TDC: Kunstigt åndedræt giver IPv4 3-4 år mere

Puljen af unikke adresser på internettet løber tør om mindre end halvandet år. Alligevel er der ingen kunder, som efterspørger den nye internetprotokol IPv6 hos teleselskabet TDC.

I mere end 10 år har har det stået klart, at den nuværende udgave af internetprotokollen ikke kunne leve evigt. Nu er nedtællingen for alvor nået dertil, hvor der formentligt er mindre end halvandet år tilbage, før der ikke er flere unikke adresser at dele ud af.

Problemet er IPv4-protokollen, som driver hele internettet i dag. Det bruger 32 bit til adresser, men det sætter et øvre loft på fire milliarder unikke adresser. Det er ikke nok til hele klodens private pc'er og smartphones.

»Vi løber tør inden for en kort horisont. Så er der ikke flere nye puljer at tage af,« konstaterer netdirektør Jess Ibsen fra TDC.

Det er organisationen IANA, som står for at fordele adresserne, og organisationen advarer om, at den i 2011 forventer at have fordelt den sidste pulje med IPv4-adresser.

Derefter vil slutbrugerne dog endnu have noget tid at løbe på, for selvom puljerne er fordelt, er de ikke nødvendigvis brugt op. De er blot blevet uddelt til regionale registre for internetadresser og til internetudbyderne.

»Vi har adresser nok til tre til fire år endnu, fordi vi gradvist kan frigøre og migrere,« siger Jess Ibsen.

Afløseren til IPv4 har været klar længe. Den hedder IPv6 og bruger 128 bit til adresserne. Det giver et astronomisk stort antal mulige adresser. Men selvom IPv6 er klar, og tiden løber ud for IPv4, så går det meget langsomt med at skifte fra den gamle til den nye protokol. De to er nemlig ikke direkte indbyrdes kompatible.

»Vi oplever stadig ingen efterspørgsel på IPv6. Vi mærker ikke noget pres selv fra store kunder,« siger Jess Ibsen.

Hos de store globale internetudbydere er man imidlertid godt klar over, at IPv4 lever på lånt tid. De store backbones, som flytter trafikken rundt på internettet, understøtter i dag IPv6. Det næste skridt bliver at flytte den interne trafik hos internetudbyderne over på IPv6, og først derefter bliver det nødvendigt for slutbrugerne at skifte.

»Branchen har svinet med IPv4-adresserne, så der er nogle lavthængende frugter, vi kan høste. Eksempelvis bruger vi i dag tre IP-adresser på TDC's triple play-tjeneste. Det kan vi ændre, så vi kun bruger én,« forklarer Jess Ibsen.

TDC er også i gang med at skifte selskabets egen infrastruktur over på IPv6. Det er et projekt, som Jess Ibsen forventer at afslutte omkring midten af 2011.

Slutbrugerne bliver de sidste, som vil blive flyttet. Det vil formentligt først skulle ske om tre til fire år, selvom styresystemer og det meste netværksudstyr i dag kan klare både IPv4 og IPv6. Der findes dog stadig problemer med forskellige implementeringer af især de protokoller, som forsøger at bygge bro mellem de to versioner, som kan give problemer.

Tre til fire år er imidlertid ikke længere væk, end mange virksomheder vil skulle begynde at planlægge, hvordan de vil migrere. Men det er stadig kun få, der tager konkrete skridt i den retning.

»Prioritering er den reelle hurdle. Mange er ikke projektmæssigt eller finansmæssigt klar til at kaste sig ud i projektet. Det er ikke tekniske hurdles. Der er mange, som først reagerer, når truslen er der,« siger Jess Ibsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Poul-Henning Kamp Blogger

At TDC ikke opfatter en efterspørgsel, kunne måske have noget at gøre med at det er umuligt at kommunikere med dem ?

Præcis hvordan forventer TDC at kunderne skal kommunikere et ønske om IPv6 addresser ?

Hvis man ringer får man en eller anden person der ser "der har jeg aldrig hørt om før".

Hvis man slipper igennem dette nåleøje og bliver eskaleret til en person der ved hvad en IP pakke er, får man at vide "Det ved vi ikke hvornår vi vil tilbyde".

Poul-Henning

  • 0
  • 0
#3 Ole Wolf

Svaret på, hvordan man kontakter TDC, er delvist givet i indlægget: De mærker intet pres, heller ikke fra de store kunder. TDC lytter alene til væsentlige erhvervskunder. Alle vi andre er de kolde overfor.

De store erhvervskunder kan være rimeligt sikre på, at de nok skal få lov til at beholde deres mindre håndfuld IPv4-adresser hos TDC, så de er nok heller ikke motiverede for at presse på.

  • 0
  • 0
#6 Erik Cederstrand

De store erhvervskunder kan være rimeligt sikre på, at de nok skal få lov til at beholde deres mindre håndfuld IPv4-adresser hos TDC, så de er nok heller ikke motiverede for at presse på.

... og det er de private kunder, som af en eller anden grund har brug for en fast IP-adresse, får lov til at betale gildet ved at leje nummeret til stadigt stigende priser.

  • 0
  • 0
#7 Baldur Norddahl

Hvem har brug for IPv6? Det er faktisk først og fremmest privatkunderne. Dem der i dag er nødt til at bruge NAT og som må betale ekstra for at få en fast IP adresse.

TDC spørger ikke privatkunderne, og privatkunderne ved heller ikke selv at det er noget de gerne vil have (endnu). Men det kommer ret pludseligt når bittorrent, IP telefoni med mere kun virker ordentligt med IPv6, fordi de store i USA (Comcast med flere) er skiftet. Eller fordi de mindre ISPer her i Danmark er skiftet og folk opdager nye ting man kan. Da bliver det dyrt for TDC at være for langsomme.

Det hedder produktudvikling. De kan ikke vente til at det er blevet et problem for kunderne, før de gør noget.

  • 0
  • 0
#8 Martin Jakobsen

Kunne de fleste mobiltelefoner ikke også mageligt ligge bag NAT? Jeg kunne da godt tænke mig nogle IPv6 adresser derhjemme, men jeg ville ikke vide hvordan jeg skulle få det. Deres hjemmeside er sikkert fin til almindelige mennesker, men når man ved præcist hvad man vil have så er det værre, der er jo ikke nogen steder det kan vælges?

  • 0
  • 0
#10 Lars Tørnes Hansen

Jeg kunne da godt tænke mig nogle IPv6 adresser derhjemme, men jeg ville ikke vide hvordan jeg skulle få det.

SixXS (en IPv6 tunnel over IPv4) må være noget for dig så: Kig på http://www.sixxs.net/main/

Du kan så også købe dig en dual-stack router, så som en D-Link DIR 825, som er et IPv6 Gold Certified produkt.

Dit LAN kommer så til at køre på både IPv4 og IPv6, hvis du bruger routeren. Det har den fordel at ingen af de enheder du tilslutter til dit LAN behøver nogen IPv6 tunnel konfiguration - kun routeren.

  • 0
  • 0
#11 Erik Løth

Man kan også benytte

http://ipv6.he.net/certification/

Og lære lidt mere, her skal man for eksempel ikke vente med et mystisk point system, før man kan få et subnet.

Når man spørger TDC så sker der INTET. Men det er der jo intet nyt i. Man kunne jo spekulere på om de venter til det sidste, og så kommer med en tjeneste der selvfølgelig koster penge som afhjælper kundens problem.

Det tog mig ca. 1 time så var jeg kørende gennem HE på IPV6, er jeg så blevet lykkelig af dette? Nej, men det virker fint.

  • 0
  • 0
#13 Allan Ellegaard

Tjek det danske Taskforce! http://www.ipv6tf.dk/home

Her kan man se at GratisDNS er klar og har også klar gjord deres net til IPv6.

Jeg læste også en blog på et tidspunkt om en der havde send et par spørgsmål til vores danske ISP'er, ang. om han kunne få IPv6. Det var nogle sjove svar de kom med, og ikke nogle tekniske svar :)

Opdate: Fandt lige bloggen igen... http://blog.kramse.org/blojsom/blog/default/IPv6/IPv6-p%C3%A5-internetfo...

  • 0
  • 0
#14 Peter Brodersen

Ikke alle nye domæner er med, men stadigvæk - der er ikke specielt mange domæner med ipv6-adresser tildelt: http://dom.ter.dk/?ipv6all

393 entries, og en del af de records er ikke specielt brugbare. Mange websites herunder er heller ikke konfigureret til formålet.

Der er naturligvis nogle forbehold. Der testes kun AAAA-records for www.(domæne.dk), så folk kan have hvad som helst kørende på andre hostnavne, evt. relateret til andet end lige præcis http (fx bare en del af infrastrukturen), men i forbindelse med slutbrugere pointen er stadigvæk, at man i grove træk kan gå ud fra, at et mainstream-website har noget til at svare på den adresse.

Facebook laver fx IPv6-tests på www.v6.facebook.com - i øvrigt med FACE:B00C som en del af deres ipv6-adresse :) (hvilket naturligvis ikke er så svært, når de kan gøre det inden for deres /40). Men det betyder stadigvæk, at en ipv6-enabled bruger ikke bare kan gå ind på www.facebook.com og forvente at det virker. Så selv om der sikkert er langt flere tests og ipv6-enabled sites kørende, end hvad man lige kan se af ovenstående, så er det først interessant, når det kører, som det altid har kørt, uden at man skal bruge alternative hostnavne.

På den liste faldt jeg kun lige over www.ku.dk som et site brugt af mange almindelige personer. Og jeg har ikke engang fået testet, om den svarer hensigtsmæssigt herunder.

  • 0
  • 0
#16 Allan Ellegaard

Poul-Henning, du er kunde i den forkerte del af TDC. TDC Erhverv handler også med private og deres kundeservice ved hvad man snakker om når man kontakter dem.

Jeg har lige handlet hos TDC erhverv, der tænkte jeg lige hvad du skriver. Dog klarede jeg at blive sendt rundt til 3 forskellige og i sidste enden sendte de det forkerte :( Men efter et par opkald til dem kom vi da frem til den rigtige løsning. Dog har du ret i de er meget mere kompentente, end TDC privat :=)

  • 0
  • 0
#17 Deleted User

Jeg synes det er helt skræmmende absurd hvor tilbagelænet hele verden tager den forestående krise. Alle er enige om at dommedag er lige om hjørnet, men der er ingen, absolut ingen, der can be assed til at tage det første skridt. De snakker alle sammen om at "nu skal vi snart gøre noget", men der sker ingenting.

Hvordan kan en hel international branche kollektivt være så forbandet dovne at vi er nødt til at skifte hele internettet over på samme dag, det øjeblik der ikke er flere IP-addresser? Hvad blev der af det der smarte vi med trial and error har opdaget er en god idé, som kaldes en gradvis overgang?

  • 0
  • 0
#18 Ole Wolf

Per: Det har vel noget at gøre med, at der ikke er mange, der ønsker at være de første, der bruger ressourcer på noget, som ikke er strengt nødvendigt, og dermed stiller sig konkurrencemæssigt lidt dårligere.

  • 0
  • 0
#19 Jesper Poulsen

Jeg har lige handlet hos TDC erhverv, der tænkte jeg lige hvad du skriver. Dog klarede jeg at blive sendt rundt til 3 forskellige og i sidste enden sendte de det forkerte :(

Okay, det har jeg så ikke oplevet. Det eneste hardware de har hos mig er så også kun standard interfacehardware (NTAB og modem).

Jeg oplevede en situation hos support for nogen tid siden hvor jeg stod uden internet. Den flinke supporter kunne se at mit udstyr ikke trak en IP-adresse (jeg har statisk IP så det skal den heller ikke). Jeg har siden fået et nyt modem og problemerne forsvandt i samme omgang.

Dog har du ret i de er meget mere kompentente, end TDC privat :=)

Man skulle ikke tro at det var samme koncern. :-)

  • 0
  • 0
#20 Ken Poulsen

På TDC Fiber kan man få IPv6 via tunnels, men ingen dual-stack! Var så heldig at få 2x /64 hos TDC. Men ingen IPv6 på deres DSL løsninger, hvilket er meget trist! Og så længe TDC vælger tunnel løsningen, burde jeg jo ingen problem være i at give det til DSL brugerne! Men ruller en ISP IPv6 ud til alle deres kunder, vil de jo også se en del trafik netop via IPv6. Bare folk kunne få et OS der så virker, ville det være dejligt :)

  • 0
  • 0
#23 Martin Kofoed

... og det er de private kunder, som af en eller anden grund har brug for en fast IP-adresse, får lov til at betale gildet ved at leje nummeret til stadigt stigende priser.

Og lur mig om ikke dette gebyr overlever en migrering til IPv6? Jeg betaler p.t. kr. 10,- om måneden for en fast IP-adresse, og hvis tilpas mange gør det, udgør det jo en revenue stream, som ISP'erne enten skal finde et andet sted, eller simpelthen bare bibeholde under et andet navn.

  • 0
  • 0
#27 Baldur Norddahl

Du kan jo starte med a Google det. Halvdelen af hitsne omhandler problemet.

Der er regler for hvad du må bruge Sixxs til. For eksempel må du ikke sætte din egen IRC server op. Gør du det alligevel, så bliver du sjovt nok opdaget. Med andre ord, der er nogen der interesserer sig lidt for meget for din trafik, ellers ville de ikke opdage det.

Sixxs er rigtigt nok en gruppe af personer, men at dømme ud fra den kontrovers man finder, så er det primært en bestemt person der står bag og som er ham der leger politibetjent.

I modsætning til Sixxs, er der ingen der blander sig i hvad du kan bruge 6to4 til. Din forbindelse bliver ikke pludselig lukket fordi du har pissed en eller anden admin af. Du skal ikke gennem en oprettelseprocedure eller installere specielt software. Din Linksys router er født med 6to4 support. Din Linux kerne har indbygget 6to4 support. Hvis du har Windows, så er der indbygget Teredo tunnel i stedet, som er et alternativ til 6to4.

Så hvorfor præcis er det at Sixxs er interessant?

  • 0
  • 0
#28 Henrik Kramselund Jereminsen Blogger

Jeg synes SixXs er interessant fordi de fra starten har valgt at køre det som "produktion".

Der er alt for mange tiltag der spildes på at folk synes det er sjovt i starten, men derefter falder niveauet.

Ja, SixXs har en stærk holdning til bestemte ting, og en policy for eksempelvis DNS-spam - hvilket jeg bifalder.

Hvis man ikke synes om deres policy (for en gratis service) så vælg en anden. Mange vælger He.net af den grund.

Kvaliteten af deres IPv6 tunnel er strålende og man kan stole på den. DERFOR er SixXs interessant, når man bor i et land der stort set vælger at ignorere nye tiltag indenfor IT, se .dk, se DNSSEC, se IPv6, se nye TLD, se ..... Danmark er sgu snart et uland. Sorry, røg vist ud af en tangent der :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere