Fra 1. december hæver TDC prisen på deres billigste abonnement. Det oplyser TDC til Ritzau Finans ifølge Business.dk. Det er anden gang inden for kort tid, at de gør dette, idet TDC også i oktober satte prisen op med 10 kroner.
I sidste omgang fulgte de tre andre store danske teleselskaber Telia, Telenor og 3 Mobil med i abonnementsstigningen.
Dermed er det over de seneste par måneder nu blevet 17 pct. dyrere at have et mobilabonnement i den billige ende. De højere priser skal være med til at finansiere udbygningen af mobile netværk, fordi at forbrugerne efterspørger mere data, lyder det fra TDC.
»Som Danmarks største teleselskab skal vi sikre den rette teknologiske udvikling til gavn for kunderne. De seneste år har TDC stået for 58 pct. af den samlede investering i danskernes digitale motorveje. Vi vil også gerne i fremtiden have mulighed for at investere - og det kræver en solid forretning,« oplyser TDC i et skriftligt svar til Ritzau Finans.