TDC køber norsk kabel-tv-udbyder for 12,5 milliarder

20 kommentarer.  Hop til debatten
TDC har købt Norges næststørste udbyder af kabel-tv, Get, for 12,5 milliarder kroner. En høj pris, men TDC havde ikke andre muligheder ifølge analytiker.
15. september 2014 kl. 10:04
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

TDC har købt Norges næststørste udbyder af kabel-tv, Get, for 12,5 milliarder kroner, og dermed bliver TDC ifølge selskabet selv til den største udbyder af kabel-tv i Norden.

Ifølge TDC passer norske Get godt sammen med danske YouSee både på infrastruktur og forretning. TDC's norske datterselskab har et fibernetværk til erhvervskunder, og det vil kunne kombineres med Gets kabelnetværk til cirka 0,7 millioner husstande i Norge.

Prisen på 12,5 milliarder er dog i den høje ende, vurderer analytiker Morten Imsgard fra Sydbank ifølge Berlingske.

»TDC har været presset til at lede efter nye vækstmuligheder. TDC har gravet dybt i lommerne for at få fingre i Get, som er et lønsomt selskab og har en meget attraktiv vækstprofil; det skal med andre ord koste,« siger Morten Imsgard fra Sydbank til Berlingske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han vurderer, at TDC ikke havde mange andre muligheder for opkøb, der kunne sikre tilsvarende vækst, i Norden. Udfordringen for TDC bliver blandt andet at kunne fastholde salget af profitable kabel-tv-pakker i en tid, hvor et større antal forbrugere i Norden har fået mulighed for at få tv-indhold fra andre tjenester som eksempelvis Netflix og HBO.

20 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
15. september 2014 kl. 10:15

Det lyder både meget dyrt (5 gange omsætningen) og strategisk uforståeligt.

TDC har stort set ingen synergier, da de ikke er til stede på det norske privatmarked i forvejen.

Norge er det mest udviklede land i Norden for internet. Og traditionelt kabel-tv vil derfor i de kommende år blive erstattet med fiberakces og flow-tv vil tabe til streaming.

Men på den korte bane er der i nogle år et afkast, som kan hjælpe på den faldende indtjening i Danmark.

Det må det, der er motivet.

Minder mig om TDCs køb i Schweitz, hvor man troede, at udlandstrafikken kunne bære casen. Det endte med et tab på 18 mia. kr.

Børsen er også skeptisk. TDC falder 7 %

6
15. september 2014 kl. 18:20

Get har et overskud på 1,1 mia (EBITDA)ud af en omsætning på 2,4 mia. En af forklaringerne er nok prisniveauet. Se f.eks. priser på bredbånd:

http://www.get.no/produkter/superbredband

f.eks. 2459 nkr/md for 200Mbit/s.

8
16. september 2014 kl. 08:21

Norge er det mest udviklede land i Norden for internet. Og traditionelt kabel-tv vil derfor i de kommende år blive erstattet med fiberakces og flow-tv vil tabe til streaming.

Get har et overskud på 1,1 mia (EBITDA)ud af en omsætning på 2,4 mia. En af forklaringerne er nok prisniveauet. Se f.eks. priser på bredbånd:

http://www.get.no/produkter/…;

f.eks. 2459 nkr/md for 200Mbit/s.

Det ene sted siger du at internet er godt udviklet, underforstået at der er stor konkurrence og gode priser. Og det andet sted, fremhæver du hvor dyrt det er i Norge. Det hænger ikke helt sammen.

Mit eget bud er at YouSee har købt Get, for at undgå at YouSee bliver ramt af "TDC syge". Det som der skete for mobilnetværksoperatørene, da Telmore kom på markedet, er også ved at ramme kabel-tv operatørene. Her ser Get ud til at være en ny type kabel-tv-operatør, og det vil YouSee/TDC gerne høste frugterne af.

For mig virker det fornuftigt, at købte en virksomhed med overlegen teknologi. YouSee trænger i høj grad til en opgradering, så de kan give kunderne flere valgmuligheder og et bedre produkt. Og det skulle ikke undre mig, hvis det ville koste flere millarder at købe det et andet sted - så hvorfor ikke købe en virksomhed, der har udviklet produktet? På den måde for YouSee flere kunder og de spare en masse penge på hjemmefronten.

10
16. september 2014 kl. 08:54

Nej. Det er brugen af internet, der er veludviklet i Norge. Selve netydelserne halter efter f. eks. Sverige.

Der mangler simpelt konkurrence i Norge, og Gets priser er et godt eksempel herpå.

Jeg er sådan set ikke helt uenig, men det kommer altså an på om man kigger på kabel-TV, fiber eller xDSL.

Priserne på teleydelser har traditionelt altid været højere i Norge. Noget af det skyldes helt sikkert geografien, men det er alligevel sjovt, at der ikke er så stor forskel på Telenors xDSL priser i Norge og Danmark, hvis man forsøger at lave en 1:1 sammenligning.

Kilder:http://www.telenor.no/privat/bredband/bredbandsabonnement.jsphttp://www.telenor.dk/privat/bredbaand/?icid=forside_navilinks_bredbaandHusk at den norske krone er cirka 10% mindre værd end den danske.

I Norge kosteren 25/5 Mbit/s forbindelse 449 norske kroner (kampagnetilbud) inkl. Norton antivirus og en cloud tjeneste. En 30/5 Mbit/s forbindelse i Danmark koster 329 kroner uden antivirus og cloudtejeneste.

På xDSL priserne er der altså ikke (længere) en markant overpris i Norge.

Og så må man altså også nævne, at der er kommet mere konkurrence på det norske marked, så det er nok blot et spørgsmål om tid, før konkurrencen presser priserne længere ned.

Og så skal det vel også nævnes, at forbrugerpriserne i Norge er omkring 20-25% højere end i Danmark.

11
16. september 2014 kl. 09:20

Og så må man altså også nævne, at der er kommet mere konkurrence på det norske marked, så det er nok blot et spørgsmål om tid, før konkurrencen presser priserne længere ned.

Og hvad sker der så med Gets enorme indtjening, når konkurrecen øges i de bysegmenter, hvor Get er til stede?

Du nævner i øvrigt en pris på XDSL, som er et kapagnetibud med 12mdrs binding. Normalprisen er 499kr/md. For lavere hastigheder tilkommer i øvrigt en linieleje på 79 nkr/md.

Det er et gammelt problem, at man kan ende med eksorbitante priser for tele, fordi det er så nødvendigt for brugerne.

Enten må man have en statslig regulering, der holder priserne på rimeligt niveau, eller også må konkurrencen sikre, at priserne tilnærmer sig omkostningerne.

I Norge og til dels Danmark har konkurrencepresset ikke hidtil været tilstrækkeligt på kabel-tv segmentet. Men Norge er værst. Og derfor har de også høje priser lige nu.

For XDSL er der lidt snor i det pga. kravene om rå kobber og bit stream. Derfor er XDSL i Norge ikke lige så overpriset som kabel-tv lige nu.

Så enkelt er det.

12
16. september 2014 kl. 09:30

Og hvad sker der så med Gets enorme indtjening, når konkurrecen øges i de bysegmenter, hvor Get er til stede?

Du nævner i øvrigt en pris på XDSL, som er et kapagnetibud med 12mdrs binding. Normalprisen er 499kr/md. For lavere hastigheder tilkommer i øvrigt en linieleje på 79 nkr/md.

Det er et gammelt problem, at man kan ende med eksorbitante priser for tele, fordi det er så nødvendigt for brugerne.

Enten må man have en statslig regulering, der holder priserne på rimeligt niveau, eller også må konkurrencen sikre, at priserne tilnærmer sig omkostningerne.

I Norge og til dels Danmark har konkurrencepresset ikke hidtil været tilstrækkeligt på kabel-tv segmentet. Men Norge er værst. Og derfor har de også høje priser lige nu.

For XDSL er der lidt snor i det pga. kravene om rå kobber og bit stream. Derfor er XDSL i Norge ikke lige så overpriset som kabel-tv lige nu.

Så enkelt er det.

Gets indtjening kommer under pres - sådan fungerer konkurrencen.

Men hvis man kigger på de norske el-selskabers fiber satsning, så er priserne også skyhøje sammenlignet med de danske priser. Så er spørgsmålet om det er fordi de norske elselskaber har for høje priser eller fordi det simpelthen koster mere at udrulle fiber i Norge?

Priserne i Norge har været langt højere, og sådan vil det nok også forsætte. Vi skal kun nogle få år tilbage, for f.eks. at se minutpriser (på mobiltelefoni) der var 3-4 gange højere end i Danmark, men konkurrencen presser prisen ned. Den teknologiske udvikling og el-selskabernes udrulning af fiber (og Telenors) sætter kabel-TV under pres i Norge.

Norge kommer aldrig nogensinde ned på "dansk niveau", men prisforskellen bliver nok mindre, og det må man da håbe TDC har med i deres planer.

Og så skal vi altså huske på, at Norge har en noget anden geografi en Danmark - alene størrelsen og afstandene gør det altså dyre at lave infrastruktur.

13
16. september 2014 kl. 09:58

Og så skal vi altså huske på, at Norge har en noget anden geografi en Danmark - alene størrelsen og afstandene gør det altså dyre at lave infrastruktur

Det er ikke altid det er, som man lige tror.

Backbone afstande spiller ikke så stor rolle i det samlede omkostningsbillede.

Og så er det således, at folk bor samlet i mindre bysamfund i de øde egne af Norge og Sverige. Det er kun ganske få, der bor isoleret.

Det betyder ikke så meget, at 500 husstande ligger i et øde område, hvis blot de bor nogenlunde samlet.

I Danmark bor vi mere spredt pga. lanbrugsreformen i sin tid, hvor gårde blev udflyttet til de dyrkede arealer og dannede grundlag for helt små enklaver spredt ud over hele landet.

I Sverige har man inddelt landet i små kvadrater på 300 gange 300 meter tror jeg det er. Der bor kun nogen i 6 % af dem. Og det største problem med manglende eller ringe bredbånd er ikke i det nordlige Sverige, men i Skåne. For der havde man også en landbrugsreform med udflytning.

Min erfaring på området stammer fra den gang, hvor danske telepriser skulle være best practice i den statslige regulering - især sammenlignet med Sverige.

Vi troede, at der var en korrektionsfaktor pga. af Sveriges anderledes geografi. Men det var der ikke, når man gennemgik alle omkostningselementer.

Alting er ikke altid, som man umiddelbart tror.

16
16. september 2014 kl. 10:49

Det er ikke altid det er, som man lige tror.

Backbone afstande spiller ikke så stor rolle i det samlede omkostningsbillede.

Og så er det således, at folk bor samlet i mindre bysamfund i de øde egne af Norge og Sverige. Det er kun ganske få, der bor isoleret.

Det betyder ikke så meget, at 500 husstande ligger i et øde område, hvis blot de bor nogenlunde samlet.

I Danmark bor vi mere spredt pga. lanbrugsreformen i sin tid, hvor gårde blev udflyttet til de dyrkede arealer og dannede grundlag for helt små enklaver spredt ud over hele landet.

Så er spørgsmålet hvad det koster at koble et landbrug til f.eks. fibernettet i Danmark kontra Norge.

Hvis man skal følge rationalet, så burde det være billigere at rulle fibernet ud i Norge, og så kan man altså ikke forklare den enorme prisforskel, der er på fiber i Danmark/Norge.

Man kan selvfølgelig også bare forklare det med, at konkurrencen i Norge ikke fungerer, men den køber jeg altså ikke helt længere.

19
16. september 2014 kl. 13:01

Hvad er så din forklaring i forhold til Sverige, der jo klart har lavere priser end DK og N for kabel-tv og bredbånd på kabel-TV ?

Er de det? Priserne på TV har jeg svært ved at gennemskue pga. den mange forskellige T-kanaler, men på bredbåndssiden synes jeg ikke forskellen er ekstrem stor.

Hvis jeg f.eks. finder priserne på comhem.se, så koster et bredband 100 abonnement 339 kroner om måneden. Altså et abonnement med cirka 100 Mbit/s ned og 7-10 Mbit/s up. Kilde: https://www.comhem.se/bredband/bredbandspaket

Hos YouSee koster et tilsvarende 100/20 Mbit abonnement 399 danske kroner.

Tager man derimod det lille abonnement Breband 50 til 289 svenske kroner, så koster et tilsvarende abonnement hos YouSee 60/12 299,- danske kroner.

Så de svensker priser er måske lavere, men det er altså ekstremt. Man kan sikkert finde større prisforskelle, hvis man gider lede efter det - i Danmark tilbyder Glenten f.eks. langt billigere priser på en 100/20 Mbit/s hvilket er billigere end comhems priser. Kilde: http://www.glenten.dk/internet

Og så skal vi lige huske på, at forbrugerpriserne generelt er 15% lavere i Sverige sammenlignet med Danmark selvom købekraften er ~5% højere i Sverige.

7
15. september 2014 kl. 18:35

Til sammenligning koster 300-500 Mbit/s 599skr/md hos Comhem i Sverige. Comhem er nordens største kabel-tv udbyder.

https://www.comhem.se/bredband/bredbandspaket

Men i Sverige har man også mere konkurrence på bredbåndsmarkedet, bl. a. vi de åbne stadsnet.

2
15. september 2014 kl. 14:43

Get blev købt af kapitalfonden Candover for 450 mill euro eller ca 3 mia. kr i 2005.

Så det er da en meget god fortjeneste, selv om der måske også er investeret noget ud over det, der blev til rådighed med den løbende indtjening. Men det er næppe meget - om noget.

Ikke underligt, at TDC har så travlt med at betone, at Get er meget veldrevet. Ellers er det jo også lidt svært at acceptere en værdiforøgelse på 4 gange på 9 år.

http://www.telecompaper.com/news/liberty-global-sells-upc-norway-to-candover-for-eur-450-mln--500825

3
15. september 2014 kl. 15:04

TDC harmoniserer bare priserne, så vi også i Danmark kommer til at betale kr. 2.500 om måneden for en 200/20 linje ;-)