Efter 10 måneder: TDC har endnu ikke givet fiberkonkurrent adgang

Den lille fiberudbyder Gigabit har siden februar prøvet at få adgang til TDC’s fibernetværk, som loven kræver. Men TDC har ikke givet adgang endnu, for selskabets it-system kan ikke håndtere det.

Når nu fiberen ligger der, skal folk da have mulighed for at købe internetforbindelser på 1.000 megabit/s - i både download og upload - til en rimelig pris.

Sådan tænkte Baldur Norddahl, og med firmaet Gigabit forsøger han at sælge adgang til internet gennem TDC’s fibernetværk. Men telegiganten - som på grund af sin dominerende position er forpligtet til at give alle adgang til netværket - har i 10 måneder efter Gigabits anmodning stadig ikke åbnet for konkurrenten.

»Vi holdt møde med TDC i februar, hvor de sagde, at det var klar i løbet af tre måneder. Men vi har stadig ikke fået adgang. Nu siger de, at det sker til januar 2014, men det ved vi heller ikke, om passer,« siger Baldur Norddahl, partner hos Gigabit, til Version2.

Omkring 100.000 husstande i hovedstadsområdet og Nordsjælland bliver passeret af fiberkabler lagt ned af Dong Energy. TDC købte hele netværket i 2009 og har siden valgt ikke at markedsføre den mulighed for private kunder.

Men på grund af reglerne for en dominerende udbyder som TDC kan andre fiberudbydere sælge fiberadgang via TDC’s kabler, og så har kunden to muligheder: enten at købe et færdigt produkt fra TDC og lade TDC klare al teknikken eller at bede om adgang til den ’rå fiber’ og selv sætte det nødvendige udstyr op i teknikskabe og centraler til at forbinde kunderne med internettet.

Gigabit har valgt det sidste - men det lille firma er åbenbart det første firma, som prøver det.

»Vi er de første, som gør brug af det produkt. Vi vil bare have adgang til fiberen og så klare resten selv, for TDC’s egne switche kan ikke håndtere mere end 100 megabit/s. Og nu har vi fået én testforbindelse. Men TDC er ikke klar til at levere generelt,« siger Baldur Norddahl.

Efter at have løst forskellige tekniske problemer kom TDC for to uger siden med en ny forklaring på, at Gigabit ikke kunne få adgang: Selskabets it-systemer kunne ikke håndtere, at fiberen skulle lejes ud til andre, og derfor kan man ikke give adgang endnu.

»De kan godt lave forbindelserne, men kan ikke dokumentere det, og derfor vil de ikke levere. Jeg mener, at de burde kunne notere det ned i regneark nu og så kopiere data over, når de er klar med it-systemet. Det er lidt for nemt for dem af afvise os på den måde,« siger han.

Hårdt slag for et lille firma

Imens TDC altså foreløbigt har brugt ti måneder på at leve op til lovens krav om at give andre firmaer adgang til infrastrukturen, har forsinkelserne stor betydning for Gigabit.

»Det koster ikke dem noget at være forsinkede, men det koster os rigtig meget. Vi sidder med hele vores investering og kan ikke få kunder. Og TDC har vidst, at vi kom, i hvert fald siden februar,« siger fiber-iværksætteren.

At sælge adgang til de rå kabler er i øvrigt ikke et nyt koncept. Det er sådan, salg af ADSL-forbindelser er foregået i mange år, hvor konkurrerende firmaer så fik adgang til centralerne og kunne sætte eget udstyr op.

Til sammenligning er salget af fiberforbindelser som en færdig pakke en butik med kun de produkter på hylderne, som TDC vælger. Prismodellerne er derfor designet på samme måde som på internet gennem kobber, hvor priserne stiger en del, når man går fra for eksempel 30 til 90 megabit pr. sekund.

Hos Gigabit har man overvejet at klage til Erhvervsstyrelsen over TDC, fordi selskabet ifølge loven er forpligtet til at give konkurrenter adgang. Men det blev droppet.

»Vi valgte ikke at gøre det, for det ville nok i sig selv gøre, at det tog længere tid. Men måske vi skulle gøre det for en sikkerheds skyld,« siger Baldur Norddahl.

Trods forsinkelserne og TDC’s meldinger, der så løbende viste sig ikke at passe, er han fortrøstningsfuld over konceptet med at udfordre TDC med hurtige fiberforbindelser.

»Vi er tålmodige, og vi skal nok komme i gang. Men det er irriterende at se, at alting er klar - og at vi stadig ikke kan gå ud og markedsføre det,« siger Baldur Norddahl.

TDC: Det er et 'særligt produkt'

TDC har i en skriftlig kommentar til Version2 svaret, at det tager tid, når Gigabit beder om et 'særligt produkt'. TDC har et standardprodukt for adgang til rå fiber, men Gigabit har valgt en anden løsning, siger TDC.

»TDC lever fuldt ud op til lovgivningen på området. TDC er forpligtet til at tilbyde kunden en hyldevare – et såkaldt standardprodukt, hvilket TDC har implementeret. I tilfældet Gigabit har selskabet dog anmodet om et særligt produkt, der afviger fra vores standardprodukt. Vi har imødekommet Gigabits anmodning, men implementeringsfasen for et produkt, der afviger fra standardproduktet, er længere, fordi vi skal udarbejde et andet setup end vores eksisterende. Såfremt Gigabit havde bedt om standardproduktet i stedet, ville vi derimod hurtigere kunne levere det,« skriver TDC.

Læs svaret fra TDC: TDC beklager: 10 måneders ventetid for fiberkonkurrent er for længe

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (443)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Ritsholm

Da NESA startede med at lægge elledninger i jorden efter stormen i 1999 lagde de som bekendt fiber ned samtidigt.

Men de lagde ikke kun fiberen i vejen. Ejendomme fra før ca. 1960 havde gennemgående luftledninger ind i huset. For disse ejendomme trak NESA uden beregning fiberen helt ind i huset sammen med den nye stikledning i jorden. Man skulle blot sætte et x på et svarkort til NESA for at få dette udført.

Så I de områder, hvor der blev lagt jordkabler inden TDC købte Dongs fiber, er der mange der har en grydeklar fiberforbindelse.

Det gælder f. eks. Rudersdal kommune - men ikke Lyngby og Gentofte, hvor jordkablerne først blev nedlagt efter TDCs køb. Og så var der jo ingen fiber overhovedet.

Så der burde være en let tilgængelig kundemasse for andre operatører i TDCs fibernet.

  • 13
  • 0
Mogens Ritsholm

Det er vel også et spørgsmål om hvorvidt en 14 år gammel fiber kan bruges endnu, eller om der skal blæses en ny ind.

Hvis TDC ikke har vedligeholdt fibernettet kan formålet med købet ikke have været, at nettet skulle bruges. Og så er vi meget tæt på misbrug af dominerende stilling.

Så det er alene TDCs ansvar, at det oprindeligt anlagte kan bruges.

  • 24
  • 0
Anonym

Jeg må indrømme at jeg har min tvivl om hvor langt TDC har strukket sig for at hjælpe Gigabit med at få adgang til fiberen. Det lugter af at man vil gøre det så besværligt at vælge det ene produkt fremfor det andet, at TDC i realiteten kun har ét produkt på fiberområdet, som måske ikke er attraktivt for up and coming udbydere.

Man kan håbe at Erhvervsstyrelsen af egen vilje vælger at gå ind i sagen og sætte TDC på plads, sker det ikke så har TDC opnået det man ville med fiber opkøbet, nemlig at forsinke overgange fra kobber til fiber i yderligere nogle (måske mange) år.

  • 25
  • 0
Mogens Ritsholm

Det lugter af at man vil gøre det så besværligt at vælge det ene produkt fremfor det andet, at TDC i realiteten kun har ét produkt på fiberområdet, som måske ikke er attraktivt for up and coming udbydere

TDC skal efter reglerne efterkomme enhver rimelig anmodning om adgang til fibernet for andre udbydere. TDC kan således ikke afvise ønsker, blot fordi de ikke kan efterkommes med deres standardprodukt.

  • 18
  • 0
Christian Nobel

Hvis TDC ikke har vedligeholdt fibernettet kan formålet med købet ikke have været, at nettet skulle bruges. Og så er vi meget tæt på misbrug af dominerende stilling.

Det virker betænkeligt hvis TDC ikke vedligeholder fibernettet som Anders har oplevet, for så er situationen (hvilket ikke kommer som nogen direkte overraskelse) at TDC bevidst misligholder det, for at fastlåse "kobberalderen".

Men hvad, der kan vel ikke gå langt tid før en selvproklameret "teleanalytiker" og hans logrende følgesvend kommer på banen og fortæller at man bare kan bruge en mobil dataforbindelse, og det vil gå ud over de gamle, fattige og syge børn på SU.

  • 14
  • 0
Tommy Apel

TDC sylter 100% den sag, det er sjovt nok ikke noget problem at levere produktet når der er tale om erhverv det kaldes bare for sort fiber, hvis man kontakter en hvilken som helst anden udbyder i DK ang. sort fiber og der ligger en TDC central i nærheden så bliver den leveret via den så det er bare noget pladder når TDC mener at det ikke er et standard produkt for det er det nede i deres wholesales afdeling.

  • 18
  • 0
Lars F. Jensen

"Jeg mener, at de burde kunne notere det ned i regneark nu og så kopiere data over, når de er klar med it-systemet."

Hvis der skal være nogen økonomi - for både sælger og køber - skal der fra starten føres et 100% effektivt teknisk og økonomisk regnskab med alle forbindelser. Jeg tror TDC har deres meget dårlige erfaringer med IT systemer, der ikke magtede opgaven.
Man kan så mene, at TDC arbejder langsomt, men det vil selv med de bedste viljer tage tid, hvis man skal starte et IT system fra bunden.

Her skal man huske, at TDC har fået store nye forpligtigelser med omlægningen af måden det rå kobber i fremtiden andvendes og sælges engros.

Jeg kender ikke TDC's aktuelle IT planer eller evt. tids-problemer, det bare meget vel kan være rigtigt, de kan muligvis også blot 'skynde sig langsomt'.

Men bare at starte i et regneark og så derudad - det er helt udenfor enhver fornuft.

Lars :)

  • 0
  • 17
Mogens Ritsholm

Her skal man huske, at TDC har fået store nye forpligtigelser med omlægningen af måden det rå kobber i fremtiden andvendes og sælges engros.

TDC fik pligt til at sælge rå kobber i 1998, og da de købte Dongs fibernet i 2009 fik de efterfølgende også pligt til at levere fiber herfra til andre.

IT-problemer bør ikke være en værdig årsag til at afvise rimelig adgang.

TDC skal pleje engroskunder med samme iver som detajlkunder. Det er ikke bare et regulatorisk krav. Men på den lange bane et fornuftigt opg bæredygtigt forretningsgrundlag.

For de kan alligevel ikke på sigt sidde på det hele.

Infrastruktur i akcesnet og tjenesteudbud bør betragtes adskilt - endog strukturelt adskilt.

Det indebærer også, at TDC bør være mere åbne for at anvende andres infrastruktur til deres egne tjenester.

De har et helt forældet syn på telemarkedet.

Det er jo alligevel de samme entrepenører, der render rundt og laver tingene, uanset ejerskabet.

  • 17
  • 1
Einar Petersen

TDC ser ikke ud til at være i stand til at løfte sine lovpligtige forbindelser - Så er de ikke i stand til at løfte den nationale infrastruktursopgave som internet er.

Derfor bør TDC fratages sine retigheder til at være operatør på dette område og man bør lave et FiberDanmark Statsejet selskab som ejer al fiber og som skal sørge for udbygning af fiber til hvert hjem ligesom størstedelen af alle veje (en anden form for kritisk infrastruktur) er ejet af staten/kommunerne. Diverse operatører som så er opgaven voksne kan så få lov til at byde på driften og opgradering af samme i begrænsede årerækker imod en del af kagen. Kommunikations infrastruktur som et lands fibernet er for vigtigt at være i hænderne på en virksomhed som bærer alle hallmarks af at være et monopol og samtidig opfører sig som et, se blot på udmeldinger om kobber vs. fiber og deres opkøb af fibervirksomheder og her deres seneste forsøg på at kvæle en konkurent med dårlige undskyldninger om et IT system... 10 måneder seriously.

Sørgeligt at vi ikke har politikkere med reel IT indsigt som fatter hvor vigtigt det er at vriste kontrollen af fiberen ud af hænderne på TDC og skabe en reel fri konkurence på markedet til fordel for det Danske folk.

  • 25
  • 0
Michael Mortensen

Dette er i min optik den eneste årsag - det er et spørgsmål om fortjeneste! Som du selv har oplevet så har TDC ikke nogen problemer med leveringen hvis du er virksomhed og vil betale 50K+ for etablering (selv om kablet samt boks er inden for 50m). Som privat person kan TDC ikke levere - og derfor heller ikke andre der lejer sig ind på TDC's kabler. Det er - pardon my french - pisse irriterende.

Lige så snart føromtalte Gigabit leverandør udbyder i mit område kan det kun gå for langsomt med at komme væk fra TDC (og anbefale det samme til familie, venner og bekendte) - og det er nok en medvirkende årsag til at TDC trækker processen i langdrag; de har et usandsynligt ringe produkt når der åbnes op for reele bredbåndsudbydere.

  • 16
  • 1
Andreas Szekacs

Da NESA lagde luftledningerne i jorden og lagde samtidig rør til fiber i Bistrup/Rudersdal i 2006, fik jeg et tilbud om ilægning af fiber helt ind i mit hus for ca. 1200 kr. Jeg accepterede tilbudet og valgte Dansk Bredbånd som ISP. Første ting TDC gjorde efter overtagelsen at sløjfe den symmetriske forbindelse, fordyre adgang til multicast for TV for andre end dem selv og udskifte CPE hos alle abonnenter. Dansk Bredbånd trak sig mest pga. problemer med TV-adgang. Hvis jeg skulle abonnere på en symmetrisk forbindelse så ville prisen stige til det dobbelte af den nuværende. Det liberale monopol når det er bedst. TDC ejer kobber, kabel-TV og fiber her i området. I parentes bemærkes, at TDC har fået indirekt statsstøtte ved opkøbet a fibernet for en slik, den 73% statsejede DONG har tabt ca. 1,5 milliard på denne handel.

  • 21
  • 0
Jens Jönsson

TDC ejer kobber, kabel-TV og fiber her i området

Sådan er det desværre med infrastruktur udbydere. De får hurtigt monopol i en eller anden form.
Små lokale monopoler kan være lige så slemme som store.

Tænk bare hvad der sker når kobber forbindelser bliver ubrugelige til bredbånd (kablet ikke kan levere høj båndbredde), f.eks. i stil med daværende ISDN, som kun kunne levere 128 Kbit/s.
Så er der jo nærmest monopol i de områder hvor elselskaberne har gravet fiber ned og eneste alternativ er kobber.

Det er derfor jeg går ind for åbne net, ligesom de har det i Sverige med Stokab i Stockholm og Skanova på landsplan.

  • 7
  • 0
Mads Jakobsen

Mon ikke Gigabit får adgang til fiber præcis på den dag hvor TDC er klar til at lancere en konkurrerende ydelse? 10 måneder kunne da nemt bruges til at få lavet det tekniske setup til at modsvare det Gigabit vil levere.

  • 10
  • 0
Jesper Kildebogaard

Hvad er det I ønsker, som TDC ikke mener er standard ?
For mig at se er det ren obstruktion...

Jeg arbejder på en opfølgende historie, men kan lige tilføje her:

Afvigelsen var, at Gigabit i stedet for at bruge TDC's teknikhuse, som kræver leje af en TDC-mand, når de skal have adgang, valgte en løsning med udstyr i brønde uden for teknikhuset.

Det med at bruge egne switche mv. er normalt, når man bare ønsker adgang til den rå fiber.

vh. Jesper, Version2

  • 17
  • 0
Jens Jönsson

Afvigelsen var, at Gigabit i stedet for at bruge TDC's teknikhuse, som kræver leje af en TDC-mand, når de skal have adgang, valgte en løsning med udstyr i brønde uden for teknikhuset.

Det med at bruge egne switche mv. er normalt, når man bare ønsker adgang til den rå fiber.

Med andre ord, så er det dark fiber Gigabit ønsker at leje adgang til.
Nu gætter jeg, men det er sikkert noget med at TDC's IT system ikke kan håndtere udlejning af sort fiber til private.
Måske, selvom en anden ikke mener det er brugbart, så burde TDC nok tage det foreslåede regneark i brug, så det kan overholde deres forpligtelser.

  • 11
  • 1
Lars Thomsen

Det minder vist enormt meget om starten på ADSL markedet hvor sådanne løsninger var "alt for svære" indtil TDC havde en tilpas stor markedsandel. Dengang var det også sådan at én tekniker fra dit ADSL selskab stod for forbindelsen i huset, kunne så køre ud på centralen og lave sit og derefter vente på at en TDC mand kom og gav ham en kabelende til hans DSLAM...

  • 8
  • 0
Baldur Norddahl

Alt hvad vi gør er helt standard, i det omfang man kan kalde noget standard når vi er den eneste kunde, med følgende undtagelse:

Løsning som oprindeligt tænk af TDC:

Slutkundens fiber afsluttes i et teknikhus.
ISP'en lejer en hylde i teknikhuset.
ISP'en lejer en såkaldt "trunk" lyslederkabel. Den ene ende afsluttes ved ISP'ens hylde, den anden ende i et TDC krydsfelt.
TDC patcher slutkundens fiber til "trunk"-lyslederen.

Løsning som vi har valgt:

Slutkundens fiber afsluttes i et teknikhus.
ISP'en etablere en udendørs brønd.
ISP'en lejer en såkaldt "in-span" lyslederkabel. Den ene ende afsluttes ved ISP'ens brønd, den anden ende i et TDC krydsfelt.
TDC patcher slutkundens fiber til "in-span"-lyslederen.

Systemet med "in-span" lysleder til en udendørs brønd er et standard samhusningsprodukt. Afvigelsen i forhold til standard er at in-span normalt går imellem ISP'ens udendørs brønd og ISP'ens indendørs hylde/skab. Hos os afsluttes in-span i TDC enden som om det var en trunk.

Vi kunne gøre det til en 100% standard-løsning ved at leje en hylde, samt både trunk og in-span fiber. Vi kunne så splidse de to fiberkabler sammen. Det er så i praksis det TDC har gjort for os. På den måde behøver de ikke tænke over at vores in-span er en trunk i deres ende.

Ovenstående er rent fysisk etableret nu. Dermed kan det ikke rigtig undskylde at TDC først vil levere til slutkunder i slutningen af januar. Vi har iøvrigt ikke fået at vide at den valgte løsning skulle forsinke projektet i forhold til en anden løsning.

Det er korrekt, at årsagen til at vi ønsker at bruge en udendørs brønd handler om adgang til vores udstyr. Der er ikke elektronisk adgangskontrol til teknikhusene og vi kan ikke få nøglen udleveret. I stedet er der et system som kaldes "ledsaget adgang", hvor man bestiller tid hos en TDC teknikker, der så skal stå og overvåge arbejdet. Det betaler man så timeløn for.

  • 18
  • 0
Erik Jensen

Da DONG ejede vores fiber net var det nemt.
Der sad en switch i mit teknikskab.
Man ringede til en af 6-7 udbydere og sagde: "Hej, jeg vil gerne have en internet forbindelse hos jer".
Så gik der et par minutter og vupti, så havde man internet.

Det har TDC desværre fået fuldstændig demonteret og min fiber er nu død.

  • 13
  • 0
Lars F. Jensen

IT-problemer bør ikke være en værdig årsag til at afvise rimelig adgang.


@Mogens
'Burde', det kan jeg i nogen måde være enig med dig i. Men IT kan meget vel alligevel være en betydelig årsag, når man ved, hvordan IT udvikling foregår, og hvor længe det tager.

Men at foreslå, at et regneark kan bruges til nogen drifts registrering af mere end 25-50 (forsøgs-)kunder, er bare så håbløst umuligt.

Når man har et mindre antal erhvervskunder, der betale 10-tusindvis af kroner/år, så er der muligvis økonomi i en manuel behandling.

Men skal man kunne levere et produkt til 1-2000 kr/år, så er det bydende nødvendigt, at al løbende administration sker automatisk via IT systemer.
Selv en SOSU assistent koster en kommune omkring 600 kr/time og det er uden moms.

Det er klart, at TDC må og skal give en rimelig forklaring til erhvervsstyrelsen på deres tidsplaner. Men bare de informationer, som jeg kan indse må indgå i et typisk kundeforløb, kræver meget IT. Og det helt uden at TDC selv skal have direkte kundekontakt til slutbruger.

Jeg vil sådan set ikke forsvare TDC, men regneark det er djævlens værk i en livscyklus sammenhæng som denne.

Lars :)

  • 0
  • 11
Niklas Pedersen

I stedet er der et system som kaldes "ledsaget adgang", hvor man bestiller tid hos en TDC teknikker, der så skal stå og overvåge arbejdet. Det betaler man så timeløn for.

Ved ikke lige hvad det er for nogen regler i er offer for, da vi har i vores virksomhed adgang til de af TDCs teknikhuse som vi har udstyr på, med eget adgangskort og nøgle - og uden nogen ledsager.

  • 4
  • 0
Baldur Norddahl

Ved ikke lige hvad det er for nogen regler i er offer for, da vi har i vores virksomhed adgang til de af TDCs teknikhuse som vi har udstyr på, med eget adgangskort og nøgle - og uden nogen ledsager.

Vi har adgang til telefoncentralen uden ledsager. I har næppe adgang til teknikhuse uden ledsager. Der findes 124 centraler hvor man kan få adgang med eget kort. Du finder listen i dette dokument: https://wholesale.tdc.dk/Produkter/PT_Samhusning_Bilag_2b_Priser_adgang_...

  • 3
  • 0
Peter Stricker

ISP'en etablere en udendørs brønd.


Når jeg læser om dette setup, så kan jeg ikke lade være med at tænke over, om jeg virkelig har forstået det. Og eftersom jeg aldrig har beskæftiget mig med disse ting, er der nok en rimelig stor chance for, at jeg slet ikke har fattet en meter.

Når du skriver brønd, er det så en lokation der er placeret under jordhøjde og med et lille brønddæksel over? Hvor stor er den, og hvor langt er den placeret fra TDC's bygning?

  • 0
  • 0
Peter Stricker
  • 10
  • 0
Baldur Norddahl

Når du skriver brønd, er det så en lokation der er placeret under jordhøjde og med et lille brønddæksel over? Hvor stor er den, og hvor langt er den placeret fra TDC's bygning?

Ja, den ligner en regnvandsbrønd og er placeret et par meter fra teknikhuset. Vores udstyr er i en vandtæt beholder. De andre fiberleverandører benytter samme teknik.

  • 7
  • 0
Erik Jensen

Da der blev lagt fiber ind i vores område skulle de ud og grave.
Og det selvom der kommer et fiberrør ind i huset sammen med el-ledningerne, telefon stikket etc. da huset blev bygget for ikke så lang tid siden.
Jeg ved ikke hvem der ejer det for alle tingene kommer samlet op af gulvet. Der er ikke nogen der vil kendes ved det så jeg er ikke helt sikker på hvor det ender. %)

  • 2
  • 0
Anonym

Det Baldur Norddahl og Gigabit oplever her, må få det til at løbe koldt ned ad ryggen på alle som forsøger at tage konkurrencen op med TDC. Beretningen er en nærmest direkte cut-and-paste af hvad vi så da kobbernettet blev frigivet. Nøjagtig samme tøven, tilbageholdenhed, krav om køb af plads på centraler, hylder, effektforbrug og ledsaget adgang.

Derfor er det også ret let at skrive de næste par års trængsler for Baldur, for drejebogen findes allerede i TDC.
Når Gigabit omsider får adgang til brønd og in-span forbindelse, så dukker diskussionen om hvorvidt fibrene er tilgængelige eller ej. Lige nu hedder den variant at IT systemet hos TDC ikke er i stand til at håndtere det. Det næste bliver om fibrene er fri, eksisterer og er i en kvalitet som tillader at de kan bruges (det Mogens er inde på med vedligeholdelses behovet). Vi så nøjagtig tilsvarende ballade med kobbernettet, hvor der var ustandselige diskussioner mellem TDC og de andre udbydere om hvorvidt der var eller ikke var kobber nok.

Næste étape er, at når det så opdages at der rent faktisk er fiber nok - så hedder det: Disponeringsret. På kobbernettet blev det fortolket på den måde, at selv om der var frie linjer, så skulle TDC kunne reservere lidt til sig selv, hvis pludselig nogen kunder stod og ville købe. (De ville mange kunder jo så gerne, efter at have ventet forgæves på at få ydelsen fra en af de andre udbydere).

Sidste trumf fra TDC: Ballade om prissætningen. Når Gigabit har fået en lille kørende forretning op, melder TDC prisstigninger og ændrede forretningsvilkår på fibrene. Vi så det på kobber, hvor priser, varsler, følgeomkostninger, ledsaget adgang osv. ændredes. Det endte i flere LRAIC modeller som godt nok endte med at priserne fra TDCs side var for høje, og skulle sættes ned - med det tog flere år at nå til den erkendelse. Det vil også ske her. Det piner stille livet ud af den alternative operatør, og nu kommer så dødsstødet: Et købstilbud fra TDC om at overtage Gigabits kunder. Et tilbud som er svært at sige nej til, for alternativet er års fortsat kamp om blot at få lov til at bruge den regulatoriske ret til at konkurrere med TDC.

Jeg har dyb dyb respekt for iværksættere som Baldur, og jeg skriver ikke dette for at tage modet fra ham - tværtimod. Det er nemmere at slås når man kender modstanderens kampplan, og den er hermed givet videre.
Problemet er, at mens TDC holder hele Danmark i et bredbåndsmæssigt jerngreb, så suser resten af verden videre, og får etableret gigabit net, nye tjenester og nye markeder. Ærgerligt. Jeg håber virkelig Baldur holder ud. Jeg bor selv i Nordsjælland, og kommer du forbi med fibren, er jeg kunde.

  • 24
  • 0
Keld Norman

Jeg havde i fordoms tid Bolignet - med 100mbit/100mbit til lige under 400,-/md men så blev de købt af TDC og servicen blev dårligere, prisen steg til 799,-/md. Sidste år skrev jeg mig på listen til at få Gigabit men venter stadig på at TDC frigiver fiberen til nogen der kan levere ca. 10 gange mere for det halve.

  • 8
  • 0
Mogens Ritsholm

Jeg har dyb dyb respekt for iværksættere som Baldur, og jeg skriver ikke dette for at tage modet fra ham - tværtimod. Det er nemmere at slås når man kender modstanderens kampplan, og den er hermed givet videre.

Meget enig i Torbens indlæg.

Kan det ikke gøres anderledes, kan man så spørge?

Og her er det, at jeg mener strukturel adskillelse af accesinfrastruktur i et særligt selskab er den eneste holdbare løsning. Hjemlen er der allerede i teleloven og praktiske erfaringer kan ses i UK og S.

Glem alt om statsovertagelse og andre dramatiske og urealistiske løsninger.

Med strukturel seperation som krav til TDC vil hele branchen relativt hurtigt annektere det syn, at generel akcesinfrastruktur skal bruges af alle udbydere på lige fod.

Og så kan vi også imødegå et nyt problem med elselskaberne monopol på fiber om nogle år.

  • 4
  • 0
Thomas Hansen

Glem alt om statsovertagelse og andre dramatiske og urealistiske løsninger.


Du lyder næsten som JS nu(ok måske lidt groft at skrive)

Fibernet handler om visioner for vores fremtid. Jeg mener faktisk at "rå fiber" burde ligge under kostpris (derfor under staten), så det kunne skabe tusindvis af nye jobs.

Det er ikke utænkeligt, at den næste facebook, google, kommer i kølvandet på en hjemmeserver, som er sat op på fiber(eller fiber net, som nogen ville kalde det)

Hvor mange mia går vi glip af i skat, ved at være så langt tilbage i forhold til fiber?

  • 2
  • 0
Mogens Ritsholm

Du lyder næsten som JS nu(ok måske lidt groft at skrive)

Ja, det er fornærmende:-)

Problemet er ikke kun det, som Torben beskriver.

Problemet er desuden, at teknologien hele tiden udvikler sig, så tidligere adgangsmuligheder for konkurrenter bliver obsolete.

For bredbånd via kobber startede den dominerende adgang som rå kobber. Men så kom VDSL. Bum, så ændrede vilkårene sig pludselig. Så kom fremskudte trin. Bum. Så ændrede det sig igen. Nu kommer vektoring. Bum så ændres det endnu en gang.

Så alt det, der blev bygget op på rå kobber og ADSL kan godt skrottes. Nu bliver den realistiske adgang til TDCs net i stedet bit stream.

Det er egentlig ikke TDCs skyld. Sådan er det bare med den tekniske udvikling, som hele tiden medfører monopolskabende stordriftsfordele på nye måder i akcesnettet.

Lad os sige, at man virkeligegjorde din ide om statsejet fiber. Det vil med den fortsatte teknologiske udvikling ikke sikre konkurrencen. For ligesom med kobber vil den dominerende anvender nyde stordriftsfordele, der skaber et de facto monopol. Og så er vi kommet fra asken til ilden, da vi i virkeligheden har skabt et statsstøttet monopol (eller flere lokale).

Derfor er den eneste løsning strukturel adskillelse med et selskab, der kun driver akcesnettet inkl. nødvendigt udstyr, og giver alle lige adgang til dette både fysisk og økonomisk.

Men så har vi jo ikke konkurrence på selve akcesnettet, vil nogen sige.

Nej, men det får vi alligevel ikke. For ingen forestiller sig vel, at vi på sigt skal have flere fibernet ud til brugerne i samme område.

Så Strukturel adskillelse er sådan set bare en erkendelse af dette faktum og en ligefrem måde til at løse det monopolproblem, der under alle omstændigheder vil være der.

Dette indlæg minder forhåbentlig ikke om JS. For det vil han hverken støtte eller forstå.

  • 4
  • 0
Steen Nielsen

Måske er der en del her som ikke har set Natholdet på TV2 og pkt. "No Shit Sherlock"?

De fleste debattører og "eksperter" her (mediet er ikke længere ekspert, men blot referenter/breaking news/holdbare-uholdbare overskrifter) finder "Fiber udviklingen" nærmest uhyrlig og lovstridig!

Vi har nu i årtier stået ude på fortovet, klappet og efterspurgt èn linje kombineret med endnu mere "fri konkurrence" og igen, til endnu billigere pris.

ALLE har KUN forholdt sig til salgssnak fra hel eller halv private firmaer samt politiske "hurra ord". Alt dette kombineret med en "digital udvikling", hvor INGEN har forholdt sig til reelt indhold, økonomi eller LOVGIVNING.

Samtidig har ALLE krævet endnu billigere priser og flere muligheder (er det ikke det som er blevet lovet os?).

En lang række debattører her (gennemgående de samme) "er meget kloge", samtidig fortørnet/overrasket - og de samme har for længst solgt deres naive sjæl til én linje?

Jeg må blot sige "No Shit Sherlock"!

  • 0
  • 8
Andreas Szekacs

Sørgeligt at vi ikke har politikkere med reel IT indsigt som fatter hvor vigtigt det er at vriste kontrollen af fiberen ud af hænderne på TDC og skabe en reel fri konkurence på markedet til fordel for det Danske folk.

De velklædte lobbyister er deres løn værd for hver eneste Krone. Det begyndte med at sælge "arve-kobberet" (stor tak til daværende finansminister Mogens Lykketoft) og undlade at opdele infrastruktur og tjenester i separate selskaber.
Salget af fibernet kunne gå igennem Konkurrencestyrelsen pga. dårlig lovgivning. Man kiggede på omsætningen af det solgte og ikke værdien af. Omsætningen var forholdsvis lav på fibernet i DONG-tiderne, derfor sagde man at handlen var ikke konkurrenceforvridende. Resultat kan ses med det blotte øje..

  • 5
  • 0
Thomas Hansen

Mogens Ritsholm

Fiber i sig selv har ikke så meget med det udstyr, som bliver sat i hver ende. Selv fiber over 14 år gammelt, ville kunne overfører over 100 Mbit og måske mere alt efter udstyr.

Jeg mener at fiber som ligges ned i jorden idag, ville kunne holde over 25 år og så ville det kun være det udstyr som skulle skiftes i ny og næ.

Den udgift med at skifte udstyr, lægger man så over til de private, som ville udbyde fibernet. På den måde mener jeg vi ville få en sund konkurrence på fiber.

Staten skal kun tage sig af nedgravning af "rå fiber" og vedligeholdelse og så kan alle købe/leje sig ind på det. Det kan jeg ikke se, hvordan det skal være et statsmonopol.

  • 8
  • 0
Jarle Knudsen

Lad os sige, at man virkeligegjorde din ide om statsejet fiber. Det vil med den fortsatte teknologiske udvikling ikke sikre konkurrencen. For ligesom med kobber vil den dominerende anvender nyde stordriftsfordele, der skaber et de facto monopol. Og så er vi kommet fra asken til ilden, da vi i virkeligheden har skabt et statsstøttet monopol (eller flere lokale).

Hvad siger du til alt andet ejet af staten:
Lad os sige, at man virkeligegjorde din ide om statsejet:
- fiber
- hospitaler
- kloak
- vandforsyning
- jernbane
- vejnet
- enhver-anden-infrastruktur

Hvad siger du til det? Skal vi have brugerbetaling for alt ovenstående? Vi du virkelig at vi skal have amerikanske tilstande?

For min del, enhver infrastruktur skal ejes af staten, nettop for at forhindre monopoler som TDC (og alt der følger med) samt sikre fri marked og konkurrence.

  • 4
  • 0
Mogens Ritsholm

For min del, enhver infrastruktur skal ejes af staten, nettop for at forhindre monopoler som TDC (og alt der følger med) samt sikre fri marked og konkurrence

Det er et strukturelt problem og ikke et ejerskabsproblem.

Hvorfor tror I, at statsligt ejerskab gør en forskel. Et statsligt selskab vil ikke agere meget anderledes end et privat inden for lovgivningens rammer.

Så det er rammerne I skal interesserer jer for - og ikke ejerskabet.

Bemærk i øvrigt, at vi fik kobberledninger ud til alle via private telefonselskaber. Staten ejede 51% af aktierne, men staten blandede sig ikke i drift og udbygning.

Men der var rammer med en incitamentsstruktur som førte til den fulde dækning.

De fleste andre infrastrukturer såsom kabel-tv, el, vand, fjernvarme og kloak er heller ikke etableret af statsvirksomheder, men i en blanding af kollektivt lokalt ejerskab inkl. kommunalt involvering inden for en rammelovgivning. Igen har ejerskabet ikke været det afgørende.

Jeg tror, at det I ønsker er en udbredt akcesinfrastruktur, valg mellem konkurrerende tjenester og en fortsat udvikling i takt med teknologiens nye muligheder.

Hvis man tror det kan sikres ved statsligt ejerskab er det på linie med troen på julemanden.

Men det kan sikres med strukturel adskillelse, øget engagement fra kommunerne, bedre koordinering under planreglerne og en begrænset statslig støtte til såkaldt kanalisering med dark fiber ligesom de gør i Sverige.

nb. Nu har jeg i årevis herinde hørt selv fagfolk sige, at staten aldrig skulle have solgt kobbernettet. Men de har slet ikke forstået, at Staten aldrig har ejet det, og at det ville have været umuligt både juridisk og økonomisk at eksproriere det.

  • 6
  • 0
Jens Jönsson
  • 1
  • 0
Lars F. Jensen

nb. Nu har jeg i årevis herinde hørt selv fagfolk sige, at staten aldrig skulle have solgt kobbernettet. Men de har slet ikke forstået, at Staten aldrig har ejet det, og at det ville have været umuligt både juridisk og økonomisk at eksproriere det.

Det er nu nok forkert.

" I 1992 tvangsindløste staten i henhold til de gældende koncessionsaftaler og vedtægterne for telefonselskaberne til kurs 125 de resterende 20 % privatejede aktier i KTAS og Jydsk Telefon."

Staten kunne have indløst alle private aktier i KTAS (og JTAS) til kurs 125 og derefter helt uden problemer have dannet et kabel-selskab og kun solgt operatør-selskabet (centraler og markedsføring).

Men i 1992 vidste man i vel almindelighed ikke, at kobberet kunne bruges til andet en 3000Hz lyd. Internettet var vel stort set nogle dial-up modems til diverse tekstbaserede boards eller Compuserve ol. ?
Man skal også huske, at helt ind i dette årtusinde, var der ingen økonomi i TDC's kabel-tv (nu youSee).

Jeg synes der er en del bagklogskab her. Men man kan med rimelighed kritisere, at det slet ikke blev overvejet hvilke mulige udviklinger, man kunne tænke sig. Næh, det måtte markedet klare - nærmest som 'vi politikere og embedsmænd er for dumme til bare at tænke en eneste klar tanke derom'.
Vi nåede da heldigvis ikke som i England også at sælge jernbaneskinnerne til private.

Lars :)

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Jeg synes der er en del bagklogskab her. Men man kan med rimelighed kritisere, at det slet ikke blev overvejet hvilke mulige udviklinger, man kunne tænke sig. Næh, det måtte markedet klare - nærmest som 'vi politikere og embedsmænd er for dumme til bare at tænke en eneste klar tanke derom'.

Hvilket vel så også er en god grund til ikke at gentage en fiasko.

Vi nåede da heldigvis ikke som i England også at sælge jernbaneskinnerne til private.

Helt galt gik det i New Zealand - for mens der trods alt stadig er en fungerende jernbanedrift i England, så blev det fuldstændig lagt i ruiner i NZ.

  • 2
  • 0
Erik Jensen

Måske er der en del her som ikke har set Natholdet på TV2 og pkt. "No Shit Sherlock"?


Det tror jeg nok du skal regne med.
Personligt vil jeg sige at hvis jeg endelig skal se late night talkshows så vil jeg nok vælge noget der er mindre røvballeagtigt. Der er et par gode af slagsen fra USA, tror dog ikke de bliver sendt i DK via kabel tv. Men hvis man har en fiber er det jo til at streame fra USA med lidt ninja tricks.

  • 3
  • 0
Mogens Ritsholm

Staten kunne have indløst alle private aktier i KTAS (og JTAS) til kurs 125 og derefter helt uden problemer have dannet et kabel-selskab og kun solgt operatør-selskabet (centraler og markedsføring).

Nej

Staten ejede som udgangspunkt 51% i telefonselskaberne og det var en forudsætning for hele processen, at det endte med, at staten ejede højst 51% af aktierne i Tele danmark.

Ellers ville der blive tunge problemer med både EU-regler om ren statsovertagelse og private aktionærer. Hele køreplanen er beskrevet i lov af juni 1990. Det blev undersøgt i alle ender og kanter.

Man kunne ikke bare standse op midt i denne køreplan, holde ind til siden, og så gøre noget helt andet.

Den eneste afvigelse fra den oprindelige køreplan var, at staten ikke solgte de 49 % efter dannelsen af Tele Danmark men i stedet nedbragte sit ejerskab til 42% ved en aktieemission.

Efterfølgende solgte staten så også sine aktier til Ameritech i 1997.

Jeg gentager: Der har aldrig i praksis været mulighed for, at staten kunne tage det fulde ejerskab over infrastrukturen.

  • 1
  • 1
Christian Nobel

Har NZ lært noget af de fejl de begik på jernbaneområdet..

Det er ikke noget entydigt svar på det, for som tiden går, så er det der er tilbage jo mere et politisk spørgsmål/slagsmål, helt afhængig af humør og observans.

Men der er en større forsigtighed mod at kaste sig ud i en hovedkulds privatisering igen, og der er også kommet en erkendelse af at nogle af de ting der skete under Lange æraen ikke var helt hensigtsmæssige.

  • 0
  • 0
Lars F. Jensen

Staten ejede som udgangspunkt 51% i telefonselskaberne og det var en forudsætning for hele processen, at det endte med, at staten ejede højst 51% af aktierne i Tele danmark.

Ellers ville der blive tunge problemer med både EU-regler om ren statsovertagelse og private aktionærer.

Det er muligt at den daværende regering anså det for bedst sådan. Men de private aktionære kunne indløses til max kurs 125. Der var endda - efter hukommelsen - en retssag om kursen 125 kr/aktie.
Der er til tider politikere, der udover en privatisering har ønsket - forstå det hvem der kan - en ekstra godbid til private interesser. Hvem sagde LLR, private sysgehuser og flottenheimer-priser?

For det første ville EU næppe have blandet sig afgørende i 1990-92, og slet ikke hvis statsindløsningen var sket, som en (anden en den valgte) vej til en helt/delvis privatisering.

Men der var meget få, der i de tidlige 1990'ere vidste eller blot troede, at telefonkablerne havde en nyttig båndbredde på flere MHz - helt udenfor de planlagte lavfrekvente bånd til fastnettelefoner.

Lars :)

  • 0
  • 1
Johnny Olesen

Jeg gentager: Der har aldrig i praksis været mulighed for, at staten kunne tage det fulde ejerskab over infrastrukturen.

Mogens, hvordan mener du så politikerne skal gribe sagen an her og nu i dag?

For mig at se, at har vi en håndfuld fiberselskaber, der i øjeblikket har udrullet fiber til en stor del af landet for egen regning. Disse fiberselskaber sidder på hvert deres geografiske område, og de kan gøre som det passer dem. Vi kan som sådan også smide TDC/YOuSee med ind i puljen, selvom nogle folk insisterer på at der himmelvid forskel på TDC og fiberselksaberne.

Hvis politikerne i morgen vågnede op til dåd, hvad skal de så gøre, og hvilke beslutninger skal de træffe?

Jeg går ikke ud fra at staten skal nationalisere al fiber i Danmark, og det er vel også urealistisk at købe fiberen til en pris, som fiberselskaberne (og skatteyderne) kan acceptere?
Skal der så nedgraves fiber i de områder, hvor fiberselskaberne ikke allerede har fiber, og hvad med de områder, som fiberselskaberne allerede har planer om at grave fiber ned i?
Og hvordan sikre vi, at andre end fiberselskaberne selv leverer indhold på de eksisterende fiberkabler, der er ejet af fiberselskaberne? Og kan vi i det hele taget tvinge fiberselskaberne til at åbne deres fibernet, når de kun sidder på en meget lille del af markedet?

Hvad skal politikerne helt konkret gøre? Og er det i virkeligheden ikke 8 år for sent?

Og så lige en kommentar til Baldur; Som Torben Rune skriver, så ligner jeres situation noget vi har set før. Og hvis jeg husker historien korrekt, så hjalp det ikke rigtig noget ved udelukkende at føre kampen gennem myndighederne, men i det øjeblik sagen fik intensiv medieopmærksomhed )og derved politikernes bevågenhed) gennem en længere periode, så skete der pludselig noget...

  • 0
  • 0
Mogens Ritsholm

Det er muligt at den daværende regering anså det for bedst sådan. Men de private aktionære kunne indløses til max kurs 125. Der var endda - efter hukommelsen - en retssag om kursen 125 kr/aktie.

Du taler med en, som var lidt med i processen.

Staten kunne ikke indløse aktierne i telefonselskaberne med henblik på efterfølgende fuld statslig overtagelse med mindre der var tale om misdrift.

Ja, der var retssager anlagt af aktionærer i KTAS og Jysk Telefon. De endte begge i højesteret, hvor aktionærerne ikke fik medhold. Der var også retssager anlagt af pensionskasser om statens pensionspligt, fordi staten kortvarigt var 90 % ejer. De 10% var parkeret andetsteds, hvorved mindretalsaktionærers ret til frikøb efter børsreglerne ikke aktiveredes.

Staten havde med stor sandsynlighed tabt disse sager med dit forslag.

Og sådan var der mange andre kritiske elementer i processen.

Jeg var sådan set dengang forbavset over, at det overhovedet kunne lade sig gøre.

Det er derfor jeg reagerer, når du siger, at man "bare lige" kunne have gennemført fuld statsovertagelse af infrastrukturen.

Men so sagt tidligere i denne tråd er ejerskabet også ligegyldigt i relation til det problem, som vi nu har.

  • 0
  • 0
Morten Christensen

@ Mogens Ritsholm

"Så det er rammerne I skal interesserer jer for - og ikke ejerskabet.

Bemærk i øvrigt, at vi fik kobberledninger ud til alle via private telefonselskaber. Staten ejede 51% af aktierne, men staten blandede sig ikke i drift og udbygning.

Men der var rammer med en incitamentsstruktur som førte til den fulde dækning."

Jeg har ellers altid troet at JTAS, KTAS og de enkelte andre telefonselskaber (Fyns Telefon mm.) havde en licens/et monopol i deres områder, og som modydelse havde forsyningspligt, så de SKULLE trække kobberkabler ud til alle husstande uanset hvor lang ude ad en markvej huset lå.

(Et resultat af monopolet for 30 år siden var så dyre og umoderne telefonapparater og at et job som telefonmontør dengang bestemt ikke førte til stress).

"De fleste andre infrastrukturer såsom kabel-tv, el, vand, fjernvarme og kloak er heller ikke etableret af staten"

Ingen af dem er heller blevet landsdækkende i modsætning til strøm og telefon, hvor der var lokale monopoler med forsyningspligt.

  • 4
  • 0
Kenn Nielsen

Jeg har ellers altid troet at JTAS, KTAS og de enkelte andre telefonselskaber (Fyns Telefon mm.) havde en licens/et monopol i deres områder, og som modydelse havde forsyningspligt, så de SKULLE trække kobberkabler ud til alle husstande uanset hvor lang ude ad en markvej huset lå.

Dette var i hvertilfælde hvad JTAS selv underholdt med i starten af 80'erne.
Forsyningspligten skulle overholdes, - selv i det ødeste område - OG det måtte ikke koste mere end en tilslutning 3 meter ved siden af centralen.

K

  • 1
  • 0
Mogens Ritsholm

Dette var i hvertilfælde hvad JTAS selv underholdt med i starten af 80'erne.
Forsyningspligten skulle overholdes, - selv i det ødeste område - OG det måtte ikke koste mere end en tilslutning 3 meter ved siden af centralen.

Jeg formoder, at vi diskuterer dette for at se, om vi kan lære et eller andet af historien.

Selvfølgelig skal vi ikke genopfinde den formelle eneret og selvfølgelig er der meget i fortiden, som ser mærkeligt ud med dagens øjne.

Men antagelsen om, at telefonselskaberne opbyggede deres net til fuld dækning fordi de havde forsyningspligt er forkert.

Den formelle forsyningspligt blev først indført i 1998, fordi det fulgte af et EU-direktiv og fordi man var bange for, at TDC ville opgive mindre lukrative kunder.

Indtil da var der hos telefonselskaberne faktisk ingen formel forsyningspligt. Men der var i 1897-loven et krav om at give alle lige adgang der, hvor koncessionshaver havde anlæg. Og takster og vilkår var underlagt et tilsyn, hvori repræsentantskaber udpeget af kommuner også spillede en rolle. Så i praksis var der grænser for hvad der ville blive accepteret.

Men at der var et spillerum kan man bl. a. se af det forhold, at abonnementsprisen var meget forskellig i Jylland og på Sjælland, fordi de havde en forskellig vægtning af trafik- og abonnementspriser.

Et ledningsnet ud til stort set alle blev efter mit bedste skøn opnået allerede i 30'erne, og man gik herefter over til at lægge ledninger ind i alt nybyggeri, selv om telefontætheden var under 20%.

Og det blev som sagt ikke opnået pga. direkte krav fra staten. Hvis staten havde stillet sådanne krav i opbygningsfasen, ville det straks rejse spørgsmål om udbygningstakt og finansiering heraf. Og der ville straks blive rivalisering mellem forskellige egne, krav om statsstøtte osv.

Så det holdt man sig klogeligt væk fra.

Men der var en egeninteresse i fuld dækning hos selskaberne. Dels giver det mere trafik, fordi trafikken går med anden potens af dækningen. Og så var der snedige paragraffer i 1897-loven, som kunne bruges til alternativt ejede net, hvis telefonselskaberne ikke kunne levere.

Selvsagt kunne selskaberne med deres monopol omfordele, så alle i deres område betalte det samme uanset omkostningerne. Men jeg tror ikke, at landområderne blev så forfærdeligt meget dyrere. Måske afspejles dette også lidt af det forhold, at abonnementet var 50-60 % dyrere i Købenavn end i Jylland i slutfirserne.

Hvad kan vi så lære af det.

Måske kan følgende fremhæves:

  1. Historien kan ikke direkte gentages.

  2. Men den viser, at fuld dækning med et ledningsnet ikke behøver at være en uoverstigelig og dyr opgave, hvis der sker under ordnede forhold over en længere årrække. Det er ekstremt få, der bor helt isoleret, og det er ret enkelt og billigt at føre ledninger frem på landet i forhold til byområder.

  3. Det kan lade sig gøre uden direkte statskrav med alt det vrøvl, som dette indebærer, hvis der er en samlet incitamentsstruktur, som i sig selv får "spillerne" til at indtænke fuld dækning.

Som sagt er det andre "værktøjer", der skal bruges i dag. Men det er samme målsætning, de skal give anledning til opfyldelsen af.

Og det sker ikke af sig selv, hvis man blot sidder med hænderne i skødet og venter på, at markedet skal ordne det.

  • 0
  • 0
Mogens Ritsholm

Det bør retteligen tilføjes, at historien også indeholder eksempler på statsovertagelse, fordi et bestemt område ikke var rimeligt forsynet.

Møn blev således overtaget af staten fordi det lokale selskab var misligholdt, og KTAS ville ikke overtage området. Langt senere blev det dog overtaget af KTAS.

Tilsvarende var Sønderjylland efter genforeningen i en for danske forhold elendig forfatning på tele. Så staten måtte overtage det, da ingen andre ville have en koncession for området. Det blev senere til Tele Sønderjylland.

Så den tidligere beskrevne model har ikke altid "virket af sig selv". Og sådan vil det nok også være med nye modeller.

Men disse eksempler er efter min mening ikke tilstrækkelige til at foreslå en total statsovertagelse som primær løsning, Sådan som I gør.

Der skal tænkes anderledes.

  • 1
  • 0
Jens Jensen

Jeg var ansat i Mobilix, og anmodede dengang om unbundled local loop ( som telestyrelsen dengang døbte rå kobber ), og først efter mange måneders: "hvad vil I have" og " nej lige det kan I ikke få" bevidst forhaling fra TDC fik vi det nej vi ønskede. På baggrund af dette afslag kunne telestyrelsen så endelig anbefale en lovændring som gav adgang til " infrastrukturelementer" ( fiber og rå kobber ). (der var også andre teleselskaber som arbejdede på det, men det har jeg ikke detaljeret kendskab til)

Da var ADSL på vej og det var en succes for alle teleselskaber og brugere. Dog var der en masse polemik om samhusning og godkendelses procedure af udstyr. ( ingen måtte jo sælge hurtigere linjer end TDC på et enkelt kobberpar ) men omvendt når de kunne, så kunne vi købe samme udstyr. Udstyret virker jo på samme måde uanset hvem der ejer udstyret.

Dengang gjorde vi (desværre) ikke mere ved fiber.

Mit råd er, tag hvad I kan få som er standard, og når så det kører og I får et forretningsmæssigt forhold til TDC så bed om det mere specielle. Husk på TDC tjener jo på det hele og alle som sælger deres infrastruktur til kunderne er jo bare et andet salgsled. Hvis de en dag vil selv, må de jo købe selskabet eller lave et bedre produkt. Sidstnævnte har de jo vist de ikke evner.

Det er forbrugerne som er taberne når fibre m.v. ligger døde, og de samtidig begrænses af kobber hvor kapaciteten falder når kablerne bliver for lange.

Alternativt bør I gå sammen mod den og dele sagen mod dem.

Jens Mikel Jensen

  • 3
  • 0
Mogens Ritsholm

Du bringer os tilbage til artiklens emne om åbne net.

Det var en sørgelig historie om mobilix/orange, der endte med at måtte give op og blive overtaget af Telia.

Det var også helt vanvittigt med 5 konkurrerende mobilnet. Det har tit ærgret mig, at så mange kræfter og så megen menneskelig indsats blev spildt på et grundlag, der i udgangspunktet var håbløst.

Men i historien kan vi - ligesom i denne artikel - også finde hovedårsagen til problemet i den danske telesektor.

For alle - ikke kun TDC - prøver at sætte sig på infrastruktur helt ud til kunden, fordi de mener, at de så kan dominere hele fødekæden af tjenester i deres eget net.

Så man giver kun andre adgang, når man er tvunget til det. Mobilix/Orange gav jo heller ikke service providere adgang. Og nu ser vi historien gentage sig. For elselskaberne vil jo heller ikke give andre adgang.

Så adgang for andre er i den herskende filosofi i telesektoren en dårlig ting. Det gør man kun, når man er tvunget til det.

Dongs/Nesas fibernet var i udgangspunktet baseret på åben adgang, og Nesa havde slet ikke ambitioner om at sidde på hele værdikæden. Efter TDCs køb er vi tilbage i den herskende filosofi, nemlig "vi åbner kun i det omfang vi er tvunget til det".

Det er den filosofi, der skal gøres op med. For det begrænser konkurrencen og blokerer udviklingen, som vi netop ser det på fiberudviklingen i Danmark.

Jeg tror ikke, at sektoren selv finder ud af det.

Krav om strukturel adskillelse er det, der kan vende skuden - ikke kun i relation til adgang til TDCs net. Det vil sætte en helt ny dagsorden for sektoren og selskabernes udvikling.

Det skulle nødig gå således, at vi om nogle år igen kan læse mange beretninger som: "Jeg var i sin tid ansat i et fiberselskab, der nu er væk" samtidigt med, at vi stadig til den tid ikke har en målrettet udbygning af fibernet til alle.

  • 2
  • 0
Jens Jönsson

Men den viser, at fuld dækning med et ledningsnet ikke behøver at være en uoverstigelig og dyr opgave, hvis der sker under ordnede forhold over en længere årrække. Det er ekstremt få, der bor helt isoleret, og det er ret enkelt og billigt at føre ledninger frem på landet i forhold til byområder.

Og det er jo netop også på denne måde man i 70'erne begyndte at etablere kabel-tv net i forskellige byer. Alle betalt et ens beløb for tilslutning, selvom det måske var dyrere hos naboen end en selv.

Jeg synes det store problem i Danmark er at man ikke tænker fremad. Mange steder, så tilslutter antenneforeninger (og YouSee og Stofa på egne net), nye kunder ved at grave coaxkablet direkte ned i jorden. I stedet kunne de f.eks have taget fat i et firma som Emtelle og få dem til at lave et kombirør, der kunne graves ned i stedet. Sådan at når der blev brug for fiber, så kunne den nemt blæses igennem.
Faktisk har TDC praktiseret det samme hos mig. Jeg har fået kobberkabel ind i huset i form at kombikabel (rør). Der er både et fiberrør og kobberkabel i samme kabel. Problemet er at det ikke er blevet behandlet korrekt og der var ikke muffer med, som kunne forsegle det korrekt. Så jeg tror ikke det kan bruges til fiber (Heldigvis har jeg SE fiber).
YouSee coaxkablet er gravet direkte ned i jorden. Det er kun lagt i rør på min grund, fordi jeg selv gjorde det, da jeg byggede huset.

De udstykninger der er i nærheden, der bliver YouSee coaxkablet stadig gravet ned direkte i jorden. Tåbeligt i min optik, da et kabel-tv net jo nemt med tiden forholdsvis nemt kan løftes til et komplet fibernet.

De eneste jeg tror er i gang med at erstatte coax med fiber, og kun bruger fiber ved ny tilslutninger i større områder er såvidt jeg er blevet fortalt Vejen antenneforening.

Rettelse: Det er så ikke helt korrekt, at antenneforeningerne ikke tænker fiber: http://www.forbrugerelektronik.dk/nyheder/nyheder/article/antenneforenin...

  • 1
  • 0
Thomas Hansen

I første omgang kunne staten overtage kontrollen med fiber.

Det ville bare være en database over fiber, i stil med ois.dk

Så kunne "hvem som helst" med et CVR nr, logge sig ind og bestille adgang
til fiber, og få adgang i løbet af højst en uge og med kode til skab, hvor man
ville sætte udstyr i.

Her kunne man evt. lave et kvalitetskrav til CVR nr.
( en form for netværkscertifikat )

Hvor der så ikke ligger fiber, kunne der oprettes et selskab under staten
som så betaler for nedgravning af fiber ( helst i rør )

Selskabskonstruktion er så at staten betaler, men det bliver private entreprenør
selskaber som tager sig af nedgravningsarbejdet.

Her burde ventetiden så højst være 2-4 uger, før gravearbejdet er sat igang.

En undtagelse kunne være hvis det er meget dyrt. En ø osv.

  • 0
  • 2
Johnny Olesen

I første omgang kunne staten overtage kontrollen med fiber.

Det ville bare være en database over fiber, i stil med ois.dk

Så kunne "hvem som helst" med et CVR nr, logge sig ind og bestille adgang
til fiber, og få adgang i løbet af højst en uge og med kode til skab, hvor man
ville sætte udstyr i.

Her kunne man evt. lave et kvalitetskrav til CVR nr.
( en form for netværkscertifikat )

Hvordan har du tænkt dig, at staten skal overtage kontrollen med fiber? Taler vi om ekspropriering af privatejendom eller har du tænkt dig, at staten skal købe fiberen af elselskaberne og TDC?

Hvor der så ikke ligger fiber, kunne der oprettes et selskab under staten
som så betaler for nedgravning af fiber ( helst i rør )

Selskabskonstruktion er så at staten betaler, men det bliver private entreprenør selskaber som tager sig af nedgravningsarbejdet.

Her burde ventetiden så højst være 2-4 uger, før gravearbejdet er sat igang.

Det lyder alt sammen meget godt. Det sætter staten så igang i morgen. Hvordan skal det finansieres? Skal staten optage nye lån?
Skal alle fiberkunder, så betale et fee til staten for retten til fiber?
Skal alle husstande kunne få fiber fra dag 1? Også når Jens Jensen vil have fiber til sin bondegård 8 km fra nærmeste by? Og hvordan ser økonomien ud, hivs Jens Jensens naboer vil have fiber samtidig?

  • 1
  • 0
Thomas Hansen

Taler vi om ekspropriering af privatejendom


Nej, ikke i første omgang. Læs hvad jeg også skriver.

eller har du tænkt dig, at staten skal købe fiberen af elselskaberne og TDC?


I fremtiden, måske. Hvis det bliver nødvendigt.

Skal alle fiberkunder, så betale et fee til staten for retten til fiber?

What? Det er ikke hvad jeg skriver.

Skal alle husstande kunne få fiber fra dag 1?

Nej ikke alle. Men så mange som muligt.

Til dem som ikke har lyst til at forstå mine indlæg:

Jeg prøver at komme med forslag, som jeg mener både højre og venstre kunne gå med til politisk. I sidste ende til fordel for samfundet og borgerne.

  • 1
  • 1
Johnny Olesen

Nej ikke alle. Men så mange som muligt.

Til dem som ikke har lyst til at forstå mine indlæg:

Jeg prøver at komme med forslag, som jeg mener både højre og venstre kunne gå med til politisk. I sidste ende til fordel for samfundet og borgerne.

Okay, så tror jeg, at jeg har forstået det. Du vil have staten til at lægge fiber ned i alle de områder, hvor der i dag ikke er fiber.

Det betyder selvfølgelig også at der skal lægges fiber i jorden i alle de områder, hvor der i dag allerede ligger kabel-TV. Så komme staten forbi og lægger fiber i jorden fordi et par procent af kabel-TV kunderne ønsker fiber.

Så kan kabel-TV udbyderen jo gøre to ting: 1. det kan underbyde staten for at beholde deres kunder på kabelnettet eller 2. de vinker farvel til deres investering og hopper med på statens fibernet. Hvis løsning 2 vælges, så har både Stofa og TDC/Yousee en meget stor fordel, da de allerede har lukrative aftaler på TV området.

Uanset om de vælger 1 eller 2, så er det skidt for konkurrencen.

Det er sgu ikke for at være sortseer, men det er altså begrænset hvor mange husstande der vil kunne få glæde af statsstøttet fiber - specielt hvis man forventer at projektet skal være udgifts neutralt for staten.

Dit forslag kan sikkert gennemføres i nogle specifikke områder i Danmark, men jeg kan simpelthen ikke se, hvordan en universal udrulning af fiber skal kunne hænge sammen økonomisk sålænge der allerede er andet infrastruktur, som kan konkurrerer med fiberen.

Man skal kunne opnå en kritisk masse, for at en fiberudrulning ikke bare er penge ud af vinduet, hvilket fiberselskaberne allerede har fundet ud af. Jeg forstår ikke hvordan statens indblanding skal kunne ændre på det faktum, at det simpelthen ikke er rentabelt at udrulle fiber i mange områder.

  • 0
  • 0
John Strand

Hvad er det der skal få mig og en masse politikere til at tro på at staten kan investere i fiber i de områder der ikke er adgang til højhastighedsbredbånd i dag og hvor det er dyrt at etablere, sælge adgang til det og så få økonomi i det når fiberselskaberne ikke kan få økonomi i fiber investeringer der er etableret i områder hvor det er billigere at investere.

Måske skulle fiberselskaberne overveje at overlade driften af deres fiberselskaber til staten eller en anden aktør der kan nå de mål de ikke kan nå.

Det får mig til at tænke på hvordan fiberselskaberne konstant siger at hvis man bare investere investerer i fiber så kommer der vækst i økonomien - jeg skan ikke se at de 12 milliarder kroner som fiberbranchen har investeret i Danmark ikke har haft nogle som helst langsigtet økonomisk effekt.

Fiberpropagandaen drejer sig kun om en ting og det er at få statsstøtte til overkapitaliserede fiberselskaber der ikke kan nå de mål de har sat sig og som de har lovet deres repræsentantskaber.

  • 0
  • 9
Thomas Hansen

Nu er indirekte indkomst, meget svært at beregne og forudse og derfor
forstår jeg godt det gøre nogle utrygge.

Men fiber er en vision, som klart kunne kaldes "gætteri"

Men som altid, så er politik "gætteri" noget som bygger på ideologi.

Vil f.eks femernbroen til 30 mia (som nok kommer til at koste 90 mia)
give nogen særlig fordel eller vækst?

Så nej, jeg kan ikke love en sikker "lotte-løsning", men kan give
forslag til hvordan jeg tror man kunne løse et problem.

Men igen. Mig og tusindvis af andre folk, mente jo også at internettet var
fremtiden og gud hvor tog vi fejl. Der er jo slet ikke nogle som bruger det
idag.

  • 5
  • 0
John Strand

Men igen. Mig og tusindvis af andre folk, mente jo også at internettet var
fremtiden og gud hvor tog vi fejl. Der er jo slet ikke nogle som bruger det
idag.

Der er ingen der sætter spørgsmålstegn ved internettet - det jeg siger at elselskaberne har investeret 12 milliarder korner i fiber og man kan mig bekendt ikke måle en økonomisk effekt af den investering - vil du på den baggrund anbefale at staten fra den slunkne pengekasse skal hive nogle milliarder op og så foretage en store investering der kommer til at konkurrere mod private investeringer og det skal ske fordi man tror at det vil påvirke økonomien positivt...

  • 0
  • 5
Jesper Lund Stocholm Blogger

Selskabskonstruktion er så at staten betaler, men det bliver private entreprenør
selskaber som tager sig af nedgravningsarbejdet.


Som du selv er inde på nedenfor, så er det jo ikke nødvendigvis guds givet, at der skal være kontant afkast af en investering som staten laver - efter 5 år.

Når staten laver store anlægsinvesteringer, så gøres de jo typisk med disse ting for øje:

Lokal/national økonomisk vækst
Beskæftigelse (i tider med arbejdsløshed)

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvorfor udrulning af fiber til hele landet ikke skulle opfylde disse krav.

  • 9
  • 1
John Strand

Når staten laver store anlægsinvesteringer, så gøres de jo typisk med disse ting for øje:

Lokal/national økonomisk vækst
Beskæftigelse (i tider med arbejdsløshed)

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvorfor udrulning af fiber til hele landet ikke skulle opfylde disse krav.

Kan du ikke fortælle mig hvordan du vil håndtere det faktum at statens kommer til at konkurrere med privat infrastruktur.

Kan du ikke fortælle mig hvordan den konkurrence vil påvirke private virksomheders vilje til at investere i infrastruktur.

Kan du ikke fortælle mig om der er en risiko for at når staten udpeger områder hvor de investere og påtager sig en risiko så vil de få teleselskaberne til at holde sig tilbage i andre områder og så håbe på at staten vil investere der - nye sorte huller opstår.

Kan du ikke fortælle mig om der er en risiko for at hvis Staten identificere 200 områder hvor de vil investere i hen over de næste 5-10 år er der så ikke en stor sandsynlighed for at teleselskaberne ikke vil investere i de områder.

Hvis der er områder hvor Staten siger at de vil investere i i fremtiden og hvor teleselskaberne ikke vil investere i (på grund af Statens investeringer) hvordan skal de folk der bor i de områder klare sig i den periode er går fra i dag og frem til den statslige infrastruktur kommer.

Jeg er ret sikker på at et statsligt fiberprojekt vil ændre telemarkedet fra et marked hvor investeringerne bliver drevet af efterspørgelsen og den teknologiske udvikling til et marked der bliver drevet af statslige udbud.

Jeg tror at de vi gøre at teleselskaberne vil holde igen med deres investeringer og vente på at Staten bygger og tager risikoen og det vil gøre de samlede investeringer mindre - i dag investere de tæt på 7 milliarder kroner.

Og så tror jeg at det vil betyde at dem der har infrastruktur i de områder hvor Staten bygger (og som skal til at konkurrere med Staten) vil dumpe deres priser for at få mange kunder på deres net og for at holde på dem og det vil betyde at Statens business case kollapser og deres investerings horisont bliver længere - det er det der er sket for fiberselskaberne der ikke havde forudset det prisfald der kom i Danmark.

Når det kommer til væksten i økonomien så kan jeg se at næste 7 milliarder som der hvert år bliver lavet i infrastruktur ikke har den store effekt på økonomien og jeg kan se at de 12 milliarder som elselskaberne har investeret ikke har haft en effekt - økonomien burde buldre fremad i Sønderjylland - det gør den ikke.

Rent faktisk så er det sjovt at se at et af de lande der har klaret sig bedst under den finansielle krise og hvor innovationen stor trives er Israel der har man en fiberpenetration på 1% :-)

  • 0
  • 6
Michael Mortensen

Så længe TDC - for Nordsjælland's tilfælde - holder fiberen tilbage for private, så vil de x-mia jo aldrig kunne hentes hjem; til gengæld skovles indtægterne så ind på det gamle udtjente kobber som for længst burde have været udskiftet med førnævnte. Det forkludre dit ellers fine billede af, at investeringen har været tabt.

Jeg håber i den grad Baldur fortsætter sin "kamp" mod TDC - det kan gå for langsomt med at blive kunde i hans firma!

  • 9
  • 0
John Strand

En tinge er hvordan TDC har valgt at bruge den fiber som de har købt. Noget andet er om hvordan det er gået med den fiber som elselskaberne har gravet forbi flere hundrede tusinde husstande og hvor kun en mindre del svarende til 1 ud af 4 har sagt ja tak til at købe den.

Fakta er at den båndbrede der er i Danmark vokser og er vokset markant hurtigere end efterspørgelsen. Det er sådan at 68% af de danske husstande kan få 100 MB forbindelser men det er omkring 1% der køber det.

Nu er der folk der mener at vi skal tage penge fra en tom statskasse og så bruge dem på at lægge statsfiber ud til dem der ikke har adgang til højhastighedsbredbånd og det uden at de kan fortælle hvor pengene skal komme fra og det uden at de har tænkt på hvordan et sådan tiltag vil påvirke markedet og de selskaber som årligt investere op i mod 7 milliarder kroner i infrastrukturs vilje til at investere fremadrettet.

Jeg har meget svært ved at se at hvorfor vi skal skære i den offentlige velfærd (det var det man gjorde da man fandt de 60 millioner til Bornholm) med det formål at give statsstøtte til overkapitaliserede elselskaber og profitable teleselskaber.

Lad os få nogle ordentlige rammebetingelser der gør det attraktivt at investere ( en stor del af landets kommuner sabotere mange teleinvesteringer) og lad os sikre os at regulator kan arbejde hurtigt og effektivt hvis TDC ikke behandler Gigabit ordentligt.

Statslige kroner i teleinfrastruktur vil have en negativ effekt som er uoverskuelig på kort, mellem og lang sigt.

Tænk hvis det var Staten der havde gjort som elselskaberne investeret 12 milliarder og tabt 6 milliarder kroner - det ville have været Danmarks største IT skandale.

  • 1
  • 9
Henrik Bøgh

Det er sådan at 68% af de danske husstande kan få 100 MB forbindelser

Hvor kommer det tal fra?

Og mere interessant - dækker det de husstande der er dækket af TDC's "fiber-feed-strategi" (hvor man selv skal smide op mod 50.000,- for at blive tilsluttet de op til 100 meter til nærmeste fiber-punkt) eller tilsvarende obskure "tilbud"?
(vi kan også som enkeltlejemål i en lejlighed i 2400 Nordvest blive tilsluttet en fiber eller få nyt kobber, men det koster en anseelig investering, der slet ikke står mål med de ekstra Mbit...)

68% af de danske husstande svarer alligevel til næsten 1,8 mio. husstande, men hvis der skal investeringer på 25.000-50.000,-/husstand til, så giver tallet vel ikke megen selvstændig mening...

  • 9
  • 1
John Strand

Hvor kommer det tal fra?

Det er det som Erhvervsstyrelsen oplyser: http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2012/17-12-12-hurtigere-bred...

En stor del af dem er de husstande som har kabel TV hos enten Stofa eller YouSee og så er der selvfølgelig alle de mange husstande som elselskaberne har lagt fiber forbi.

Der er masser af højhastighedsbredbånd i Danmark men meget få der køber det, eller skal jeg sige rigtig få der køber det.

  • 0
  • 10
Morten Christensen

@ John Strand "Der er masser af højhastighedsbredbånd i Danmark men meget få der køber det, eller skal jeg sige rigtig få der køber det."

Og det kunne selvfølgelig være fordi TDC ejer de kabler og gør alt hvad de kan, for at forhindre, at andre operatører kan levere tjenester, som forbrugerne ønsker, igennem kablerne - hvilket er hvad denne tråd burde handle om.

  • 10
  • 0
Baldur Norddahl

En stor del af dem er de husstande som har kabel TV hos enten Stofa eller YouSee og så er der selvfølgelig alle de mange husstande som elselskaberne har lagt fiber forbi.

100/20, som ikke er helt det samme som 100/100, koster 399 kroner om måneden hos YouSee. Plus som minimum en TV grundpakke til 209 kroner per måned. I alt 608 kroner per måned. Det er der meget få der gider betale.

Vores mission er at levere ægte 100/100 til 239 kroner per måned. Jeg satser på at der er en hel del flere der er interesseret når prisen er fair.

Jeg er klar til at levere på Kabel TV også, såfremt at wholesale priserne gør det muligt. Lige nu er det umuligt. Jeg skal ikke kunne sige om det er fordi den teknologi gør det urimeligt dyrt, eller om det bare er TDC/YouSee der obstruerer.

Man finder YouSees wholesale priser her: http://yousee.dk/~/media/pdf/Wholesale/Produkttillaeg%20BSA/PT%20BSA%20B...

Øverst på side 3 finder man følgende priser:

Upload pr. CMTS Mbit/s: 307,30kr.
Download pr. CMTS Mbit/s: 95,10kr

Der skal som minimum være et 1 til 5 forhold mellem upload og download. Så vi kan ikke lave et produkt der er bedre end 100/20.

Hvis vi skal sælge 100/20, så skal der være mere båndbredde reserveret i nettet. Det er svært at sige hvor meget, men absolut minimum må være at reservere 200/40 og det er næppe nok.

Der er 30 CMTS, så det giver regnestykket 30 * (200 * 95,10 + 40 * 307,30) = 939.360 kroner per måned.

En million kroner til TDC om måneden, og det er før du har tegnet en eneste kunde. Og så har du kun lige båndbredde nok til at to samtidige slutkunder kan downloade med fuld hastighed i et segment, før at dine kunder begynder at opleve reduceret hastighed.

Udgifterne stopper ikke her. Du har valget mellem at købe fiber til 30 punkter der er fordelt over hele landet, eller at betale TDC for at føre kundernes trafik til ét punkt. Det sidste koster 1460 kroner per Mbit/s per kvartal. Ja du læste rigtigt, hvis du har 10 Gbit/s fra dine kunder, så betaler du 5 millioner kroner om måneden til TDC.

Side 3 øverst: http://yousee.dk/~/media/pdf/Wholesale/IP%20Transmission/PT%20IP%20Trans...

Og så har Erhvervsstyrelsen svært ved at forstå hvor ikke en eneste internetudbyder har forsøgt sig. Ud over at man skal satse mange millioner kroner per måned i løbende udgifter, hvilket begrænser antallet af mulige aktører ekstremt, så får man ikke engang mulighed for at lave et produkt til en ordentlig pris.

Slutkunden er stadig tvunget til at købe den TV-grundpakke til 209 kroner og der skal derudover betales en linjeafhængig pris på 60 kroner, så allerede her er vi forbi vores prispunkt på 239 kroner for 100/100.

Medmindre der sker noget drastisk med prissætningen, og at Erhvervsstyrelsen tvinger YouSee til at tilbyde internet uden TV, så kommer Kabel TV aldrig til at konkurrere med det fiberprodukt vi lancerer.

  • 17
  • 0
John Strand

Hej Baldur,

Tak for din kommentar - jeg er helt med på at I levere et andet produkt end kabel TV udbyderne gør. Der er to årsager til at I kan gøre det den ene er at Dong har investeret og tabt en masse penge på den fiber (det i skal betaler kan ikke forrente den investering) og det at TDC grundet deres markedsposition i modsætning til elselskaberne er tvunget til at åbne deres netværk for andre.

Jeg syntes at det er cool det i gør og jeg håber at I får afklaret den disput der er med TDC hurtigt og så kan man sige at det er trist at I skal slås mod en med en regulatorisk muskel der er så stor som den er, det vil være synd at sige at I har regulatorisk erfaringer eller resurser.

Konkurrence er sundt specielt når det sker på markedsbetingelser - et statsfibernet vil få katastrofale konsekvenser for investeringerne og hvad danskerne kan få adgang til.

Hilsen

John Strand

  • 0
  • 10
John Strand

Har i snakket med nogle elselskaber om der vil være mulighed for at leje sig ind på deres net?
Jeg vil i hvert fald ikke brokke mig over at betale 239 for 100/100.

Hvis man ser på kabel TV selskaberne så kom de forholdsvist sent ind i bredbåndskampen (med undtagelse af mindre dele af Stofas net) og det skyldes den teknologiske udvikling.

I den seneste telestatistik mener jeg at målt i stykantal så voksede kabel TV udbyderene hurtigere end fiberselskaberne og det vil nok også ske fremover da de er blevet mere aggressive.

Med de investeringer fiberselskaberne har lavet så kan de slet ikke forrente dem hvis de skal sælge adgang til en pris der gør at andre kan sælge adgangen videre for 239 kroner om måneden.

  • 0
  • 6
Ole Knudsen

Du kan ikke se hvad elselskabernes 12 mia investering har gavnet samfundet?

Når TDC køber og slukker for ny teknik, så er investeringen ren obstruktion - en investering til gavn kun for dem selv, ikke for samfundet. Formålet er at beskytte deres eksisterende ADSL marked. Tæller de penge med i deres "7 mia investering hvert år" ?

Det er vel ikke "indkøb af tjenester fra udlandet", som er designed til at flytte fortjenesten uden for SKAT's skarpe blik?

7 mia? Hvis beløbet vitterlig var så stort, ville jeg forvente at det vitterlig kan mærkes for alvor år efter år af kunderne at det faktisk bliver stærkere og mere stabilt. Den oplevelse har jeg ikke rigtig. Måske 1 mia, men ikke 7 mia/år.

  • 5
  • 1
John Strand

Når TDC køber og slukker for ny teknik, så er investeringen ren obstruktion - en investering til gavn kun for dem selv, ikke for samfundet. Formålet er at beskytte deres eksisterende ADSL marked. Tæller de penge med i deres "7 mia investering hvert år"

TDC har ikke købt og slukket for ny teknologi. Lad os forholde os til fakta der er at TDC på samme måde som alle andre af den slags selskaber der basere en del af deres forretning på kobber basere en stor del af deres net på fiber - TDC har mere fiber en nogen anden aktør i Danmark og de lægger nok mere fiber ned.

Det som DSL udbyderne gør er at de lægger fiberen tættere og tættere på kunden og så bruger de kobberen på en kortere og kortere stækning. Den strategi er meget normal og den gør de markant billigere at opgradere nettet end hvis man skal lave fiber helt ud til den enkelte kunde.

Med hensyn til hvad industrien investere så laver Erhvervsstyrelsen en opgørelse over det hvert år. Den kan du finde på deres hjemmeside - køb af tjenester regnes ikke som en anlægsinvestering men som en driftsomkostning.

Om man kan se effekten af de mange penge, ja det viser Erhvervsstyrelsens rapporter rent faktisk også.

Håber at du kan bruge min viden, det er vigtigt at forstå det der sker frem for at have meninger der er baseret på fordomme :-)

  • 2
  • 7
John Strand

Den del er jeg så bestemt ikke enige i.

Nu tror jeg ikke at man skal se på den del ud fra hvad enkeltpersoner mener at de har oplevet - for leden dag så jeg en der brokkede sig PÅ Tweeter over hans 6/05 mb bredbåndsforbindelse - slog hans adresse op og kunne se at hans antenneforening via Stofa kunne levere ham en 150 / 15 mb forbindelse - ud over det så er der tre mobilnet i hans område der tilbyder ham 4G/LTE.... :-)

  • 1
  • 8
John Strand

Lever du ikke lidt i dinosaurernes tid. Download havde en betydning for over 10 år siden. Sådan kommer fremtiden ikke til at se ud. Her ville upload også have en betydning.

Uploaden bliver også bedre og bedre på DSL og når det kommer til kabel TV så er det sådan at der allerede i dag er en masse muligheder for at få høj upload: http://yousee.dk/Bredbaand/BlandSelv.aspx?icid=bredbaandsforside_bland-s...æs-mere

Hvis en 60/60 mb forbindelse ikke er god nok til de fleste dansker må du endeligt sige til.

Jeg er ikke en dinosaurs, jeg er bare en mand der forholder mig til fakta i stedet for at lade mine holdninger diktere af fordomme og uvidenhed om hvad der rent faktisk sker i Danmark.

  • 1
  • 9
John Strand

What??? Hvad ville du sige i den sætning?

Der findes en masse mennesker der påstår at der ikke findes højhastigheds bredbånd i Danmark - der er så meget af det, udfordringen er at folk ikke køber det.

Se bare på fiberselskaberne - tre ud af fire husstande de tilbyder fiber siger pænt nej tak.

Det er ikke min fejl men jeg må forholde mig til hvad der findes i Danmark og hvad danskerne rent faktisk køber når de køber bredbånd og i de betragtninger har jeg ikke taget den udvikling der er på det mobile bredbåndsområde....

Rent faktisk så har danskerne adgang til noget af det bedste bredbånd i verden.... sådan er det nu en gang :-)

  • 0
  • 7
Thomas Christensen
  • 3
  • 0
Johnny Olesen

Nu er det forskellig på teoretisk hastighed og praksis hastighed.

Og man bør lytte til dem der har den praktisk hastighed, det kan godt være systemet siger den kan levere hurtige, men ofte kan den ikke det.

Og det baserer du på?

Jeg vil ikke bestride, at der visse steder i landet er kapacitetsudfordringer. YouSee har vidst haft nogle i Nordsjælland her de sidste par måneder, men i det store billede, så ser jeg ingen tegne på, at kabel-TV kunder ikke kan få leveret den hastighed, som der reklameres for.

Jeg skal - igen - gør opmærksom på, at hvis man ligger inde med beviser for falsk markedsføring af hastigheder, så er det forbrugerombudsmanden der tager sig af det. En anmeldelse tager under 5 minutter på hans hjemmeside.

  • 1
  • 5
Tine Andersen

Jeg arbejdede en overgang for en "anden aktør", og var ansvarlig for ansøgninger (APL-linier), og var der den mindste fejl, blev ansøgningen afslået- og firmaet bonnet for 700 kr ved kasse 1. En ansøgning husker jeg især, da TDC Erhverv afslog med begrundelsen, at adressen var forkert. Så blev den rettet til det TDC- mente, og bang! Nyt afslag... Det lykkedes så i tedje forsøg med den oprindelige adresse..! De skulle og ville ikke være spor hjælpsomme, men der var da nogen (teknikere) der var mere hjælpsomme- end den lille møgtøs, der også sad i "Kundeservice". Dem med forstand på det, kunne strække sig længere end, dem der bare sad med en lynoplæring i, at svaret er NEJ.

Det er over 10 år siden, men dengang var TDC allerede passivt-agressive omkring kobberet. Det undrer mig slet ikke, at de er på samme måde omkring deres fiber, og forretningsmodellen er den samme: Vær tilpas vrangvillig, vent til anden aktør har succés- køb dem så.

Når vi skulle lave noget på centralen- skulle der sidde en vagtmand- á 500 kr/timen- og centraler var krigsvigtige, så dem må jeg ikke fortælle noget om indmaden i. ;-D

Da vi selv i sin tid (privat) ville bruge CyberCity- gik det så dårligt, at vi måtte vende tilbage i tdc-folden, som meget frustrede og klogere (og fattigere) mennesker. Ikke engang i dag kan vi være sikre på stabilt net, men vi sidder da også på det gamle kobber (og mobilt smalbånd). Faktisk ville TDC gerne- at vi opgav det ene kobberpar, men næh nej! Sådan spiller klaveret ikke.

  • 5
  • 0
Jens Jönsson

Kan du ikke fortælle mig om der er en risiko for at hvis Staten identificere 200 områder hvor de vil investere i hen over de næste 5-10 år er der så ikke en stor sandsynlighed for at teleselskaberne ikke vil investere i de områder.

Det vil de jo ikke alligevel. Det er jo derfor at denne snak findes. Kunderne i de områder får lov til at vælge mellem pest eller kolera og hvem vil det.
Jeg kan spørge på en anden måde. Hvad vil du helst have ? Pest eller kolera ?

Der findes en masse mennesker der påstår at der ikke findes højhastigheds bredbånd i Danmark - der er så meget af det, udfordringen er at folk ikke køber det.

Se bare på fiberselskaberne - tre ud af fire husstande de tilbyder fiber siger pænt nej tak.


Det er klart folk ikke køber det. Hvorfor skulle jeg have 3 eller 4 hurtige forbindelser, hvad skal jeg bruge det til ?
Jeg er så heldig at bo i et område, hvor jeg kan få meget hurtigt Internet over VDSL, Kabel-tv, fiber og 4G/LTE (bor 400 meter fra masten).

Min søster bor et sted, hvor hun ikke kan få. ADSL trækker ca. 3 Mbit/s ned og 300 Kbit/s op og går ned ca. 2 - 4 gange om dagen.
Pga. geografien, så kan hun være heldig at få 3G, der skifter til Edge.
Det er selvom der er 4G/LTE mast tæt på. Det virker bare ikke, selvom man prøver at tvinge den på 3G/4G...

Så ja, der findes masser af højhastighedsforbindelser i Danmark, men de er så ulige fordelt at din påstand ikke holder.

Sjovt du siger det med fiberselskaberne. I sidste uge fik 2 af mine naboer fiber. De skiftede fra YouSee. Nu har 3/4 af husstandene på min vej fiber. Før var det 1/4.
Så det kan da godt være det ikke går så hurtigt, men folk køber altså fiber. Det kan jeg også se når jeg et par gange om ugen kører samme strækning i EnergiMidt's fiber område. Det er nemt at se om en husstand har EnergiMidt fiber. Der sidder en fiberboks på siden af huset.
Og dem kommer der flere og flere af...

  • 5
  • 0
Jens Jönsson
  • 5
  • 0
Michael T. Jensen

Som Mogens Ritsholm ganske rigtigt skriver det, er nationalisering af fiberforbindelser eller blot udbygning af eksisterende fiberinfrastruktur, formentlig ikke en politisk mulighed. Dette har jeg indtil videre været fortaler for, men jeg kan sagtens se Mogens' argumenter. Det jeg mener er problemet i Danmark er at selve infrastrukturen er på private hænder og så er det faktisk ret ligegyldigt om det er tdc eller elselskaberne, som ejer dem - så længe man kun får lagt en fiber ind i huset, er man bundet til det selskab, der ejer fiberen og prisen er en anden end hvis der er frihed til at tegne en aftale med en anden udbyder.

Muligheden, som kan lade sig gøre er at alle selskaber, som ejer fiberinfrastrukturen tvinges til at udbyde fiberen til alle aktører på lige vilkår.

Det tror jeg Mogens har ret i er en mulighed. Det jeg ikke kan se er hvordan man vil skabe incitament til at få udbredt fiberinternet? Tdc skal jo kun stå til ansvar overfor deres aktionærer. At klandre tdc for nøl i den nuværende situation er useriøst. Hvis det kan betale sig for dem at nøle, er det jo det de er nødt til at gøre jf. deres ansvar overfor deres aktionærer. Hvis det kan betale sig for dem at nøle ligger skylden og ansvaret på Christiansborg og det er her ændringen skal foretages. Og vi husker naturligvis at tdc (pga. hensynet til deres afkast til aktionærerne) bør forsøge at påvirke den politiske proces i en retning, som tilgodeser deres indtjening! Når vi gentagne gange kan observere, at politikerne ikke tager hensyn til en fornuftig udvikling i Danmark, bør vi se os i spejlet og erkende, at vi har de politikere vi har fortjent...

  • 1
  • 1
Johnny Olesen

Min søster bor et sted, hvor hun ikke kan få. ADSL trækker ca. 3 Mbit/s ned og 300 Kbit/s op og går ned ca. 2 - 4 gange om dagen.
Pga. geografien, så kan hun være heldig at få 3G, der skifter til Edge.
Det er selvom der er 4G/LTE mast tæt på. Det virker bare ikke, selvom man prøver at tvinge den på 3G/4G...

Så er det store spørgsmål, hvor stor en del af befolkningen, der sidder i samme situation som din søster. Det findes der nemlig ingen klar statstik på, men skal vi gætte på, at antallet af danske husstande uden reelle muligheder (når vi ser bort fra satellitinternet) for højhastighedsinternet ligger på <1% procent.

Kom frit - mit bud er lige så godt som andres.

Og skal staten virkelig bruge milliarder af kroner på at "redde" den ene procent?

  • 0
  • 3
Johnny Olesen
  • 0
  • 3
Anonym

Det jeg ikke kan se er hvordan man vil skabe incitament til at få udbredt fiberinternet?

Den problemstilling er ens i alle industrialiserede lande. For der er selvfølgelig ingen incitamenter til at rulle netværk (af nogen art, hverken fiber eller mobile) ud steder hvor man taber penge på at drive dem. Dermed opstår der også en meget simpel grænse for hvor langt den konkurrencedrevne udbygning af infrastrukturen går.

Der findes en række forskellige modeller man kan tage i anvendelse, for at øge incitamentet for infrastrukturselskaberne, og de går (næsten) alle på ren økonomi. Samfundsansvar er noget politikere og lovgivning skaber - ikke firmaer (desværre) og da slet ikke teleselskaber. Modellerne spænder fra at bruge skatteborgernes penge direkte (statstilskud, EU midler), over indirekte finansiering (licenser for f.eks. frekvenser) til mere komplekse konstruktioner hvori indgår OPP (offentligt privat partnerskab).

Det er naturligvis et politisk spørgsmål hvilken model der vælges, men det er ret indlysende, at man er nødt til at ty til sådanne incitamentsmodeller (arten uafhængig), hvis man ønsker dækning i områder hvor de konkurrencemæssige vilkår ikke er til stede.

At staten i mange tilfælde har ganske betydelige incitamenter til at udbygge den digitale infrastruktur er en anden sag. Jeg har gennem tiden læst redegørelser som omsætter sparede lægetimer, transport og sygesenge på hospitalerne til investring i bredbånd for at kunne flytte disse ekstremt dyre ydelser tættere på patienternes eget hjem.

  • 4
  • 0
Mogens Ritsholm

Det tror jeg Mogens har ret i er en mulighed. Det jeg ikke kan se er hvordan man vil skabe incitament til at få udbredt fiberinternet?

Med strukturel adskillelse skabes selskaber, som alene har til formål at sælge "last mile" adgang til alle teleselskaber.

Sådanne selskaber vil se langsigtet på deres virke, og det vil være afgørende at sikre så stor omsætning som muligt ved en høj tilslutningsprocent og en bred dækning. For det vil være alfa og omega for virksomhedens sundhed og fremtid. Der vil sikkert også ske en del konsolidering med en sådan ny model.

"Når man lægger låget på gryden med fast hånd stiger presset på siderne".

Så strukturel adskillelse vil løse konkurrenceproblemet og øge incitamentet til større dækning.

Men du har helt ret i, at det næppe er nok.

Der skal også være et større engagement fra kommuner på linje med deres involvering i andre vigtige infrastrukturer. Bedre koordinering med andre anlægsarbejder, byggemodning mv. skal involveres. Kommunernes direkte involvering i kortlægningen er et nødvendigt startskud til denne involvering.

Men der skal formentlig også indgå mere direkte økonomisk involvering i klart definerede tilfælde, hvor det er særligt dyrt. F. eks. hvis anlægsomkostningerne overstiger et vist niveau over gennemsnittet. Det skal ske under forudsætning af, at der derved skabes fuld dækning i lokalområdet.

Efter min mening skal det ikke være ren støtte, men medejerskab baseret på 50/50 mellem kommune og stat. Det motiverer også kommunerne. Selvfølgelig skal der være et maks på f. eks. 5000 pr. passed potentiel bruger.

Man kan sikkert finde andre motiverende elementer. Jeg er sikker på, at kommunernes større inddragelse vil danne klangbund for yderligere ideer.

Det vigtige er, at man gennemtænker en samlet buket, der virker i samme retning - nemlig bedre og mere uhindret udbredelse af "det nye fastnet", der overvejende er baseret på fiber eller andre teknologier, der kan række 20 år frem.

Man kan flytte meget, når "alle" trækker tovet i samme retning. Man flytter intet, når alle trækker i forskellige retninger.

De strukturelt udskilte virksomheder skal naturligvis fortsat reguleres. Det følger sådan set allerede af den gældende teleregulering. Til gengæld vil hverken TDC eller andre være reguleret for de tjenester, der udnytter den udsondrede infrastruktur.

Hvad så med mobil?

Det er fortsat vigtigt. Men det opfylder ikke forudsætningen om at være en løsning, der alene kan opfylde kundebehov 20 år frem.

Det vil give en del ballade anført af JS med flere. Men sådan er det, selv om der investeret 60 mia. i danske mobilnet siden 1991. Dem får de alligevel aldrig hentet hjem. Heller ikke ved at bekæmpe fiber.

Men mobil vil fortsat være vigtig for os, og det giver også et nyttigt konkurrencetryk til fastnet.

Det var en stor mundfuld. Men vi kommer ingen vegne uden at erkende nogle sandheder.

  • 2
  • 0
Ole Knudsen

Fullrate tilbyder 35 mbit via ADSL (?) for 279 kr/måned.

Desværre kan jeg på min adresse i hovedtadsområdet højst få 8 mbit. YouSee tilbyder tilsyneladende 30 mbit for 269 kr/måned, men før YouSee vil levere noget som helst, skal jeg købe en af deres TV-pakker til minimum 209,- kr/måned. 30 mbit koster m.a.o. tæt ved 500 kr/måned.

En merpris på mere end 75% ...

Ja, jeg kan få 100 mbit på min adresse og der kører faktisk okay. Yousee bruger sikkert den ekstra indtægt til at holde andre ude af markedet andre steder.

  • 3
  • 0
Johnny Olesen

Det er naturligvis et politisk spørgsmål hvilken model der vælges, men det er ret indlysende, at man er nødt til at ty til sådanne incitamentsmodeller (arten uafhængig), hvis man ønsker dækning i områder hvor de konkurrencemæssige vilkår ikke er til stede.

Men er vi ikke enige om, at langt de fleste steder, hvor der ikke er incitament for at udbygge på xDSL eller fiber, allerede er fornuftig mobildækning - og meget snart 4G LTE dækning fra 1, 2 eller 3 mobilselskaber?

Hvorfor skal staten så hjælpe fiberselskaber med at udrulle endnu et netværk i de områder?

At staten i mange tilfælde har ganske betydelige incitamenter til at udbygge den digitale infrastruktur er en anden sag. Jeg har gennem tiden læst redegørelser som omsætter sparede lægetimer, transport og sygesenge på hospitalerne til investring i bredbånd for at kunne flytte disse ekstremt dyre ydelser tættere på patienternes eget hjem.

Der er ingen, der bestrider potentialet i telemedicin, men hvis det koster staten milliarder af kroner at udrulle fiber kontra benytte den eksisterende teleinfrastruktur såsom 4G LTE, så er det vel spild af penge?

Når mobilselskaberne opgraderer alle deres mobilmaster i løbet af 2014, hvorfor så ikke benytte den infrastruktur i stedet for? Det koster jo ikke staten en krone.

  • 0
  • 3
John Strand

Ja, jeg kan få 100 mbit på min adresse og der kører faktisk okay

Er det ikke dejligt at du som langt de fleste danskere bor et sted hvor du kan få 100 mb - det er rigtigt at prisen kan være høj omvendt hvis TDC dumpede priserne så ville de få konkurrencemyndighederne på nakken og så ville elselskaberne blive sure over at deres investeringshorisont blev meget længere.

Det er 65% af danskerne der kan få højhastighedsbredbånd men kun 1 % der køber det.

  • 1
  • 8
Ole Knudsen

vi fik for 5-8 år siden at vide at vi stod allerbagerst i elselskabernes udbygning, netop fordi området i forvejen havde coax, som TDC/Yousee havde købt billigt af antenneforeningen i starten af 90'erne. Dong-fiber gav simpelthen op på forhånd, så konkurrence har der aldrig været tale om.

Jeg kan ikke se hvordan reelle bredbåndspriser uden ulovlig tilgift kan påvirke elselskabernes investeringshorisont.

  • 3
  • 0
Christian Nobel

Det er faktisk ved at ændre sig efter Waoo er gået ind på markedet for kabel-TV.

Og hvad hjælper det f.eks. i TDC's fiberørken (som jo faktisk er det artiklen drejer sig om!)?

Så når John bliver ved med sit primitive og uvidende ævl om at folk ikke køber hvad de kan få tilbudt, så sovser han rundt i æbler, pærer og bananer uden at fatte en meter.

For det drejer sig ikke kun om teoretisk tophastighed, men stabilitet, kvalitet og muligheden for ikke at skulle tilkøbe noget man ikke har brug for / ikke vil have - men det er nok for svært at forstå, for det fordrer man ikke er så doven at man kun forholder sig til statistikker, men sætter sig ind i hvordan den virkelige verden ser ud.

  • 5
  • 0
Thomas Hansen

Problemet ligger i at måske over 80 % af dem som bruger internettet idag, faktisk ikke rigtigt ved hvad de bruger.

De ved ikke hvad fiber er. De ved ikke hvad ADSL er. Derfor er der heller ikke en efterspørgsel på fiber. Og da fiber er en "special vare", kan fiber ikke bare sættes ind i en markedslogik.

Jeg kan huske fra modem tiden, at mange troede, at det var deres computer som den var gal med og ikke deres forbindelse, når det gik langsomt.

  • 0
  • 0
John Strand

Så når John bliver ved med sit primitive og uvidende ævl om at folk ikke køber hvad de kan få tilbudt, så sovser han rundt i æbler, pærer og bananer uden at fatte en meter.

Kan du så fortælle mig hvorfor tre ud af fire der får tilbudt fiber siger pænt nej tak.

Hvis staten anlægger en infrastruktur med så dårligt et optag så vil det udvikle sig økonomisk som fiberselskaberne har udviklet sig.

På den anden side offentlige IT og tog skandaler er vel noget vi samler på I Danmark så lad os bare smide nogle flere skatteyder penge efter den slags projekter således at medierne har noget at skrive om.

Hvad er det lige der skulle få mig til at tro på at det offentlige er bedre til at drive teleselskaber en private aktører - kan se at vi I Danmark har fået bedre og billigere telefoni efter at man har liberaliseret markedet....

Selv den store diktator Kim Jung Un har set lyset :-)

  • 1
  • 11
Christian Nobel

Kan du så fortælle mig hvorfor tre ud af fire der får tilbudt fiber siger pænt nej tak.

Du har vist ikke ret meget erfaring med hvordan handel foregår.

Hvis de fire ud af fire i første omgang har noget andet, ja så kan det godt være at kun en ud af fire i første omgang slår til (i mange andre brancher vil man være jublende glade for at få så stor tilslutning i første hug) - de resterende tre kan måske ikke lige se fidusen, de mener ikke de har behovet, eller er slet og ret for dovne til at gøre noget, etc, etc.

Tilsvarende skifter folk jo ikke bare lige deres bil ud, selv om der så kommer en nyere, smartere og bedre på gaden - men over tid, som deres gamle bil bliver mere og mere slidt og ustabil, så skifter de.

På tilsvarende måde er det da hamrende naivt at tro at bare fordi der kommer fiber forbi, så springer alle til med det samme, men over tid (som Jens også har prøvet at forklare dig til hudløshed), ja så skifter folk til fiber, når de bliver trætte at at tingene fungerer dårligt - så lad os lige se hvordan det ser ud om 5-10 år når kobbernettet er slidt helt ned og coaxen korroderet.

Og som Niels Duedahl har sagt, så forventer de heller ikke at alle hopper på fra dag et, da det er en langtidsorienteret investering de har foretaget i fiber.

  • 5
  • 0
Marc Munk

@ John

Hvor mange fravælger mobilt bredbånd? Du mener jo ikke at 25% tilmelding er godt nok i første omgang. Men så lad os få nogle flere tal på bordet. Hvordan ser det ud når youse graver kabler ned eller når det påståede super lte bliver tilbudt i et givent område. hvor mange har så interesse i at bruge det?

  • 4
  • 0
Ole Knudsen

@Johnny: "Ole, Kan du få xDSL eller 4G LTE?"

Nej. Mit behov er: 200-400 GB data/måned, 30 mbit/sec, <20 ms ping.

Jeg kan få:
- max. 8 mbit via ADSL (for langsom)
- max. 20 mbit via mobilbredbånd (for lidt og koster 4 kr/GB)
- 30/6 mbit via coax til 478 kr/måned incl uundgåelig TV pakke

Jeg kan ikke få:
- 30/30 mbit via fiber til 179 kr/måned (Waoo).

Yousee's de-facto monopol bredbånd koster tredobbelt i.f.t. Waoo.

Der er +300 kr hver måned til etablering af fiber uden TV. På 3 år er der over 10.000 kr til investering og forrentning af etablering. Jeg kan bare ikke få lov at investere de 10.000 kr til etablering af fiber. De første tre år vil fiber koste det samme som Yousee's coax og derefter er det 300 kr besparelse hver eneste måned på et langt bedre internet. Og mit hus ville blive mere værd.

Skulle jeg vælge Waoo's tilbud om fiber+stor-tv-pakke, så er det også stadig 300 kr billigere end Yousee's "tilbud". Konkurrencen er ikke-eksisterende.

Lige nu føles det som om mine +300 kr/måned bruges af Yousee til at holde fiber og andre konkurrenter ude af deres territorium.

  • 7
  • 0
John Strand

Hvor mange fravælger mobilt bredbånd? Du mener jo ikke at 25% tilmelding er godt nok i første omgang. Men så lad os få nogle flere tal på bordet. Hvordan ser det ud når youse graver kabler ned eller når det påståede super lte bliver tilbudt i et givent område. hvor mange har så interesse i at bruge det?

Nu er det sådan at 4G/LTE dækker over 75% af befolkningen. Det er sådan at ca. 7% af danskerne bruger mobiltbredbånd som deres bredbåndsforbindelse.

Når det er sagt så er det sådan at en stigende andel af de telefoner der bliver solgt i Danmark er 4G/LTE og da selskaberne generelt ikke skelner mellem om man får 4G/LTE eller ej betyder det at et stigende antal danskere bruger 4G/LTE - i dag er der nok flere danskere der bruger 4G/LTE på deres mobiltelefon end danskere der har fiber - inden for de næste 12 måneder er der nok flere danskere der bruger 4G/LTE end danskere der kan få fiber og det på trods af det tal er omkring 800.000 husstande.

Når det er sagt så kan du overveje om hvad der driver internettet frem i fremtiden og de tjenester vi bliver tilbudt - er det tjenester der er designet til fiber eller til mobile enheder.

Der er vel en årsag til at virksomheder som Google, `Yahoo, Facebook etc. har en mobile first strategi og der er vel en årsag til at de og mange andre virksomheder oplever deres vækst i den mobile verden.

  • 0
  • 8
John Strand

Sjovt nok, så har Niels Duedahl en lidt anden mening - men klart du ved bedre end alle andre.

Det regnestykke må du god vise mig. Til dato er hans investering 3,45 milliarder kroner og det betyder at han har en CAPEX på 86.000 pr. aktiv kunde.

Med det som hans kunde betaler for bredbånd http://www.se.dk/privat/bredbaand fratrukket produktions / driftsomkostninger så er der ikke mange penge tilbage til at forrente en investering i hver kunde på 86.000 kroner.

Med en 5% forrentning af de 86.000 så skal han have 358 kroner excl. 25% moms hjem om måneden pr. kunde før at han kan begynde at afdrage på de 86.000 kroner og før han kan betale sine driftsomkostninger.

Lige nu der løber renter på den investering hver dag, det er ikke helt rigtigt for Duedahl har foretaget en stor nedskrivning på den og hvis han mente at han kunne betale investeringen hjem som du påstår så var det vel ikke nødvendigt at foretage de nedskrivninger som han har foretaget

Glæder mig til at høre hvordan du vil få det regnestykke til at hænge sammen :-)

  • 1
  • 4
Vijay Prasad

Nu er det sådan at 4G/LTE dækker over 75% af befolkningen. Det er sådan at ca. 7% af danskerne bruger mobiltbredbånd som deres bredbåndsforbindelse.

Det er klart at fiber-dækning er dyrere at få op på 75%, men 7% er altså mindre end 25% :-)

I øvrigt vil jeg mene at man ikke bør sammenligne fiber og 4G/LTE produkter. Med f.eks. Gigabit's tilbud er det 1Gbps man får på CPE mod 1Gbps teoretisk med LTE-Advanced (dvs. delt mellem LTE kunder i området). Latency er også en faktor anderledes, hvilket begrænser en del applikationer.

Egne erfaringer med LTE stemmer godt overens med [1]; hastighed i byerne er x4-5 ifht. 3G, men mange "not-spots".

Mvh,

[1] http://opensignal.com/reports/state-of-lte/

  • 4
  • 0
Johnny Olesen

@Johnny

Hvad er din interesse i at få udbredt mobilr bredbånd?

Jeg har ingen direkte økonomisk interesse i at få udbredt mobilt bredbånd, men jeg er fortaler for at man ser realistisk på de muligheder der ligger i teknologien.

Man kan vidst godt påstå, at jeg er varm fortaler for mobilt bredbånd, da jeg mener, at mange undervurderer teknologiens muligheder, og at alt for mange ser sig blinde på en fiberteknologi, som de ikke kan få. Altså lidt ligesom små børn i slikafdelingen i Bilka.

  • 0
  • 3
Johnny Olesen

Det er klart at fiber-dækning er dyrere at få op på 75%, men 7% er altså mindre end 25% :-)

7% er alligevel mange set i forhold til, at der reelt set kun har været attraktive 4G LTE abonnementer på markedet i et lille årstid. Hvis vi går 12 måneder tilbage var Oisters 100 GB abonnemnet til 299 kroner det mest attraktive på markedet, og siden da har både 3 og Telia lanceret langt større pakker til konkurrencedygtige priser.

At 7% bruger deres mobilt bredbånd som primære forbindelse er ganske meget.

Og så lad venligst være med at bruge data fra Opensignalmaps. I bedste fald så er informationerne upræcise. Man kan få et fingerpeg om virkeligheden med opensignalmaps, så man kan ikke se hvilken telefon, der er testet med, hvordan testen er foretaget (indendørs, udendørs, i bil) osv. osv. osv.

  • 0
  • 5
Johnny Olesen

eg kan bare ikke få lov at investere de 10.000 kr til etablering af fiber. De første tre år vil fiber koste det samme som Yousee's coax og derefter er det 300 kr besparelse hver eneste måned på et langt bedre internet. Og mit hus ville blive mere værd.

Ole Knudsen, jeg tror den eneste løsning i dit tilfælde er, at du går rund blandt naboerne og ringer på døren. Så kan dig og dine naboer kontakte en fibervirksomhed, og så lave jeres eget lille fibernetværk. Det koster nogle penge upfront, men hvis du finder 15-20 naboer, så er det ikke urealistisk, at I kan lave jeres eget lille fibernetværk.

Så kan du få alle dine specifikke ønsker opfyldt.

  • 0
  • 2
Christian Nobel

Glæder mig til at høre hvordan du vil få det regnestykke til at hænge sammen :-)

Jeg siger at jeg har mere tiltro til at Niels Duedahl er stand til at se lidt længere end til egen næsetip, end du er - og så er det tindrende ligegyldigt at du prøver at stille et "regnestykke" op på din egen præmis, det har ingen værdi.

Og det viser jo fantastisk godt at du ingen ting fatter, for du låser de 86.000 ud fra din egen holdning om der ikke kommer flere kunder i fremtiden, men hvordan ser dit eget "regnestykke" ud når der er løbet af nogle år ikke er 25% der har tilsluttet sig, men et sted mellem 50 og 90% - ja så falder dine "regnestykker" jo helt til jorden.

  • 3
  • 0
Johnny Olesen

Hvor har du det tal fra?

Hr. Strand kan selv svare på spørgsmålet, men tallet er nok ikke helt ved siden af.

I telestatistikken 1. h 2013 an man læse, at 3 har 334.097 dedikerede dataabonnementer til mobilt bredbånd ud af sammenlagt kundebase hos alle danske teleselskaber på 1.038.389

Kilde: http://erhvervsstyrelsen.dk/telestatistik-2013-1/0/7

3 har tidligere oplyst at mere end 30 procent af deres kunder benytter mobilt bredbånd som primære internetforbindelse. Jeg kan se, at de har fjernet teksten fra deres hjemmeside, men det er i hvert fald hvad de tidligere har reklameret med.

Dertil kan man så lægge kunder hos andre selskaber.

Men jeg synes, at jeg har deja-vu - har vi ikke allerede diskutere det et par gange før?

  • 1
  • 3
Christian Nobel

I telestatistikken 1. h 2013 an man læse, at 3 har 334.097 dedikerede dataabonnementer til mobilt bredbånd ud af sammenlagt kundebase hos alle danske teleselskaber på 1.038.389

Kilde: http://erhvervsstyrelsen.dk/telestatistik-2013-1/0/7

Dedikerede dataabonnementer siger intet om hvorvidt det er en primær forbindelse, eller om det bruges til en tablet - intet!

3 har tidligere oplyst at mere end 30 procent af deres kunder benytter mobilt bredbånd som primære internetforbindelse. Jeg kan se, at de har fjernet teksten fra deres hjemmeside, men det er i hvert fald hvad de tidligere har reklameret med.

Ja og det kan du så påstå fra nu af og til dommedag, men det bliver tallene ikke mere sande af - så før der foreligger en undersøgelse, eksempelvis fra et af de mange foretagender der lever af at ringe op og genere folk med spørgsmål, ja så kan tallet ligeså godt være 0,7%, 70% eller en lyserød elefant.

Tallet har ingen værdi!

Men jeg synes, at jeg har deja-vu - har vi ikke allerede diskutere det et par gange før?

Jo, men det er jer der bliver ved med at trække et tal frem der ikke er belæg for, derfor kommer den op igen!

  • 3
  • 0
Johnny Olesen

Dedikerede dataabonnementer siger intet om hvorvidt det er en primær forbindelse, eller om det bruges til en tablet - intet!

Nej, du har helt ret - statistikken fra Erhvervsstyrelsen siger intet om primære eller sekundære internetforbindelser.

3 sidder dog solidt på mere hver 3. dedikerede mobildata kunde, og når selskabet reklamerer med at over 30% af deres mobilt bredbåndskunder bruger forbindelsen som en primærforbindelse, så tror jeg selvfølgelig på selskabets markedsføring. Påstanden er ikke urealistisk og selskabet har (havde) ingen markedsførings fordel ved at reklamere med den slags fakta.

Men vi har været der før. Jeg kan ikke præsentere uafhængige tal fra Erhvervsstyrelsen, og så længe jeg ikke kan det, så vil Christian Nobel forsat påstå, at teleselskabet 3 lyver og vildleder folk med deres markedsføring. Jeg ville ønske, at Christian havde tager imod mit råd og anmeldt 3 til forbrugerombudsmanden i stedet for, så vi kunne finde hoved og hale i påstanden.

  • 0
  • 4
Christian Nobel

Men vi har været der før. Jeg kan ikke præsentere uafhængige tal fra Erhvervsstyrelsen, og så længe jeg ikke kan det, så vil Christian Nobel forsat påstå, at teleselskabet 3 lyver og vildleder folk med deres markedsføring. Jeg ville ønske, at Christian havde tager imod mit råd og anmeldt 3 til forbrugerombudsmanden i stedet for, så vi kunne finde hoved og hale i påstanden.

Hvor er du ynkelig!

Det er dig der påstår at du har set noget på 3's hjemmeside, som nu ikke kan findes (og så kan man jo gøre sig sine tanker om det).

Så hvorfor i alverden skulle jeg anmelde 3 til forbrugerombudsmanden for at lyve - umiddelbart er det vist mere dig der lyver.

  • 2
  • 0
Johnny Olesen

Hvor er du ynkelig!

Det er dig der påstår at du har set noget på 3's hjemmeside, som nu ikke kan findes (og så kan man jo gøre sig sine tanker om det).

Så hvorfor i alverden skulle jeg anmelde 3 til forbrugerombudsmanden for at lyve - umiddelbart er det vist mere dig der lyver.

Nu er det 2. eller 3. gang vi diskuter sagen Christian. Og hver gang har argumentationen været det samme. Jeg fortæller, hvad 3 reklamer med, og du siger, at det er løgn og latin.

Jeg kan ikke bevise, at 3 reklamerer sandfærdigt, og du kan ikke bevise, at 3 lyver i deres markedsføring. Faktum er dog, at hvis 3s markedsføring virkelig var korrekt, så havde 3 mere end 100.000 bredbåndskunder, der bruger mobilt bredbånd som deres primære forbindelse.

Men jeg kan dog konstatere, at 3 ikke længere reklamerer med påstanden på deres hjemmeside.

Jeg er godt klar over, at du ikke er tilfreds med ikke at kunne mane påstanden i jorden, men derfor er der ingen grund til at kalde andre ynkelige.

  • 0
  • 2
Adam Tulinius

Kære Version2,

Kan vi ikke få trådede diskussioner?

Denne diskussion er et glimrende eksempel på nødvendigheden i det; det ville være skønt hvis man bare kunne folde de totalt irrelevante diskussioner sammen, og slippe for spilde tid på at finde relevante indlæg, mellem en skidestak af ufaglig pladder og mudderkastning -- og måske ville den relevante debat endda stadigvæk leve, i stedet for at forsvinde i støjen..

  • 4
  • 0
John Strand

Jeg siger at jeg har mere tiltro til at Niels Duedahl er stand til at se lidt længere end til egen næsetip, end du er - og så er det tindrende ligegyldigt at du prøver at stille et "regnestykke" op på din egen præmis, det har ingen værdi.

Og det viser jo fantastisk godt at du ingen ting fatter, for du låser de 86.000 ud fra din egen holdning om der ikke kommer flere kunder i fremtiden, men hvordan ser dit eget "regnestykke" ud når der er løbet af nogle år ikke er 25% der har tilsluttet sig, men et sted mellem 50 og 90% - ja så falder dine "regnestykker" jo helt til jorden

Kære Christian

Nu har jeg fortalt hvordan Duedahls nøgle tal ser ud - lad os antage at han har ret kan du så fortælle mig hvor meget en kunde skal betale om måneden for at forrente og tilbagebetale en investering på 86.000 kroner.

Det regnestykke jeg stiler op er baseret på SE´s investering hen over tid, i det regnestykke har jeg ikke taget driftsomkostningerne med kun den rene CAPEX.

Hvis du r så dygtig som du påstår så burde det ikke tage dig lang tid at fortælle de øvrige i debatten hvor meget en kunde skal betale om måneden for at forrente og afdrage 86.000 kroner før drift - så kan de øvrige debattører efterfølgende overveje om de tror at folk vil betale det beløb du når frem til med tillæg af driftsomkostninger og en evt. profit til SE.

Vi mig tallene - de kan da ikke være så svært hvis man er så klog som du er - du er meget velkommen til at lave regnestykket på en måde hvor vi antager at det er gratis at producere de produkter kunderne får og hvor vi antager at SE ikke skal tjene penge på deres 3,4 milliard store investering men kun forrente og afdrage den.

Hilsen

John Strand

  • 1
  • 9
Martin Wolsing

Skal man endelig lave regnestykket, så skal man bruge de rigtige tal.

SE regner med, at deres fiberudrulning har kostet 4,5 mia kr., når den er færdig i 2016. SE regner med runde 75.000 fiberkunder inden jul (i år).

Regnestykket giver stadig ingen mening, når ikke man kender antallet af kunder om 3 år, men det ser væsentligt mere positivt ud, end der lægges op til her i tråden.

SE nævner selv at fiberinvesteringen er en bedre investering end i el-infrastruktur.

  • 4
  • 0
Jan Lunddal Larsen
  • 1
  • 0
Johnny Olesen

Der er ellers en del tråde om kapacitetsproblemer her: http://forum.yousee.dk/forumdisplay.php?24-Hastighed

Og uanset om man kan klage eller ej, hvilken hastighed oplyses til bredbåndskortlægningen?

Som sagt har YouSee kapacitetsudfordringer i Nordsjælland.

Hvis man skimmer trådene igennem, så finder man Værløse, Hillerød, Frederiksværk, Lyngby, Måløv, Frederiksberg og Amager.

Så vidt som jeg kan se, at taler YouSee supporten om en løbende udvidelse af kapaciteten mellem uge 46 (2013) og ind i Januar engang.

Men dette er jo en oplagt sagt for Forbrugerombudsmanden, hvis man føler sig taget ved næsen af YouSee. Klag, hvis der er noget at klage over!

Til bredbåndskortlægningen oplyses den teoretiske hastighed såvidt som jeg ved.

  • 0
  • 3
John Strand

Du fatter ingen ting - for når du bliver ved med at holde fast på dine 86.000, så er det ud fra at SE aldrig får en eneste kunde mere i fremtiden - og det er jo rent ævl!

Og så længe du ikke kan forstå noget så banalt, så er enhver diskussion jo ørkesløs

Kære Christian

De 86.000 kroner er baseret på de 40.000 kunder de har nu - men lad os antage at de dobler kundemassen og lad os antage at den stigende konkurrence ikke påvirker priserne negativt og lad os antage at det ikke koster noget at koble de næste 40.000 på nettet og lad os antage at SE ikke har nogle drift, salg og marketing omkostninger - under den forudsætning kan du så fortælle hvor meget en SE kunde skal betale om måneden for at forrente den fiber.

Dit manglende svar kan kun skyldes to ting, enten kan du ikke regne alternativt så ved du at tallet er meget højt - en 5% forretning af 43.000 kroner betyder at kunden skal betale (inkl moms)223 kroner om måneden for sin bredbåndsforbindelse inden man afdrager fiberen og inde alle de andre omkostninger er afholdt.

Jeg har endda været flink for i regnestykket har jeg ikke medtaget det akkumulerede underskud, forrentningen og afdragene på det.

Hvis Duedahl var taxa chaufør så køre han i en Taxa der var mere end dobbelt så dyr at køre i pr. km som han fik pr. km.

Hilsen

John Strand

PS: Jeg glemte at sige at SE nok er den spiller der klare sig bedst.

  • 1
  • 5
Johnny Olesen

En mobil enhed kan godt være på fiber.

Fast internetadgang er sandsynligvis primær netadgang for langt størstedelen af mobile enheder.

Når de store internationale analysefirmaer måler på det, så er omkring 70% af datatrafikken på smartphones overført via Wi-Fi.
Det tal falder dog stille og roligt efterhånden som dækningen udvides og flere LTE smartphones kommer på markedet. Men derfor - globalt set - er tallet stadigvæk over 60% indenfor den nærmeste fremtid.

Om mobile enheder (underforstået smartphones) benytter Wi-Fi som primære forbindelse er dog svært at sige med rimelig sikkerhed. Når man er på farten, så er forbruget ganske enkelt anderledes, end når man er derhjemme.

  • 1
  • 1
Martin Bøgelund

De 86.000 kroner er baseret på de 40.000 kunder de har nu - men lad os antage at de dobler kundemassen og lad os antage at den stigende konkurrence ikke påvirker priserne negativt og lad os antage at det ikke koster noget at koble de næste 40.000 på nettet og lad os antage at SE ikke har nogle drift, salg og marketing omkostninger - under den forudsætning kan du så fortælle hvor meget en SE kunde skal betale om måneden for at forrente den fiber.

Er det ikke fiberkunder hos SE du taler om?

SE's seneste regnskab har nogle andre tal end de 40.000 du kommer med:
"15.000 flere internet-kunder
En stor del af væksten i såvel Stofa som i SE’s fiberbaserede teleforretning skyldes en massiv tilgang af internet-kunder. I første halvår lykkedes det samlet set Stofa og SE Telecom at øge andelen af internet-kunder med 15.000, og dermed nærmer Stofa sig med hastige skridt 200.000 internet-kunder, mens SE forventer at kunne byde fiberkunde nr. 75.000 velkommen ved juletid:
"

  • 3
  • 0
Martin Bøgelund

Jeg har endda været flink for i regnestykket har jeg ikke medtaget det akkumulerede underskud, forrentningen og afdragene på det.

Til gengæld kan jeg ikke se at du tænker afskrivningerne af investeringen med - så vidt jeg ved kan afskrivningerne modregnes i overskuddet, og dermed skattebetalingen. Det samme må man kunne gøre med de ekstraordinære nedskrivninger der måtte være.

Jeg synes man skal tage afskrivningerne på fiberinvesteringen med i det samlede regnestykke, hvis man vil frem til en korrekt vurdering af om det er en god forretning for SE.

  • 2
  • 0
Ole Knudsen

@Johnny: "Så kan dig og dine naboer kontakte en fibervirksomhed, og så lave jeres eget lille fibernetværk"

Det prøvede vi faktisk for 8-10 år siden. Erfaringen bekræfter på grotesk måde Johns ilde hørte udsagn om at "danskerne siger nej tak til hurtigt internet" ...

Ud af grundejerforeningens 520 medlemmer, ville kun ganske få <10%? være med, da det kom til stykket.

Argumenterne imod fiber var:

1) "jeg får betalt bredbånd og/eller telefon via min arbejdsplads"
2) "jeg har specielt telefonudstyr/alarm, så IP-telefoni er ikke en mulighed"
3) "jeg bruger ikke internet" (det er et guldbryllupskvarter)
4) "jeg er tilfreds med det jeg har og ser ingen grund til at skifte"

SKAT accepterer kun skattefri arbedjsgiver-ordninger, når det er bredbånd uden TV. Enten nøjes man med ADSL, eller også betaler man selv fuldt ud for Yousee's bredbånd, fordi den indeholder deres uundgåelige TV pakke.

Fullrate's ADSL blev endda markedsført på min arbejdsplads med "du kan selv vælge at købe TV-pakke via bredbånd"... hyklerisk. Yousee er åbenbart ikke interesseret i at tilbyde rent bredbånd til denne pengestærke kundegruppe. Hvorfor skulle Yousee dog også kannibalisere sig selv, når vi alligevel lægger mindst 300 kr for meget hver måned?

Mange ville gerne have bedre internet, men markedets betingelser forhindrer det.

  • 2
  • 1
John Strand

SE's seneste regnskab har nogle andre tal end de 40.000 du kommer med:
"15.000 flere internet-kunder
En stor del af væksten i såvel Stofa som i SE’s fiberbaserede teleforretning skyldes en massiv tilgang af internet-kunder. I første halvår lykkedes det samlet set Stofa og SE Telecom at øge andelen af internet-kunder med 15.000, og dermed nærmer Stofa sig med hastige skridt 200.000 internet-kunder, mens SE forventer at kunne byde fiberkunde nr. 75.000 velkommen ved juletid:"

De tal jeg henviser til at er 2012 tal, siden da har de investeret og naturligvis fået flere kunder men det ændre ikke ved tallene og størrelsen af investeringen.

Hvis du vil tage Stofa med så skal du lige huske at den butik har de betalt 1,9 milliard kroner for og de første penge SE tjener på Stofa skal forrente den investering og først derefter kan Stofa begynde at hjælp med at forrente den 3,4 milliarder kroner store investering som SE har lavet i fiber.

Hvis du har været på Casino og er i gang med at spille for 3,4 milliarder kroner og du har svært ved at vinde så er der ingen garanti for at du vinder hvis du smider yderligere 1,9 milliarder kroner på bordet... :-)

  • 0
  • 6
John Strand

Jeg synes man skal tage afskrivningerne på fiberinvesteringen med i det samlede regnestykke, hvis man vil frem til en korrekt vurdering af om det er en god forretning for SE.

Hvis jeg skulle tage det tal med så skulle jeg addere afskrivningen af de 3,4 milliarder kroner oven i regnestykket - i mit regnestykke har jeg kun taget renter med, undladt drift og afskrivninger...

Det svare til at man så på købet af en bil ved kun at se på forrentningen af købet og så undlod værdiforringelsen og driften af bilen...

  • 0
  • 6
Martin Bøgelund

De tal jeg henviser til at er 2012 tal,

Nej.

Du henviser til de kunder de har nu.

Helt ordret siger du:

De 86.000 kroner er baseret på de 40.000 kunder de har nu

Så vidt jeg kan se har du taget udgangspunkt i et forkert antal kunder. Og så kan du jo konkludere hvad som helst.

Hvis du vil tage Stofa med så skal du lige huske at den butik har de betalt 1,9 milliard kroner for og de første penge SE tjener på Stofa skal forrente den investering og først derefter kan Stofa begynde at hjælp med at forrente den 3,4 milliarder kroner store investering som SE har lavet i fiber.

Du misforstår - Stofa har jeg intet ønske om at tage med ind, men overordnet set må SE jo have udregnet en positiv business case ved købet af Stofa.

Hvis du vil diskutere Stofa-købet kan vi godt gøre det, men så må du komme med et gennemarbejdet oplæg - blot at nævne købsprisen, uden at nævne hvor meget Stofa bidrager til bundlinjen iøvrigt er jo ikke måden at diskutere forretning på. Stofa er jo ikke "rå fiber i jorden", men en kørende forretning med kunder.

  • 7
  • 0
John Strand

Så vidt jeg kan se har du taget udgangspunkt i et forkert antal kunder. Og så kan du jo konkludere hvad som helst.

Kan du ikke lave et regnestykke der viser hvor mange kunder SE skal have og hvor meget de skal betale for at forrente de 3,4 milliarder SE har investeret og for at betale for driften af den butik.

Lad os sætte renten til 5% og lad os afskrive investeringen over 30 år og lad os se bort fra det akkumulerede underskud fra da de startede til at de begynder at tjene penge.... :-)

  • 0
  • 7
Martin Bøgelund

Hvis jeg skulle tage det tal med så skulle jeg addere afskrivningen af de 3,4 milliarder kroner oven i regnestykket - i mit regnestykke har jeg kun taget renter med, undladt drift og afskrivninger...

Ja - det var det jeg mente var et mangelfuldt billede.

Hele business casen kan jo sagtens blive lønsom pga netop de skattemæssige afskrivninger.

Du fremstiller dem udelukkende som en omkostning, som du er så "flink" ikke at medtage i din kritik, men omkostningen passer jo fint - rent skattemæssigt - med det overskud der er i resten af forretningen.

Pga afskrivninger bliver investeringen på 3,4 mia modregnet i skatten, så reelt set er det et mindre beløb som du skal fordele ud over fiberkunderne.

Altså et mindre beløb fordelt ud over flere (end de 40.000) kunder.
Dit oprindelige regnestykke holder altså ikke, ser det ud til.

Det kan sagtens være jeg tager fejl mht afskrivninger og skat - men så vil jeg gerne have forklaret hvordan dette regnestykke så skal se ud. Med min viden kan investeringen i fiber afskrives skattemæssigt, og dermed føre til en besparelse i skattebetalingen.

  • 6
  • 0
Martin Bøgelund

Kan du ikke lave et regnestykke der viser hvor mange kunder SE skal have og hvor meget de skal betale for at forrente de 3,4 milliarder SE har investeret og for at betale for driften af den butik.

Jo.

Over hvor mange år? Afskrivningen over 30 år virker som lidt lang tid - du skal jo huske de ekstraordinære nedskrivninger - de kan vist bruges på samme måde som afskrivninger, rent skattemæssigt.

  • 3
  • 0
Mikkel Planck

"Kan du ikke lave et regnestykke der viser hvor mange kunder SE skal have og hvor meget de skal betale for at forrente de 3,4 milliarder SE har investeret og for at betale for driften af den butik."

Er det ikke tele-analytikerens spids-kompetence?

  • 7
  • 0
John Strand

Hvis du vil diskutere Stofa-købet kan vi godt gøre det, men så må du komme med et gennemarbejdet oplæg - blot at nævne købsprisen, uden at nævne hvor meget Stofa bidrager til bundlinjen iøvrigt er jo ikke måden at diskutere forretning på. Stofa er jo ikke "rå fiber i jorden", men en kørende forretning med kunder.

Stofa er en veldrevet forretning og der er en årsag til at dem der solgte Stofa til SE tjente 1 milliard kroner på den virksomhed på rekord tid.

Jeg ser SE´s køb af Stofa som en måde at forsvare den store investering man har lavet i fiber - der er synergier mellem SE og Stofa.

Når det er sagt så er SE det af fiberselskaberne der gør det bedst, se på en spiller som Tre-For og nogle af de andre det er ikke sjovt.

Der har i årevis været behov for at konsolidere fiberbranchen, Waoo var et forsøg derpå men det mislykkedes og nu har SE valgt at de vil påtage sig den rolle - det kræver mange penge og at dem der skal konsolideres ind i SE erkende at de har lidt nogle voldsomme tab.

Fakta er at det er dyrt at lægge fiber, at kunderne ikke vil betale nok til at man kan forrente de investeringer der er lavet - sådan er det.

Jeg har INTET imod fiber men jeg må forholde mig til økonomien i disse net, den konkurrence de får fra andre teknologier og så bliver det ikke bedre af at dem der driver disse selskaber tror at 14 mikrobryggerier kan slå Carlsberg.

Jeg sagde det i 2005 og Dansk Energi var ikke enig med mig: http://web.archive.org/web/20070622063141/http:/www.danskenergi.dk/Nyhed...

  • 0
  • 4
Martin Bøgelund

Lad os sætte renten til 5% og lad os afskrive investeringen over 30 år og lad os se bort fra det akkumulerede underskud fra da de startede til at de begynder at tjene penge.... :-)

Nu siger du "renten" - SE har mig bekendt ikke været ude og låne pengene. Hvis jeg ikke husker helt forkert har du selv kritiseret elselskabernes anvendelse af deres store pengetanke.

Så de kan sagtens leve med en driftsmæssig forrentning på 0% i mange år, så længe de får deres skattemæssige afskrivninger på investeringen.

  • 6
  • 0
Christian Nobel

Fakta er at det er dyrt at lægge fiber, at kunderne ikke vil betale nok til at man kan forrente de investeringer der er lavet - sådan er det.

Du kan jo ikke bare sige "fakta er", som om at det du tror er rigtigt er en naturlov - dels regner du forkert, dels er det bedøvende ligegyldigt om man skal grave rør til fiber eller kobber, omkostningerne er de samme - og kobbernettet holder altså ikke evigt, tværtom er det meget nedslidt mange steder.

Og hvis man alligevel har startet rendegraveren i forbindelse med omlægning af elnettet, så er marginalomkostningen til fiber forsvindende.

Og "sådan er det" er eklatant vrøvl, fordi du fastlåser dit verdenbillede til et enkelt (forkert) tal, puttet ind i et forkert regnestykke, med forkerte parametre og forkerte præmisser.

Kast du dig hellere over din elskede mobilbranche, som om nogen vitterlig har hældt sindssygt mange penge i kloakken, penge der aldrig kommer igen.

  • 5
  • 0
John Strand
  • 0
  • 6
John Strand

Nu siger du "renten" - SE har mig bekendt ikke været ude og låne pengene. Hvis jeg ikke husker helt forkert har du selv kritiseret elselskabernes anvendelse af deres store pengetanke.

Det er korrekt at de låner pengene af sig selv, nu er det sådan at verden er lidt mere kompleks og en virksomhed som SE mig bekendt ikke er gældfri - pengene skal forrentes alternativt så skal man acceptere at de spiser af egenkapitalen

  • 0
  • 5
John Strand
  • 0
  • 6
Johnny Olesen

@Johnny: "Så kan dig og dine naboer kontakte en fibervirksomhed, og så lave jeres eget lille fibernetværk"

Det prøvede vi faktisk for 8-10 år siden. Erfaringen bekræfter på grotesk måde Johns ilde hørte udsagn om at "danskerne siger nej tak til hurtigt internet" ...

Ud af grundejerforeningens 520 medlemmer, ville kun ganske få <10%? være med, da det kom til stykket.

Argumenterne imod fiber var:

1) "jeg får betalt bredbånd og/eller telefon via min arbejdsplads"
2) "jeg har specielt telefonudstyr/alarm, så IP-telefoni er ikke en mulighed"
3) "jeg bruger ikke internet" (det er et guldbryllupskvarter)
4) "jeg er tilfreds med det jeg har og ser ingen grund til at skifte"

SKAT accepterer kun skattefri arbedjsgiver-ordninger, når det er bredbånd uden TV. Enten nøjes man med ADSL, eller også betaler man selv fuldt ud for Yousee's bredbånd, fordi den indeholder deres uundgåelige TV pakke.

Fullrate's ADSL blev endda markedsført på min arbejdsplads med "du kan selv vælge at købe TV-pakke via bredbånd"... hyklerisk. Yousee er åbenbart ikke interesseret i at tilbyde rent bredbånd til denne pengestærke kundegruppe. Hvorfor skulle Yousee dog også kannibalisere sig selv, når vi alligevel lægger mindst 300 kr for meget hver måned?

Mange ville gerne have bedre internet, men markedets betingelser forhindrer det.

Jeg takker for dit svar Ole. Men jeg kan altså ikke se, at det er markedets betingelser som er en hindring. De udfordringer som du beskriver er ikke meget anderledes end fiberselskaberne møder ude i marken. Man kan ikke undgå at folk får betalt internet via deres arbejdsgiver og man kan ikke undgå, at folk er tilfredse med det de har (også selv det er svært at forstå/acceptere for nogle debatører).

Men du kan tage turen en gang til mere i dag, og se om du kan få flere med. Hvis du kan fremskaffe 40-50 husstande, så burde der være fin økonomi i at købe en fiberforbindelse, og så bruge Wi-Fi til at sende signalet trådløst til de enkelte husstande i området ligesom beboerne på Samsø gør.

Nej, så får man ikke garanteret 100/100 Mbit/s til hver enkelt husstand, men det burde ikke været noget problem, at levere stabilt og hurtigt internet til alle ved smart brug af Wi-Fi udstyret.

Det er måske ikke den løsning du ønsker, men det er en reel mulighed, som I bør undersøge nærmere. Der findes flere forskellige virksomheder, som kan hjælpe jer med at lave en sådan løsning, afhængig af hvor i landet i hører hjemme.

  • 0
  • 5
Martin Wolsing

Ang. nedskrivninger:

»Driftsoverskuddet før afskrivninger (ebitda) på fiberforretningen skal give 226 millioner kroner i 2015, hvor elnettet kommer op på 350 millioner. Så selvfølgelig vil elnettet være større, men fiberforretningen vil give et anseligt bidrag,« siger direktør Niels Duedahl.

Ebitda er før nedskrivninger og afskrivninger. Så fibernettet ville stadig være en god forretning, selv hvis fibernettet ikke var blevet nedskrevet.

Ang. tilbagebetalingstid:

»Man kan tilføje, at elnettet er betydeligt dyrere at etablere end fibernettet. Så afkastmæssigt er det en langt bedre forretning at grave fiber ned end at etablere elnet. Vi siger populært, at tilbagebetalingstiden på elinstallationer er 40 år, mens tilbagebetalingstiden for fiberinvesteringer er cirka 20 år. Vi har meget tålmodige penge, for det skal man have, når man bygger infrastruktur. Så økonomisk set er fibernettet en bedre investering end elnet.« siger han.

Begge dele sakset fra: http://ing.dk/artikel/se-direktor-om-fibernet-smertensbarn-blev-til-guld...

  • 7
  • 0
John Strand

Begge dele sakset fra: http://ing.dk/artikel/se-direktor-om-fibernet-smertensbarn-blev-til-guld...

Det er ok at have en drøm nu er det bare sådan at du glemmer at forudsætningen for at det kan lade sig gøre er at man har foretaget nogle meget store ekstraordinære afskrivninger på fibernettet.

Det sjove ved den artikel du linker til er at Duedahl siger følgende: Så økonomisk set er fibernettet en bedre investering end elnet. Men hvis vi var en kapitalfond uden forsyningspligt, ville vi i stedet købe vindmøller, som har en tilbagebetalingstid på 10 år,« siger han.

Det ser ud som om at fiber er et tilvalg og at vindmøller er et fravalg - så læs lige denne artikel: http://energiwatch.dk/Energinyt/Energiselskaber/article5661920.ece

Vi må håbe at det går godt for dem omvendt så er SE godt eksponeret i en række risikofulde projekter - det kan gå godt men det kan også gå meget galt.

SE er nok en af de virksomheder der har en stærk leder og en svag bestyrelse uden den store indsigt i det de har ansvare for :-)

  • 0
  • 9
Christian Nobel

Endnu et pust i tågehornet fra din side :-)

Hvor er du dog ....

Hvorfor skal jeg "lave et regnestykke" på din præmis, ud fra et forkert udgangspunkt, når du overhovedet ikke gider/fatter/magter at læse hvad man skriver.

Det er jo helt til grin at du endnu engang hiver debatten ned i sølet, og bliver ved med at køre i samme rille, åbenbart fordi dine mentorer mener det er godt at du bliver ved med at fremføre dit indebrændte had mod fiber.

Og det nytter jo ikke noget, at hver gang man prøver at fortælle dig noget i øst, så bøvser du op i vest.

Så det er vist mere dig der tåger rundt.

  • 5
  • 0
Christian Nobel

Der er meget klare regler på dette område, det burde du vide: http://energitilsynet.dk/el/afgoerelser/tilsynsafgoerelser/2010/fordelin... så på det område er verden lidt mere kompleks end du vil gøre den.

Ja og det er åbenbart meget svært for dig at forstå det resume, der står allerøverst:

"Energitilsynet har tilkendegivet, at det ikke er urimeligt, hvis et netselskab fordeler graveomkostningerne ved samgravning mellem et netselskab og et koncernforbundet selskab efter en ligelig fordelingsmetode. Såfremt et netselskab ikke anvender en ligelig fordelingsmetode, skal netselskabet kunne redegøre for, hvorfor den valgte metode kan betragtes som værende indgået på markedsmæssige vilkår."

Så der er intet til hinder for at lægge tomrør ned samtidig med man graver, hvis man ellers kan redegøre for det!

Men alt dette har Mogens jo prøvet (og man må virkelig tage hatten af for hans tålmodighed) at forklare dig til hudløshed, men du vil ikke forstå, og du vil jo ikke lytte!

  • 7
  • 0
John Strand

Hvorfor skal jeg "lave et regnestykke" på din præmis, ud fra et forkert udgangspunkt, når du overhovedet ikke gider/fatter/magter at læse hvad man skriver.

Jeg spørger dig hvor mange kunder skal de have og hvor meget skal de betale for at forrente 3,4 milliarder kroner - er så flink over for dig at jeg siger at i regnestykket skal du ikke medtage driftsomkostninger, det akkumulerede underskud etc. etc.

Det var dig der skrev at du troede mere på Duedahl end mig og så spurgte jeg om du havde forholdt dig til tallene og om du mener at man kunne få det regnestykke til at hænge sammen.

3,4 milliarder kroner - det er rigtig mange penge - pr. 31/12 var det 86.000 pr kunde .. der betaler temmelig lidt.

  • 0
  • 8
Christian Nobel

Det var dig der skrev at du troede mere på Duedahl end mig og så spurgte jeg om du havde forholdt dig til tallene og om du mener at man kunne få det regnestykke til at hænge sammen.

Hvilken del af sætningen:

Jeg tror mere på Niels Duedahl end dig

forstår du ikke lige?

Jeg sidder ikke inde med alle SE's tal, så jeg ser ingen grund til (dette er en gentagelse, næppe at du forstår det af den grund) at opstille et regnestykke på din præmis, men jeg er ret sikker på at Niels Duedahl er en hel del mere kompetent end dig, og derfor stoler jeg mere på ham end på dig (og kroniske underskud og konkurser er jo ikke just det der pynter mest på troværdigheden!).

  • 6
  • 0
Marc Munk

Nu er det sådan at 4G/LTE dækker over 75% af befolkningen. Det er sådan at ca. 7% af danskerne bruger mobiltbredbånd som deres bredbåndsforbindelse.

Hvis du skulle være i tvivl så er 25% væsentlig mere end 7%

Når det er sagt så er det sådan at en stigende andel af de telefoner der bliver solgt i Danmark er 4G/LTE og da selskaberne generelt ikke skelner mellem om man får 4G/LTE eller ej betyder det at et stigende antal danskere bruger 4G/LTE - i dag er der nok flere danskere der bruger 4G/LTE på deres mobiltelefon end danskere der har fiber - inden for de næste 12 måneder er der nok flere danskere der bruger 4G/LTE end danskere der kan få fiber og det på trods af det tal er omkring 800.000 husstande.

At antallet af mobiltelefoner med support for lte stiger gør da din statistik mindre brugbar. Ikke at jeg forventer at det vil holde hverken dig eller din makker fra at trække på netop den statistik når vennerne skal hjælpes...

  • 4
  • 0
John Strand

Kære Christian

Læner mig tilbage, ser på skærmen og kan konstatere at du endnu en gang ikke vil forholde dig til fakta som du kan finde i SE´s regnskaber.

er at det eneste du kan komme med når man beder dig om at forholde dig til det der sker er personlige angreb mod mig.

Dit personlige had mod mig gør at du ikke er i stand til at forholde dig til de der sker på telemarkedet.

Er det ikke deprimerende at se at tingene ikke går i den retning du gerne vil have dem til at gå.

Kom tilbage i debatten når du vil forholde dig til fakta - hvor begavet du er og hvordan kvaliteten af det arbejde du laver er skal jeg ikke være dommer over men jeg håber at du har andre evner og større evner end dem vi møder her i debatten.

Hilsen

John Strand

  • 0
  • 8
Johnny Olesen

Hvis du skulle være i tvivl så er 25% væsentlig mere end 7%

Din pointe er? Hvis du forsøger at sammenligne udbredelsen af fiber med mobilt bredbånd, så det da helt korrekt, at fiberen er langt mere udbredt en mobilt bredbånd, hvis vi taler primære internetforbindelser. Omvendt så er der flere mobilt bredbånd abonnementer end fiberforbindelser i Danmark. Det er som sådan ikke så vigtigt. Det er vigtige er at se på trenden.

Reelt set har der været mobilt bredbånd abonnement, der kan bruges som erstatning for fastnet, på markedet i et lille års tid, men fiberselskaberne har solgt deres produkter i årevis.

Men det er ikke en kamp om det ene eller det andet. Det er bare sjovt at sammenligne konkurrerende teknologier.

At antallet af mobiltelefoner med support for lte stiger gør da din statistik mindre brugbar. Ikke at jeg forventer at det vil holde hverken dig eller din makker fra at trække på netop den statistik når vennerne skal hjælpes...

Statistik kan bevise lige akkurat det som man vil have det til. Man skal bare sætte det ind i ens egen kontekst.
Men det er da helt korrekt som Hr. Strand skriver, at der snart er flere 4G LTE kunder end husstande der kan få fiber. Det er den naturlige udvikling.

Det spændende er mere, om flere danskere får øjnene op for at deres smartphone faktisk kan erstatte deres xDSL forbindelse i hjemmet? Se det bliver spændende at følge. Jeg er sikker på, at specielt unge mennesker kan tænkes at droppe deres fastnet abonnement, hvis de kan spare lidt penge eller få en større frihed.

  • 0
  • 3
Christian Nobel

Dit personlige had mod mig gør at du ikke er i stand til at forholde dig til de der sker på telemarkedet.

Og endnu engang har du fuldstændig misforstået, for jeg er tindrende ligeglad med din person.

MEN, jeg er ikke ligeglad med at du bliver ved med at fremføre løgne og fordrejninger, og at du manipulerer debatten på det groveste.

Men nu vi taler om had, kunne du så ikke være så venlig at fortælle os hvorfor du hader fiber så dybt og inderligt - for et eller andet sted så kan du jo være bedøvende ligeglad med hvor mange penge SE (måske) taber.

Er det ikke deprimerende at se at tingene ikke går i den retning du gerne vil have dem til at gå.

Tjae, når man ser på de vækstrater som SE har, og når det på et tidspunkt lykkes Baldur at få succes, trods din mentors grove forsøg på at sabotere hans forretning, så vil jeg nok mene at tingene går i den retning jeg gerne vil se.

Kom tilbage i debatten når du vil forholde dig til fakta

Da i lige måde, du kunne jo starte med nogle aktuelle tal!

hvor begavet du er og hvordan kvaliteten af det arbejde du laver er skal jeg ikke være dommer

Det er også ret tvivlsomt om du ville være i stand til det - bla. så fordrer det en teknisk indsigt som du gentagne gange har demonstreret at du ikke har!

over men jeg håber at du har andre evner og større evner end dem vi møder her i debatten.

Er "vi" dig og din tro væbner Johnny?
For hvis man ser på den almindelige holdning til mine indput i debatten kontra dine, så tegner der sig vist et ret tydeligt billede.

Og kan vi så ikke komme væk fra dit sædvanlige kasten mudder, personfnidder og utidig indblanden af irrelevante ting, og komme tilbage til det artiklen drejer sig om, nemlig at TDC saboterer Baldurs muligheder for at kunne sælge sine ydelser.

  • 6
  • 0
Marc Munk

Din pointe er? Hvis du forsøger at sammenligne udbredelsen af fiber med mobilt bredbånd, så det da helt korrekt, at fiberen er langt mere udbredt en mobilt bredbånd, hvis vi taler primære internetforbindelser. Omvendt så er der flere mobilt bredbånd abonnementer end fiberforbindelser i Danmark. Det er som sådan ikke så vigtigt. Det er vigtige er at se på trenden.

Nu kan man pludselig ikke sammenligne tallene? Og udbredelsen er heller ikke vigtig? Er det fordi konteksten ikke lige passer ind i det billede du prøver så hårdt på at fremstille?

Reelt set har der været mobilt bredbånd abonnement, der kan bruges som erstatning for fastnet, på markedet i et lille års tid, men fiberselskaberne har solgt deres produkter i årevis.

Der har været et alternativ til fastnet i en del år efterhånden. Og der er åbenbart 25% der springer på når de får chancen.

Men det er ikke en kamp om det ene eller det andet. Det er bare sjovt at sammenligne konkurrerende teknologier.

Jeg kan ikke rigtig se konkurrencen. Men det er så nok bare mig, der ikke mener at en shared ting som mobilt net er en konkurrent til et fornuftigt hul ud i verden via fiber.

Statistik kan bevise lige akkurat det som man vil have det til. Man skal bare sætte det ind i ens egen kontekst.
Men det er da helt korrekt som Hr. Strand skriver, at der snart er flere 4G LTE kunder end husstande der kan få fiber. Det er den naturlige udvikling.

Hvis der er flere der kan benytte sig af lte må det da alt andet lige være en falit erklæring for folk som dig at der kun er 7 % der har valgt det...

Det spændende er mere, om flere danskere får øjnene op for at deres smartphone faktisk kan erstatte deres xDSL forbindelse i hjemmet? Se det bliver spændende at følge. Jeg er sikker på, at specielt unge mennesker kan tænkes at droppe deres fastnet abonnement, hvis de kan spare lidt penge eller få en større frihed.

De selvsamme unge vil jo så nok blive endnu mere tilpasse når de oplever en fornuftig adgang til internettet via en fiber istedet for det pjatværk de gumpetunge televirksomheder her i landet kan levere. Det være sig lte eller xdsl.

  • 5
  • 0
John Strand

Tjae, når man ser på de vækstrater som SE har, og når det på et tidspunkt lykkes Baldur at få succes, trods din mentors grove forsøg på at sabotere hans forretning, så vil jeg nok mene at tingene går i den retning jeg gerne vil se.

Bare for at sætte din manglende indsigt i et perspektiv så kan jeg fortælle dig at Baldur intet har med SE at gøre, han vil tilbyde bredbånd via TDC´s fiber som er åben, det er SE´s fiber ikke.

Hvad med at sætte dig ind i tingene inden du skriver - personligt så tror jeg at der er større sandsynlighed for at Baldur får succes end SE får det - Baldur skal ikke investere det samme i kunderne som SE skal gøre...

  • 0
  • 8
Michael T. Jensen

Tjae, når man ser på de vækstrater som SE har, og når det på et tidspunkt lykkes Baldur at få succes, trods din mentors grove forsøg på at sabotere hans forretning, så vil jeg nok mene at tingene går i den retning jeg gerne vil se.


Hr. Strand.

Med "mentor" mente Hr. Nobel nok netop TDC...

Bare for at sætte din manglende indsigt i et perspektiv så kan jeg fortælle dig at Baldur intet har med SE at gøre, han vil tilbyde bredbånd via TDC´s fiber som er åben, det er SE´s fiber ikke.

Hvis du læser Baldurs skriv længere oppe i tråden, vil du kunne læse at tdc's fiber burde være åben - ikke at den er åben...

  • 5
  • 0
Johnny Olesen

Nu kan man pludselig ikke sammenligne tallene? Og udbredelsen er heller ikke vigtig? Er det fordi konteksten ikke lige passer ind i det billede du prøver så hårdt på at fremstille?

Nu bliver jeg nysgerrig. Hvad er det for et billede jeg så hård prøver at fremstille?

Der har været et alternativ til fastnet i en del år efterhånden. Og der er åbenbart 25% der springer på når de får chancen.

Vi taler om fiber korrekt? Altså skifter 25% af husstandene til fiber, når et fiberselskab graver fiber forbi hoveddøren.

Er det meget eller lidt?

I min verden så er det meget lidt, når det står skrevet i alle sol, stjerne og måner, at fiberen er overleget i forhold til den teknologi den erstatter.

Det er såmænd ikke fordi jeg har noget imod at elselskaberne bruger milliarder på det, men de kan ikke være tilfredse med det manglende succes.

Jeg kan ikke rigtig se konkurrencen. Men det er så nok bare mig, der ikke mener at en shared ting som mobilt net er en konkurrent til et fornuftigt hul ud i verden via fiber.

Ja, det er bare dig ;-)

Hbis man siger A, så må man også sige B. Hvis man skal følge din logik, så er hverken eller xDSL og coax et alternativ til fiber?

Begge teknologier er også "en shared ting". Jo, det er væsentlige tekniske forskelle mellem de kablede og trådløse teknologier, men denne synlige forskel bliver mindre i nærmeste fremtid - det er den allerede - med LTE Advanced.

For mange almindelige dødelige, så vil de ikke opleve en væsentlige forskel mellem en trådløs og en kablet forbindelse. Og det er et problem for fiberen, når slaget netop skal stå om Hr. og Fru Danmark og ikke Hr. og Fru Nørd.

Når du måske ikke ser potentialet, så kan det skyldes, at du ikke ved, hvad der venter lige om hjørnet med LTE advanced, og hvilke hastigheder/priser det kan medføre? Inden 2020 taler vi ikke længere om Mbit/s kapacitet per mobilmast, men om Gbit/s per sektor pr. mobilmast. Den slags salgsgas importerer måske ikke folk der bare VIL have fiber, men det er noget fiberselksaberne bør tage alvorlige (og frygte).

Hvis der er flere der kan benytte sig af lte må det da alt andet lige være en falit erklæring for folk som dig at der kun er 7 % der har valgt det...

Det var det der med statistik. Der over 1 millioner mobilt bredbånd kunder i Danmark (Dedikerede 3G/4G abonnementer). Det skal man lige huske at se i forhold til, at vi tilbage i 2008 var med på modem, hvis man havde en 7,2 Mbit USB modem. Og reelt set har der kun været attraktive data abonnementer (mere end 100 GB data/måned til under 500 kr.) på markedet i et lille års tid.

Men igen - det er ikke en skønhedskonkurrence mellem 4G LTE og fiber. Sagen er blot at 4G LTE har potentialet til at blive en landsdækkende konkurrent.
Og en konkurrent fiberselskaberne bliver nød til at tage højde for.

De selvsamme unge vil jo så nok blive endnu mere tilpasse når de oplever en fornuftig adgang til internettet via en fiber istedet for det pjatværk de gumpetunge televirksomheder her i landet kan levere. Det være sig lte eller xdsl.

Den holdning skal du have lov til at have. Personligt vil jeg da også gerne have fiber, hvis et selskab vil sælge det til mig til et fornuftigt beløb. Men jeg har ikke muligheden, der hvor jeg bor, og så har jeg valgt den næst bedste løsning. Og den løsning fungerer faktisk hammerede godt, selvom det måske er svært at forstår for folk, der husker 2 år tilbage på det 3G modem de købte for 99 kroner, og tænker på, hvor skuffede de blev over det svingende og til tider ustabile 3G.

Mobilt bredbånd er i dag blevet langt mere stabilt med introduktionen af UMTS900 og 4G LTE. Det er ikke perfekt endnu, men det er et reelt alternativ til langsomme xDSL forbindelser.

  • 1
  • 3
Vijay Prasad

Der har været et alternativ til fastnet i en del år efterhånden. Og der er åbenbart 25% der springer på når de får chancen.

Nu ved jeg ikke om Baldur's Gigabit bruger samme salgsteknik, men, en del af forklaringen til de 25% kan måske findes i kollektivt pres.

Jeg boede tidligere i et landdistrikt hvor der blev rullet fiber ud, og der var en minimum-tilslutning før det blev rullet ud på mikroniveau. Jeg kan godt forestille mig at naboer lokker andre med over for selv at kunne få.

(Ude på landet hvor jeg boede var mange glade for eksisterende trådløse løsning -- leveret af Skyline, må da nok indrømme at jeg grinede over hækken senere)

Mvh,

  • 0
  • 0
Michael T. Jensen

At TDC skulle være min mentor kan jeg kun smile af, Christian er en mand med mange holdninger, meget begrænset indsigt og når man beder ham om at forholde sig til fakta så slår han over i nogle meget grove personangreb.


Jeg kommenterede dit indlæg, fordi du havde misforstået både det Christian og Baldur havde skrevet - ikke for at få dig til at fortsætte i det spor du var i... :-)

  • 6
  • 0
Marc Munk

Nu bliver jeg nysgerrig. Hvad er det for et billede jeg så hård prøver at fremstille?

At trådløst mobil net er fremtiden og at fiber er spild af penge...

Vi taler om fiber korrekt? Altså skifter 25% af husstandene til fiber, når et fiberselskab graver fiber forbi hoveddøren.

Er det meget eller lidt?

I min verden så er det meget lidt, når det står skrevet i alle sol, stjerne og måner, at fiberen er overleget i forhold til den teknologi den erstatter.

Det er såmænd ikke fordi jeg har noget imod at elselskaberne bruger milliarder på det, men de kan ikke være tilfredse med det manglende succes.

Den manglende success er da større end hvad telegumperne kan præstere ifølge de tal John Skov er kommet med. 25 er stadig væsentlig mere end 7.

Ja, det er bare dig ;-)

Aha...

Hbis man siger A, så må man også sige B. Hvis man skal følge din logik, så er hverken eller xDSL og coax et alternativ til fiber?

Coax eller kabel tv om du vil er ikke et reelt alternativ nej. Og det kommer fra en der har brugt det i 4-5 år som primær forbindelse.

Begge teknologier er også "en shared ting". Jo, det er væsentlige tekniske forskelle mellem de kablede og trådløse teknologier, men denne synlige forskel bliver mindre i nærmeste fremtid - det er den allerede - med LTE Advanced.

Aha. Men shared båndbrede vil alt andet lige betyde at jeg får mindre hul ud i verden end hvis det ikke var en shared teknologi korrekt?

For mange almindelige dødelige, så vil de ikke opleve en væsentlige forskel mellem en trådløs og en kablet forbindelse. Og det er et problem for fiberen, når slaget netop skal stå om Hr. og Fru Danmark og ikke Hr. og Fru Nørd.

Hr og fru frikadelle kunne ikke tænkes at have brug for at streame netflix eller deslige i en ordentlig kvalitet i primetime?

Når du måske ikke ser potentialet, så kan det skyldes, at du ikke ved, hvad der venter lige om hjørnet med LTE advanced, og hvilke hastigheder/priser det kan medføre? Inden 2020 taler vi ikke længere om Mbit/s kapacitet per mobilmast, men om Gbit/s per sektor pr. mobilmast. Den slags salgsgas importerer måske ikke folk der bare VIL have fiber, men det er noget fiberselksaberne bør tage alvorlige (og frygte).

Jeg skal ikke kloge i hvad elselskaberne skal frygte eller tage alvorligt. Men som aktionær i TDC har jeg en interresse i at de får fingeren ud og kommer med ind i fremtiden istedet for at blive hængende i fortiden. Det er formentlig en skræmmende tanke for en vis teleanalytiker og hans slæng. Men for mig er mit afkast altså vigtigere.

  • 3
  • 0
Marc Munk

Nu ved jeg ikke om Baldur's Gigabit bruger samme salgsteknik, men, en del af forklaringen til de 25% kan måske findes i kollektivt pres.

Jeg kender intet til Gigabit eller deres måde at drive forretning på, men jeg tvivler på at de har været ude for at skaffe alt for mange kunder pt når tdc gør hvad de kan for at obstruere deres forsøg på at starte en konkurrent. Hvilket jo er ganske morsomt når man tænker på at LTE advanced åbenbart er fremtiden...

Jeg boede tidligere i et landdistrikt hvor der blev rullet fiber ud, og der var en minimum-tilslutning før det blev rullet ud på mikroniveau. Jeg kan godt forestille mig at naboer lokker andre med over for selv at kunne få.

Vi fik fiber på samme tid og måde som vi fik yousees coax kabel ind i huset. De gravede fortovet op og yousee kom med et tilbud på samme vis som fiberleverendøren gjorde. Vi valgt så at få begge dele ind i huset men inden længe er det slut med at bruge coat kablet.

(Ude på landet hvor jeg boede var mange glade for eksisterende trådløse løsning -- leveret af Skyline, må da nok indrømme at jeg grinede over hækken senere)

Mvh,

Jeg har aldrig talt med nogen der faktisk var tilfredse med hvad Skyline kunne levere. Jeg vd godt at der er dem der mener at trådløst netværk er fremtiden. Jeg bruger det selv når jeg er på farten på min mobiltelefon men som primær forbindelse vil jeg til en hver tid foretrække min fiber.

  • 4
  • 0
Johnny Olesen

At trådløst mobil net er fremtiden og at fiber er spild af penge...

Det har jeg aldrig påstået, så det vil jeg ikke have skudt i skoene.

Fiberselskaberne skal være hjertelig velkommen til bruge deres penge til fiber. De skal blot være klar over, at der findes konkurrerende teknologier, som vil presse deres priser ned ad.

Coax eller kabel tv om du vil er ikke et reelt alternativ nej. Og det kommer fra en der har brugt det i 4-5 år som primær forbindelse.

Prøv du at forklare det til alle de danskere, der i dag kan købe fiber, men som "nøjes" med xDSL eller kabel-TV. Det er det der med forskellen på almindelige mennesker og nørderne.

Fiberen er overlegen på alle områder, men alligevel FRAVÆLGER en stor del af danskerne fiber. Det er ikke for at være djævlens advokat, men det faktum kommer man altså ikke uden om.

Aha. Men shared båndbrede vil alt andet lige betyde at jeg får mindre hul ud i verden end hvis det ikke var en shared teknologi korrekt?

Ja, sådan meget forsimplet kan vi godt blive enige om at det fungerer. Sålænge der er kapacitet nok, er det "shared" dog ikke noget problem.

De fleste klager jo ikke over at køre på Herning motorvejen sammen med 10 andre biler, mens de fleste klager over køre sammen med 1000 andre biler på Køgebugt motorvejen. Begge dele er en motorvej - forskellen er kapaciteten til rådighed.

Hr og fru frikadelle kunne ikke tænkes at have brug for at streame netflix eller deslige i en ordentlig kvalitet i primetime?

Og det er heller ikke noget problem, hvis man har kapacitet nok. Og det er her LTE og LTE-advanced kommer ind i billedet. Sammenlignet med tidligere teknologier (3G), så kan selskaberne tilbyde mere kapacitet og langt bedre udnyttelse af kapaciteten.

Det er INTET problem at streame video til flere enheder over 4G LTE.

Jeg skal ikke kloge i hvad elselskaberne skal frygte eller tage alvorligt.

Fair nok, men nogle gange så bliver man klogere af lytte lidt til "modparten" selvom man ikke kan lide at høre budskabet.

Men som aktionær i TDC har jeg en interresse i at de får fingeren ud og kommer med ind i fremtiden istedet for at blive hængende i fortiden. Det er formentlig en skræmmende tanke for en vis teleanalytiker og hans slæng. Men for mig er mit afkast altså vigtigere.

Som aktionær så bør du gøre noget ved sagen i stedet for. Hvis du er utilfreds med ledelsen i TDC og deres strategiske investeringer, så må du sammen med andre aktionærer fortælle dem hvad de skal gøre.

  • 1
  • 2
Christian Nobel

Fiberen er overlegen på alle områder, men alligevel FRAVÆLGER en stor del af danskerne fiber. Det er ikke for at være djævlens advokat, men det faktum kommer man altså ikke uden om.

Det er jo noget eklatant vrøvl.

Folk fravælger ikke hvis de allerede har noget (og det har jeg prøvet at forklare jer tidligere), men de foretager ikke en aktiv handling for at TILVÆLGE, hvilket der kan være mange årsager til (hvilket jeg også tidligere har prøvet at fortælle jer).

Selv om jeg kunne købe en ny bil der kun brugte det halve i brændstof, så er det da ikke sikkert jeg ville gøre det - slet ikke hvis jeg først skulle overbevise resten af nabolaget om at de også skulle skifte bil, og de i øvrigt lige skulle lægge en halv million for bilen, for det er det der kan sammenlignes med Dong problemet, nemlig at de kun ville tilslutte hvis rigtig mange var med, og man skulle lægge 5.000 kr for at blive tilsluttet - og i den situation, ja så lader folk sig nok nøje.

Og selv om man så selv gravede forhaven op, så de bare skulle tilslutte, så kunne de 5.000 kr stadigvæk ikke gøres til genstand for forhandling.

Desværre magtede Dong ikke at se lidt mere langsigtet på det, eksempelvis ved at tilbyde en tilslutningsfinanciering, men mente, på bedste John Strand vis, at noget man gjorde alt for ikke at sælge skulle kunne give overskud fra dag et.

Og nu har TDC så definitivt sørget for at lægge det hele i graven.

  • 2
  • 0
Johnny Olesen

Jeg har aldrig talt med nogen der faktisk var tilfredse med hvad Skyline kunne levere. Jeg vd godt at der er dem der mener at trådløst netværk er fremtiden. Jeg bruger det selv når jeg er på farten på min mobiltelefon men som primær forbindelse vil jeg til en hver tid foretrække min fiber.

Så er det fordi du boede i den forkerte ende af landet. I det vestjyske havde Skyline særdeles tilfredse kunder, som tudede højlydt da Skyline lukkede. De kunder ,der blev koblet op via en ekstern retningsbestemt antenne, var tilfredse, hvorimod folk med en indendørs router var (med rette) meget utilfredse.

  • 0
  • 1
Morten Schmidt-Petersen

Til jer der skriver om Skyline:
Jeg tror ens erfaring med Skyline handler om, hvorvidt man har haft en FDD eller en TDD-løsning. Vores FDD var reelt set en formindsket FWA-forbindelse og kørte derfor utroligt stabilt. Den krævede dog fuldstændig Line-of-Sight til sektoren på masten, men havde den det så kunne der leveres 10/10 med ping-tider under 20 ms. på 10 km. afstand.
Var man derimod koblet op på vores 4Motion-netværk med enten USB-dongle, indendørs router eller TDD-antenne - så var man på røven. 4Motion-netværket var aldrig rigtig blevet klarmeldt og flere sektorer var overbooket med flere hundrede procent. En enkelt sektor inde i København var eksempelvis overbooket med 900 procent - og det fordrer ikke just stabil internetadgang.

Medarbejdere på gulvet og på mellemlederniveau forsøgte utallige gange, forgæves, at råbe vagt i gevær. Vi blev dog affejet med beskeden om, at vi bare skulle vokse os store nok til at de andre ikke længere kunne negligere os.

At du så samtidigt sælger en 6/1 forbindelse til 119 kroner om måneden når den har et break-even på omkring 170 kroner er heller ikke just nogen sund forretning. Det var mange småting, men også nogle enkelte store der lagde Skyline ned. Skyline havde et fantastisk produkt og havde ALLE muligheder for at blive en af de helt store leverandører, men det fik en uduelig direktion sat en stopper for.

  • 5
  • 0
Johnny Olesen
  • 0
  • 2
Christian Nobel

Fravælge eller tilvælge - det er ordkløveri. Faktum er, at masser af husstande kan få fiber, men de vælger ikke at skifte til fiber - selvom tilslutningen er visse områder er gratis.

Nej det er ikke ordkløveri, for du misbruger det bevidst - hvis vi skal bruge samme søgte argumentation, så fravælger 93% (hvis vi overhovedet kan stole på de magiske 7%) at bruge mobil bredbånd som primær forbindelse.

Så det nytter ikke at du hænger dig i noget når det passer ind i jeres kram, men afviser det som ordkløveri når det ikke passer.

Og for så endnu engang at prøve at komme tilbage til sporet - der ligger voldsomt meget fiber i Nordsjælland, som f.eks. Baldur prøver at gøre tilgængelig, men TDC saboterer for udviklingen.

Hvis TDC aktivt spillede med, i stedet for at obstruere, så ville hele jeres fiberhadske verdensbillede jo falde sammen.

  • 1
  • 0
Christian Nobel

Flot kommentar Morten Schmidt-Petersen. Men desværre så er du i det forkerte forum. Du taler for døve ører.

Sikke noget vrøvl - du finder nok ikke ret mange her som ikke udmærket er klar over Skyline problematikken.

Der er ingen tvivl om at Skyline havde sin berettigelse, men de skulle have holdt sig til at levere det unikke produkt de havde, til dem der oven i købet gerne ville betale prisen, i stedet for at kaster sig ind i en misforstået priskrig og prestigebyggeri.

Det tror jeg ikke du finder en eneste her på debatten der ikke er enig i, så drop dine stråmænd.

  • 3
  • 0
Jens Jönsson
  • 4
  • 0
Johnny Olesen

Øh, det er jo irrelevant, Skyline er gået konkurs for længe siden. Der er jo ikke nogen der er uenige med Morten på det punkt.

Så hvorfor den kommentar med at tale for døve ører ?

Fordi hver gang en eller anden nævner 4G LTE, som rundt om i verdenen benyttes på samme måde som skyline brugte WiMax, så får vedkommende tudet ørene fuld af at LTE aldrig nogensinde kan bruges som erstatning for en fast forbindelse.

  • 1
  • 2
Johnny Olesen

Nej det er ikke ordkløveri, for du misbruger det bevidst - hvis vi skal bruge samme søgte argumentation, så fravælger 93% (hvis vi overhovedet kan stole på de magiske 7%) at bruge mobil bredbånd som primær forbindelse.

Så det nytter ikke at du hænger dig i noget når det passer ind i jeres kram, men afviser det som ordkløveri når det ikke passer.

Og for så endnu engang at prøve at komme tilbage til sporet - der ligger voldsomt meget fiber i Nordsjælland, som f.eks. Baldur prøver at gøre tilgængelig, men TDC saboterer for udviklingen.

Hvis TDC aktivt spillede med, i stedet for at obstruere, så ville hele jeres fiberhadske verdensbillede jo falde sammen.

Christian jeg sidder altså ikke og vægter alle mine ord, før jeg skriver dem. Jeg sidder altså ikke og tænker mig over, om jeg skal bruge positive eller negativt ladede ord i mine indlæg.

Og sidde og diskutere om noget er et fravalg eller tilvalg på noget som tilbydes gratis i mange områder, det er uendeligt ligegyldigt.

Om du vil bruge ordet tilvalg eller fravalg ændre ikke på, at tilslutningens procenten mange steder er langt under 100% - og mange steder langt under 50%

Jeg hader ikke fiberen - den skal være velkommen på markedsvilkår.

  • 0
  • 2
Marc Munk

Prøv du at forklare det til alle de danskere, der i dag kan købe fiber, men som "nøjes" med xDSL eller kabel-TV. Det er det der med forskellen på almindelige mennesker og nørderne.

Hvorfor i alverden skulle jeg forsøge at overbevise andre om at de skulle skifte fra et produkt de forhåbentlig er godt tilfredse med? De eneste jeg efterhånden kender som faktisk bruger xdsl gør det fordi de ikke har andre muligheder. Resten er på fiber og enkelte på kabel tv.

Fiberen er overlegen på alle områder, men alligevel FRAVÆLGER en stor del af danskerne fiber. Det er ikke for at være djævlens advokat, men det faktum kommer man altså ikke uden om.

Og en endnu større del fravælger det mobil net du så gerne vil pushe som primær internet forbindelse. Jeg nyder da at have en relativ fin 3g dækning til når jeg på farten men som primær forbindelse vil jeg altså betakke mig for en mobil forbindelse...

Ja, sådan meget forsimplet kan vi godt blive enige om at det fungerer. Sålænge der er kapacitet nok, er det "shared" dog ikke noget problem.

Det er jo også et relativt stort forbehold at tage ikke?

De fleste klager jo ikke over at køre på Herning motorvejen sammen med 10 andre biler, mens de fleste klager over køre sammen med 1000 andre biler på Køgebugt motorvejen. Begge dele er en motorvej - forskellen er kapaciteten til rådighed.

som sagt er en shared løsning noget hø...

Og det er heller ikke noget problem, hvis man har kapacitet nok. Og det er her LTE og LTE-advanced kommer ind i billedet. Sammenlignet med tidligere teknologier (3G), så kan selskaberne tilbyde mere kapacitet og langt bedre udnyttelse af kapaciteten.

Det er INTET problem at streame video til flere enheder over 4G LTE.

Hvor meget hul ud i verden kan jeg få på en lte advanced og hvor meget båndbrede skal jeg bruge når jeg streamer 5 x netflix i højeste kvalitet..?

Fair nok, men nogle gange så bliver man klogere af lytte lidt til "modparten" selvom man ikke kan lide at høre budskabet.

Nu har du ikke sagt noget jeg ikke bryder mig om at høre. Du lukker den samme sang ud som du plejer at gøre. Og den er efterhånden ved at være tyndslidt.

Som aktionær så bør du gøre noget ved sagen i stedet for. Hvis du er utilfreds med ledelsen i TDC og deres strategiske investeringer, så må du sammen med andre aktionærer fortælle dem hvad de skal gøre.

Eller blot nyde at det fine afkast de trodsalt giver grundet deres hårde greb om kobber nettet lidt endnu. Og når det så er slut og tdc går ned kan jeg glæde mig over at aktierne ikke har kostet mig noget men har givet et relativt ok afkast.

  • 2
  • 1
Marc Munk
  • 2
  • 0
Jens Jönsson

Fordi hver gang en eller anden nævner 4G LTE, som rundt om i verdenen benyttes på samme måde som skyline brugte WiMax, så får vedkommende tudet ørene fuld af at LTE aldrig nogensinde kan bruges som erstatning for en fast forbindelse.

Johnny, hvem er det nu der siger at det aldrig nogensinde kan bruges ?
Det er da et godt alternativ, hvis man ikke kan få andet.

Det er da muligt at det benyttes på samme måde, men teknikken er ikke tiltænkt til at benyttes på den måde.
Wimax teknologien, som Skyline benyttede til deres faste forbindelser, hvor der blev sat en firkantet antenne op, er jo ikke beregnet til at flytte rundt med. Det ses bla. på det frekvensområde det kørte på (3,6 GHz).
4G/LTE er beregnet til at man bevæger sig rundt.

Kigger jeg rent teknisk på min 4G/LTE forbindelse, så får jeg periodisk pakketab og skiftende PING tider, samt JITTER, og det er selvom jeg bor ca. 400 meter fra masten (Det er meget varierende, nogen gange klippe stabilt og andre gange svingende, tidspunktet er afgørende, og det skal da også siges til 4G/LTE's forsvar at det er meget bedre end 3G, og ja jeg har prøvet med forskelligt udstyr, bla. mobiltelefon (tethering), USB-stick og mobilrouter).
Da jeg undersøgte de samme ting på en Skyline forbindelse, så lå det hamrende stabilt (Jeg var måske heldig ?).
På Skyline's net, der var alt udstyr i masten fra samme producent som kunde CPE'erne. Sådan forholder det sig ikke med 4G/LTE. Det vil altid give nogle udfordringer.

Havde Skyline eksisteret i dag, så var det nok også på tide at de fik opgraderet udstyret. Det var efterhånden noget forældet teknologisk (sikkert også derfor det ikke lykkedes at sælge Skyline).

  • 2
  • 0
Johnny Olesen

Johnny, hvem er det nu der siger at det aldrig nogensinde kan bruges ?
Det er da et godt alternativ, hvis man ikke kan få andet.

Det er da muligt at det benyttes på samme måde, men teknikken er ikke tiltænkt til at benyttes på den måde.
Wimax teknologien, som Skyline benyttede til deres faste forbindelser, hvor der blev sat en firkantet antenne op, er jo ikke beregnet til at flytte rundt med. Det ses bla. på det frekvensområde det kørte på (3,6 GHz).
4G/LTE er beregnet til at man bevæger sig rundt.

Kigger jeg rent teknisk på min 4G/LTE forbindelse, så får jeg periodisk pakketab og skiftende PING tider, samt JITTER, og det er selvom jeg bor ca. 400 meter fra masten (Det er meget varierende, nogen gange klippe stabilt og andre gange svingende, tidspunktet er afgørende, og det skal da også siges til 4G/LTE's forsvar at det er meget bedre end 3G, og ja jeg har prøvet med forskelligt udstyr, bla. mobiltelefon (tethering), USB-stick og mobilrouter).
Da jeg undersøgte de samme ting på en Skyline forbindelse, så lå det hamrende stabilt (Jeg var måske heldig ?).
På Skyline's net, der var alt udstyr i masten fra samme producent som kunde CPE'erne. Sådan forholder det sig ikke med 4G/LTE. Det vil altid give nogle udfordringer.

Jens, LTE kan bruges på akkurat samme måde som Skylines WiMax. Og sådan bliver den allerede brugt rund om på jorden. Vi behøves blot kigge til Tyskland eller (i mindre grad) øst på til Sverige.

LTE er på de fleste punkter WiMax overlegen, og det er bestemt ikke kun til mobile enheder selvom det er det, som teleselskaberne i Danmark pusher ud til forbrugerne.

LTe kan forøvrigt også køre på 3,5 Ghz med det rette udstyr.

  • 0
  • 3
Johnny Olesen

Ja, sådan meget forsimplet kan vi godt blive enige om at det fungerer. Sålænge der er kapacitet nok, er det "shared" dog ikke noget problem.

Det er jo også et relativt stort forbehold at tage ikke?

Nej. På 3G er det en udfordring pga. teknologien, på 4G er det langt lettere at styre og tilføje kapacitet, hvor der er behov.

På kabel-TV kan man også relativt nemt tilføje kapacitet hvor der er behov for det, såfremt man ikke har 30+ analoge kanaler at tage højde for. Gæt hvorfor Stofa lukke den analoge del af nettet ned i disse dage.

som sagt er en shared løsning noget hø...

De fleste løsninger er "shared" på den ene eller anden måde. Spørgsmålet er blot hvilken del man deler med andre. Fiberen har en fordel, men intet led er stærkere end det svageste.

Fiberen har en fordel - helt klart - men der er altså intet magisk over teknologien. Selv på en fiberforbindelse kan man opleve udfordringer.

Hvor meget hul ud i verden kan jeg få på en lte advanced og hvor meget båndbrede skal jeg bruge når jeg streamer 5 x netflix i højeste kvalitet..?

Det kommer helt an på en række ting. LTE advanced er kun i sin vorden.
Med 60 MHz og MIMO 8x8 kan man overføre langt over 1 GBit/s via TD-LTE per sektor. Til sammenligning råder Telia/Telenor over mere end 120 Mhz i Danmark. 2 GBit/s per sektor pr. mobilmast er ikke urealistisk inden 2020.

Men det er stadigvæk fremtid, og der er en masse udvikling, så det er ikke i morgen vi kommer til at se den slags hastigheder. Første skridt er 300 Mbit/s.

5 x Netflix i højeste opløsning er cirka 5 x 7,5 Mbit/s eller lige i underkanten af 40 Mbit/s.

  • 0
  • 2
Vijay Prasad

Jens, LTE kan bruges på akkurat samme måde som Skylines WiMax. Og sådan bliver den allerede brugt rund om på jorden. Vi behøves blot kigge til Tyskland eller (i mindre grad) øst på til Sverige.

Det kan godt være vi snakker lidt forbi hinanden, beklager hvis det er tilfældet.

Jeg mener ligesom at man ikke bør sammenligne 4G/LTE og fiber, bør man heller ikke sammenligne Skyline's FWA og 4G/LTE. Latency og delt medie virker på forskellig vis og det har indflydelse på applikationerne man bruger.

4G/LTE er klart gode tilbud fra teleselskaberne (ærgeligt at man skal op i deres "store pakke" for at få nok GB til at streame TV i familien, men OK), men, hvis Baldur kom forbi vil jeg til enhver tid vælge hans løsning i hjemmet, pga. mediet der leveres igennem.

Mvh,

  • 4
  • 0
Johnny Olesen

Det kan godt være vi snakker lidt forbi hinanden, beklager hvis det er tilfældet.

Jeg mener ligesom at man ikke bør sammenligne 4G/LTE og fiber, bør man heller ikke sammenligne Skyline's FWA og 4G/LTE. Latency og delt medie virker på forskellig vis og det har indflydelse på applikationerne man bruger.

Lige et øjeblik. Var Skylines FWA løsninger ikke kun til erhvervskunder?

Så vidt som jeg ved, så var parabolløsningen til private WiMax (IEEE 802.16 standarden)?

Selvfølgelig skal man ikke sammenligne punkt til punkt FWA løsning med LTE. Det er ikke en helt fair sammenligning.

  • 0
  • 0
Erik Trolle

4G/LTE er klart gode tilbud fra teleselskaberne (ærgeligt at man skal op i deres "store pakke" for at få nok GB til at streame TV i familien, men OK), men, hvis Baldur kom forbi vil jeg til enhver tid vælge hans løsning i hjemmet, pga. mediet der leveres igennem.


Jeg er lidt spændt på om det samme kommer til at ske i Danmark, som her i Sverige hvor jeg bor, hvor mobilt bredbånd er en fantastisk succes over 700% stigning i abonnementer på et år. Men de "store pakker" pakker skrumper og skrumper, min operatør startede med at et dataloft på 70GB, så faldt det til 50GB og nu 20GB og kun hvis man har andet engagement hos ham ellers 10GB. Det betyder for mig at mobilt internet, altid vil blive min sekundære forbindelse. Men er man en lettere bruger med ikke de store behov, ser jeg 4G/LTE som en rigtig god løsning. Eller har man råd kan man altid købe tillægsdata til s.kr. 55,- pr. 1GB.

Netflix kan blive dyre end at gå i biografen :-)

Der er forøvrigt kraftigt kamp om kunderne, man få smidt simkort i nakken til 0kr. Hvilket var meget godt, da jeg skulle teste bedste operatør. Jeg fandt ud af at "3", TeliaSonera og Telenor er dømt ude og det var Comviq/Tele2 der var bedst. Men det er selvfølgelig subjektivt alt efter hvor man bor.

Skulle der komme en fiber forbi var der ingen tvivl om hvad jeg ville vælge. Og årsagen er som ikke hastigheden, for den har jeg sjældent brug for, men en symmetrisk forbindelse som er stabil døgnet rundt også langt fra kilden og med lav forsinkelse og pakketab. Det må være en drøm for selv den letteste bruger og det det største netværksvin :-)

  • 5
  • 0
Ole Knudsen

YouSee (og for den sags skyld TDC med deres HomeTrio) kan sagtens splitte regningen op.

Nej, i følge SKAT er det ikke nok at splitte regningen op.
TV må ikke være en forudsætning for bredbånd.

Vi kunne vælge Fullrate ADSL eller TDC HomeDuo eller mobilt bredbånd (Telia?),
men ikke TDC Hometrio eller YouSee.

Hvis YouSee coax var åbent, lige som TDC Fiber påståes at være, så kunne vi sikkert få bredbånd til en bedre pris.

Coax er noget vores antenneforening har lagt i starten af 80'erne og solgt til TDC i starten af 90'erne. Der hvar flere års bitre diskussioner i bestyrelsen om foreningens fremtid, som i stedet endte med Salget af coax til TDC. De fik det vist rigtig billigt.

Oplevelsen med datidens antenneforening og senere forsøg at etablere fiber-net har effektivt vaccineret os imod egne initiativer i lang tid fremover. Vi synes TDC/Yousee misligholder hensigten i den gamle aftale, men kan naturligvis ikke bevise noget som helst.

"professionelle IT-folk tvinges at betale TV for at få hurtigt bredbånd"
"danskerne gider ikke hurtigt bredbånd"
.... hah / suk!

  • 2
  • 0
Jan Lunddal Larsen

Nej, i følge SKAT er det ikke nok at splitte regningen op.
TV må ikke være en forudsætning for bredbånd.

Det kunne jeg godt tænke mig at se noget konkret på.

Jeg tvivler på at SKAT mener at det ikke kan lade sig gøre at have skattefrit bredbånd oven på sit eksisterende tv-abonnement - eller endnu værre, at mene at hvis en medarbejder vælger at få tv til sin HomeDuo (HomeTrio), for med den logik kan du jo heller ikke have et privat telefonabonnement.

  • 0
  • 0
Ole Knudsen

Fullrates ADSL kræver ikke et telefonabonnement. Nu kommer jeg faktisk i tvivl om det var TDC HomeDuo eller noget andet ADSL vi også kunne vælge. Nogle af valgmulighederne ville udløse multimedieskat, måske var det TDC HomeDuo.

Man kunne også vælge almindelig mobilabonnement, som ville udløse multimedieskat.

Forrige år valgte jeg Fullrate 20mbit ADSL, som måtte downgrades til 8mbit.
I år opsagde jeg Fullrate og betaler selv Yousee.

  • 0
  • 0
Thomas Hansen

Fiber priser kommer meget an på konstruktion.

http://firkantnet.dk/internet/
op til 100 Mbit/s / 60 kr/mnd.

http://fiberby.dk/internet/priser
op til 50 Mbit/s / 100 kr/mnd.

http://www.andels.net/
op til 50 Mbit/s / 139 kr/mnd.

https://parknet.dk/
op til 50 Mbit/s / 65 kr/mnd.

Men de priser skal tages med et gran salt. Men viser meget godt hvor vi står idag med fiber i Danmark ( eller fiber LAN )

Ps. de priser og links bygger nok mest på "Non profit bredbånd", så de kan ikke bruges i forhold til fiber på markedsvilkår.

  • 1
  • 0
Marc Munk

Nej. På 3G er det en udfordring pga. teknologien, på 4G er det langt lettere at styre og tilføje kapacitet, hvor der er behov.

Og du mener ikke at det er noget af et forhold at tage når du antager at der vil blive tilføjet kapacitet?

På kabel-TV kan man også relativt nemt tilføje kapacitet hvor der er behov for det, såfremt man ikke har 30+ analoge kanaler at tage højde for. Gæt hvorfor Stofa lukke den analoge del af nettet ned i disse dage.

Det har yousee sådan set også gjort gennem længere tid. Det sidste års tid har de vel efterhånden brugt på at få flyttet kanalerne fra at være analoge til at være digitale. Med svingende kvalitet til følge.

De fleste løsninger er "shared" på den ene eller anden måde. Spørgsmålet er blot hvilken del man deler med andre. Fiberen har en fordel, men intet led er stærkere end det svageste.

Hvordan kan det være smart at flytte flaske halsen eller det svageste led om du vil helt ud til slutbrugeren?

Fiberen har en fordel - helt klart - men der er altså intet magisk over teknologien. Selv på en fiberforbindelse kan man opleve udfordringer.

Der er kun to der mener noget er magisk her. Det er dig selv og John Skov der mener fremtiden er trådløs. Disse bokse der på magisk vis tilpasser sig behovet uden indblanding fra andre...

Det kommer helt an på en række ting. LTE advanced er kun i sin vorden.
Med 60 MHz og MIMO 8x8 kan man overføre langt over 1 GBit/s via TD-LTE per sektor. Til sammenligning råder Telia/Telenor over mere end 120 Mhz i Danmark. 2 GBit/s per sektor pr. mobilmast er ikke urealistisk inden 2020.

Og hvor mange skal så dele om en sektor på disse magiske bokse?

Men det er stadigvæk fremtid, og der er en masse udvikling, så det er ikke i morgen vi kommer til at se den slags hastigheder. Første skridt er 300 Mbit/s.

Aha så vi skal simpelthen vente på at telegumperne får fingeren ud før vi skal forvente at få hurtigt internet... Jeg tror bare jeg beholder min fiberforbindelse den er godt nok ikke magisk men den findes nu og virker.

5 x Netflix i højeste opløsning er cirka 5 x 7,5 Mbit/s eller lige i underkanten af 40 Mbit/s.

Ja så må man jo håbe at de ikke skal bruge andet end netflix når det står på. Eller det kan dine magiske bokse måske også klare..?

  • 3
  • 0
John Strand

Ja så må man jo håbe at de ikke skal bruge andet end netflix når det står på. Eller det kan dine magiske bokse måske også klare..?

Undskyld men hvor mange sidder og ser 5 Netflix streaminger i det samme hus på samme tid... hvor mange familier i Danmark har 5 medlemmer i samme hus...

Når det er sagt så er hovedparten af de tjenester danskerne bruger internationale og langt de fleste af disse tjenesters bruger bruger low speed bredbånd eller mobiltelefoner til at komme på dem...

  • 1
  • 7
John Strand

Kan se at de store eksperter er på banen - kender en del til demografi og jeg ved også at ca 65% af danskerne kan få 100 mb men omkring 1% køber det

Med det behov som nogle mener at danskerne har så kan jeg konstatere at teleselskaberne har lagt højhastighedsbredbånd ud til de 64% der ikke vil købe det og har glemt at lægge ud til det 36% der gerne vil have det.

Er det ikke imponerende at de kan grave så meget galt - når jeg er rundt i verden og i de lande som har markant dårligere internet end Danmark det er sådan de fleste lande med et par få undtagelser så ved jeg ikke hvad de mennesker skal gøre...

Min demografiske indsigt fortæller mig at dem der ved mindst om televerden er dem der bliver ved med at påstå at jeg tager fejl - jeg forholder mig blot til hvad folk kan få og hvad de rent faktisk køber.

Har Christian fundet ud af hvad der skal til for at SE får en business case ud af deres 3,4 milliarder store investering :-)

  • 1
  • 7
Mogens Ritsholm

Min demografiske indsigt fortæller mig at dem der ved mindst om televerden er dem der bliver ved med at påstå at jeg tager fejl

Nu er det nok ikke alle, der ikke ved noget om tele, der også påstår, at du tager fejl.

Igen svigter logikken. For du mente formentligt omvendt, at dem, der påstår, at du tager fejl, ikke ved noget om tele.

Beherskelsen af logik er en forudsætning for enhver sober analyse - også for teleanalytikere.

Har Christian fundet ud af hvad der skal til for at SE får en business case ud af deres 3,4 milliarder store investering :-)

Min investorerfaring siger mig, at intet er helt sikkert.

Men jeg vil til enhver tid foretrække de seneste års investeringer i fiber frem for de 60 mia., der er postet i danske mobilnet siden 1991.

  • 5
  • 0
Christian Nobel

Har Christian fundet ud af hvad der skal til for at SE får en business case ud af deres 3,4 milliarder store investering :-)

Det kniber åbenbart med opfattelsen, så lad mig gentage hvad jeg gentog tidligere i dag:

"Jeg sidder ikke inde med alle SE's tal, så jeg ser ingen grund til (dette er en gentagelse, næppe at du forstår det af den grund) at opstille et regnestykke på din præmis, men jeg er ret sikker på at Niels Duedahl er en hel del mere kompetent end dig, og derfor stoler jeg mere på ham end på dig (og kroniske underskud og konkurser er jo ikke just det der pynter mest på troværdigheden!)."

Hvor mange gange skal jeg prøve at gøre dig det forklarligt at jeg hverken kan eller vil opstille et regnestykke, når du allerede har lagt nogle forkerte præmisser ind.

Men det er åbenbart for svært for dig at forstå, og som også sagt tidligere:

Jeg tror mere på Niels Duedahl end dig!

Og hvis Niels Duedahl godt kan se en forretning i det, hvad er så problemet?

Måske du hellere skulle fortælle hvorfor du har det indebrændte had mod fiber, for reelt set kan det jo på ingen måde være dit problem hvordan SE har valgt at investere for fremtiden - det kan da kun være hvis du ser det som en trussel mod din mentor.

Og så for 117 gang, artiklen drejer sig om at TDC tydeligvis obstruerer Baldurs forretningsmuligheder, ikke SE - det er dig der har drejet debatten over på SE i dit sygelige had mod dem.

  • 5
  • 0
John Strand

Kære Christian

Når jeg læsser din kommentar så kan jeg se at du blindt tror på Duedahl og du uden at forholde dig til de tal der er i SE regnskab mener at jeg tager fejl - seriøst, skal vi sige at du har en holdning til tingene som ikke tager udgangspunkt i fakta. Her er de akkumulerede tal for SE:

2007 - -790 millioner kroner
2008 - -1.785 millioner kroner
2009 - -2.250 millioner kroner
2010 - -2.516 millioner kroner
2011 - -2.955 millioner kroner
2012 - -3.454 millioner kroner

Nu ved jeg at du ikke stoler på mig og at du stoler mere på Duedahl, men du kan evt tjekke mine tal ved at se i SE´s regnskaber.

Det er fint at du stoler mere på Duedahl end du stoler på mig, lad os tage udgangspunkt i din påstand om at Duedahl kan se en forretning i det han laver og at jeg har svært ved at se at det hænger sammen.

Hvis din antagelse er rigtig og hvis jeg tager fejl så bør Duedahl være i stand til at forrente den investering hans virksomhed har lavet. Hvis det ikke er tilfældet så burde det ikke være nødvendigt at skrive ned på investeringen som SE har gjort: http://ing.dk/artikel/elselskaber-taber-milliarder-pa-bredbandsatsninger...

Det er ikke så komplekst - jeg beder dig ikke om at forholde dig til hvad SE mener eller hvad jeg mener men jeg beder dig om at fortælle hvor meget Cash flow man skal genere for at forrente og afskrive en investering på 3,4 milliarder kroner og det før man betaler driftsomkostningerne - efterfølgende så kan du dele de penge ud på 40.000, 80.0000 eller 100.000 kunder, du bestemmer.

Det er ikke så svært hvis man er bare middelmådig begavet og kan betjene en regnemaskine.

Tænk at jeg gang på gang skal smide fakta på bordet og du er gang på gang ikke i stand til at forholde dig til det.

Du stoler blindt på en stærk leder med en svag bestyrelse som er ved at bygge et imperium - det kan gå god og det kan gå meget galt.

Han har betalt 1,9 milliarder for Stofa (det er mange penge) og senest har han købt en masse vindmøller af Dong/Henrik Poulsen - så kan jeg spørge dig hvem er den dygtigste chef Henrik Poulsen der solgte vindmøllerne eller Duedahl der købte dem - eksperterne sagde at Dong fik en rigtig god pris for de vindmøller.

Regn på de 3,4 milliarder hvis du kan finde ud af det.

Hilsen

John Strand

  • 0
  • 4
Johnny Olesen

Og du mener ikke at det er noget af et forhold at tage når du antager at der vil blive tilføjet kapacitet?

Jeg kan ikke udstede garantier på andres vegne. Men indtil videre så har teleselskaberne altid tilføjet kapacitet såfremt det har været muligt. Hvis teleselskabernes ledelse ikke beskytter deres milliardstore investering ved at tilbyde tilstrækkelig meget kapacitet, så smider aktionærerne ledelsen på porten.

På 3G er det dog svære at tilføje kapacitet, og selve teknologien er også en udfordring. Og så hjælper det ikke ret meget, hvis kommunerne stiller forhindringer i vejen for netværksplanlægningen.

Hvordan kan det være smart at flytte flaske halsen eller det svageste led om du vil helt ud til slutbrugeren?

Det er det heller ikke, og det er heller ikke smart at have flaske halve på internationale forbindelser eller andre steder i ens netværk.

Men mange teknologier er har alligevel været store succeser selvom de er "flaskehalse". Streaming og DVD-film er to fremragende eksempler på store succeser, som begge er "flaskehalse" mht. billedkvalitet.

Der er kun to der mener noget er magisk her. Det er dig selv og John Skov der mener fremtiden er trådløs. Disse bokse der på magisk vis tilpasser sig behovet uden indblanding fra andre...

Fiber ER fremtiden. Ingen tvivl om det. Jeg skal slet ikke anfægte fiberen på det punkt, men man skal lade være med at stirre sig blind på teknologien, og se den som det eneste gangbare fremtidssenarie, som skal have statsstøtte i hoved og hale.

Der er plads til både trådløse og kablede forbindelser i fremtiden. Men det er bare ikke nødvendigt med statsstøtte at udbrede fiberen til hele landet. Det går jo fint for fiberselskaberne, der i øjeblikket bruger alle deres penge på at grave fiber ned, og det projekt skal de bare forsætte med. Det er til gavn for samfundet, og når de så løber tør for penge, så kan vi se, hvor mange danskere der har fået fiber.

Og hvor mange skal så dele om en sektor på disse magiske bokse?

I Danmark benytter mobilselskaberne normalt mobilantenner med 2 eller 3 sektorer. Men der finder kommercielle systemer med f.eks. 6 eller 8 sektorer på markedet, hvis man ønsker ekstra kapacitet i bestemte områder.

I Danmark er det ikke så vigtigt, hvor mange sektorer hver mobilmast har, da vi i Danmark har noget lignede verdens højeste tæthed af mobilmaster.

Aha så vi skal simpelthen vente på at telegumperne får fingeren ud før vi skal forvente at få hurtigt internet... Jeg tror bare jeg beholder min fiberforbindelse den er godt nok ikke magisk men den findes nu og virker.

Og det skal du selvfølgelig også gøre, ligesom kabel-TV kunder ikke skal smide deres router ud af vinduet. Hvis du kan få fiber, og er tilfreds med produktet og prisen, så skal du selvfølgelig ikke skifte det ud.

Men nu er du blevet lidt klogere på fremtiden Marc, og hvis muligvis fået bare en snert af forståelse for, at der findes en anden side af hegnet. Det er ikke sikkert at græsset er grønnere, men det er altså ikke en gold ørken, som visse debatører gør det til i deres iver for at få statsstøttet fiber til Danmark.

5 x Netflix i højeste opløsning er cirka 5 x 7,5 Mbit/s eller lige i underkanten af 40 Mbit/s.

Ja så må man jo håbe at de ikke skal bruge andet end netflix når det står på. Eller det kan dine magiske bokse måske også klare..?

Jeg er medlem af en "streamende familie", så vi er ikke indtil videre med den nuværende teknologi (og dens begrænsninger) løbet ind i problemer. Vi kan sagtens sidde og streame forskellige streaming tjenester på samme tid. Ungerne kan se Netflix/DR NU, mens jeg henter HD videopodcasts/laver online backup/spiller på PlayStation Network og kæresten streamer en udenlandsk tjeneste. Ja, det er mange ting på én gang, men det kører upåklageligt selvom det i nogle debatøres øre lyder på vippen til det utrolige.

  • 1
  • 2
Marc Munk

Kan se at de store eksperter er på banen - kender en del til demografi og jeg ved også at ca 65% af danskerne kan få 100 mb men omkring 1% køber det

Kan du som den store ekspert du jo har udnævnt dig selv til at være ikke lige uddybe hvad faktisk demografi er?

Med det behov som nogle mener at danskerne har så kan jeg konstatere at teleselskaberne har lagt højhastighedsbredbånd ud til de 64% der ikke vil købe det og har glemt at lægge ud til det 36% der gerne vil have det.

Eller måske har de ramt steder med dobbelt eller triple dækning.

Er det ikke imponerende at de kan grave så meget galt - når jeg er rundt i verden og i de lande som har markant dårligere internet end Danmark det er sådan de fleste lande med et par få undtagelser så ved jeg ikke hvad de mennesker skal gøre...

De kunne jo til en start indse at der skal fornyelse til.

Min demografiske indsigt fortæller mig at dem der ved mindst om televerden er dem der bliver ved med at påstå at jeg tager fejl - jeg forholder mig blot til hvad folk kan få og hvad de rent faktisk køber.

Jeg vil godt stille spørgsmåltegn ved om du overhovedet aner en klap om demografi. Du kunnne måske med fordel slå det på..?

  • 2
  • 0
Marc Munk

Jeg kan ikke udstede garantier på andres vegne. Men indtil videre så har teleselskaberne altid tilføjet kapacitet såfremt det har været muligt. Hvis teleselskabernes ledelse ikke beskytter deres milliardstore investering ved at tilbyde tilstrækkelig meget kapacitet, så smider aktionærerne ledelsen på porten.

På 3G er det dog svære at tilføje kapacitet, og selve teknologien er også en udfordring. Og så hjælper det ikke ret meget, hvis kommunerne stiller forhindringer i vejen for netværksplanlægningen.

Netop. Hverken du eller andre kan udstede garantier omkring de her magiske trådløse bokse du så gerne pushe ud til folk.

Det er det heller ikke, og det er heller ikke smart at have flaske halve på internationale forbindelser eller andre steder i ens netværk.

Men mange teknologier er har alligevel været store succeser selvom de er "flaskehalse". Streaming og DVD-film er to fremragende eksempler på store succeser, som begge er "flaskehalse" mht. billedkvalitet.

Ikke detsto mindre er det netop det du er fortaler for. Når du vil flytte den shared del helt ud til slutbrugeren.

I Danmark benytter mobilselskaberne normalt mobilantenner med 2 eller 3 sektorer. Men der finder kommercielle systemer med f.eks. 6 eller 8 sektorer på markedet, hvis man ønsker ekstra kapacitet i bestemte områder.

I Danmark er det ikke så vigtigt, hvor mange sektorer hver mobilmast har, da vi i Danmark har noget lignede verdens højeste tæthed af mobilmaster.

Hvorfor svarer du ikke på det jeg spørger om? Skal jeg gentage spørgsmålet? Hvor mange slutbrugere skal dele om den båndbrede hver enkelt sektor i en mast kan levere?

Og det skal du selvfølgelig også gøre, ligesom kabel-TV kunder ikke skal smide deres router ud af vinduet. Hvis du kan få fiber, og er tilfreds med produktet og prisen, så skal du selvfølgelig ikke skifte det ud.

Men nu er du blevet lidt klogere på fremtiden Marc, og hvis muligvis fået bare en snert af forståelse for, at der findes en anden side af hegnet. Det er ikke sikkert at græsset er grønnere, men det er altså ikke en gold ørken, som visse debatører gør det til i deres iver for at få statsstøttet fiber til Danmark.

Jeg vil nu anbefale kabel tv kunder at droppe deres kabel internet. Det samme gælder dem der tror på magiske bokse og selv john der mener xdsl er fremtiden.

Kan du iøvrigt ikke lige henvise til det sted hvor jeg har givet udtryk for at statsstøttet fiber er vejen frem? Jeg har faktisk givet udtryk for at jeg er glad for mit mobile internet når jeg er på farten. Som primær forbindelse er der vist kun dem der tror på magiske bokse og telegumperne der kan se en fremtid i mobilt internet.

Jeg er medlem af en "streamende familie", så vi er ikke indtil videre med den nuværende teknologi (og dens begrænsninger) løbet ind i problemer. Vi kan sagtens sidde og streame forskellige streaming tjenester på samme tid. Ungerne kan se Netflix/DR NU, mens jeg henter HD videopodcasts/laver online backup/spiller på PlayStation Network og kæresten streamer en udenlandsk tjeneste. Ja, det er mange ting på én gang, men det kører upåklageligt selvom det i nogle debatøres øre lyder på vippen til det utrolige.

Selvfølgelig lyder det ikke utroligt. Du bruger jo en magisk boks...

  • 2
  • 0
Johnny Olesen

Og hvor mange skal så dele om en sektor på disse magiske bokse?

Og undskyld til Marc - jeg læste dit indlæg forkert, og du skal selvfølgelig have et ordenligt svar på dit spørgsmål.

Et selskab som TDC har omkring 3.650 mobilmaster i Danmark med. TT-netværket har omkring 3.900 mobilmaster, når sammenlægningen af Telias og Telenors netværk er gennemført. De fleste af disse mobilmaster har 3 sektorer - eller 3 antenner om man vil.

Vi tager udgangspunkt i TT-netværket:
3 sektorer x 3900 mobilmaster giver 11.700 sektorer, som skal fordeles ud over hele landet. Der er omkring 5,6 millioner indbyggere i Danmark, så er det 479 indbyggere per sektor eller svarende til 252 husstande (1,9 beboere pr. husstand).

Nu taler vi altså om om gennemsnit, hvilket vi skal huske på.

Så TT-netværket dækker i gennemsnit 251 husstande i hver sektor. Dertil skal så lægges TDCs omkring 3.650 mobilmaster og 3s 2.500 mobilmaster (jeg er usikker på det nøjagtige tal hos 3).

Hvis vi så kigger på markedsandele og går ud fra runde tal, så skal TT-netværket dække omkring 40% af de 252 husstande. Det er 101 husstand med 1,9 beboere, som de skal dække i hver sektor.

Jamen, så forslår 1-2 Gbit/s jo som en skrædder i helvede, hvis de alle sammen ser Netflix! Jo, hvis 4G netværkene, som den eneste teknologi, skal levere kapacitet til alle husstandene, så er der slet ikke kapacitet nok. Men sådan ser virkeligheden heller ikke ud, selvom visse debatører ofte forsimpler det på den måde.

Hvis - og her er der tyk streg under HVIS - mobilselskaberne opnår en (fantastisk stor) andel på 25% af det samlede bredbåndsmarked, så kan vi tage 25% af 101 husstand. Dvs. 25 husstande eller 47,5 dansker deles om 1-2 Gbit kapacitet i hver sektor. Det giver en kapacitet mellem 20-40 Mbit/s per. bruger på samme tid. Hvis man mangler kapacitet, så kan man selvfølgelig bygge flere mobilmaster, tilføje flere frekvenser til hver mobilmast eller begynde at bruge flere sektorer på hver mobilmast.

Nu har jeg skrevet en lag smøre, og det hele er gennemsnitsbetragtninger og meget forsimplet, hvilket selvfølgelig kan angribes på mange måder, da det er voldsomt upræcist at opgøre tingene på denne måde. Det medgiver jeg, og jeg erkender, at jeg oversimplificerer en række komplekse problemstillinger.

Pointen er blot, at det ikke er urealistisk, at levere høj hastighed/kapacitet med 4G nettene set fra et rent teknisk standpunkt - og her taler vi ikke økonomi.

  • 1
  • 3
Marc Munk

Nu har jeg skrevet en lag smøre, og det hele er gennemsnitsbetragtninger og meget forsimplet, hvilket selvfølgelig kan angribes på mange måder, da det er voldsomt upræcist at opgøre tingene på denne måde. Det medgiver jeg, og jeg erkender, at jeg oversimplificerer en række komplekse problemstillinger.

Glemte du ikke at tage forbehold for afstand til masten? Og at folk formentlig kommer til at bruge eksterne antenner for at nå i nærheden af de hastigheder du nævner?

Men jeg siger da tak for regnestykket. Jeg er stadig ikke overbevist om det magiske du mener at kunne se i mobilt internet og det er så absolut ikke noget jeg vil anbefale til nogen. Uanset hvor meget magi du så mener man kan stoppe ind i sådan et lte modem.

  • 3
  • 0
Baldur Norddahl

Dvs. 25 husstande eller 47,5 dansker deles om 1-2 Gbit kapacitet i hver sektor. Det giver en kapacitet mellem 20-40 Mbit/s per. bruger på samme tid.

Du glemmer at tage forbehold for dem med dårlig dækning. Det er ikke alle der kan få 1 Gbit/s. Ham med dårlig dækning han optager tilsvarende længere tidsslots, og reducerer dermed kapaciteten voldsomt for de andre. Det er for kompliceret til at jeg tror vi kan udregne den reelle tilgængelige båndbredde her.

Der vil altid være folk med "dårlig" dækning. Om ikke andet, så fordi at hvis en person får en hastighed som han er tilfreds med, så har han absolut ingen årsag til at forsøge forbedre dækningen. Eksempelvis en person der sider med en dårligt placeret router med knækket antenne i en kælder, men stadig modtager 10 Mbit/s, hvilket han er tilfreds med. Naboen kan modtage med 1 Gbit/s fordi de bor lige ved masten. Men ikke desto mindre, så sider ham 10 Mbit/s gutten og optager tidsslot svarende til 10 til 100 gange hvad han ville gøre, hvis han gad placere routeren ordentligt.

  • 7
  • 0
Johnny Olesen

Glemte du ikke at tage forbehold for afstand til masten? Og at folk formentlig kommer til at bruge eksterne antenner for at nå i nærheden af de hastigheder du nævner?

Men jeg siger da tak for regnestykket. Jeg er stadig ikke overbevist om det magiske du mener at kunne se i mobilt internet og det er så absolut ikke noget jeg vil anbefale til nogen. Uanset hvor meget magi du så mener man kan stoppe ind i sådan et lte modem.

Som sagt så er det meget oversimplificeret. Men faktum er dog, at det meste af den danske befolkning bor indenfor en afstand af 2 km fra en mobilmast. I langt de fleste tilfælde, at vil folk kunne nøjes med en indendørs router placeret i et vindue. Bor man længere væk eller hvis der er for mange skyggevirkninger, så må man række en ekstern antenne op.

Men nej, en ekstern antenne er ikke nødvenig for at opnå de hastigheder i fremtiden. Hvis man bor på landet så er en eksternantenne et krav, men hvis man bor i en by eller landsby med mere end 500 indbyggere, så behøves man i de fleste tilfælde ingen ekstern antenne til en 4G/3G router.

  • 0
  • 2
Johnny Olesen

Du glemmer at tage forbehold for dem med dårlig dækning. Det er ikke alle der kan få 1 Gbit/s. Ham med dårlig dækning han optager tilsvarende længere tidsslots, og reducerer dermed kapaciteten voldsomt for de andre. Det er for kompliceret til at jeg tror vi kan udregne den reelle tilgængelige båndbredde her.

Vha. carrier aggregation så er det muligt at minimerer problemet på LTE. Med LTE advanced er er der også en hel række nye teknologier, som giver markant bedre forbindelse under dårlige radioforhold.

Der er blandt andet her MIMO teknologien er smart, men lidt længere ude i fremtiden vil ens telefon også kunne modtage signaler fra mere end en mobilmast af gange - lidt ligesom DVB-T2 også benytter - for at sikre bedre dækning. Men alt der er fremtid endnu.

At skaffe den bedst mulige OPLEVEDE dækning og kapacitet er en stor udfordring for netværksingeniørerne, som skal tage højde for en lang række radioforhold, som du også beskriver.

Baldur, man kan selvfølgelig tage de negative briller på, og fokusere på problemerne, eller man kan tage de positive på og fokusere på udfordringerne.

  • 0
  • 5
Baldur Norddahl

Baldur, man kan selvfølgelig tage de negative briller på, og fokusere på problemerne, eller man kan tage de positive på og fokusere på udfordringerne.

Jeg responderer blot på din udregning, som jeg finder interessant. Jeg fokuserer ikke på problemer, men på at komme tættere på en realistisk ide om hvor meget samlet båndbredde et 4G LTE netværk kan levere.

Dine betragtninger repræsenterer et slags teoretisk maksimum. Men jeg er bange for at det er langt fra et realistisk billede. Hvis det var kabel-TV eller PON du regnede på, så ville det være rimeligt.

Jeg har udtænkt dette konstruere eksempel for at illustrere problemets omfang:

Antag at vi har tre brugere. Den ene har optimal dækning og kan modtage data med en bitstream hastighed på 1000 Mbit/s. Den anden er medium dækning og modtager med 100 Mbit/s. Den sidste har ringe dækning og modtager med 10 Mbit/s.

De er alle tre i gang med at streame en 9 Mbit/s HD TV stream.

Den første bruger belaster netværket med 9 Mbit/s.

Den anden bruger belaster netværket 10 gange så meget, så at det svarer til at den første bruger downloadede med 90 Mbit/s.

Den tredie bruger belaster svarende til 900 Mbit/s.

I alt så belaster de netværket svarende til 999 Mbit/s. Det var så den gigabit, brugt på kun tre streaming brugere.

Tallene er kun illustrative, jeg hævder ikke at netværket i praksis kun kan klare tre samtidige streams eller at de valgte tal overhovedet er repræsentative for noget som helst. Jeg valgte dem fordi det gik op med 999 :-).

For overhovedet at komme i gang med at lave en vurdering af netværkets kapacitet må vi kende den langsommeste hastighed teleoperatørerne vil tillade, samt have en model for brugernes fordeling over hastigheder.

Umiddelbart virker det som om at netværket bliver ekstremt følsomt for langsomme brugere. I mit eksempel er det en enkelt bruger, der ender med at brænde hele kapaciteten af. Så længe den langsomme bruger ikke er på, så kan den hurtige bruger nyde hans gigabit hastighed. Men så snart den langsomme bruger går i gang, så er der overhovedet ikke overskudskapacitet til at nogen kan nyde hurtig downloads. Jeg frygter at resultatet bliver et netværk der fungerer super om natten, men som bryder sammen i spidsbelastningsperioder.

  • 4
  • 0
Johnny Olesen

Umiddelbart virker det som om at netværket bliver ekstremt følsomt for langsomme brugere. I mit eksempel er det en enkelt bruger, der ender med at brænde hele kapaciteten af. Så længe den langsomme bruger ikke er på, så kan den hurtige bruger nyde hans gigabit hastighed. Men så snart den langsomme bruger går i gang, så er der overhovedet ikke overskudskapacitet til at nogen kan nyde hurtig downloads. Jeg frygter at resultatet bliver et netværk der fungerer super om natten, men som bryder sammen i spidsbelastningsperioder.

Jeg skal være den først til at indrømme at der er forskel på terori og praksis.

Men med 4G LTE har netværket mere styr på terminalerne, og kan tildele den kapacitet, som er tilladt den enkelte bruger sammenlignet med den tidligere 3G teknologi. I praksis kan man også tvinge brugere med dårligt signal over på bestemte frekvenser og udelukke dem fra andre, og derved sørge for at de ikke trækker hele nedværket ned.

Men jeg deler slet ikke dine bekymringer Baldur. De problemer du beskriver, det er den daglige udfordringer for alle teknologier, hvor man deler kapacitet.

Men det kan vi sidde og diskutere frem og tilbage indtil LTE advanced netværkene er klar om et par år.

Jeg bider mærke i, at der i dag er utroligt mange danskere, der har en 4G LTE telefon og netværkene er ikke brudt sammen endnu. I f.eks. TT-netværkets tilfælde, så består netværket næsten udelukket (med undtagelse af Aarhus, Odense og Københavns centrum) af 20 MHz på 1800 MHz. Dvs. man samler alle LTE brugere med 4G USB modem, 4G routere, iPhone 5/5C/5S, Samsung S4 LTE, Nokia 920/925 osv. på kun 20 MHz

Det er sgu da udtroligt at 4G LTE netværket hos f.eks. Telia/Telenor ikke allerede er bukket under, hvis man skal følge Baldurs logik.

  • 0
  • 3
Baldur Norddahl

Men jeg deler slet ikke dine bekymringer Baldur. De problemer du beskriver, det er den daglige udfordringer for alle teknologier, hvor man deler kapacitet.

Nej. Det er en speciel udfordring på netværk hvor brugerne ikke alle har mulighed for at modtage med samme høje hastighed. På Kabel-TV modtager brugerne alle med den fulde hastighed. På fiber PON netværk modtager alle brugerne med den fulde hastighed på 2,4 Gbit/s.

Selvfølgelig kan man dele netværket op i flere dele og reservere kapacitet til de hurtige. Resultatet er at det bliver endnu dårligere for dem med dårlige modtageforhold.

Det giver næppe mening at reservere en del af netværket kun til dem der kan modtage med maks hastighed. Det er jo ligesom med ADSL, der er simpelthen ikke ret mange der så heldige at de bor lige ovenpå centralen (masten). Så du har stadig et beslutningsproblem: hvad er den langsommeste hastighed du tillader, i den del af nettet der er reserveret til "de hurtige"? Det bliver ham den langsomme der i praksis definerer netværkets kapacitet.

Det er sgu da udtroligt at 4G LTE netværket hos f.eks. Telia/Telenor ikke allerede er bukket under, hvis man skal følge Baldurs logik.

Selvfølgelig har de allerede problemet. Vi hører også om folk der rapporterer om ustabile hastigheder her i tråden.

De må konstant arbejde på at finde en balance mellem at reservere kapacitet til dem med det bedste signal på den ene side, og at lukke nok brugere ind på nettet på den anden side.

Du kommer nu så og siger at 4G kun er på 20 MHz. Det giver jo så ikke mulighed for 1000 Mbit/s kapacitet per celle. Og de kan jo ikke bare udvide til alle deres frekvenser, for så er der ikke længere plads til de brugere, som du ikke ønsker blandet med den hurtige 4G trafik.

Min interesse ligger ikke i at mundhugges med hvem der har ret. Jeg er interesseret i reel information og beregninger af mobilnettets potentiale. Der har du bidraget med en vinkel som har været nyttig. Men vi synes at være ret langt fra en reel ide om hvor meget trafik man i praksis kan håndtere. Hvis du vil være med til at regne rigtigt, så må du også grave frem oplysninger som f.eks. den langsommeste hastighed TT tillader på 4G på 1800 MHz før de sparker dig over på nogle andre frekvenser, samt typisk afstand til masten før det sker. Og vi får også brug for en eller anden fordeling af brugernes tekniske modtagehastighed. Det er ikke det samme som den hastighed brugeren faktisk får lov til at downloade med, men den hastighed hans modem modtager bitsne med.

  • 5
  • 0
Jens Jönsson

Der er >meget< kapacitet i 4G/LTE netværket. Men om den så umiddelbart er tilgængeligt er ikke altid sikkert. For hvordan fødes masten ?
Jeg får f.eks. aldrig over 25-30 Mbit/s når jeg er hjemme (På forskellige tider af døgnet). Det er selvom jeg bor ca. 400 meter fra masten.
Årsagen kender jeg. Deres link videre ud i verden at ikke kraftigt nok. Det er nok et sted de har sparet. Selvfølgelig kan de opgradere det, og det gør de sikkert også på et tidspunkt, når det er økonomisk fordelagtigt.
Men at tro at 4G/LTE leverer 70 Mbit/s, som Telia reklamerer med er nok at stramme den, det sker sjældent.

  • 4
  • 0
Johnny Olesen

Du kommer nu så og siger at 4G kun er på 20 MHz. Det giver jo så ikke mulighed for 1000 Mbit/s kapacitet per celle. Og de kan jo ikke bare udvide til alle deres frekvenser, for så er der ikke længere plads til de brugere, som du ikke ønsker blandet med den hurtige 4G trafik.

Nej, Baldur - nu skal du lige læse hvad jeg skriver. Jeg skriver at f.eks. TT-netværket næsten udelukkende benytter 20 MHz på 1800 Mhz. Udover de 20 Mhz, så har de 2 x 10 MHz på 800 MHz, 2 x 40 Mhz på 2600 Mhz, 20 Mhz uparrede frekvenser og muligheden for at refarme 2 x 30 Mhz på 2100 Mhz. Plus eventuelt 2 x 15-20 Mhz på 900 MHz.

Afhængig af om de vil benytte FD-LTE eller TD-LTE, så har de MASSER af muligheder for at udvide kapaciteten. Og dertil skal det så lægges at i de fleste større by områder er der kun LTE på halvdelen af mobilmasterne.

Kort sagt - masser af uudnyttet kapacitet.

For at kunne opnå 1,3 Gbit/s med TD-LTE så kræver det omkring 60 MHz uparrede frekvenser under optimale forhold. Uparret råder TT-netværket over >200 MHz.

Og vi får også brug for en eller anden fordeling af brugernes tekniske modtagehastighed. Det er ikke det samme som den hastighed brugeren faktisk får lov til at downloade med, men den hastighed hans modem modtager bitsne med.

Den del kan jeg næsten svare på, at >95% af brugerne i dag kun har LTE udstyr der tillader 100/50 Mbit, mens de sidste har mulighed for 150/50.

Den anden del med teleselskabernes parametre - den bliver svær.

  • 0
  • 2
Jens Jönsson

Selvfølgelig har de allerede problemet. Vi hører også om folk der rapporterer om ustabile hastigheder her i tråden.

De må konstant arbejde på at finde en balance mellem at reservere kapacitet til dem med det bedste signal på den ene side, og at lukke nok brugere ind på nettet på den anden side.

Det bliver spændende at se om der sker det samme, som der skete med 3's net, dengang de aktivt gik ud og solgte 3G forbindelsen som alternativ til en fastforbindelse.
Efter kl. 17:00 til kl. 23:00 var forbindelsen nærmest ubrugelig. Samtlige sad og surfede på nettet. Det sker i øvrigt stadig på 3G master i områder med adgang til langsomt ADSL og hvor der ikke er andre alternativer end mobiltbredbånd.
Sådan som 4G/LTE promovores og sådan som datatrafikken stiger generelt (Over 80% på et år), hvorfor skulle det så ikke ske på nogle 4G/LTE master ?

Når det så er sagt så er det fedt der er kommet 4G/LTE. Rart at man kan være online med fornuftig hastighed.

  • 5
  • 0
Baldur Norddahl

Den del kan jeg næsten svare på, at >95% af brugerne i dag kun har LTE udstyr der tillader 100/50 Mbit, mens de sidste har mulighed for 150/50.

Det vi skal vide, er hvilken bitstream hastighed opnår de i praksis? Ikke når de sider under optimale forhold, men under de forhold der rent faktisk findes i hjemmet.

Bare én langsom bruger kan trække kapaciteten voldsomt ned, som illustreret tidligere. Hvis det er sådan at mange brugere har ikke optimale modtageforhold, så er det næsten irrelevant at der er enkelte brugere der kan modtage med super hastighed. Det kommer de ikke til, fordi alle tidsslots er brugt på de mere moderate brugere.

Den med begrænset uplink kapacitet køber jeg ikke. Radio-kædelinks kører idag gigabit hastigheder, og der er helt sikkert ingen der kunne finde på at køre mindre end 1 gigabit/s på en fiber uplink. Det er mere end rigeligt til at levere til en mast i lang tid fremover.

  • 3
  • 0
Johnny Olesen
  • 0
  • 2
Jens Jönsson

Jeg frygter at resultatet bliver et netværk der fungerer super om natten, men som bryder sammen i spidsbelastningsperioder.

Det er det der sker på rigtigt mange 3G master, hvor folk ikke har andre muligheder end langsomt ADSL.

Nej. Det er en speciel udfordring på netværk hvor brugerne ikke alle har mulighed for at modtage med samme høje hastighed. På Kabel-TV modtager brugerne alle med den fulde hastighed. På fiber PON netværk modtager alle brugerne med den fulde hastighed på 2,4 Gbit/s.

Det er f.eks. en udfordring YouSee har på nogle af deres coax net i forskellige egne af landet. Og her er der netop tale om hastigheder der ligner 4G/LTE, samt antal mulige kunder. Forskellen er netop hastigheden på modtagelsen, som Baldur nævner ovenfor.

Læg dertil oveni at alle netværk, men især mobilnetværk oplever en stigende mængde datatrafik, og vi snakker ikke bare få procent, men fordobling eller mere pr. år.

  • 3
  • 0
Baldur Norddahl

Det er f.eks. en udfordring YouSee har på nogle af deres coax net i forskellige egne af landet. Og her er der netop tale om hastigheder der ligner 4G/LTE, samt antal mulige kunder. Forskellen er netop hastigheden på modtagelsen, som Baldur nævner ovenfor.

Nej jeg mener faktisk at de to ting er helt forskellige. YouSee har bare valgt at allokere for lidt kapacitet og det er noget de ret trivielt kunne løse. YouSee brugerne modtager alle med maks bitstream-hastighed. At de enkelte kunder har købt en lavere hastighed betyder ikke at deres modem modtager data med denne lavere hastighed. De får bare tildelt færre eller kortere tidsslots.

Et mobilnet har naturligvis også en begrænsning i den maksimale kapacitet, men denne er tilsyneladende forholdsvis høj. Her kommer begrænsningen i at kunderne har varierende modtageforhold, og det er kun dem med perfekte modtagerforhold der rent faktisk modtager data med den maksimale bitstream hastighed. Dem med dårlige modtagerforhold ødelægger det for dem med gode, fordi de optager lange tidsslots på at modtage begrænsede mængder data. Kapaciteten i netværket falder drastisk på en måde som er vanskelig at beregne.

  • 3
  • 0
s_ mejlhede

troede jeg test programmet var gået ned, men da jeg kom tilbage efter en halv time, var svaret 40 bit/s ned, og 8 bit/s op. Det er lige ved at jeg kan taste hurtigere i en terminal.
Men siden er det da bleven bedre, har set et 3G symbol på min telefon en gang, selv om jeg ikke var i en større by.

Så TDC ADSL er bedre, de kan levere 90 kb/54kb, så ISDN ville være bedre men også langt dyre.

Så nu har jeg heldigvis kunne få fiber med 60Gb/60Gb selv om det nok nærmere er 75Gb/55Gb, hvis det ikke er mit lokal net som ikke kan følge med når jeg tester.
Og jeg har allerede delt mit Trådløse net, så alle i en omkreds af 1-3 Km kan komme på gratis net. Så på Løndborg hede er der allerede gratis net, hvis mange flere satte en god rundstrålings antenne op, var spørgsmålet om gratis net debatten også løst, for så var der gratis net¨til alle de fleste steder.

Spørgsmålet, om "top" hastigheden, af nettet er forfejlet og er kun en teoretisk debat, som en god tekniker ved TDC sikkert hurtigt kan svare på, når virkeligheden er spørgsmålet om der mange steder i det hele taget er net.

Eller om nem ID virker, deres blindeløsning har været nede hele dage, og jeg skal have betalt en regning :-(

Men god Jul og Weekend til alle.,

  • 5
  • 0
Johnny Olesen

Et mobilnet har naturligvis også en begrænsning i den maksimale kapacitet, men denne er tilsyneladende forholdsvis høj. Her kommer begrænsningen i at kunderne har varierende modtageforhold, og det er kun dem med perfekte modtagerforhold der rent faktisk modtager data med den maksimale bitstream hastighed. Dem med dårlige modtagerforhold ødelægger det for dem med gode, fordi de optager lange tidsslots på at modtage begrænsede mængder data. Kapaciteten i netværket falder drastisk på en måde som er vanskelig at beregne.

Jeg er slet ikke uenig, men det er altså et teknisk problem, der er til at over se. Men den relativ lille celleradius vi har i Danmark, så er gode modtageforhold sammenlignet med andre lande. Og så er det med LTE Advanced muligt at benytte et LTE relay til at sikre bedre signalforhold svære steder.

Det er med garanti en mulighed vi kommer til at se udrullet over hele landet.

  • 1
  • 2
Jens Jönsson

Nej jeg mener faktisk at de to ting er helt forskellige. YouSee har bare valgt at allokere for lidt kapacitet og det er noget de ret trivielt kunne løse.

Det er de jo teoretisk også, som du selv er inde på. Det jeg ville illustrere med det er at problematikken er den samme.

YouSee har ikke nødvendigvis valgt at allokere for lidt kapacitet. De kan have så mange kunder på en enkelt Ø, at det er her problemer ligger. En måde at løse det på er at opdele Ø'en. Skal de allokere mere kapacitet er det i hele netværket, ikke på den enkelte Ø.

  • 2
  • 1
Jens Jönsson
  • 2
  • 0
Johnny Olesen
  • 1
  • 2
Tine Andersen

For at forklare, hvorfor vi på trods af 4 simkort- har særdeles ringe mobildataforbindelse (mobilt smalbånd). Vi bor nemlig i et radiodødt område (4 km til både mast og cental), og at læse politiken.dk i spidsbelastningsperioder er umuligt, og spidsbelastning er også klokken tre om natten. :-P

Det kører som vinden blæser, dvs 3 bliver meget ofte til TDC -med 2G- som man nok kan ringe med- men er ubrugeligt til datatrafik. Telia er lala- og Telmore duer ikke her (kun teletrafik 2G ), og Oister heller ikke.

Det er- på trods af telefanternes fortalere- dyrt og frustrerende at bo på landet. Og at have 2 xDSL-linier (har for et par uger siden haft en tekniker ude og rode med det gamle kobber) - er heller ingen garanti! Vi er blevet lovet, at det mobile smalbånd bliver bedre efter nytår og sammenlægningen, men det må vi så bare vente og se.
Under de seneste storme virkede kun det kablede...

Mvh
Tine- med de dyre ustabile net-løsninger og fiber 2 km væk.

  • 1
  • 0
Johnny Olesen

i er blevet lovet, at det mobile smalbånd bliver bedre efter nytår og sammenlægningen, men det må vi så bare vente og se.
Under de seneste storme virkede kun det kablede...

Ret mig lige hvis jeg tager fejl Tine. Du benytter både TDC og Fullrate til xDSL og TDC og Oister til mobilt bredbånd?

Nu er det Telenor og Telias netværk, som blev lagt sammen før jul på nordfyn, så hvis du ikke har fået bedre dækning i denne omgang, så kommer der til at gå 8-18 måneder, før du realistisk skal forvente bedre mobildækning fra enten TDCs LTE800/UMTS udrulning eller Telia/Telenors LTE800/UMTS900 udrulning.

Nu har du afprøvet med TEelia og Telenor indenfor den seneste uges tid i dit UMTS900 kompatible udstyr?

  • 0
  • 2
Anonym

Johnny, jeg syntes at der er ét fællestræk ved mange af dine posts, og det er at der: "lige snart,... om ikke så lang tid osv...." kommer bedre dækning.
Problemet er bare at det sker altså ikke - der er INGEN af teleselskaberne der har pissetravlt med at sørge for dækning ud over det absolutte minimum de lovmæssig er forpligtet til (og selv der vil jeg stille store spørgsmålstegn ved deres lyst).

Jeg bor i TDC's baghave - Tranbjerg J og der har TDC nu på 10. år haft elendig mobildækning, og der er ikke noget der tyder på at de har i sinde at forbedre det.
TDC har heller ikke haft synderligt travlt med at forbedre kobberforbindelserne i området, hvilket er ensbetydende med at for ret mange der er 5-6 mbit/s ned noget af det vildeste man kan få (i områder der er under 20 år gamle). Rent faktisk er det eneste selskab der har gjort noget for at forbedre den lokale IT infrastruktur været det lokale el selskab som stille og roligt ruller fiber ud i hele området.

Du er også varm fortaler for at man selv skal til at rode med at sætte eksterne antenner op, og generelt have en, for mange, urealistisk viden omkring hvordan man forbedre mobilsignalet til data. Det er ikke sådan at mobile løsninger markedsføres, og derfor kan man heller ikke have en forventning til at folk af egen lomme skal betale for eksterne forbedringer for at opnå et minimums signal.

  • 3
  • 1
Johnny Olesen

Johnny, jeg syntes at der er ét fællestræk ved mange af dine posts, og det er at der: "lige snart,... om ikke så lang tid osv...." kommer bedre dækning.
Problemet er bare at det sker altså ikke - der er INGEN af teleselskaberne der har pissetravlt med at sørge for dækning ud over det absolutte minimum de lovmæssig er forpligtet til (og selv der vil jeg stille store spørgsmålstegn ved deres lyst).

Peter det er simpelthen en gang sludder og vrøvl.

Alle de danske teleselskaber har opfyldt deres dækningskrav på både 2G og 3G, og det har det gjort i årevis. Den udvikling som er foregået de sidste mange år, er en forbedret dækning langt ud over hvad teleselskaberne er forpligtet ti.

Derfor er det en gang vrøvl du skriver.

Mobilselskaberne opsætter hvert år flere hundrede nye mobilmaster rundt om i landet, men de fleste almindelige mennesker lægger aldrig mærke til det.

Jeg bor i TDC's baghave - Tranbjerg J og der har TDC nu på 10. år haft elendig mobildækning, og der er ikke noget der tyder på at de har i sinde at forbedre det.

Og du bor i den kommune i Danmark, som helt har afvist at tillade nye mobilmaster i årevis.

Du kan som almindelig dødelig ikke se, hvor mange ansøgninger der er blevet afvist i Aarhus indenfor de sidste 10 år. Før du begynder at smide om dig med ubegrundede beskyldninger imod "de store onde teleselskaber", så ring lige ned på teknisk forvaltning, og spørg hvor mange ansøgninger om mobilmaster Aarhus kommune har afvist de sidste 10 år.

Du vil blive meget overrasket, når du får svaret. Visse teleselskaber har fået afvist dusinvis af mulige mobilmaster indenfor få km2 med samme undskyldning.

TDC har heller ikke haft synderligt travlt med at forbedre kobberforbindelserne i området, hvilket er ensbetydende med at for ret mange der er 5-6 mbit/s ned noget af det vildeste man kan få (i områder der er under 20 år gamle). Rent faktisk er det eneste selskab der har gjort noget for at forbedre den lokale IT infrastruktur været det lokale el selskab som stille og roligt ruller fiber ud i hele området.

At TDC ikke har travlt, det er TDCs og deres aktionærs problem. Og så er det jo heldigt for jer, at det lokale elselskab kan tage over, der hvor TDC ikke magter opgaven.

Du er også varm fortaler for at man selv skal til at rode med at sætte eksterne antenner op, og generelt have en, for mange, urealistisk viden omkring hvordan man forbedre mobilsignalet til data. Det er ikke sådan at mobile løsninger markedsføres, og derfor kan man heller ikke have en forventning til at folk af egen lomme skal betale for eksterne forbedringer for at opnå et minimums signal.

Nej, markedsføringen af mobilt data kan man angribe, og teleselskaberne gør ikke ret meget for at informere omkring mulighederne for at forbedre deres produkter.

  • 2
  • 2
Martin Bøgelund

Det er korrekt at de låner pengene af sig selv, nu er det sådan at verden er lidt mere kompleks og en virksomhed som SE mig bekendt ikke er gældfri - pengene skal forrentes alternativt så skal man acceptere at de spiser af egenkapitalen

John, som sagt skal du indregne de skattemæssige afskrivninger i din forrentningskalkyle.

En afskrivning af de 3,4 mia til en selskabskat på 28%, vil rundt regnet give en skattebesparelse på 1 mia. De penge tager du slet ikke hensyn til i dit regnestykke.

Men 1 mia er altså ikke småpenge, og derfor har de stor indflydelse på forrentningskalkylen af investeringen. Det bliver du nok nødt til at erkende, John.

  • 2
  • 1
Mogens Ritsholm

Nej, markedsføringen af mobilt data kan man angribe, og teleselskaberne gør ikke ret meget for at informere omkring mulighederne for at forbedre deres produkter.

Nej, teleselskaberne gør ikke meget ud af at markedsføre eksterne antenner. Hverken i DK eller i andre lande.

Mobilproducenterne gør heller ikke så meget ud af det.

Og det har heller ikke bredt sig af egen kraft, så man kan købe det i Harald Nyborg.

Hvorfor?

Det enkle svar er nok, at det sjældent virker, hvis man er i et hul uden direkte signal. Og det er de fleste med dårlig dækning. Det er ikke fordi de er langt fra masten med et svagt afstandsdæmpet signal.

I et hul stiger signalstyrken ikke meget med højden, og det indirekte signal er "tværet ud" med en hovedkomponent for retning, der veksler med vejr og vind. Man taber let mere i kablet end der vindes med antennen. Den eneste evt. tilbageværende gevinst er udendørs fri placering. Og det er sjældent nok.

Derfor markedsføres det ikke i større grad. Derfor breder det sig ikke efter "mund til mund" metoden.

Generelt duer eksterne antenner ikke, og det har markedet jo som sagt også bevist. For ellers ville kunderne stå i en lang kø.

Så vi behøver ikke diskutere det. Markedet har bevist den manglende duelighed, der tilmed kan radioteknisk forklares.

  • 2
  • 2
Johnny Olesen

Derfor markedsføres det ikke i større grad. Derfor breder det sig ikke efter "mund til mund" metoden.

Generelt duer eksterne antenner ikke, og det har markedet jo som sagt også bevist. For ellers ville kunderne stå i en lang kø.

Så vi behøver ikke diskutere det. Markedet har bevist den manglende duelighed, der tilmed kan radioteknisk forklares.

Jeg er helt enig med, at det ikke hjælper at sætte en ekstern antenne op i et hul i jorden, men derefter er det altså noget værre vrøvl om at "markedet var bevist manglende duelighed".

Der findes mange steder hvor en ekstern antenne vil kunne give et meget forbedret signal. Teleselskaberne i Sverige har tidligere markedsført ekstrerne antenner - f.eks. Telia - men vi har ikke rigtigt set noget til det i Danmark.

Det sidste konkrete eksempel jeg har hørt om, er en beboer på Drejø i det sydfynske øhavn, som henter 3G signal fra en TDC mobilmast i Æreskøbing små 8 km væk.

Mht. til und til mund metoden, så er det jo netop den måde hvorpå delen med eksterne metoder udbredes - teleselskaberne gør jo intet, så den eneste måde man bliver opmærksom på muligheden er jo netop ved mund til mund metoden, eller den moderne udgave debatforums.

  • 0
  • 3
Jens Jönsson

Nu er det Telenor og Telias netværk, som blev lagt sammen før jul på nordfyn, så hvis du ikke har fået bedre dækning i denne omgang, så kommer der til at gå 8-18 måneder, før du realistisk skal forvente bedre mobildækning fra enten TDCs LTE800/UMTS udrulning eller Telia/Telenors LTE800/UMTS900 udrulning.

Nu har du afprøvet med TEelia og Telenor indenfor den seneste uges tid i dit UMTS900 kompatible udstyr?

Ovenstående er et klassisk Johnny Olesen stunt. Han forventer at Hr. og Fru Jensen skal have forstand på ovenstående...
Det sker bare ikke, hvorfor ? Fordi det er for svært og noget os nørder kan finde ud af. Ikke noget Hr. og Fru Jensen kan eller har interesse i at sætte sig ind i.
Jeg møder det tit. Hr. og Fru Jensen vil bare have en bil der kører. Ikke en bil, de skal have den store punktsvejser eksamen for at køre. Men det er åbenbart svært for Johnny at forstå...

  • 3
  • 2
John Strand

Mig bekendt så mener jeg at huske fra en tidligere at Tine Andersens primære dækningsproblem skylde hendes arbejdsgivers valg af mobiloperatør og ikke om der var dækning eller ej der hvor hun bor - det var en debat på CW for et stykke tid siden.

  • 0
  • 6
Johnny Olesen

Ovenstående er et klassisk Johnny Olesen stunt. Han forventer at Hr. og Fru Jensen skal have forstand på ovenstående...
Det sker bare ikke, hvorfor ? Fordi det er for svært og noget os nørder kan finde ud af. Ikke noget Hr. og Fru Jensen kan eller har interesse i at sætte sig ind i.
Jeg møder det tit. Hr. og Fru Jensen vil bare have en bil der kører. Ikke en bil, de skal have den store punktsvejser eksamen for at køre. Men det er åbenbart svært for Johnny at forstå...

Nu er Tine Andersen ikke helt tabt bag af en vogn, og hun har alle muligheder for at forstå, hvad jeg har skrevet til hende.

Men det er sgu sjovt; På den ene side skal jeg lægge ryg til Mogens Ritsholms påstande om, at det ikke virker, fordi alle danskere bor i huller i jorden, og samtidig gætter Mogens på at teleselskaberne ikke markedsfører muligheden, fordi det ikke virker. Og så påstår Mogens Ritsholm at ideen ikke bliver udbredt af mund til mund metoden og derfor er konklusionen, at en ekstern antenne ikke virker.

Og så jeg så kommer med et konkret eksempel på, at det rent faktisk virker, så skal jeg lige have et stik i siden med at jeg ikke har en radioteknisk baggrund, og derfor ikke ved hvad jeg taler om.

Derefter kommer Jens Jönsson på banen, og fortæller at Hr. og Fru Danmark ikke forstår at sætte en antenne op på taget og skrue to stik bag i en router, og derfor skal jeg ikke skrive noget om det.

Undskyld mig - jeg troede at Version2s debatører havde en bare lidt konstruktiv tilgang til emnet.

Jeg er udemærket klar over, at de to herrer har utroligt travlt med at fremhæve fiberens fortræffeligheder på bekostning af alle andre teknologier, men derfor behøves de vil ikke blive blinde, døve og dumme i deres forsøg på at begrave alle andre "sandheder".

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det er så "farligt" ved offentligt at fortælle, at en ekstern antenne rent faktisk kan hjælpe i nogle situationer? Hvad er det, som er SÅ FARLIGT, at Mogens Ritsholm og Jens Jönsson konstant skriver mere eller mindre nedladende indlæg, hvori der nedgør, håner og latterliggøre en teknisk mulighed, som vil kunne hjælpe mange mennesker?

Man skulle tro, at jeg skrev indlæg om kold fusion eller Teslas trådløse strømkoncept.

Hvad er det helt nøjagtigt Hr. Ritsholm og Hr. Jönsson har imod at flere mennesker bliver bekendt med muligheden for eksterne antenner til mobilt bredbånd?

  • 1
  • 4
Marc Munk
  • 2
  • 0
Johnny Olesen

Hvordan ved du så at dusinvis af ansøgning er blevet afvist? Du påstår jo at være en almindelige dødelig som os andre der blot vil bidrage med fornuft til debatten.

Jeg udtaler mig på egne vegne, men derfor har jeg ligesom f.eks. Mogens Ritsholm en del baggrundsviden at trække på.

Det er dog tilladt at google lidt Marc. Den først artikel omkring netop Aarhus problemet kan man læse her:
http://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE4586145/kritik-af-aarhus-for...

Advarsel: Artiklen indeholder henvisninger til en Strand Consult rapport.

Aarhus kommuner er dog et særtilfælde ud over alle grænser og alle indenfor branchen ved at Aarhus har været et problembarn i årevis. Derfor ligger indbyggerne i Aarhus kommune, som deres politikere har redt. Det ved Hr. og Fru Danmark bare ikke, og derfor skader det ikke, at bede folk checke fakta før de lukke en gang gylle ud. Jeg har dog allerede fortalt Peter Binderup akkurat det samme i en anden debattråd, så det kommer nok ikke som nogen overraskelse for ham.

  • 0
  • 3
Jens Jönsson

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det er så "farligt" ved offentligt at fortælle, at en ekstern antenne rent faktisk kan hjælpe i nogle situationer? Hvad er det, som er SÅ FARLIGT, at Mogens Ritsholm og Jens Jönsson konstant skriver mere eller mindre nedladende indlæg, hvori der nedgør, håner og latterliggøre en teknisk mulighed, som vil kunne hjælpe mange mennesker?

Hvor er det vi skriver det er "farligt". Det hvor det går galt i min optik er at du skriver det som værende den endegyldige løsning.
Ganske som Mogens er inde på, hvis det var sådan en fantastisk løsning, hvorfor er det så at teleselskaberne ikke markedsfører det ?
Og ja, jeg mener stadig det er noget der er for svært for Hr. og Fru Jensen. Det har da ikke noget at gøre med at de ikke kan prøve det, men det er altså ikke specielt nemt, som du gør det til. Det er bare min erfaring...

  • 3
  • 0
John Strand

Hvordan ved du så at dusinvis af ansøgning er blevet afvist? Du påstår jo at være en almindelige dødelig som os andre der blot vil bidrage med fornuft til debatten.

Rent faktisk så var det sådan at Aarhus Kommune igennem flere år ikke behandlede byggeansøgninger for mobilmaster fordi man ikke var færdige med de nye regler - der nu er færdige og som er de mest regide regler i Danmark.

Rent faktisk¨så er Aarhus en kommune der gerne vil lave kommunal Wi-Fi for skatteydernes penge samtidig med a det er en meget dyr og besværlig kommune at få lov til at bygge god mobildækning i.

Når det er sagt så tror jeg at man skal passe på med at smide fakta på bordet i denne debat, der nogle folk der desværre ikke bryder sig om at høre om hvad der sker ude i det virkelige liv hvor vi andre arbejder og hvor jeg gennem snart 2 1/2 år i en række rapporter har afsløret hvordan en lang række af landet kommuner arbejder.

I den periode er der skrevet over 350 artikler i danske medier om mobildækning og de udfordringer der er og har været. Heldigvis så er det sådan at myndighederne har taget min kritik seriøst og gennem en periode på to år har myndighederne og telebranchen arbejdet på at eliminere mange af de problemer der er rundt om i landet.

Man kan evt læse denne artikel: http://ing.dk/artikel/mange-danskere-mangler-fortsat-daekning-pa-mobilen...

  • 0
  • 7
Marc Munk

Jeg udtaler mig på egne vegne, men derfor har jeg ligesom f.eks. Mogens Ritsholm en del baggrundsviden at trække på.

Og den baggrund skulle vel aldrig komme fra samme side af branchen som John arbejder for..?

Det er dog tilladt at google lidt Marc. Den først artikel omkring netop Aarhus problemet kan man læse her:
http://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE4586145/kritik-af-aarhus-for...

Advarsel: Artiklen indeholder henvisninger til en Strand Consult rapport.

Så vi skal bruge en selverklæret ekspert som sandhedsvidne..? Har du læst den rapport der er linket til andet steds her på siden?

Aarhus kommuner er dog et særtilfælde ud over alle grænser og alle indenfor branchen ved at Aarhus har været et problembarn i årevis. Derfor ligger indbyggerne i Aarhus kommune, som deres politikere har redt. Det ved Hr. og Fru Danmark bare ikke, og derfor skader det ikke, at bede folk checke fakta før de lukke en gang gylle ud. Jeg har dog allerede fortalt Peter Binderup akkurat det samme i en anden debattråd, så det kommer nok ikke som nogen overraskelse for ham.

Nu er jeg ikke i branchen jeg er blot en glad bruger af både fiber og teledata. Når der altså er dækning på mobilnettet...

  • 3
  • 0
Marc Munk

Når det er sagt så tror jeg at man skal passe på med at smide fakta på bordet i denne debat, der nogle folk der desværre ikke bryder sig om at høre om hvad der sker ude i det virkelige liv hvor vi andre arbejder og hvor jeg gennem snart 2 1/2 år i en række rapporter har afsløret hvordan en lang række af landet kommuner arbejder.

Jeg tvivler på du egentlig ved hvad fakta er. Du har indtil videre kun kommet med påstande og henvist til dine egne rapporter og jeg beklager men den rapport der har været linket til her på siden var da ret ringe kvalitet og indeholdt ikke rigtig noget der kunne underbygge dine mange påstande...

  • 7
  • 0
John Strand

Så vi skal bruge en selverklæret ekspert som sandhedsvidne..? Har du læst den rapport der er linket til andet steds her på siden?

Kære Marc

Hvis du læser den artikel og nogle af de mange andre der har været skrevet om Aarhus så vil du vide at det er en tilståelses sag - Aarhus kommune har i flere omgange erkendt at de har haft byggeansøgninger liggende i op til fire år uden at de er blevet behandlet.

Hvorfor læser du ikke nogle af de flere hundrede artikler der har været skrevet om dette emne - hvorfor går du ikke ind på Erhvervsstyrelsens hjemmeside og ser hvad de har skrevet om dette emne i gennem to år.

Det kan godt være at det ikke er gået for dig hvad der sker i Danmark, den gode nyhed er at alle de ansvarlige politikere herunder ministre og hele embedsmand systemet har erkendt at der er store problemer og de har gennem mere end to år arbejdet for at afhjælpe en stor del af de problemer jeg og mine folk har påpeget i en række rapporter som har været omtalt i flere hundrede artikler i Danmark.

Har du prøvet at søge på den webside der Google alternativt her på Version 2 - der er intet som en debat der sker på et oplyst grundlag omvendt så er det tydeligt at der er nogle der ser fakta som en trussel for deres personlige holdninger.

Jeg er glad for at jeg og mine folk med vor rapporter kunne rejse en debat der fik det politiske system til at reagere og gøre noget ved tingene.

Hilsen

John Strand

  • 0
  • 9
Christian Nobel

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det er så "farligt" ved offentligt at fortælle, at en ekstern antenne rent faktisk kan hjælpe i nogle situationer? Hvad er det, som er SÅ FARLIGT, at Mogens Ritsholm og Jens Jönsson konstant skriver mere eller mindre nedladende indlæg, hvori der nedgør, håner og latterliggøre en teknisk mulighed, som vil kunne hjælpe mange mennesker?

Der er intet farligt i det, men det virker ret krampagtigt at du bliver ved med at komme med det ene forslag efter det andet der fordrer at folk lige først opretter abonnementer hos 3-4 selskaber, tømmer den lokale computerbiks for routere og antenner, og så render rundt med router, stiger og antenner ind til det måske virker en gang i år 2081.

Og det er altså ikke den forventning folk har når de bare gerne vil have en internetforbindelse - de vil købe en vare af en vis kvalitet, og hvis eksempelvis en xDSL forbindelse ikke virker, så kan man returnere routeren til selskabet og sige nej tak.

Men dine "gode råd" går på at man skal købe sig fattig i abonnementer og udstyr før man overhovedet ved om det er farbart - imo ikke specielt gode råd.

Og kan vi så ikke snart blive fri for alt jeres mobilævl - denne her debat drejer sig om TDCs obstruktion af Baldurs forretning.

  • 9
  • 2
Johnny Olesen

Hvor er det vi skriver det er "farligt". Det hvor det går galt i min optik er at du skriver det som værende den endegyldige løsning.
Ganske som Mogens er inde på, hvis det var sådan en fantastisk løsning, hvorfor er det så at teleselskaberne ikke markedsfører det ?
Og ja, jeg mener stadig det er noget der er for svært for Hr. og Fru Jensen. Det har da ikke noget at gøre med at de ikke kan prøve det, men det er altså ikke specielt nemt, som du gør det til. Det er bare min erfaring...

Jeg ved ikke hvorfor de danske teleselskaber ikke markedsfører eksterne antenner, men det gør flere udenlandske teleselskaber. Hvis jeg husker korrekt, så er det i Australien, hvor teleselskaber ligefrem sender deres egne folk ud og sætter udstyr op, ligesom Skyline gjorde det i Danmark.

Jeg er sådan set også ligeglad, da jeg ikke har aktier i nogen af teleselskaberne.

Som jeg skrev i tråden om lemvig kommune, så kræver det altså ikke ret meget teknisk snilde, at sætte en eksterne antenne til en Huawei router. Det kræver, at man kan indtaste 192.168.0.1 indtaste brugernavn og kodeord samt trykke 3 gange med musen de rigtige steder. Hvis man kan ændre sit SSID og kodeord på en router, så kan man også finde ud af at tilkoble en ekstern antenne.

Det er ikke raketvidenskab, og vi skal ikke behandle emnet som raketvidenskab.

Mange almindelige mennesker med to hænder og ti fingre, kan også godt finde ud af at købe 100 meter antennekabel og en LTE klar antenne til Boxer TV. Og de fleste kan faktisk også godt finde ud af at sætte en sådan antenne op på taget og pege den imod nærmeste sendemast.

I den sammenhæng, så er det faktisk meget sjovt at kigge lidt på Boxers hjemmeside. Selvom Boxer lever af at sælge TV programmer via DVB-T, så kan man rent faktisk ikke købe en antenne på Boxers hjemmeside. HOV!!! En virksomhed, der lever af trådløs teknologi, og så sælger de ikke engang de antenner, som ER NØDVENDIGE for at kunne modtage deres programmer. Men de sælger både DVB-T bokse og CAM moduler.

Det er sgu da sjovt, når f.eks. Mogens Ritsholm igen og igen konkluderer, at de danske teleselskaber ikke sælger eksterne antenner, fordi det ikke virker. Og så kan man kigge på Boxer TV, og drage samme konklusion? Boxer sælger ikke antenner fordi det ikke virker?

  • 0
  • 4
John Strand

Det er sgu da sjovt, når f.eks. Mogens Ritsholm igen og igen konkluderer, at de danske teleselskaber ikke sælger eksterne antenner, fordi det ikke virker. Og så kan man kigge på Boxer TV, og drage samme konklusion? Boxer sælger ikke antenner fordi det ikke virker?

Mogens indsigt i markedet for eksterne antenner af den en og den anden slags er ret stort men på samme måde som at man ikke markedsføre gangstativer på TV og i landsdækkende aviser så bliver den form for udstyr markedsført og solgt af virksomheder der har specialiseret sig i dette områd