Bor du på en vej med et TDC-ejet fiberkabel installeret, har TDC ikke travlt med at sælge dig adgang til lynhurtigt internet. TDC ejer nemlig også de gamle kobberkabler og vil hellere sælge dig internet ad den vej.
Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter, efter TDC den 1. december begyndte at tilbyde privatkunder en fiberforbindelse. Det skriver Politiken i onsdagsavisen.
TDC købte Dongs fibernetværk i hovedstadsområdet for to år siden, men begyndte først den 1. december i år at tilbyde private kunder en fiberforbindelse. Og de vilkår, som teleselskabet tilbyder, gør ikke meget for at lokke kunderne til pungen.
Forbindelsen fra kablet i vejen og ind til huset kan kun etableres af TDC, som ikke tillader husejerne selv at trække kablet. Det koster 4.999 kroner. Og når først kablet er på plads, tilbyder TDC et produkt med 50 megabit download, men kun 10 megabit upload, selvom fiberforbindelser ikke har samme begrænsning på upload-hastigheden som de gamle kobberkabler har.
Det er heller ikke let overhovedet at finde frem til, at TDC nu tilbyder fiberforbindelser. Ifølge Politiken kræver det detektivarbejde at finde fiberprodukter på TDC’s hjemmeside, og de bliver heller ikke markedsført via andre kanaler.
Forklaringen er, at TDC ikke vil lade fiberforbindelserne konkurrere med TDC’s øvrige produkter, internet via kobberkablerne eller kabel-tv, lyder det fra Mogens Ritsholm, som var telechef i TDC indtil april 2009.
Samtidigt vil en blåstempling af fiber som fremtidens teknologi give de energiselskaber, der sælger fiberforbindelser i resten af landet, en fordel. TDC er ikke klar til udadtil at indrømme, at fiber er fremtiden, lyder hans vurdering.
TDC selv afviser, at man bevidst sylter fiberprodukterne. Man er bare i gang med en ’blød’ udrulning, siger René Brøchner, vicedirektør i TDC Privat, til Politiken. I 2012 vil der blive skruet op for markedsføringen, fortæller han.
TDC’s fiberforbindelse med 10 megabit pr. sekund i upload er stadig fem gange hurtigere end de bedste kobberforbindelser, lyder hans argument for, at TDC begrænser upload-hastigheden.
- Langsomt internet i Danmark bremser firmaers vækst
- Denne artikel
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Husk når snakken går frem og tilbage, på min DONG fiber har jeg typisk 4ms ping tider, som målt med Speedtest.net:https://www.speedtest.net/result/1899214553.pngog noget der ligner 46Mb/s download og 53Mb/s upload, meget typisk resultat.
Det gør altså en kæmpe forskel at have fiberforbindelse, fremfor ÅDSEL forbindelserne
Så dem der siger "kobber er lige så godt", løgn, latin og taler mod bedre vidende! Jeg kommer gerne forbi og ser din "ADSL" med 4ms i real-life - hvor det normale når man tester nemt er 20-30ms
Man piner kobberet i en ekstrem grad, så det gør helt ondt at høre på, og kvaliteten af kobberet er generelt ikke så godt som man gør det.
Det med kobberkvalitet er noget sjovt (læs: uforudsigeligt) noget. Jeg installerede en VDSL i en bygning fra før WW2, med en teleinstallation der var lige så gammel (skrueterminaler og blykabler, mv.) Modemet trainede op til 20/2 (som er soft max for TDC i øjeblikket). Kobbertesten viste en kæmpe støjmargen, linien kunne nemt have trukket det dobbelte.
Der er ingen tvivl om at fiber har langt større potentiale end kobber, men jeg bliver nu alligevel ofte imponeret over hvad vi i dag kan hive igennem et hårtyndt kobberpar.
Her i Rødovre var Dong også ved at rulle fiber ud - vi havde fået brev om at det nu var på vej og vi ville modtage yderligere info senere....efter ca 1 år begyndte de at grave vejen op og lægge fiberrør samt nye lys master. - lige inden havde TDC købt Dongs fiber net. Jeg har så efterfølgende kontaktet TDC for at bestille fiber forbindelse og svaret var et "det ikke var forretningsmæssigt interessant for TDC" - forstået at de var tilfredse med deres kobber produkter. Hvis TDC tilbød fiber forbindelserne´ville det blot betyde at de ville lukke en dør op for andre leverandøre af bl.a. kabel TV (pt. har de pratisk talt monopol på den del i hele kbh) samtidig ville de også give mulighed for konkurrenter på levering af internet, da det kun er mediet (Fiber) som TDC levere, resten (indhold) kan købes hos alternative leverandøre. Jeg syntes det er ærgeligt at Dong solgte fra og så til en relativ lille penge - TDCs projekt i nordsjælland er udelukkende for at kunne sige "vi er i gang" - telestyrelsen burde gribe ind og stoppe for deres monopol
Synes ikke personligt jeg vil klage over min 25/5 fra TDC (YouSee), men går pt og venter på en 30/30 fra Waoo da jeg vil have noget mere upload og mere convergens kontra ubalance.
TDC har haft alle chancer for at bringe sig i spidsen af fiberkapløbet, fordi de har overtaget DONGs fibernet til en brøkdel af hvad det har kostet at etablere det. De kunne vælge at give forbrugerne det de gerne vil have: Symmetriske internethastigheder og TV med mange valgmuligheder. I stedet lægger de så mange hindringer som muligt i vejen for udbredelsen af fibernettet, og hvis det endelig lykkes at få lov til at installere en fiber kan man vælge mellem nogle totalt uinteressante produkter såsom asymmetrisk internet og nogle kæmpe one-size-fits-all TV pakker. Det er en fornærmelse mod TV forbrugerne at skære alle over én kam på den måde. Vi ser ikke alle de samme film i biografen, for eksempel, hvad får så TDC til at tro at vi alle vil betale for at se de samme TV programmer?
I stedet for at behandle fibernettet og de potentielle kunder på fibernettet med den respekt de fortjener bliver TDC ved med bevidstløst at fremture med deres kobbernet. Kobber er so last century. De af os der har boet i DONG området i snart mange år, og har været med til at financiere udrulningen af fibernettet gennem vores kundeforhold hos DONG, føler os i den grad røvrendt af TDC. De burde skamme sig.
Jeg forsøgte i foråret at bestille Fiber fra TDC - først private, så erhverv. Sælgeren fra privat forsikrede mig meget håndfast om TDC ikke leverede fiber til nogen overhovedet! Til gengæld havde TDC solgt deres fiberforretning fra til fasttv, som han i øvrigt ikke måtte give mig kontaktoplysninger på - jeg kunne jo søge på Google. Fasttv er et datterselskab af TDC, fandt jeg senere ud af... Nu lader det dog til at selskabet er tilbage hos TDC.
TDC erhverv videresendte mig til deres lokalkontor der forsikrede mig om at de ville sende et kampagnetilbud ud måneden efter. Det modtog jeg aldrig.
Jeg syntes det er trist at Danmarks IT-infrastruktur skal lide under at et firma ikke vil opgive deres kobberforretning.
Hej, En af de ting vi trods alt er gode til i lille Danmark er foreningsliv og i hvert fald i Aarhus og København kan der være mulighed for blive koblet på hurtigt, billigt internet den vej rundt.
Besparelserne er så store, at der er god mulighed for, at de nødvendige investeringer hurtigt er tjent hjem - i hvert fald for boligforeninger. I min forening er vi tilsluttet Parket og i Aarhus har jeg hørt om Bolignet-aarhus, som hver har tilsluttet mere end 10.000 hustande.
- Martin
Men problemet med Århus er at det kræver du så er bosat i en af de boligforeninger som giver den mulighed. For alle os som ikke bor i boligforeninger så har vi ingen mulighed for at få fiber. I hvertfald ikke i centrum af Århus. Det er da pinligt at vi er ved at ramme 2012 og vi ikke engang kan få fiber i landets anden største by.
Men det sniger sig der ind ad. Vi har det i Tranbjerg og mine svigerforældre har det i Højbjerg, og der er mig bekendt også tiltag omkring Harald Jensens plads, som jo er ret tæt på centrum.
en ting er de gerne satser på kobber. ok. der er stadigvæk potientiale i teknologien... selvom det aldrig bliver fiber.... men noget andet er at de malker os med deres priser på kablerne. det er ikke ok !
Når jeg går ind på https://privat.tdc.dk/element.php?dogtag=p_shop_pak_tbt_fiber
Så henviser mange af linkene til "https:///" altså ingen steder.
Det er der syltning der vil noget.
Hej Thomas, hvis du klikker på de links resulterer det i en lille pop up, dvs ikke døde links som du hentyder til.
(beklager, kom til at ramme anmeld -- det var ikke meningen)
Tjek din NoScript/RequestPolicy/lignende -- eller slå JavaScript til. De burde håndtere manglende JavaScript gracefully, og bare vise en helt almindelig side, men bag linket gemmer der sig en smule JavaScript der giver dig en dialog. Det er denne URL der leverer indholdet til dig (det er selvfølgelig AJAX -- teksten er jo absolut ustatisk, og kan ændre sig fra minut til minut): https://tdc.dk/ajx/publish.php?callback=getCmsObjectFromServerCallback_publish_30559&id=30559
Jeg bor billigt på bøhlandet, og kan få en gigabit synkron fiberforbindelse, hvis jeg skulle have lyst til det. Jeg kunne uden problemer drive forretning fra min hjemadresse, hvis det skulle blive nødvendigt. Nu "nøjes" jeg så med en 30/30-forbindelse for tiden.
Jeg tror faktisk, elselskaberne har gjort mere for udkantsdanmark end nogen regering nogen sinde har gjort (hvis man fraregner snak og varm luft). Længe leve folk som Niels Duedahl, der tør tale TDC lodret imod: https://www.computerworld.dk/art/204542/fiberboss-loebet-er-koert-for-tdc
Vedr. TDC, så tror jeg, produktet i Nordsjælland gemmes lidt af vejen for ikke at stille resten af TDC's produktportefølje i et dårligt lys.
Jeg bor i et område hvor SEAS NVE netop har lagt fiber ind. Boede jeg i hus kunne jeg uden problemer få fiber, men jeg bor i lejlighed og fordi kun 8 ud af 32 lejligheder ønsker at få fiber, så vil SEAS ikke lægge fiberen ind. Hvordan SEAS har råd til at sige nej til 8 fiberkunder på én adresse fatter jeg ikke, men de må jo have penge nok. I stedet må jeg leve med en 17/0,8 forbindelse som er det maksimale min kobberlinje kan trække.
SEAS ikke lægge fiberen ind.
SEAS/NVE er et af de mest arrogante firmaer jeg er stødt på. I det område jeg bor i, blev vi lovet fiber i Oktober 2009. Vi er adskillige husejere, der har skrevet til SEAS/NVE adskillige gange og spurgt hvornår det bliver gravet ned - men SEAS/NVE svarer ganske enkelt ikke.
I begyndelsen af november 2011 - altså 2 år efter SEAS lovede fibernet - fik vi et brev, hvor de bedyrer, at nu kommer fibernettet snart.
Ingen af alle de der har tilmeldt sig, er blevet orienteret en eneste gang, i de forløbne 2 år.
SEAS NVE er en katastrofevirksomhed.
Det kunne tænkes at de ikke har udstyret til og dække hele Danmark med fiber rent praktisk set :) Vi skal jo os tænke på at vi er 7 mio indbyggere ca 500 - 1.200.000 mulige fiber forbindelser, gang lige det med 100 Mbit.. :O Men så igen, de kunne jo starte ud med 10/10 eller 20/20 Mbit.. men det er garanteret ved upload de hænger..
Ja, måske har de ikke kapaciteten, men det er ikke en gyldig undskyldning, for kapacitet kan klares med investeringer, og penge har TDC nok af når man læser hvor stort overskud de har haft gennem årene.
Så der er ingen tvivl om at det handler om at malke eksisterende teknologier (og kunder) mest muligt. Det så vi også med ISDN som de anbefalede til netforbindelse længe efter ADSL havde overtaget.
Graver man lidt længere ned i problemerne omkring den ringe udbredelse af fiber adgang så kan man på følgende kort fra TDC se at de eftersigende skulle dække det meste af landet:
https://i.c.dk/pics/4/2/0/39024/org.jpg
Men læser man så under deres godt gemte fiber produkt så kan man læse følgende: "TDC's fiberprodukter til private er i øjeblikket kun tilgængelige i Nordsjælland og dele af hovedstadsområdet".
Jeg kan ikke påstå jeg er overrasket over at folk flytter ud af landet i hobetal - Elendig infrastruktur, verdens højeste trafikpriser, verdens højeste skattetryk etc etc. Skattetryk og en hær af andre problemer skal TDC selvfølgelig ikke bebrejdes for men det danner et klart billede af at vi på det kraftigste modarbejder de såkaldte visioner vi har for vores land.
Jeg er bestemt ikke fan af TDC's holdninger hvad angår fiber, men det er nu ret nemt at finde frem til TDC Home Fiber siden ( https://privat.tdc.dk/element.php?dogtag=p_shop_pak_tbt_fiber ). På forsiden af tdc.dk er der et søge felt - skriver man fiber og klikker på søg så er privat produktet det første man bliver præsenteret for.
Det er faktisk ret godt gemt væk på deres side. Går man ind under Shop -> Bredbånd, så fremgår produktet ikke. Går du ind under Shop -> Pakker så fremgår det heller ikke af oversigten. Så med mindre man specifikt søger på det så er det umiddelbart ikke lige at finde på siden.
I øvrigt kan man heller ikke bestille det på deres side, som man kan med alle andre produkter, man skal specifikt ringe til "TDC's fiberkyndige konsulenter" og "få en snak om dine behov."
TDC’s fiberforbindelse med 10 megabit pr. sekund i upload er stadig fem gange hurtigere end de bedste kobberforbindelser, lyder hans argument for, at TDC begrænser upload-hastigheden.
Jeg har da haft en 10/10 TDC VDSL.
Ja, men VDSL er et produkt som nærmest er helt forsvundet fra markedet igen og det er næsten umuligt at opdrive andet end 20/2 forbindelser. Det er simpelthen en skandale i et samfund der ofte slynger om sig med påstande om at være verdens førende IT nation.
Kigger vi bare til vores naboer i sverige så kan du få en 100/100 mbit forbindelse til samme pris som vi betaler for en 20/2 - Det er ganske enkelt ikke godt nok!
Jeg er selv på jagt efter en forbindelse med højere upload end 2 mbit og jeg kan hverken få fiber eller andet i centrum af århus. Eneste valg er en ret dyr Stofanet forbindelse som kan give mere upload, men uden garanti for hastigheden og hvor nettet deles på tværs af alle andre hvilket kan give de famøse problemer med ringe hastigheder.
Vi er på vej ind i 2012 og vi bor i et meget lille land(areal mæssigt) og det burde ikke være noget problem at kunne tilbyde en 50/50 fiber forbindelse til 300 kr/md i centrum af Århus, Kbh og lign. byer!
Men har du prøvet svenskerne net?
De private forbindelser man kan få i Sverige er kun hurtige inde i landet, trafikken ind / ud af landet er proppet.
Trist at sidde med en 100/100 også kun kunne udnytte den, når der er services inden for landets grænser.
Generelt glemmer folk at et godt argument for de hurtige hastigheder op er muligheden for backup - jeg ville da frygtelig gerne kunne back'e min server op hos en ven, og visa versa, så man ikke risikerede at miste alt i en brand.Trist at sidde med en 100/100 også kun kunne udnytte den, når der er services inden for landets grænser.
Og ja, man kan selvfølgelig lave back op til et eksternt medie, men hvis det brænder sammen med hytten er der ikke meget vundet.
Generelt glemmer folk at et godt argument for de hurtige hastigheder op er muligheden for backup - jeg ville da frygtelig gerne kunne back'e min server op hos en ven, og visa versa, så man ikke risikerede at miste alt i en brand.
Der er mange gode argumenter for en høj upload. Men det er ligesom hønen og ægget. Hvis der ikke er forbindelser med hurtig upload, så er der heller ikke så mange services til rådighed.
Ja, men VDSL er et produkt som nærmest er helt forsvundet fra markedet igen og det er næsten umuligt at opdrive andet end 20/2 forbindelser. Det er simpelthen en skandale i et samfund der ofte slynger om sig med påstande om at være verdens førende IT nation.
Fullrate bruger da VDSL i stor stil. Og hurtigere upload kan nemt tilkøbes, omend det er lidt pebret. En 40/8 koster 549 kr./mnd - En 40/2 koster 399 kr./mnd
TDC bruger også VDSL i stor stil; jeg kører selv rundt for dem og installerer det. Dog er 20/2 max, afh. af kobberet. Det er faktisk overraskende få, selv i en by som Odense, der har kobber der kan trække 20/2.Fullrate bruger da VDSL i stor stil.
Hvor ser du de upload hastigheder henne? Når jeg går ind på fullrate.dk, vælger Bredbånd og derefter "Se alle hastigheder og priser" så er det største produkt på listen "op til 40/2 Mbit".ullrate bruger da VDSL i stor stil. Og hurtigere upload kan nemt tilkøbes, omend det er lidt pebret. En 40/8 koster 549 kr./mnd - En 40/2 koster 399 kr./mnd
Men selv med 8 Mbit i upload så er det jo stadigvæk en ret lav hastighed og kun en brækdel af hvad en fiber forbindelse vil kunne tilbyde.
Hvor ser du de upload hastigheder henne? Når jeg går ind på fullrate.dk, vælger Bredbånd og derefter "Se alle hastigheder og priser" så er det største produkt på listen "op til 40/2 Mbit".
https://www.fullrate.dk/privat/bredbaand/ -> Klik på "Se alle hastigheder og priser"
50/10 = 429 kr/mdr
Edit: Hvis du smider 30 kr/mdr oven i, så får du 5 eksterne IP'er. Det er bedste produkt jeg kan finde til sådan en som mig (der gerne vil have høj upload, flere eksterne IP'er og ikke kan få fiber)