TDC køber 7.500 kunder fra konkursramte Skyline

16. maj 2012 kl. 07:534
To af TDC's datterselskaber køber til sammen 7.500 mobil- og bredbåndskunder fra konkursramte Skyline.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det TDC-ejede datterselskab Companymobile, der ejer Unotel, overtager nu 6.000 mobilkunder fra det konkursramte bredbåndsselskab Skyline. Det skriver Ritzau Finans.

»Vi er glade for at få muligheden for at hjælpe de nødstedte kunder. Allerede fredag sendte vi en sms ud til de berørte kunder for at forsikre om, at de fortsat kunne bruge deres mobil. Deres vilkår vil fortsætte som hidtil, og vi vil nu gå i gang med at sørge for, at kunderne kommer rigtig om bord hos Unotel,« siger administrerende direktør i Companymobile, Esben Kolind, ifølge Ritzau Finans.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skyline har blandt andet leveret WiMAX-forbindelser til 40.000 kunder herhjemme. Selskabet var ejet af det Randers-baserede energiselskab Elro indtil sin konkurs tidligere på måneden.

Elro havde inden da forgæves forsøgt at finde en køber til Skyline.

Det ligeledes TDC-ejede selskab Fullrate har i samme omgang overtaget 1.500 bredbåndskunder fra Skyline, skriver Ritzau Finans.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
16. maj 2012 kl. 11:14

Må da håbe at nogen vil drive det videre.... da mange af kunderne ikke rigtig har mulighed for kobber eller fiber... vi kan da også lige nævne den dårlige mobil dækning der også er i de samme områder...

2
16. maj 2012 kl. 13:31

net1 har en 98% landsdækkende (op til) 2Mb/s bredbåndsløsning på de "gamle" 450MHz NMT frekvenser, se http://www.net-1.dk.

Det sagt vil jeg dog stadig være ked af at skifte min nuværende ubegrænsede Skyline WIMAX ud med en udbyder med 10GB data limit for den "dyre" pakke (der for resten også er over dobbelt så dyr som Skyline's billigste WIMAX forbindelse).

4
16. maj 2012 kl. 20:21

Net1 som engang hed ice.net var jo også tæt på en konkurs. Kan dog ikke huske om de gik helt ned eller det kun blev til en "tæt på" konkurs.