Tag Microsoft Danmarks browsertest: Alt andet end IE9 er usikkert og forældet

13. januar 2012 kl. 07:2444
De nyeste versioner af Chrome og Firefox bliver dømt usikre og forældede i en online-test af browsersikkerhed fra Microsoft. Det er fejl, der nu bliver rettet, lyder svaret.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Skal du kunne færdes sikkert på nettet, er du nødt til at bruge Microsofts Internet Explorer 9. Sådan er den uundgåelige konklusion, hvis man tager en browser-sikkerhedstest, som Microsoft Danmark står bag og har placeret prominent på forsiden af hjemmesiden.

Og undervejs får du oven i købet at vide, at din browser er forældet, selvom du har den absolut nyeste version af Firefox eller Chrome.

Også Windows XP-brugere der tager testen med Internet Explorer 8, bliver kraftigt opfordret til at skifte til Internet Explorer 9, på trods af at det slet ikke er muligt at installere på Windows XP.

Hvilket fører til denne dialogboks, der ikke genkender XP som en Windows-version:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er man helt fremme i skoene og bruger en developer preview-version af det kommende Windows 8, hvor browseren hedder Internet Explorer 10, får man såmænd også at vide, at browseren skal opdateres til Internet Explorer 9.

Hos Microsoft kan man godt se, at det ikke lyder helt rigtigt. Først lyder vurderingen, at der er fejl i definitionen af det nyeste versioner af Chrome og Firefox, men lidt senere bliver konklusionen mere markant. Tilsyneladende vil alle andre browsere end Internet Explorer 9 få stemplet ’forældet’ og blive fulgt med en opfordring til at skifte til Microsofts browser.

»Det er helt klart en fejl, og det beklager vi og får rettet hurtigst muligt,« siger Microsofts onlinechef for forbrugermarkedet, Troels Hviid, til Version2.

Fremover - når fejlen er rettet - skal alle med Chrome 13, Firefox 5 eller nyere versioner af de to konkurrerende browsere få besked om, at sikkerheden er fin nok.

»Vi har lavet kampagnen på baggrund af en rapport fra NSS Labs, der konkluderede at Internet Explorer 8 og 9 var sikrere end Chrome 12 og Firefox 4. Men vi kan ikke sige noget om nyere versioner af Chrome og Firefox, så derfor vil vi fremover ikke anbefale disse brugere at skifte til Internet Explorer 9,« forklarer Troels Hviid.

At XP-brugere bliver anbefalet at skifte til Internet Explorer 9, selvom Microsoft valgte at udvikle den seneste browser uden XP-understøttelse, er også en fejl.

»Kampagnen var ikke tiltænkt folk, der bruger Windows XP, men var målrettet dem, der bruger Internet Explorer 8 på Vista og Windows 7. Men nu er kampagnen på forsiden og bliver vist for alle, og det er en ren og skær fejl, at den så ikke blev tilpasset,« siger onlinechefen.

NSS Labs-rapporten som kampagnen bygger på, konkluderede i august, at Internet Explorer 9 var langt bedre til at blokere for webadresser, der indeholder skadelig kode. Faktisk blev 99,2 procent af de trusler, der indgik i testen, blokeret af Internet Explorer 9, mens Chrome kom på andenpladsen med en succesrate på 13 procent.

Funktionen, der blev testet, var browserens evne til at genkende en webadresse, der har ry for at rumme malware. I Internet Explorer 9 sker det med funktionerne Smart Screen og Application Reputation, mens Firefox, Safari og Chrome alle bruger Googles lister over, hvilke webadresser man skal holde sig fra.

Microsoft har tidligere haft aggressive kampagner for egen browser. Tilbage i 2009 blev Internet Explorer 8 således kåret som den bedste browser, i en direkte sammenligning med Chrome og Firefox, som Microsofts marketingsfolk stod bag.

Dengang fremhævede Microsoft, at Internet Explorer 8 var den mest stabile og sikre browser af de tre, mens den var mindst lige så nem at tilpasse som Firefox, fordi der var flere funktioner indbygget som standard.

44 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
57
16. januar 2012 kl. 09:56

Det er jo mest fordi de altid undskylder og udtrykker at der er tale om en fejl og at de "hurtigst muligt" vil ændre dette. Og at de er store nok til at kunne lægge vægten det rette sted til at sørge for at evt. sager imod dem ikke rækker langt.

Og jo, Microsoft er blevet dømt, en lang række gange, for bla. falsk markedsføring, som dette jo hører ind under. Det er også muligt at de bliver dømt denne gang. Sidst mener jeg de blev dømt til en bøde på 10.000.- eller der omkring... Eneste rigtige dom de har fået var af USA, hvor de blev dømt til at skille IE ud fra windows, indtil i år...

Men alle ved jo hvor godt den type kampagner virker. Den blev jo opfundet af malware fabrikanter, hvor vinduer popper op på din maskine og fortæller dig at du har en virus som dit nuværende antivirus program ikke har fundet og at du ved at installere dette program (og evt. betale for det) kan slippe af med den...

58
20. januar 2012 kl. 23:16

Hvem giver Thomas thumbs op? Der er sjovt nok én på alle hans indlæg, men rigtig mange thumbs ned...

Er det dig selv Thomas?

56
14. januar 2012 kl. 14:06

Den siger til mig på iOS 5.0.1 at jeg bruger safari 5.1, hvilket er korrekt. Men der er blankt på feltet med OS. Den nyeste version af Safari er 5.1.2 mener jeg, men det er til Mac... Denne her side er håbløs, det er ikke som om jeg kan skifte browser, i hvert fald ikke engine, i iOS. Og selv hvis jeg kunne, ikke IE.

53
13. januar 2012 kl. 19:30

... altså ... code med bugs i kan vi jo alle sammen skrive. Ligefrem at generere medieomtale inden man har fået luret det mest åbenlyse ud er vel skræmmende.

Min Firefox/Linux giver "Du bruger firefox på < .. ikke noget her ..>" Din browser bestod ikke sikkerhedstesten og når man så klikker på linket får man så at vide at man skal køre Windows.

Så svært er det da ikke at lure at det er en Linux klient.. så kunne man jo redirrigere til nyeste version af Chrome eller Firefox (der er jo andre der godt kan lave cross-platform browsere)..

.. buggy kode ..

51
13. januar 2012 kl. 18:03

Fungerer dog fint med Chrome 16 og Firefox 9.1.

Sådan ser det ud hos mig.

http://www.farfuglar.com/safari.png

Findes der en grund til dette eller er det kodet efter Gammledansk med rundstykkerne i morges?

Av, min arm :)

/björn

43
13. januar 2012 kl. 16:35

Citat fra M$s kode: "Du bruger en gammel version af Firefox, og vi opfordre dig kraftigt til at opdatere til den nyeste" - ikke alene kan M$ ikke skrive et korrekt dansk, de kan også lave en hjemmeside med 174 Errors og 165 warning(s) - se her:http://validator.w3.org/check?uri=http%3A%2F%2Fwww.microsoft.com%2Fdanmark%2Fsikkerhed%2Fbrowsertest%2F%3FWT.mc_id%3DMSCOM_DA_DK_HPHero_TestIE9&charset=%28detect+automatically%29&doctype=Inline&group=0

Mon M$ nogensinde opdager (og accepterer),at der findes andre end dem på denne klode ? F.eks. får jeg at vide, at jeg bruger Firefox på ....... æh, der står intet - mon ordet linux er forbudt i M$-ordbogen ? Og ikke et link til opdatering af min browser.

50
13. januar 2012 kl. 17:58

ikke alene kan M$ ikke skrive et korrekt dansk, de kan også lave en hjemmeside med 174 Errors og 165 warning(s) - se her:http://validator.w3.org/check?uri=http%3A%2F%2Fwww.microsoft.com%2Fdanmark%2Fsikkerhed%2Fbrowsertest%2F%3FWT.mc_id%3DMSCOM_DA_DK_HPHero_TestIE9&charset=%28detect+automatically%29&doctype=Inline&group=0

Helt enig i at der er nogle dumme fejl på deres side, men der er ingen grund til at tælle "streger" som 150 fejl.

Skal vi ikke bare lade være med at kalde det en "test". Der er intet "test" i at tjekke useragenten. Men hvordan skulle det også være muligt teste sikkerheden via javascript? Man kan jo ikke se om koden køre i en sandkasse, om browseren gør brug af ASLR/DEP/osv/osv.. Vil man se den generelle sikkerhed, så må man nok bare følge med i Pwn2Own og ligne begivenheder.

Og please lad være med at lave flere af disse "test" MS.

42
13. januar 2012 kl. 15:53

Crome og firefox bestod

  • MEN IKKE IE9.0 ? Særdeles mystisk !
40
13. januar 2012 kl. 14:56

Jeg testede min Opera 11.60 (under Linux Mint), og fik at vide at jeg bruger Opera 9.8, som er forældet.

Det skyldes, at der I STARTEN af Operas identifikation står "Opera/9.8" og afsluttes med "Version/11.60".

Det er åbenbart ligegyldig hvilket styresystem og browser man reelt bruger.

Så hele testen er totalt useriøs.

37
13. januar 2012 kl. 13:49

Hvordan kan den version af Safari (den nyeste) jeg bruger på min MacBook, på min iPhone og på min iPad dog være forældet i forhold til Internet Explorer, når Microsoft ikke engang understøtter IE på andre platforme end firmaets egne?

Og når jeg foretrækker Safari på OS X, selv om også Chrome og FireFox er til stede, er det fordi kun Safari understøtter en side-visning, der gør det muligt kun at se artiklens tekst - uden forstyrrende reklameindslag. Det sker ved at trykke sh-cmd-R, en tastekombination jeg dog har flyttet til F5.

35
13. januar 2012 kl. 13:07

Markedsføringsloven siger bl.a.:

  • § 3. Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.

  • Stk. 2. Markedsføring som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiv eller udsætter forbrugerne eller erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart at forvride disses økonomiske adfærd, er ikke tilladt.

  • Stk. 3. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.

Umiddelbart vil jeg da vurdere at Microsofts kampagne ikke alene er ekstremt dårlig smag. Den er også ulovlig.

28
13. januar 2012 kl. 11:21

Måske de skulle have testet deres skod test? I 2012 er det bare ikke nok at slam-kode en hurtig side - starte IE 8/9 op og se at "det virker". Som minimum skulle de nok have prøvet med en anden browser.

Men hvad kan man forvente af ms.... :-/

26
13. januar 2012 kl. 11:18

...med UserAgent Switcher i Firefox kan du få lige det resultat du ønsker med den test. Jeg fik min Firefox til at blive IE8 på Windows 7 i den test.

24
13. januar 2012 kl. 11:02

MS mener også, at jeg skal installerer IE på min Mac og iPhone :)

23
13. januar 2012 kl. 11:00

Ifølge MS bruger jeg Chrome 15 på ______. Det er jo næsten rigtigt, jeg bruger Chromium 15 (ikke Chrome) på Ubuntu 11.10, hvilket åbenbart slet ikke er et styresystem. :) Udover det så anbefaler den mig dog ikke til at bruge IE9, hvilket ville have været halvbesværligt.

30
13. januar 2012 kl. 11:24

Udover det så anbefaler den mig dog ikke til at bruge IE9, hvilket ville have været halvbesværligt.

Før jeg havde læst kommentarerne her, prøvede jeg at se hvad den sagde til Chromium 16 og Konqueror 4.6 (browseren i KDE - som i øvrigt har ca. samme engine som Chrome og Safari, nemlig: khtml 4.6.5) på PCLinuxOS.

Chromium bestod "testen", hvorimod Konqueror (som formentlig kører en nyere html-engine end Chromiums webkit/khtml) var forældet. Jeg skulle derfor opdatere til Internet Explorer 9. Selvom jeg har Wine installeret, tvivler jeg alligevel på at den kan køre stabilt ...

God weekend :o)

22
13. januar 2012 kl. 10:53

Jeg fik en ven til at tage testen på en Sony Tablet S med Chromes tablet version. Den sagde han brugte "Safari 4 på" og så stod der ikke mere. Så den kan åbenbart heller ikke genkende android...

15
13. januar 2012 kl. 10:23

Er tilgengæld forældet (2 dage gl.), jeg skal skynde mig at opdaterer...

14
13. januar 2012 kl. 10:19

Der er vist efterhånden ikke nogen der kan tage nogen som helst undersøgelser af sikkerhed i browsere fra Microsoft seriøst mere.

Det er efterhånden lidt pinligt. Men det skal jo nok virke, på folk der ikke ved bedre. Når hr og fru Jensen får at vide af Microsoft at deres browser er usikker så skifter de. Med mindre de har en fornuftig svigersøn der har fortalt dem at han ikke gider supportere deres computer hvis de skifter fra Chrome. :)

Den bedste vurdering af hvor sikker ens browser er, er vel stadig hvor godt browseren klarer sig i pwn2own konkurrencen. Og der er Chrome kongen... og Safari klovnen! :)

12
13. januar 2012 kl. 09:57

Min chrome består også fint testen... Chrome 16 på win7

7
13. januar 2012 kl. 08:23

Nu har jeg ikke prøvet den, men er der overhovedet tale om en test?

Er der ikke nærmere tale om en IF ( User-Agent != "IE9" ) then "WARNING - UPGRADE NOW!" agtig løsning.

8
13. januar 2012 kl. 08:31

IF ( User-Agent != "IE9" ) OR ( User-Agent != "CHROME" ) then "WARNING - UPGRADE NOW!"

17
13. januar 2012 kl. 10:29

@Rasmus Toftdahl Olesen og Anders Sørensen, måske I ikke véd det, men I er meget tæt på: (Taget direkte fra test-siden)

  1. // Browser detection
  2. var browser = $.browser.name + ' ' + $.browser.versionNumber;
  3. var browserVersion = "";
  4. var linkToIE = true;
  5.  
  6. //console.log($.browser.name);
  7.  
  8. if (browser == "msie 6") {
  9. browserVersion = "Internet Explorer 6";
  10. }
  11. if (browser == "msie 7") {
  12. browserVersion = "Internet Explorer 7";
  13. }
  14. if (browser == "msie 8") {
  15. browserVersion = "Internet Explorer 8";
  16. }
  17. if (browser == "msie 9") {
  18. browserVersion = "Internet Explorer 9";
  19. }
  20. if (browser.indexOf('msie') == -1) {
  21. browserVersion = capitaliseFirstLetter(browser);
  22. }
  23.  
  24. //console.log(browserVersion);
  25.  
  26. // OS detection
  27. var os = $.os.name;
  28. var osVersion = "";
  29. if (os == "win") {
  30. function find_os() {
  31. var OSName = "Can't find OS name";
  32. if (navigator.appVersion.indexOf("Win") != -1) OSName = "Windows";
  33.  
  34. var OSVer = "";
  35. if (navigator.userAgent.indexOf("Mac OS X 10.4") != -1) OSVer = "Tiger";
  36. if (navigator.userAgent.indexOf("Mac OS X 10.5") != -1) OSVer = "Leopard";
  37. if (navigator.userAgent.indexOf("Mac OS X 10.6") != -1) OSVer = "Snow Leopard";
  38. if (navigator.userAgent.indexOf("NT 5.1") != -1) OSVer = "XP";
  39. if (navigator.userAgent.indexOf("5.0") != -1) OSVer = "XP";
  40. if (navigator.userAgent.indexOf("NT 6.0") != -1) OSVer = "Vista";
  41. if (navigator.userAgent.indexOf("NT 6.1") != -1) OSVer = "7";
  42. var full_os_name = OSName + ' ' + OSVer;
  43. return full_os_name;
  44. }
  45. osVersion = find_os();
  46. }
  47. if (os == "mac") {
  48. osVersion = "Mac";
  49. }
  50.  
  51. //console.log(browserVersion);
  52.  
  53.  
  54. var passed = 3;
  55. risici = "Undgå disse 4 risici ved at opgradere til Danmarks sikreste browser, Internet Explorer 9";
  56.  
  57. if (osVersion == 'Windows 7' && browserVersion == 'Internet Explorer 9') {
  58. passed = 1;
  59. }
  60. if (osVersion == 'Windows 7' && browserVersion == 'Internet Explorer 8') {
  61. passed = 2;
  62. }
  63. if (osVersion == 'Windows 7' && browserVersion == 'Internet Explorer 7') {
  64. passed = 3;
  65. }
  66. if (osVersion == 'Windows 7' && browserVersion == 'Internet Explorer 6') {
  67. passed = 3;
  68. }
  69. if (osVersion == 'Windows 7' && $.browser.name == 'firefox') {
  70. passed = 3;
  71. risici = "Du har en gammel version af Firefox, og vi opfordrer dig til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";
  72. }
  73. if (osVersion == 'Windows 7' && browserVersion == 'Firefox 8') {
  74. passed = 2;
  75. risici = "Du har den nyeste version af Firefox, men vi opfordrer dig til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";
  76. }
  77. if (osVersion == 'Windows 7' && $.browser.name == 'chrome') {
  78. passed = 3;
  79. risici = "Du bruger en gammel version af Chrome, og vi opfordrer dig kraftigt til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";
  80. }
  81. if (osVersion == 'Windows 7' && browserVersion == 'Chrome 15') {
  82. passed = 2;
  83. risici = "Du har den nyeste version af Chrome, men vi opfordrer dig til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";
  84. }
  85. if (osVersion == 'Windows Vista' && $.browser.name == 'Internet Explorer 9') {
  86. passed = 1;
  87. }
  88. if (osVersion == 'Windows Vista' && $.browser.name == 'Internet Explorer 8') {
  89. passed = 2;
  90. }
  91. if (osVersion == 'Windows Vista' && browserVersion == 'Internet Explorer 7') {
  92. passed = 3;
  93. }
  94. if (osVersion == 'Windows Vista' && browserVersion == 'Internet Explorer 6') {
  95. passed = 3;
  96. }
  97. if (osVersion == 'Windows Vista' && $.browser.name == 'firefox') {
  98. passed = 3;
  99. risici = "Du har en gammel version af Firefox, og vi opfordrer dig til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici:";
  100. }
  101. if (osVersion == 'Windows Vista' && browserVersion == 'Firefox 8') {
  102. passed = 2;
  103. risici = "Du har den nyeste version af Firefox, men vi opforder dig til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";
  104. }
  105. if (osVersion == 'Windows Vista' && $.browser.name == 'chrome') {
  106. passed = 3;
  107. risici = "Du bruger en gammel version af Chrome, og vi opfordrer dig kraftigt til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";
  108. }
  109. if (osVersion == 'Windows Vista' && browserVersion == 'Chrome 15') {
  110. passed = 2;
  111. risici = "Du har den nyeste version af Chrome, men vi opfordrer dig til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";
  112. }
  113. if (osVersion == 'Windows XP' && browserVersion == 'Internet Explorer 8') {
  114. passed = 1;
  115. risici = "Du bruger den nyeste version til dit operativsystem";
  116. linkToIE = false;
  117. }
  118. if (osVersion == 'Windows XP' && browserVersion == 'Internet Explorer 7') {
  119. passed = 3;
  120. }
  121. if (osVersion == 'Windows XP' && browserVersion == 'Internet Explorer 6') {
  122. passed = 3;
  123. }
  124. if (osVersion == 'Windows XP' && $.browser.name == 'firefox') {
  125. passed = 3;
  126. risici = "Du har en gammel version af Firefox, og vi opfordrer dig til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";
  127. }
  128. if (osVersion == 'Windows XP' && browserVersion == 'Firefox 8') {
  129. passed = 2;
  130. risici = "Du har den nyeste version af Firefox, men vi opforder dig til at opdatere til internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";
  131. }
  132. if (osVersion == 'Windows XP' && $.browser.name == 'chrome') {
  133. passed = 3;
  134. risici = "Du bruger en gammel version af Chrome, og vi opfordrer dig kraftigt til at opdatere til Internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";
  135. }
  136. if (osVersion == 'Windows XP' && browserVersion == 'Chrome 15') {
  137. passed = 2;
  138. risici = "Du har den nyeste version af Chrome, men vi opfordrer dig til at opdatere til internet Explorer 9. Med Danmarks sikreste browser undgår du disse 4 risici";
  139. }
  140. if (osVersion == "Mac" && $.browser.name == 'chrome') {
  141. passed = 3;
  142. }
  143. /<em>if(osVersion == "Mac" && browserVersion == 'Chrome 15'){
  144. passed = 2;
  145. }</em>/
  146. /<em>if(osVersion == "Mac" && browserVersion == 'Firefox 8'){
  147. passed = 2;
  148. }</em>/
  149. if (osVersion == "Mac" && $.browser.name == 'safari') {
  150. passed = 3;
  151. }
  152. /<em>if(osVersion == "Mac" && browserVersion == 'Safari 5.1'){
  153. passed = 2;
  154. }</em>/
  155.  
  156. if ($.browser.name == 'chrome') {
  157. passed = 2;
  158. risici = "Du bruger en gammel version af Chrome, og vi opfordre dig kraftigt til at opdatere til den nyeste.";
  159. linkToIE = false;
  160. }
  161. if (osVersion == "Mac" && $.browser.name == 'firefox') {
  162. passed = 2;
  163. risici = "Du bruger en gammel version af Firefox, og vi opfordre dig kraftigt til at opdatere til den nyeste.";
  164. linkToIE = false;
  165. }
  166. if (browserVersion == 'Chrome 16') {
  167. passed = 1;
  168. risici = "Du bruger den nyeste version af Chrome.";
  169. linkToIE = false;
  170. }
  171. if (browserVersion == 'Firefox 9') {
  172. passed = 1;
  173. risici = "Du bruger den nyeste version af Firefox.";
  174. linkToIE = false;
  175. }
  176.  
  177. if (window.console) console.log('version:' + browserVersion + ' OS:' + osVersion);

6
13. januar 2012 kl. 08:19

under OS X er begge usikre.

Om ikke andet, så viser testen da hvordan Microsoft componenter scalerer, websiden tager +1 min. om at loade.

5
13. januar 2012 kl. 08:15

Der står min browser giver mig maksimal sikkerhed. Men der står nedenunder at IE9 giver den bedste sikkerhed. Hvis IE9 giver den bedste sikkerhed, hvordan kan chrome så give maksimal sikkerhed, hvis den ikke giver den bedste sikkerhed, som altså er maksimal. :-)

2
13. januar 2012 kl. 07:59

Minder blot om endnu et forsøg på Scareware...

Usmageligt MS.

Ovenikøbet siger den jeg bruger IE 8, i Vista. Sidst jeg kiggede efter bruge jeg Chrome, i Win7.

11
13. januar 2012 kl. 09:37

Bottom line er simpel, lad være med at lave sådan en kampagne, hvis den løsning du laver er fejlbehæftet, usikker eller direkte ikke virker. Det er useriøst og uprofessionelt. Det er en ommer, om man siger.

3
13. januar 2012 kl. 08:10

Som Kasper skriver ovenover, så fungerer testen for nogle af os. Min Firefox 9 på Windows 7 består testen fint. Måske er det nogle af dine indstillinger/addons der er problemet? Eller også har de bare fixet problemet.

Men usmageligt er nok ikke ordet eg vil bruge, de refererer trods alt til en ekstern undersøgelse og bruger resultatet derfra. Vildledende måske.

31
13. januar 2012 kl. 11:30

Hvis vi er ude i sådan noget her hvor der kun er til formål at fremme deres egne produkter, med at give falske resultater omkring andre produkter, så synes jeg, som jeg også har ytret mig omkring før, usmageligt.

Det her minder om intet andet end scareware for at "skræmme" de alm. brugere til at tro at alt andet end IE er sikker.

Men jeg synes det er positivt de i det mindste har rettet ind efter kritiken, dog undrer det mig bare at de har publiseret sådan noget til at starte med.

1
13. januar 2012 kl. 07:48

min chrome browser passere da testen med glans.

9
13. januar 2012 kl. 09:08

Jeg talte med Microsoft Danmark torsdag eftermiddag, og de har siden rettet testen, så man nu får 'bestået' med fx den nyeste version af Chrome. Samtidigt er linket til testen fra forsiden forsvundet, så vidt jeg kan se.

vh.

Jesper, Version2