TDC anker fiber-regulering: Vil ikke finde sig i spændetrøje

TDC er så uenige med reguleringerne af fibernettets vilkår, at selskabet har valgt at anke afgørelsen til Teleklagenævnet.

TDC har anket en afgørelse fra IT- og Telestyrelsen, der skal skabe større åbenhed for anvendelsen og udbredelsen af fibernettet.

Afgørelsen slår blandt andet fast, at flere udbydere kan levere tjenester til den samme slutkunde over den samme fiberforbindelse. Det betyder, at den enkelte forbruger på fibernettet fremadrettet stadig vil kunne modtage for eksempel tv fra en udbyder og internet fra en anden udbyder.

Læs også: TDC får spændetrøje på: Fibernet skal reguleres

Desuden blev det pålagt TDC, at andre teleselskaber kan bede TDC grave stikledninger ind til alle husstande, der måtte ligge inden for 30 meter af deres fiberledninger.

Det er netop disse to punker, som TDC har valgt at anke til Teleklagenævnet. Reguleringerne blev indført af IT- og Telestyrelsen for at skabe fælles konkurrencevilkår på tværs af de tv- og internetudbydere, der ønskede at tilbyde deres kunder tjenester på fibernettet.

En talsmand fra TDC understreger, at TDC ellers som udgangspunkt altid retter sig efter myndighedernes afgørelser. Der er på nuværende tidspunkt inden forlydender om, hvornår ankesagen bliver afgjort.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Jakobsen

Først blev der lagt fiber ned i området og jublen var stor. Så solgte DONG nettet og nu er fibernettet faktisk dødt, ubrugeligt og ligegyldigt, det er en skam.

Hvor var det dog dejligt bare at få en switch ind i huset med en ordenlig internet forbindelse på fra en udbyder man selv valgte. Så kunne man koble sit eget udstyr på(firewall/router etc).

Rent teknisk kan jeg godt se de fascinerende i den nye løsning med Cisco udstyr hvor man kan levere en komplet YouSee forbindelse via fiber. (Bortset fra at der bliver koblet et (tv)kabel modem i enden af Cisco dåsen).

Nu er det igen ADSL der er det mest attraktive fordi der kan jeg få et modem og så sætte eget udstyr på. Min i stedet for 99 kr til fiberen, skal jeg betale en dummebøde på 40 kr om måneden i bærelinie gebyr fordi jeg har nogen fastnet telefon.(og TDC er de eneste der kan levere +4 megabit).

  • 0
  • 0
Palle Due Larsen

Jeg håber at teleankenævnet står fast i denne sag. TDC har det alt for nemt. Deres seneste ombygning af fibernettet har gjort det urentabelt for andre udbydere at levere tv over fiber. Man kan nu vælge mellem de to TDC-ejede selskaber FastTV og YouSee. Det har jeg ikke lyst til, så jeg må tilbage til at bruge tv-antenne. Flot arbejde TDC.

  • 0
  • 0
Ryan Skov

Jeg er helt enig her. Jeg har nu kun internet gennem fibernettet tilbage da jeg fik en elendig service via FastTV og da FastTV jo er det samme som Yousee gad jeg ikke skifte til dem. Så nu ser jeg ikke TV :-)

Var det ikke fordi jeg bruger min intrenet til arbejde og derfor er glad for min upload hastighed, ville jeg skifte til mobil bredbånd. Det er jo væsentligt billigere.

  • 0
  • 0
Frits Knudsen

Her i Esbjerg er det Syd Energi, der lægger glasfiber i jorden. Hvad de kan tilbyde og til hvilken pris, ved jeg ikke endnu. Her i huset har de på nuværende tidspunkt kun lavet aftale om, hvor forbindelsen skal føres ind, og hvor fordelingskassen skal sidde.

  • 0
  • 0
Rasmus Kromann

Helt enig.

Jeg er netop blevet tilsluttet fibernettet her i efteråret og valgte Waoo som udbyder fordi de har de bedste tilbud hvad angår TV pakker (dvs de har de fleste valgmuligheder) og fordi de har bredbåndtelefoni der virker, i modsætning til nogle af de andre udbydere der var på det tidspunkt.

Så kommer først nyheden om at man kun kan have én leverandør til alle tjenester (og altså ikke TV fra én leverandør og telefoni fra en anden) og dernæst nyheden om at Waoo trækker sig fra TV på fibernettet på grund af at det ikke hænger sammne økonomisk (aka TDC opkræver for høje priser)

Så hvis jeg vil have TV nu kan jeg vælge mellem FastTV som har et skodudbud af TV pakker (og som er ejet af TDC) og YouSee som har et skodudbud af TV pakker og som oven i købet ikke engang kan levere en symmetrisk internetforbindelse (og som er ejet af TDC). Det synes jeg er fuldstændigt urimeligt og slet ikke i tråd med hvad der bliver arbejdet for fra politisk hold.

IT og telestyrelsens afgørelse om at priserne skal sænkes i det gamle DONG område er helt rigtig. Nu kaster TDC så lidt grus i maskineriet og forsinker sagen ved at anke afgørelsen. Men på sigt får de ikke held til at stoppe udviklingen og indtil da må vi klare os med en stueantenne.

  • 0
  • 0
Allan Ellegaard

Det kunne være at de danske medier, så som Version2.dk osv. sender de værse nyheder med alle kommentar til. Jeg er sikker på at det så kunne være muligt at videregive hvad forbrugerens mening er... Eller er det bare ønske tænkning?

Jeg forstår ikke det er muligt for TDC først at købe DONG's fibernet for derefter at bremse udviklingen på området? Nu var vi lige kommet så godt igang!

Og jeg ser heller ikke TV mere, da jeg er ramt at samme skift som andre :((((( kedeligt at man ikke kan slippe for licensen mere :)

  • 0
  • 0
Eskild Nielsen

I foråret 2007 blev min elstikledning gravet ind, og jeg fik et tomrør samtidig.

De priser vi så på indhold var bare ikke attraktive, og slet ikke da fik at vide at oveni skulle betale 99 kr /måned.

Nu små fire år og flere tilslutningskampagner senere er der meget få rør i området, som der er i brug.

Kunststykket med at levere for dårligt et produkt for dyrt var allerede kendt inden TDC overtog nettet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere