Talk of it-town: Amerikanske Comcast i modvind efter ekstrabetaling og brud på netneutralitet

Kritikken fra forbrugerne hagler lige i øjeblikket ned over Comcasts politik inden for flatrate og netneutralitet.

Verdens største udbyder af kabel-tv, amerikanske Comcast, som også sælger internetopkobling, er kommet i alvorlig modvind efter et læk af interne dokumenter, der afslører, hvordan selskabets kundeservice skal reagere på henvendelser om følsomme emner som ekstra betaling for flatrate og netneutralitet, herunder Netflix' tekniske fortrinsret på nettet.

Det sidste vækker harme, fordi mange ifølge en stor opinionsundersøgelser mener, at manglende netneutralitet betyder, at mindre indholdsleverandører får svært ved at få fodfæste på markedet - og internetopkobling bliver et uigennemskueligt marked for forbrugerne. Comcast har aftalt med Netflix at give filmtjenesten højere dataprioritet end andre, hvilket sikrede streamingtjenesten en dominerende rolle.

Læs også: Leder: Netneutralitet i Europa er en sejr for befolkningen

Men Comcast er også i modvind, fordi man for nylig har indrømmet, at en ny begrænsning på internetabonnementet på 300 GB data absolut intet havde at gøre med overbelastning af nettet. Det var ellers den afgivne forklaring på, at man også vil rulle begrænsningen ude i otte nye byer om en måned.

Det sandsynliggøres af, at det i interne instrukser til kundeservicemedarbejdere, som er lækket på amerikanske medier, f.eks. bgr.com, afsløres, at det er forbudt for medarbejderne at sige, at det handler om overbelastning på nettet.

Mange undrer sig over, hvorfor Comcast så ønsker at sætte begrænsning på forbruget – eller rettere: forsøger at få kunderne til at betale op til 250 kroner ekstra om måneden for ubegrænset forbrug. Svaret lyder ifølge The Verge: fordi de kan.

Comcast sidder på en massiv del af markedet, og det er ikke alle steder muligt lige at skifte til en anden udbyder. Ikke desto mindre mister selskabet kunder som følge af sin håndtering af kundepolitikken, lyder det på reddit.

Hvis en kunde nævner ordet 'netneutralitet' eller vover at spørge ind til, hvad der er medregnes under begrænsningen på internetforbrug, vil de blive overført til en anden kundeservice.

Læs også: Rygte om at tyske T-Mobile vil favorisere Netflix og HBO med højhastighedsoverførsel

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere