Tag Microsoft Danmarks browsertest: Alt andet end IE9 er usikkert og forældet

De nyeste versioner af Chrome og Firefox bliver dømt usikre og forældede i en online-test af browsersikkerhed fra Microsoft. Det er fejl, der nu bliver rettet, lyder svaret.

Skal du kunne færdes sikkert på nettet, er du nødt til at bruge Microsofts Internet Explorer 9. Sådan er den uundgåelige konklusion, hvis man tager en browser-sikkerhedstest, som Microsoft Danmark står bag og har placeret prominent på forsiden af hjemmesiden.

Og undervejs får du oven i købet at vide, at din browser er forældet, selvom du har den absolut nyeste version af Firefox eller Chrome.

Også Windows XP-brugere der tager testen med Internet Explorer 8, bliver kraftigt opfordret til at skifte til Internet Explorer 9, på trods af at det slet ikke er muligt at installere på Windows XP.

Hvilket fører til denne dialogboks, der ikke genkender XP som en Windows-version:

Er man helt fremme i skoene og bruger en developer preview-version af det kommende Windows 8, hvor browseren hedder Internet Explorer 10, får man såmænd også at vide, at browseren skal opdateres til Internet Explorer 9.

Hos Microsoft kan man godt se, at det ikke lyder helt rigtigt. Først lyder vurderingen, at der er fejl i definitionen af det nyeste versioner af Chrome og Firefox, men lidt senere bliver konklusionen mere markant. Tilsyneladende vil alle andre browsere end Internet Explorer 9 få stemplet ’forældet’ og blive fulgt med en opfordring til at skifte til Microsofts browser.

»Det er helt klart en fejl, og det beklager vi og får rettet hurtigst muligt,« siger Microsofts onlinechef for forbrugermarkedet, Troels Hviid, til Version2.

Fremover - når fejlen er rettet - skal alle med Chrome 13, Firefox 5 eller nyere versioner af de to konkurrerende browsere få besked om, at sikkerheden er fin nok.

»Vi har lavet kampagnen på baggrund af en rapport fra NSS Labs, der konkluderede at Internet Explorer 8 og 9 var sikrere end Chrome 12 og Firefox 4. Men vi kan ikke sige noget om nyere versioner af Chrome og Firefox, så derfor vil vi fremover ikke anbefale disse brugere at skifte til Internet Explorer 9,« forklarer Troels Hviid.

At XP-brugere bliver anbefalet at skifte til Internet Explorer 9, selvom Microsoft valgte at udvikle den seneste browser uden XP-understøttelse, er også en fejl.

»Kampagnen var ikke tiltænkt folk, der bruger Windows XP, men var målrettet dem, der bruger Internet Explorer 8 på Vista og Windows 7. Men nu er kampagnen på forsiden og bliver vist for alle, og det er en ren og skær fejl, at den så ikke blev tilpasset,« siger onlinechefen.

NSS Labs-rapporten som kampagnen bygger på, konkluderede i august, at Internet Explorer 9 var langt bedre til at blokere for webadresser, der indeholder skadelig kode. Faktisk blev 99,2 procent af de trusler, der indgik i testen, blokeret af Internet Explorer 9, mens Chrome kom på andenpladsen med en succesrate på 13 procent.

Funktionen, der blev testet, var browserens evne til at genkende en webadresse, der har ry for at rumme malware. I Internet Explorer 9 sker det med funktionerne Smart Screen og Application Reputation, mens Firefox, Safari og Chrome alle bruger Googles lister over, hvilke webadresser man skal holde sig fra.

Microsoft har tidligere haft aggressive kampagner for egen browser. Tilbage i 2009 blev Internet Explorer 8 således kåret som den bedste browser, i en direkte sammenligning med Chrome og Firefox, som Microsofts marketingsfolk stod bag.

Læs også: Microsoft håner usikre Firefox og ustabile Chrome

Dengang fremhævede Microsoft, at Internet Explorer 8 var den mest stabile og sikre browser af de tre, mens den var mindst lige så nem at tilpasse som Firefox, fordi der var flere funktioner indbygget som standard.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (59)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Nicolaj Christensen

Som Kasper skriver ovenover, så fungerer testen for nogle af os. Min Firefox 9 på Windows 7 består testen fint.
Måske er det nogle af dine indstillinger/addons der er problemet?
Eller også har de bare fixet problemet.

Men usmageligt er nok ikke ordet eg vil bruge, de refererer trods alt til en ekstern undersøgelse og bruger resultatet derfra.
Vildledende måske.

Heine Andersen

Det må være et OSX- eller Safari-problem. Siden åbner instant her og testen tager under et sekund.

Jeg kan lide din konklusion. Det må self. være et OS X problem, alt andet i denne test er jo gennemført, og flot lavet. Men hov, nu svarer siden pludselig hurtigere, og jeg har ikke gjort noget ved min OS X maskine.

En anden mulig forklaring kunne være at siden kører i klovnefirmaets "sky".

Christian Sindberg

Der er vist efterhånden ikke nogen der kan tage nogen som helst undersøgelser af sikkerhed i browsere fra Microsoft seriøst mere.

Det er efterhånden lidt pinligt. Men det skal jo nok virke, på folk der ikke ved bedre. Når hr og fru Jensen får at vide af Microsoft at deres browser er usikker så skifter de. Med mindre de har en fornuftig svigersøn der har fortalt dem at han ikke gider supportere deres computer hvis de skifter fra Chrome. :)

Den bedste vurdering af hvor sikker ens browser er, er vel stadig hvor godt browseren klarer sig i pwn2own konkurrencen. Og der er Chrome kongen... og Safari klovnen! :)

Venligst Slet Min Bruger
Richard Bundgaard

@Rasmus Toftdahl Olesen og Anders Sørensen, måske I ikke véd det, men I er meget tæt på:
(Taget direkte fra test-siden)

    // Browser detection  
    var browser = $.browser.name + ' ' + $.browser.versionNumber;  
    var browserVersion = "";  
    var linkToIE = true;  
   
    //console.log($.browser.name);  
   
    if (browser == "msie 6") {  
        browserVersion = "Internet Explorer 6";  
    }  
    if (browser == "msie 7") {  
        browserVersion = "Internet Explorer 7";  
    }  
    if (browser == "msie 8") {  
        browserVersion = "Internet Explorer 8";  
    }  
    if (browser == "msie 9") {  
        browserVersion = "Internet Explorer 9";  
    }  
    if (browser.indexOf('msie') == -1) {  
        browserVersion = capitaliseFirstLetter(browser);  
    }  
   
    //console.log(browserVersion);  
   
    // OS detection  
    var os = $.os.name;  
    var osVersion = "";  
    if (os == "win") {  
        function find_os() {  
            var OSName = "Can't find OS name";  
            if (navigator.appVersion.indexOf("Win") != -1) OSName = "Windows";  
   
            var OSVer = "";  
            if (navigator.userAgent.indexOf("Mac OS X 10.4") != -1) OSVer = "Tiger";  
            if (navigator.userAgent.indexOf("Mac OS X 10.5") != -1) OSVer = "Leopard";  
            if (navigator.userAgent.indexOf("Mac OS X 10.6") != -1) OSVer = "Snow Leopard";  
            if (navigator.userAgent.indexOf("NT 5.1") != -1) OSVer = "XP";  
            if (navigator.userAgent.indexOf("5.0") != -1) OSVer = "XP";  
            if (navigator.userAgent.indexOf("NT 6.0") != -1) OSVer = "Vista";  
            if (navigator.userAgent.indexOf("NT 6.1") != -1) OSVer = "7";  
            var full_os_name = OSName + ' ' + OSVer;  
            return full_os_name;  
        }  
        osVersion = find_os();  
    }  
    if (os == "mac") {  
        osVersion = "Mac";  
    }  
   
    //console.log(browserVersion);  
   
   
    var passed = 3;  
    risici = "Undgå disse 4 risici ved at opgradere til Danmarks sikreste browser, Internet Explorer 9";  
   
    if (osVersion == 'Windows 7' && browserVersion == 'Internet Explorer 9') {  
        passed = 1;  
    }  
    if (osVersion == 'Windows 7' && browserVersion == 'Internet Explorer 8') {  
        passed = 2;  
    }  
    if (osVersion == 'Windows 7' && browserVersion == 'Internet Explorer 7') {  
        passed = 3;  
    }  
    if (osVersion == 'Windows 7' && browserVersion == 'Internet Explorer 6') {  
        passed = 3;  
    }  
    if (osVersion == 'Windows 7' && $.browser.name == 'firefox') {  
        passed = 3;  
        risici = "Du har en gammel version af Firefox, og vi opfordrer dig til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";  
    }  
    if (osVersion == 'Windows 7' && browserVersion == 'Firefox 8') {  
        passed = 2;  
        risici = "Du har den nyeste version af Firefox, men vi opfordrer dig til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";  
    }  
    if (osVersion == 'Windows 7' && $.browser.name == 'chrome') {  
        passed = 3;  
        risici = "Du bruger en gammel version af Chrome, og vi opfordrer dig kraftigt til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";  
    }  
    if (osVersion == 'Windows 7' && browserVersion == 'Chrome 15') {  
        passed = 2;  
        risici = "Du har den nyeste version af Chrome, men vi opfordrer dig til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";  
    }  
    if (osVersion == 'Windows Vista' && $.browser.name == 'Internet Explorer 9') {  
        passed = 1;  
    }  
    if (osVersion == 'Windows Vista' && $.browser.name == 'Internet Explorer 8') {  
        passed = 2;  
    }  
    if (osVersion == 'Windows Vista' && browserVersion == 'Internet Explorer 7') {  
        passed = 3;  
    }  
    if (osVersion == 'Windows Vista' && browserVersion == 'Internet Explorer 6') {  
        passed = 3;  
    }  
    if (osVersion == 'Windows Vista' && $.browser.name == 'firefox') {  
        passed = 3;  
        risici = "Du har en gammel version af Firefox, og vi opfordrer dig til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici:";  
    }  
    if (osVersion == 'Windows Vista' && browserVersion == 'Firefox 8') {  
        passed = 2;  
        risici = "Du har den nyeste version af Firefox, men vi opforder dig til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";  
    }  
    if (osVersion == 'Windows Vista' && $.browser.name == 'chrome') {  
        passed = 3;  
        risici = "Du bruger en gammel version af Chrome, og vi opfordrer dig kraftigt til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";  
    }  
    if (osVersion == 'Windows Vista' && browserVersion == 'Chrome 15') {  
        passed = 2;  
        risici = "Du har den nyeste version af Chrome, men vi opfordrer dig til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";  
    }  
    if (osVersion == 'Windows XP' && browserVersion == 'Internet Explorer 8') {  
        passed = 1;  
        risici = "Du bruger den nyeste version til dit operativsystem";  
        linkToIE = false;  
    }  
    if (osVersion == 'Windows XP' && browserVersion == 'Internet Explorer 7') {  
        passed = 3;  
    }  
    if (osVersion == 'Windows XP' && browserVersion == 'Internet Explorer 6') {  
        passed = 3;  
    }  
    if (osVersion == 'Windows XP' && $.browser.name == 'firefox') {  
        passed = 3;  
        risici = "Du har en gammel version af Firefox, og vi opfordrer dig til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";  
    }  
    if (osVersion == 'Windows XP' && browserVersion == 'Firefox 8') {  
        passed = 2;  
        risici = "Du har den nyeste version af Firefox, men vi opforder dig til at opdatere til internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";  
    }  
    if (osVersion == 'Windows XP' && $.browser.name == 'chrome') {  
        passed = 3;  
        risici = "Du bruger en gammel version af Chrome, og vi opfordrer dig kraftigt til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";  
    }  
    if (osVersion == 'Windows XP' && browserVersion == 'Chrome 15') {  
        passed = 2;  
        risici = "Du har den nyeste version af Chrome, men vi opfordrer dig til at opdatere til internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";  
    }  
    if (osVersion == "Mac" && $.browser.name == 'chrome') {  
        passed = 3;  
    }  
    /*if(osVersion == "Mac" && browserVersion == 'Chrome 15'){  
    passed = 2;  
    }*/  
    /*if(osVersion == "Mac" && browserVersion == 'Firefox 8'){  
    passed = 2;  
    }*/  
    if (osVersion == "Mac" && $.browser.name == 'safari') {  
        passed = 3;  
    }  
    /*if(osVersion == "Mac" && browserVersion == 'Safari 5.1'){  
    passed = 2;  
    }*/  
   
    if ($.browser.name == 'chrome') {  
        passed = 2;  
        risici = "Du bruger en gammel version af Chrome, og vi opfordre dig kraftigt til at opdatere til den nyeste.";  
        linkToIE = false;  
    }  
    if (osVersion == "Mac" && $.browser.name == 'firefox') {  
        passed = 2;  
        risici = "Du bruger en gammel version af Firefox, og vi opfordre dig kraftigt til at opdatere til den nyeste.";  
        linkToIE = false;  
    }  
    if (browserVersion == 'Chrome 16') {  
        passed = 1;  
        risici = "Du bruger den nyeste version af Chrome.";  
        linkToIE = false;  
    }  
    if (browserVersion == 'Firefox 9') {  
        passed = 1;  
        risici = "Du bruger den nyeste version af Firefox.";  
        linkToIE = false;  
    }  
   
    if (window.console) console.log('version:' + browserVersion + ' OS:' + osVersion);
Venligst Slet Min Bruger

Den bedste vurdering af hvor sikker ens browser er, er vel stadig hvor godt browseren klarer sig i pwn2own konkurrencen. Og der er Chrome kongen... og Safari klovnen! :)

Men Safari kommer jo ikke fra Klovnefirmaet - så det kan ikke passe.

I øvrigt så jeg engang en argumentere for, at grunden til at Safari på OSX altid var den første der faldt, var at man jo fik lov at beholde den maskine man brød igennem (en Mac af en art formentlig). Det havde intet med sikkerheden at gøre!

Jeg gad egentlig godt vide, hvor mange private der forvilder sig ind på den her test - det er næppe mange. Og det bedste, der kan ske er vel, at de opdaterer fra IE8 > IE9, eller får opdatereret deres Chrome/FX.

Anders Rosendal

Måske de skulle have testet deres skod test?
I 2012 er det bare ikke nok at slam-kode en hurtig side - starte IE 8/9 op og se at "det virker".
Som minimum skulle de nok have prøvet med en anden browser.

Men hvad kan man forvente af ms.... :-/

Jesper Mørch

Udover det så anbefaler den mig dog ikke til at bruge IE9, hvilket ville have været halvbesværligt.


Før jeg havde læst kommentarerne her, prøvede jeg at se hvad den sagde til Chromium 16 og Konqueror 4.6 (browseren i KDE - som i øvrigt har ca. samme engine som Chrome og Safari, nemlig: khtml 4.6.5) på PCLinuxOS.

Chromium bestod "testen", hvorimod Konqueror (som formentlig kører en nyere html-engine end Chromiums webkit/khtml) var forældet. Jeg skulle derfor opdatere til Internet Explorer 9.
Selvom jeg har Wine installeret, tvivler jeg alligevel på at den kan køre stabilt ...

God weekend :o)

Mike Kehlet

Hvis vi er ude i sådan noget her hvor der kun er til formål at fremme deres egne produkter, med at give falske resultater omkring andre produkter, så synes jeg, som jeg også har ytret mig omkring før, usmageligt.

Det her minder om intet andet end scareware for at "skræmme" de alm. brugere til at tro at alt andet end IE er sikker.

Men jeg synes det er positivt de i det mindste har rettet ind efter kritiken, dog undrer det mig bare at de har publiseret sådan noget til at starte med.

Thue Kristensen

Den bedste vurdering af hvor sikker ens browser er, er vel stadig hvor godt browseren klarer sig i pwn2own konkurrencen. Og der er Chrome kongen... og Safari klovnen! :)

Enig i at pwn2own er en god indikator.

Så vidt jeg kan se så er Internet Explorer blevet pwned i både 2009, 2010, og 2011: http://en.wikipedia.org/wiki/Pwn2Own . Mens der så vidt jeg kan se ikke har været nogle hacks af chrome.

Venligst Slet Min Bruger

Ok, så du mener det er helt seriøst at Klovnefirmaet vil installere IE på en iphone ?

Det var da noget af et stråmandsargument at komme med. Men man kan vel ikke forvente andet af en mand, der argumenterer på dit niveau.

Hvis du nu havde besværet dig med at læse tråden, inden du farede til tasterne, fordi du så dit snit til at svine en af Apples modstandere, så ville du også have set, at jeg tidligt var ude med riven efter testen.

Anders Hessellund Jensen

Markedsføringsloven siger bl.a.:

  • § 3. Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.

  • Stk. 2. Markedsføring som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiv eller udsætter forbrugerne eller erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart at forvride disses økonomiske adfærd, er ikke tilladt.

  • Stk. 3. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.

Umiddelbart vil jeg da vurdere at Microsofts kampagne ikke alene er ekstremt dårlig smag. Den er også ulovlig.

Per Erik Rønne

Hvordan kan den version af Safari (den nyeste) jeg bruger på min MacBook, på min iPhone og på min iPad dog være forældet i forhold til Internet Explorer, når Microsoft ikke engang understøtter IE på andre platforme end firmaets egne?

Og når jeg foretrækker Safari på OS X, selv om også Chrome og FireFox er til stede, er det fordi kun Safari understøtter en side-visning, der gør det muligt kun at se artiklens tekst - uden forstyrrende reklameindslag. Det sker ved at trykke sh-cmd-R, en tastekombination jeg dog har flyttet til F5.

Venligst Slet Min Bruger

Fordi det er slamkode udover alle grænser. Det må næsten have været en praktikant, der har lavet det her kode, som Richard pastede:

    if (osVersion == "Mac" && $.browser.name == 'chrome') {  
        passed = 3;  
    }  
    if (osVersion == "Mac" && $.browser.name == 'safari') {  
        passed = 3;  
    }

Er der nogen der har prøvet med nyeste FX på OSX og set hvad den siger så?

Det må vel være det her kode, den ryger ind i så:

    if (osVersion == "Mac" && $.browser.name == 'firefox') {  
        passed = 2;  
        risici = "Du bruger en gammel version af Firefox, og vi opfordre dig kraftigt til at opdatere til den nyeste.";  
        linkToIE = false;  
    }
Heine Andersen
Henning Christiansen

Jeg testede min Opera 11.60 (under Linux Mint), og fik at vide
at jeg bruger Opera 9.8, som er forældet.

Det skyldes, at der I STARTEN af Operas identifikation
står "Opera/9.8" og afsluttes med "Version/11.60".

Det er åbenbart ligegyldig hvilket styresystem og browser
man reelt bruger.

Så hele testen er totalt useriøs.

søren ploug

Citat fra M$s kode: "Du bruger en gammel version af Firefox, og vi opfordre dig kraftigt til at opdatere til den nyeste" - ikke alene kan M$ ikke skrive et korrekt dansk, de kan også lave en hjemmeside med 174 Errors og 165 warning(s) - se her:
http://validator.w3.org/check?uri=http%3A%2F%2Fwww.microsoft.com%2Fdanma...

Mon M$ nogensinde opdager (og accepterer),at der findes andre end dem på denne klode ?
F.eks. får jeg at vide, at jeg bruger Firefox på ....... æh, der står intet - mon ordet linux er forbudt i M$-ordbogen ? Og ikke et link til opdatering af min browser.

Venligst Slet Min Bruger

Så i bund og grund er du fornærmet over at jeg kalder MS for et klovnefirma, på trods af der laver sådan en "test" her ?

Det er dig der virker som en desperat fanboy.

Det er underholdende at læse dine indlæg, det må jeg da give dig. Specielt intelligente er de ikke, men med din historik herinde i mente, så kommer det ikke som noget chok :-)

MS overtræder i hvert fald Stk. 3. Hvor er dokumentationen?

10 sekunders research ville give dig dette link:
http://kortlink.dk/acsh

Jeg er helt med på, at det er en folkesport herinde at håne MS, uanset hvad der sker, og de har ofte fortjent det, men når folk som Hr. Heine Andersen ruller skytset ud kan man kun ryste på hovedet. Ligeledes når Hr. Anders Jensen kalder den ulovlig uden begrundelse, så må man tage sig selv til hovedet.

Venligst Slet Min Bruger

Mon M$ nogensinde opdager (og accepterer),at der findes andre end dem på denne klode ?

Du missede simpelthen at Chrome (og FX formodentlig) får topkarakterer også?

Men det er selvfølgelig sjovere at falde i med flokken og komme med endnu flere tåbelige kommentarer, ikke sandt?

Ingen tvivl om at testen er ubrugelig.. men for søren, hvor kan niveauet blive skræmmende lavt på et site for (eftersigende) IT-professionelle.

Anders Rosendal

Du missede simpelthen at Chrome (og FX formodentlig) får topkarakterer også?


Ja efter v2 har skrevet til dem.
Hvis ikke det var sket havde de glædeligt snydt og bedraget videre.

Du kunne evt. læse dette indlæg fra journalisten:
Jeg talte med Microsoft Danmark torsdag eftermiddag, og de har siden rettet testen, så man nu får 'bestået' med fx den nyeste version af Chrome. Samtidigt er linket til testen fra forsiden forsvundet, så vidt jeg kan se.

vh.

Jesper, Version2

Nicolai Hansen

ikke alene kan M$ ikke skrive et korrekt dansk, de kan også lave en hjemmeside med 174 Errors og 165 warning(s) - se her:
http://validator.w3.org/check?uri=http%3A%2F%2Fwww.microsoft.com%2Fdanma...

Helt enig i at der er nogle dumme fejl på deres side, men der er ingen grund til at tælle "streger" som 150 fejl.

<!-- -------------------- (40 fejl) -------------------- -->

Skal vi ikke bare lade være med at kalde det en "test". Der er intet "test" i at tjekke useragenten. Men hvordan skulle det også være muligt teste sikkerheden via javascript? Man kan jo ikke se om koden køre i en sandkasse, om browseren gør brug af ASLR/DEP/osv/osv.. Vil man se den generelle sikkerhed, så må man nok bare følge med i Pwn2Own og ligne begivenheder.

Og please lad være med at lave flere af disse "test" MS.

Jesper Krogh

... altså ... code med bugs i kan vi jo alle sammen skrive. Ligefrem at generere medieomtale inden man har fået luret det mest åbenlyse ud er vel skræmmende.

Min Firefox/Linux giver "Du bruger firefox på < .. ikke noget her ..>" Din browser bestod ikke sikkerhedstesten og når man så klikker på linket får man så at vide at man skal køre Windows.

Så svært er det da ikke at lure at det er en Linux klient.. så kunne man jo redirrigere til nyeste version af Chrome eller Firefox (der er jo andre der godt kan lave cross-platform browsere)..

.. buggy kode ..

Anders Rosendal

Snydt og bedraget.. fnis. Du får det til at lyde som om det er en enormt seriøs test, hvor de forsøger at bilde hele verdenen ind at alt andet end IE9 er noget lort :)


Ja undskyld. Men når folk som måske ikke lige er så skarp på IT ser microsoft smide sådan en melding på skærmen, så vil de helt sikkert få nogen til at skifte. Og det synes jeg faktisk ikke er i orden. Det er jo svindel.

Og ja, de prøvede at bilde alle ind at "alt andet end IE9 er noget lort". Indtil de rettede testen.

Så ja, de svindlede lige indtil det blev opdaget og så stoppede de. Gad mine om den går på gågaden i københavn med 3 kopper? ;-)

Christian W. Moesgaard

Den siger til mig på iOS 5.0.1 at jeg bruger safari 5.1, hvilket er korrekt. Men der er blankt på feltet med OS. Den nyeste version af Safari er 5.1.2 mener jeg, men det er til Mac... Denne her side er håbløs, det er ikke som om jeg kan skifte browser, i hvert fald ikke engine, i iOS. Og selv hvis jeg kunne, ikke IE.

Mads Randstoft

Det er jo mest fordi de altid undskylder og udtrykker at der er tale om en fejl og at de "hurtigst muligt" vil ændre dette. Og at de er store nok til at kunne lægge vægten det rette sted til at sørge for at evt. sager imod dem ikke rækker langt.

Og jo, Microsoft er blevet dømt, en lang række gange, for bla. falsk markedsføring, som dette jo hører ind under. Det er også muligt at de bliver dømt denne gang. Sidst mener jeg de blev dømt til en bøde på 10.000.- eller der omkring... Eneste rigtige dom de har fået var af USA, hvor de blev dømt til at skille IE ud fra windows, indtil i år...

Men alle ved jo hvor godt den type kampagner virker. Den blev jo opfundet af malware fabrikanter, hvor vinduer popper op på din maskine og fortæller dig at du har en virus som dit nuværende antivirus program ikke har fundet og at du ved at installere dette program (og evt. betale for det) kan slippe af med den...

Venligst Slet Min Bruger

Hvem giver Thomas thumbs up? Der er sjovt nok en på alle hans indlæg.

Er det dig selv Thomas?

Er det ikke fløjtende ligegyldigt? Folk forstår ikke ratingsystemet herinde.

Men for at svare på dit spørgsmål, så nej, det er ikke mig selv. Til gengæld har jeg givet dig en thumbs-down for at bumpe en gammel tråd for at stille et latterligt spørgsmål, der intet har med noget at gøre.

Men så fik du da også lidt underholdning til aften :)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize