Tavshed fra Aller får Datatilsynet til at opgive undersøgelse

21. august 2014 kl. 11:5814
Aller Media vil ikke besvare spørgsmål fra Datatilsynet om eventuelle lister med kontaktoplysninger. Derfor stopper Datatilsynet nu undersøgelsen af, om Aller har ulovlige databaser.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Har Se & Hør og de andre medier i Aller-koncernen lister med navne og kontaktoplysninger på kendte, kongelige og andre danskere?

Det spørgsmål ville Datatilsynet gerne have besvaret, men Aller vil ikke svare – og så bliver undersøgelsen droppet. Det skriver DR Nyheder.

En fælles kildeliste, hvor en redaktion samler telefonnumre og lignende på folk, man har talt med, er et normalt værktøj i mediebranchen, men det er ulovligt at have sådan et register, hvis man ikke har anmeldt det til Datatilsynet på forhånd. Og da Aller Media ikke har sådan en aftale med Datatilsynet, var der i kølvandet på sagen om tys-tys-kilden grund til at undersøge, om mediekoncernen alligevel havde den slags fælles lister over borgerne.

Aller har dog altså valgt ikke at svare på nogen spørgsmål, så længe koncernen er genstand for en politiundersøgelse på grund af sagen om IBM-medarbejderen, som solgte oplysninger fra Nets’ databaser til Se & Hør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da Datatilsynet ikke har nogen sanktioner, hvis et firma ikke vil samarbejde, har tilsynet nu bedt politiet om at tage den vinkel med i den samlede politiundersøgelse af sagen.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
22. august 2014 kl. 13:17

Altså et, der fungerer og kan slå ned på det omfattende misbrug af registrering og registre. Dermed bør det ligge et uafhængigt sted, som feks. under Ombudsmanden.

12
21. august 2014 kl. 14:08

Datatilsynet pålage Surftown at lukke siden.

Lidt nemmere når man bare rammer folk på en lille del af deres forretning.

K

9
21. august 2014 kl. 13:36

Nu går det endelig op for folk, at Datatilsynet altid har været et fuldstændig tandløst arrangement, der blot har vedligeholdt nogle registre over databaser, uden på nogen måde at føre egentligt tilsyn med noget som helst.

Gid det må blive lukket, hellere i dag end i morgen. Penge og kontorer kunne så bruges på PHKs IT-havarikomission.

8
21. august 2014 kl. 13:31

I en retstat er alle lige for loven. Danmark falder desværre ikke i den katagori. For 2 år siden lukkede Datatilsynet journalistkollektivet Reflex, fordi Reflex havde "registretet" danskere på den radikale højrefløj i en rapport. Skulle der have været lighed, skulle Datatilsynet have lukket Aller...

7
21. august 2014 kl. 13:25

Hvis det bare er en kontaktliste skal det vel ikke anmeldes - ellers skulle alle CRM systemer i virksomheder med kontaktoplysninger anmeldes til Datatilsynet.

6
21. august 2014 kl. 13:10

Er det ikke lidt at skyde sig selv i foden, at de ikke vil sige at de har de lister? Man skulle mene at en bøde til datatilsynet vil være billigere end at politiet får endnu en grund til at gennemrode Allers computere.

4
21. august 2014 kl. 12:58

Datatilsynet... Hvad er deres funktion???

13
21. august 2014 kl. 16:15

Datatilsynet... Hvad er deres funktion???

Mere korrekt er vel "Hvad var deres funktion"..

Gennem det nye årtusinde er tilsynet reduceret til tandløs administrativ papirtiger uden fornødne muskler til nødvendig fysisk kontrol eller håndtering af 2000-tallets digital administration. Deres rolle blev udtænkt i 1900-tallets naivitet og er endnu ikke redefineret eller organisationen ændret mod en aktiv ekstern dynamisk aktivitet. Hovedvægten er den vanlige administrative tekst-på-papir-produktion ;)

Ministerier + regeringer har heller ikke stor interesse i et Registertilsyn med muskler. Hver anden styrelse vil noget så gerne lave utallige registersøgningen + sammenkørsler, da 'det letter arbejdet' samt 'giver besparelser' og 'fanger synderne'[2].

Bruger stikprøve efter et program og tager op hvad der kommer til torvs via medierne.. bl.a. 5 stk. inspektioner i taxaer, 19 stk. online-undersøgelser, 5 stk. inspektioner hos advarsels- og kreditoplysningsbureauer samt flere andre småting[1].

33 årsværk (gns. heltidsansatte) DJØF'er og kontoransatte + 6 personer i bestyrelse.

Pengepungen fyldes op af skatteyderne med budget ~23 mio. om året (2013)

[1].. side 9-10 http://www.datatilsynet.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/AArsberetninger/Datatilsynets_aarsrapport_-_underskrevet.pdf

[2].. samkørsel med SKAT http://www.b.dk/politiko/kontroversielt-lovforslag-sender-regeringen-mod-mindretal[2].. RUT register http://www.information.dk/506860

2
21. august 2014 kl. 12:23

Tilsynet viser her sin værdi til fulde...!

1
21. august 2014 kl. 12:23

Tilsynet viser her sin værdi til fulde...!

3
21. august 2014 kl. 12:28

De burde have mulighed for at tvangslukke firmaer som ikke makker ret. Det her er jo til grin.