TDC migrerer en million kunder til 25 år gammel platform

TDC og YouSee-kunder skal ikke længere håndteres af to forskellige CRM-systemer efter migrations-manøvre i millionklassen.

1,1 million YouSee-kunder er over weekenden blevet flyttet fra en skrantende CRM-platform. Nu skal de administreres af TDC’s 25 år gamle Columbus-platform.

»I første omgang handler øvelsen om konsolidering. Så kan vi tage disskussionen om modernisering senere,« fortæller it-chef hos TDC Charlotte Bang Arnvig Hersdorf.

Læs også: Plug-and-play ERP og CRM stormer frem – men er det lykken?

Sammen med et hold it-professionelle har hun knoklet weekenden igennem for at få migreringen af de mange kunder i hus.

»Lige nu ser det overraskende fint ud. Men vi venter med at fejre til næste uge,« siger Charlotte Bang Arnvig Hersdorf til Version2.

Trænet migrering seks gange

Lige nu står it-eksperterne klar til at tage hånd om fejl, der opstår, for at finde ud af, om det er fejl i systemet eller forståelsesfejl, beretter it-chefen.

»Der er mange mennesker, der skal lære et nyt system,« understreger hun.

YouSee-kunder har fået blokeret for den online selvbetjening, mens der til gengæld er flere folk ved telefonerne indtil it-holdet er overbevist om, at dataoverførslen er gået, som de har planlagt gennem de sidste fire måneder.

Fire måneder til at planlægge en dataoverførsel i bidder, som sikrer, at kunder ikke flyttes midt i en regnskabsperiode.

Læs også: Masser af gratis open source CRM-programmer - få 12 eksempler her

»Vi har kørt migreringen seks gang som en øvelse,« fortæller Charlotte Bang Arnvig Hersdorf.

Gammelt system kunne ikke stå på benene længere

Med kundedata for TDC og YouSee samlet på en enkelt platform, håber tele-giganten på sigt at kunne give bedre kundeservice, fordi de relevante oplysninger alle er gemt samme sted.

Samtidig slipper koncernen af med YouSee’s tilsyneladende udtjente CRM-system, Casper.

Læs også: Efter fiasko: Yousee kæmper med relancering af åbne hotspots

»Casper kunne næsten ikke stå på benene længere. Alle kundenumre var ved at være brugt op. Det var ikke gearet til en forretning i denne størrelse,« fortæller Charlotte Bang Arnvig Hersdorf.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Høyer

Det spændende bliver at se hvordan YouSee/TDC Privat vil håndtere telefonnumre med mere end 8 cifre

De har jo også kunder i Norge og Sverige (via opkøb) og her bliver de hardcodede 8 tegn i columbus nok en problem ;-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere