede windows/lindows sagen [ie. det var ikke på et af de lokale sprog, men et udenlandsk sprog og dermed galdt varemærkebeskyttelsen i deres område].

Som udgangspunkt kan man ikke varemærke beskytte almindelige udtryk.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere