TDC er klar til wifi-calling i 2016

Danmarks største teleselskab melder sig klar til i 2016 at åbne for wifi-calling og VoLTE. Selskabet har allerede foretaget tes-opkald over wifi, og venter nu blot på, at softwaren i kundernes telefoner kommer til at understøtte teknologien.

Smartphones får skyld for meget, men et af de meste berettigede kritikpunkter er nok den ringe kvalitet af antenner, der ofte er at finde i de dyre telefoner. Mobil-signaler indendørs kan derfor være svære at fange, og nu melder Danmarks største teleselskab sig også ind i kampen for bedre opkaldskvalitet.

TDC er nemlig klar til at tilbyde kunderne såkaldte wifi-calling, en teknologi, der muliggør at foretage opkald gennem sin hjemme-router, og VoLTE. Dermed kommer TDC godt halvanden måned efter konkurrenten Telenor, der i november åbnede for netop VoLTE.

Det skriver Berlingske.

Læs også: I dag bliver der åbnet for HD-tale på 4G-nettet i Danmark

Wifi-calling er dog noget nyt herhjemme, men TDC har som sådan heller ikke åbnet for teknologien endnu. Selskabet har foretaget test-opkald, men da størstedelen af moderne telefoner endnu ikke understøtter wifi-calling, har TDC endnu ikke gjort funktionaliteten bredt tilgængelig. Det forventes dog at ske inden for de første måneder af 2016.

Følg forløbet

Kommentarer (13)

Morten Eriksen

Med sådan en teknologi, så kunne man vel ta' sit danske nummer med til udlandet og ringe og modtage opkald til danske takster, så længe man er på WIFI? Det kan teleselskaberne vel ikke hverken forbyde eller sikre sig imod? Reelt har teleselskabet jo ikke omkostninger til andre traditionelle teleselskaber, når kaldet roames via WIFI og kan derfor vel ikke argumentere for de høje roamingpriser. Eller er der noget jeg overser?

Christian Nobel

Det vil stadig være bedre end slet ingen mobilforbindelse......

Jo, jo, men som vi jo har drøftet mange gange før, så er der jo typisk en sammenhæng med udredelsen af godt netværk og mobiltelefoni, så nogen steder er der alt gang fem, andre steder er der nul gange nul.

Og hvis kvaliteten er så lav at samtalen alligevel ikke er praktisk gennemførbar, så kan man jo ligeså godt sende en brevdue.

Christian Nobel

Med sådan en teknologi, så kunne man vel ta' sit danske nummer med til udlandet og ringe og modtage opkald til danske takster, så længe man er på WIFI?

Lur mig om ikke teleselskaberne går ind og kikker på IP adressen - de giver ikke frivilligt en guldkalv fra sig.

Bortset fra det, så er der da allerede i dag mange VoIP tjenester man kan benytte, men det fordrer stadig en WiFI forbindelse af en vis kvalitet for at det skal kunne fungere.

René Vangsgaard

Jeg talte med Telenor Erhverssupport sidste uge, og deres VoLTE virker ikke endnu, "måske om nogle måneder". Det tyder på der blot udsendes pressemeddelelser med halve sandheder.

Bent Jensen

Brug SIP på telefon, virker også over data. Man kan få flatrate ved f.eks. Viptel.dk
At der så er andre problemer end med GSM/Mobil tale forbindelser, det vil være det samme med VoLTE.

De har hvis også åbnet for at man kan ringe til flere enheder på samme (mobil) nummer, noget andre selskaber påstår er teknisk umulig.

Så VoLTE er et svar for gamle teleselskaber der kan se at deres forretning med tale forsvinder, og de bare bliver data levere ligesom Bredbåndsselskaber også er under press med at vi kun vil have deres net, ikke TV.

PS. Bruger selv Viptel som kunde.

Jens Åge Holm

Jeg talte med Telenor Erhverssupport sidste uge, og deres VoLTE virker ikke endnu, "måske om nogle måneder". Det tyder på der blot udsendes pressemeddelelser med halve sandheder.


Det er selvfølgelig ikke så imponerende, at det er det de oplyser, men det er ikke korrekt.
Samsung S6 og S6 Edge kan lave VoLTE på Telenors net - jeg ved dog ikke om det er blevet provisioneret på alle endnu. IPhone 6S kommer med når Apple mener tiden er rigtig - såvidt jeg er orienteret har Telenor leveret det de skulle.
Hvornår andre telefoner kommer på er i stor udstrækning et spørgsmål om SW fra producenterne.
Jeg arbejder ved Telenor.

Erik Trolle

Brug SIP på telefon, virker også over data. Man kan få flatrate ved f.eks. Viptel.dk
At der så er andre problemer end med GSM/Mobil tale forbindelser, det vil være det samme med VoLTE.


Nu har jeg aldrig brugt Viptel.dk, men var med meget tidligt på musimi.dk, som nu lukker. Men jeg har i de senere år været på 2 Engelske udbydere af SIP som hedder vyke.com og localphone.com.

Mange tror at det er så svært at sætte op, det der SIP. Men jeg benytter bare std. telefon appen i Android. Man påstår den bruger lidt mere strøm, men det er nu ikke noget jeg bemærker. Det gode at bruge telefon appen er, at man kan vælge om man vil ringe mobil eller over de forskellige SIP udbydere, hvis man som jeg har flere. Jeg har flere SIP udbydere fordi skulle den ene være nede virker den anden.

Idag bruger jeg næsten kun min mobil til at ringe SIP med, over 3G,LTE eller WiFi. Selv om min gamle ATA og min Gigaset og min PC stadigvæk virker med mine SIP konti.

Telefanterne kan holde SIP ude, så længe de med i deres abonnementer, har en masse taletid og SMS. Det er en udpræget fordel for mig, som bor i Sverige og ringer meget til Danmark, at bruge SIP. Men da jeg har leget med telefoni i mange år, ville jeg nok også have brugt det, hvis jeg boede i Danmark. Og det skyldes helt og holdent den store fleksibilitet, nemlig at man har samme nummer på alt sit udstyr.

Og der er virkelig meget bedre lyd på SIP end i GSM og nu hvor der kommer HD lyd over VoLTE kommer det vel til at matche SIP i kvalitet.

Jens Åge Holm
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen