Tæt på hver anden husstand betaler for overflødig net-hastighed

Tæt på hver anden husstand betaler for overflødig net-hastighed
Illustration: Blagoy Nikolaev.
Coronakrisen får danskere til at opgradere internet­forbindelsen, men vi spilder millioner på køb af forbindelser over 100 Mbit/s.
29. maj 2020 kl. 05:00
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Internetforbindelser over 100 Mbit/s er penge ud af vinduet. Det viser en stikprøveundersøgelse af reelt internetforbrug udført af Ingeniøren hos tre danske familier.

Undersøgelsen viser, at det er næsten umuligt at bruge 100 Mbit/s under normale omstændigheder.

Nye tal fra Energistyrelsen viser at 42 procent af alle danske bredbåndsabonnementer bliver solgt som en forbindelse med over 100 Mbit/s til download - og flere bredbåndsudbydere fortæller til Ingeniøren at salget af højhastighedsabonnementer over 300 Mbit/s er vokset endnu under coronakrisen.

»Egentlig er det her en god nyhed, for det viser, at forbrugerne kan spare en masse penge ved at nedgradere deres forbindelser,« siger Martin Salamon, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Undersøgelsens resultater bakkes op af DTU-professor i netværks­teknologi Lars Dittmann og – overraskende nok – direktørerne for bredbåndsleverandørerne Kviknet og Yousee.

»Min klare vurdering er, at man i dag næppe har brug for mere end 100 Mbit/s som familie. Måske endda mindre,« siger direktør i Kviknet Yoel Caspersen, der selv har en 30 Mbit-forbindelse derhjemme.

Log ind og få adgang
Du kan læse indholdet ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
57
3. juni 2020 kl. 11:43

Man kan ikke streame f.eks 4K netflix med 10Mbit, det kræver mere. 10Mbit er derfor ikke tidssvarende.

56
2. juni 2020 kl. 10:34

Der er 20 kr til forskel om jeg vælger 100/100 eller 1000/1000 - hvorfor så ikke bare give de 20 kr mere?

55
2. juni 2020 kl. 09:25

Din router kan kun påvirke trafikken i upload retningen. På de fleste hurtige internetforbindelser er der overskydende kapacitet i den retning og derfor ikke noget at styre

Nahh vel ikke helt i praksis?

Min Mikrotik router kan da hvertfald godt begrænse båndbrede forbruget ned også. Men i praksis forgår det vel ved at den smider pakker væk ind til afsenderen har skruet langt nok ned til at det matcher den ønskede maks hastighed...

54
2. juni 2020 kl. 09:17

En bruger kan klare sig med 30/30 i dag, men 100 Mb eller mere vil de fleste nok blive glad for en gang i mellem, og synes at de 20,- kr mre om måneden er givet godt ud.</p>
<p>En lidt større teknisk begavet, eller teknologisk udnyttende husstand vil når de har prøvet 500 Mb nok brokke sig over mindre.

Enig. 30/30 er lige akkurart nok til at streame 4K fra Netflix, men så er der godt nok heller ikke meget ekstra kapacitet. Men det er vel altsammen et spørgsmål om pris. Vi fik 100/100 ved årsskiftet, det var et KÆMPE spring fra den tavelige 13/1 vi havde tidligere!! Vi kan godt vælge en 250/250 for 100kr mere, eller en 500/500 for endnu 100kr mere, men i forhold til hvor ofte behovet er der, så syntes jeg ikke det er prisen værd. Med et cap på routeren så hvert device max kan trække 80Mbps, så er det i praksis ikke noget problem.

53
1. juni 2020 kl. 10:29

1000/1000 til 249. Det var muligheden for højhastighed herude hvor vi bor. Jeg vil gerne kunne hente spil ret hurtigt og vi ejer ikke flow tv, så alt streames. Så synes jeg 1000/1000 til 249kr giver mere mening end 40/10 til 200kr/mnd.

At vi så rent faktisk aldrig rigtig får over 300 er en anden sag.

50
31. maj 2020 kl. 20:39

Ping er svært at forholde sig til, da mange ting spiller ind.

Vigtigst er nok at du ikke bør spille på wifi men på en kablet forbindelse.

Selvfølgelig vil det virke teknisk på wifi og båndbredden i de fleste ps4 spil er jo ikke specielt krævende i netværks mæssigt forstand, når selve spillet kører. Det er vel ikke over 20-25 kilobyte. Problemet er den måde wifi deler båndbredden foruden faktorer som beton, stål og andre signalkilder således at netværkpakker kan blive forsinket i wifi-delen.

Du mister ikke noget trafik, men tiden gør at selv 20ms ekstra gør forskellen på om du blev skudt fordi din modstander først opdaterede serveren. Vi snakker ikke om reallife men om hvem som logisk var den første til at opdater serveren hhv. “dommeren”.

Det letteste vil være hvis du køber/låner et langt ethernetkabel af mindst kategori 6 og slutter ps4 direkte på routeren og så prøver om problemerne forsvinder.

Hvis ping problemerne forsvinder, så har du løsningen. Få trukket nogle kabler.

Hvis problemerne ikke forsvinder så er du nok nødt til at snakke med din ISP og være indstillet på at opgrader eller evt. skifte ISP.

49
31. maj 2020 kl. 01:34

Hvis man ikke kan komme over 80-90 når man downloader så er der altså noget galt. Jeg kan udnytte min 1giga fiber fuldt ud når jeg henter de seneste Linux ISOer og opdateringer til min server. Det er måske ikke repræsentivt for hr og fru Jensen men at påstå man ikke kan er løgn eller forsøg på at sælge noget (COAX?).

At folk så også skal gøre sig til smagsdommer og prøve at bestemme hvor mange minutter det skal tage at hente et spil kan ikke undre nogen. Men at bruge et eksempel på et spil på 10gb er igen at skyde ved siden af. Langt de fleste spil i dag fylder langt mere end det.

48
30. maj 2020 kl. 12:10

< Jeg arbejder ved Telenor, men udtaler mig på egne vegne >

Hastighed er som nævnt kun en parameter på en internetforbindelse, men den er til at forstå, og det kan markedsfolkene godt lide. Måske sammen med Wifi standarden i routeren er ca. så langt det er muligt at få info med i salgsmaterialet.

Der kunne også markedsføres på forsinkelse i nettet, svartider på DNS servere, hvor godt udbyderen er forbundet til resten af verden (peering/transit), afstand til services/CDN, energiforbrug i udbyderens udstyr, hvor hurtigt der svares på henvendelser og meget andet. Men det er svært kommunikere og/eller måle, og så hjælper det ikke i differentieringen med andre udbydere.

I praksis er hastighed på accessforbindelsen også kun en del af den samlede kost på det at levere en internetforbindelse. Kablet i jorden, porten i netværksudstyret, overvågning af nettet, routeren der sendes ud er alle elementer der koster det samme. Så det er begrænset hvor meget billigere det er at levere en lavere hastighed. Min påstand vil være, at hvis ikke forbrugerne frivilligt vælger de højere hastigheder, så stiger priserne på de billigste forbindelser.

Som ISP i Danmark uden egen infrastruktur er det svært at komme udenom at købe ydelser fra TDC NET. Da de er reguleret er de generelt ret transparente omkring deres prissætning, så den interesserede læser kan gå ind på https://wholesale.tdc.dk/ og se, hvad tingene koster hos dem. Bemærk at prislisten (ca. 2.500 linier) ikke er selvforklarende, og et produkt kan godt være bygget op af flere elementer - f.eks. betales en DSL forbindelse med et beløb for linien og så et beløb for hastigheden. Løbende kost er generelt kvartalspriser.

En interessant iagtagelse vil være at TDC NET nu opkræver det samme for en fiberforbindelse på 100 Mbps og opefter udenfor DONG område. Men dette beløb er så 225 DKK incl. moms pr. måned. Det er omkostningen før ISPen har ansat en eneste medarbejder, købt noget som helst netværksudstyr, betalt husleje etc. Så hvis denne forbindelse sælges til 299 DKK pr. måned, så er der altså 74 DKK (60 DKK excl. moms) til alt resten. Hvis ovenstående er det eneste en ISP sælger, så håber jeg de fleste kan se, at det er begrænset hvor meget rabat, der kan gives.

46
30. maj 2020 kl. 11:08

Er der nogen, som har testet Ping (latency) tider? Min teenager bliver ved med at brokke sig over, at hendes Fortnite lagger for vildt :P

Er ellers godt tilfreds med vores 100 mbit fra Hiper.

43
29. maj 2020 kl. 22:40

Selv er jeg ikke en stor fan af hurtige og store biler, men at de kan køre stærkt betyder jo også at de ligger super stabilt ved normale hastigheder. Det samme gælder jo også forstærker og højtaler. Her kører man bedst hvis man ikke presser systemet til sit fuldeste.

Men det er nok rigtig, at de fleste internetbruger har ikke behov for de store båndbreder og det giver god mening at download er for mange større end upload. Man kan undre sig, om den voksende hjemmearbejde fører til at flere har brug for lidt mere upload umpf? Fremtiden vil vise det, men mon ikke da sker noget i multimedia branchen, hvor der ofte skal flyttes Giga og Terrabyte?

Og det er helt klart at man afhænger af resten af nettet. En hurtig fiberforbindelse viser faktiskt, hvor det halter på nettet. Jeg bruger rigtigt mange tjenester / services, som kan køres effetivt med 800-900Mbps (software updates hos de store, cloud storage ... ) men det er lige so ofte at man kun ser en brøkdel.

Som andre allerede har sagt, så er det helt klart at man ikke udnytter det hele tiden. Det er måske kun 1% af tiden hvor den kører på fuld blus. De fleste trådløse enheder kommer overhoved ikke i nærheden af deres lovede tophastighed, men vi har haft mindst et kort som klarede 300-500MBps i speed testen. Når det virkelig skal gå stærkt, så skal man bruge kabel hele vejen igennem. Men det er dete hele værd.

Software updates tager ingen tid, og det er et fryd at se hvor hurtigt fotografierne fra SLR synkes op til skyen. Når man sidder i et online møde og skal dele store filer så suser det bare - man bevarer fokus.

Jeg er også meget glad for response tiden (ping) som har ligget stabilt og skarpt siden jeg har skiftet til fiber. Kvaliteten er det vigtigste, men det er rart at få både, kvalitet og hastighed.

Vi har faktiskt tideligere betalt mere for en betydelig ringere service. Fibernettet er noget JEG gerne giver noget ekstra - det gør mit arbejde super nemt og effektivt. Men jeg udnytter det jo mest der hvor jeg tjener penge, og da gør det ikke så meget at det for det meste af tiden kører lang fra kapacitetsrænsen.

Men vi sparer også på andre steder. Selv har vi kun en bil som klarer maks 160km/h, er 14 år gammelt, og jeg er super tilfredse med den. For det meste cykler jeg alligevel på arbejde. Vi har en stor køkkenhave, vores egne høns, alt vand til haven er opfanget regnvand, vi er ikke teater, zoo eller flyrejse typen.

Fibernettet er vores luksus (og energisvineri), men sammenlignet med det vi betaler for økologisk mad (en hjertesag) er det ingenting man betaler ekstra for 1000/1000MBps.

Facit: ja, det er kun få som har behov for de mulige båndbreder og det skal gerne informeres om (og måske tilpasses priserne modsvarende), men jeg og mange andre er sikkert glad for at mulighedrne findes, og så er man også tekniskt bevandret nok til at sikre at man får hvad man betaler for og forstår, hvorfor man nogen gang bare ikke kan komme i de høje omdrejninger.

42
29. maj 2020 kl. 18:50

Ja det vil så tage 4 minutter på en 100Mbps linie... Men ellers kan jeg godt følge dig. Jeg er faktisk blevet nød til at cappe ungernes computere, for stream kan SAGTENS fylde vores 100Mbps linie ud så det er umuligt at arbejde samtidig

Hvilket vel er et andet relevant problem, at de færrest af os har routere med ordentlig trafikstyring, hvilket nok får nogen til at opgradere internetforbindelsen eller lave manuel trafikstyring.

Yoel forklarede problematikken i en kommentar til hans "Internet som kritisk infrastruktur" blogindlæg:

Congestion er et problem - de fleste udbydere foretager ingen klassifikation af kundernes trafiktyper, og streaming har derfor samme prioritet som almindelige HTTP(S)-forespørgsler, DNS, ICMP m.v.</p>
<p>Det er korrekt at streaming-protokollerne i sig selv "skruer ned" til en lavere båndbredde, hvis den vel at mærke er tilgængelig. Det ændrer dog ikke på, at congestion forårsager pakketab, især hvis der er små buffere på hver side af det congestede link. Store buffere vil give mindre pakketab, men resulterer i højere latency (også kendt som bufferbloat).</p>
<p>Der findes en algoritme, som løser en del af de problemer, der er forbundet med congestion - algoritmen hedder fq_codel og er bl.a. implementeret i Linux-kernen.</p>
<p>Konceptet i fq_codel er, at algoritmen skelner mellem små flows (DNS, ICMP, browsing etc.) og store flows (filoverførsler, streaming etc.). De små flows får forrang frem for de store flows, hvilket sikrer brugeren en god oplevelse, selv om trafikken skal gennem et congested link - hvis DNS-pakker bliver tabt eller sat i kø pga. congestion, vil resultatet være en forbindelse, der føles sløv og ustabil, mens de færreste brugere næppe bemærker, hvis en filoverførsel tager få sekunder længere.</p>
<p>Fq_codel er dog ikke slået igennem hos hardwareproducenterne, så i praksis er congestion et problem, man gerne vil undgå. Hovedreglen er derfor, at et link aldrig må belastes mere end 80 %, da man så vil begynde at få problemer pga. microbursts.

Det lyder dog til at Cake er det man anbefaler i dag

Når det så er sagt, så ved jeg at OpenWrt understøtter det, så hvis man er lidt teknisk anlagt, så er det da en mulighed.

39
29. maj 2020 kl. 15:30

Jeg har selv 500/500 og har lige opgraderet til 1000/1000 som leveres i næste uge til 319 DKK/Måneden. Så jeg sparer omkring DKK 100 ved at vælge en anden udbyder med en højere hastighed.

I praksis kommer jeg ikke over 250 mbit i download da jeg oplever at leverandørne ”capper” udover hvis jeg ”fartmåler” – så kommer den i praksis op på de 500 mbit og nogle gange mere.

For mit vedkommende drejer det sig ikke om at jeg i gennemsnit kunne klare sig med mindre men om at have ”nok når det gælder”. Under Corona har det været fedt at 2 voksne og 4 teenagere har kunne arbejde/lege/spille uden forstyrrelser på forbindelsen.

Skal jeg uploade 2-3 GB hvad jeg nogle gange skal i forbindelse med arbejde, så er det rart der er ”nok” båndbredde.

Men udover at sikre om kabler og routere kan trække forbindelsen … så tænker jeg man undersøge hvordan ISP’erne router trafikken.

Selvom det er et år par siden, så husker jeg tydelig hvordan Stofanet ved mig bevarede trafikken i eget netværk i optil 15 hubs (for mig). Derfor skiftede jeg udbyder da den slags giver udfordringer …. Ikke kun ved netspil men også f.eks. netbank.

34
29. maj 2020 kl. 14:25

Kviknet (næsten tilfældigt udvalgt) udbyder tilbyder en (næsten tilfældigt udvalgt) adresse:

ADSL, 10/2, 219 kroner om måneden Fiber, 1000/500, 319 kroner om måneden

Er det dumt og overflødigt at gå med fiber når man ikke sidder og downloader med 1000mbit/s døgnet rundt?

Eller er merprisen værd at betale for bedre latency, højere stabilitet og båndbredden når man har brug for den? Det mener jeg.

36
29. maj 2020 kl. 14:25

Jeg savner lidt at en Internetudbyder tilbød abonnement på teknik, som Amazon's Boost funktionalitet.

Amazon tilbyder billigere EC2'ere (VM'ere) eller EBS (Storage/SAN) som opsamler credits når man 'under' udnytter dem. Båndbredden eller IOPS eller . . . man ikke har brugt, spares op og kan anvendes som boost, når nødvendigt (læs Steam Gamerens sporadiske kæmpe downloads)

35
29. maj 2020 kl. 14:25

Jeg savner lidt at en Internetudbyder tilbød abonnement på teknik, som Amazon's Boost funktionalitet.

Amazon tilbyder billigere EC2'ere (VM'ere) eller EBS (Storage/SAN) som opsamler credits når man 'under' udnytter dem. Båndbredden eller IOPS eller . . . man ikke har brugt, spares op og kan anvendes som boost, når nødvendigt (læs Steam Gamerens sporadiske kæmpe downloads)

32
29. maj 2020 kl. 13:35

der studser lidt over undersøgelsens repræsentabilitet?

3 (TRE) familier...?

31
29. maj 2020 kl. 13:14

Sammen med den højere hastighed får jeg: Altid nyeste Waoo-udstyr Online Harddisk på 100 GB Hastighedsgaranti på 0,9G/0,9G Samt nedenstående services... Ved at spare 100 kroner/måned forsvinder disse.

Waoo de tager sig det godt betalt var?

For 100kr/mnd. kan jeg få: en server hos Contabo med 200GB SSD, 8GB ram og 4 kerner OG en ny Mikrotik fiber router og et nyt Ubiquiti accesspoint hvert andet år. (Og jeg må gerne beholde de "gamle" :))

29
29. maj 2020 kl. 13:01

Min udbyder Waoo, vælger nu kun at udbyde to hastigheder i mit område. Den ene er 20 Mbps og den anden er 200 Mbps. Jeg har pt 50 Mbps og klarer mig fint med det. Desværre har jeg ingen ide om mit faktiske forbrug og ved ikke om jeg kan nøjes med 20/20 Mbps. Føler mig egentlig noget udnyttet og træt af denne ændring. Specielt da jeg ikke reelt har mulighed for andre udbydere i området.

28
29. maj 2020 kl. 12:53

Ja, når man nu kan få 1000 Mbit på COAX for 249,- per måned hos en udbyder og 30 Mbit for 239,- hos en anden. Hvad skal man så vælge? :-)

Den der leverer en anstændig upload! Mange af forbindelserne er voldsomt asymetriske, nogen gange med 10x lavere upload end download. Jeg havde indtil årskiftet en 16/1Mpbs forbindelse, det gik rimeligt i hverdagen (selvom det nagede mig da vi købte et 4K OLED TV at jeg stadig kun kunne streame i 1080p), men så snart man bare skulle lægge et billede op på facebook, var man næsten nød til at logge af wifi og gå på 4G! Videoer... med mindre man ikke havde andet at lave den dag, så var 4G eneste mulighed.

Nu har vi fået en100/100Mbps fiber forbindelser, og selvom jeg godt kan høre at den giver begrænset "street respect" i min omgangskreds så er jeg vældig tilfreds. Og med en merpris på 100kr/mnd. for 250Mbps og 200kr/mnd for en 500Mpbs, så er det bare ikke pengene værd for de få gange vi evt. kunne få glæde af det.

27
29. maj 2020 kl. 11:37

En rettelse: Kunderne betaler ikke for den hastighed, de har købt - de får en stor del foræret gratis, fordi udbyderen håber på, de ikke udnytter den.

Ja, det kan du have ret i. Dog har jeg endnu ikke fundet en udbyder, som vil nøjes med at forære mig den gratis del uden beregning.

Men overbooking er en meget væsentlig den af forretningsmodellen, og det vil det være i mange år fremover. Det arbejder man intenst på få styr på i bl.a. ITU. Jeg har skrevet et opslag om det i en anden V2 historie her: https://www.version2.dk/artikel/flaskehalse-presser-internettet-1090702#comment-412473

26
29. maj 2020 kl. 11:23

Begrænsninger skal væk og hastigheden bør ikke være en begrænsning. Når først hastigheden kommer højt nok op, så kan man begynde at fokusere på andre parametre. Jeg tænker heller ikke over hvor mange liter vand/minut jeg kan få gennem rørene fra vandselskabet.

Jeg har haft 1GBps (på coax) i nogle år nu og hastigheden er ikke noget jeg tænker så meget over mere. Jeg tror jeg ville have det svært ved at vænne mig til en 100 Mbps eller langsommere forbindelse til andet end nødbrug.

Når jeg henter et spil fra Steam f.eks., så henter den med 50+MB/s. Hvis jeg kun havde en 100Mbps forbindelse så ville det jo næsten være som at indlæse et båndspil på en C64 igen. Ikke at det ikke var en god tid i 80erne, men ventetiderne fra dengang savner jeg ikke. :-) Ok, det er så kun én gang per spil på Steam, men jeg har også jævnligt haft brug for at smide flere GB store filer frem og tilbage til arbejdet når jeg arbejdede hjemme. Det er bare anstrengende at skulle arbejde gennem et nøglehul når man ligeså godt kan åbne helt op. Det giver et helt andet flow i arbejdet når ventetiderne forsvinder.

Jeg giver 249 kr for forbindelsen og det synes jeg faktisk er billigt. Jeg kan maks. spare 50 kr ved at vælge den billigste forbindelse jeg kan finde og det er bare ikke det værd. Og nej, jeg bruger ikke wifi på andet end min telefon. Jeg ved godt at mange primært går på nettet over wifi så her kan jeg godt medgive at det nogle gange kan være en udfordring reelt at udnytte ret meget mere end 100Mbps.

25
29. maj 2020 kl. 10:58

Som jeg skrev før dit indlæg, så er en "hastighedsgaranti" nærmest elastik i metermål. Du kan få en meningsfuld garanti overfor een server som netudbyderen opstiller. Der er ingen mulighed for at føre den garanti dækkende overfor andre servere som måske er overbelastede og har lang svartid.

I analogi, så kan du få en hastighedsgaranti for en el-cykel på et specifikt stykke vej med en vis distance. Mon garantien ville gælde for samme distance på en alpevej i Schweiz - nej vel ? Naturligvis kan el-cyklen være SÅ overdimensioneret, at garantien holder, men mon dog .......

24
29. maj 2020 kl. 10:37

Jeg har valgt 1G/1G fiber forbindelse fra Fibia, dels for at det er den største hastighed jeg kan købe. Jeg har kun en alternativ udbyder der benytter Coax/fiber hvor tilsvarende høj hastighed kan udnyttes. Før det anvendte jeg xDSL.

Sammen med den højere hastighed får jeg: Altid nyeste Waoo-udstyr Online Harddisk på 100 GB Hastighedsgaranti på 0,9G/0,9G Samt nedenstående services... Ved at spare 100 kroner/måned forsvinder disse. Her står jeg så med 0,5G/0,5G uden hastighedsgaranti Smart Wifi inkluderet Udvidet installation Online harddisk på 25 GB Hvis jeg sparer yderligere 70 kroner/måned har jeg kun en 0,2G/0,2G Standard Wifi (den der er indbygget i fiberrouteren) Sikkerhedspakke.

Jeg har derfor udover den største hasighed også købt maks. service fra Fibia.

Jeg har iøvrigt mange andre produkter hvor der er langt flere muligheder end dem jeg rent faktisk udnytter:-) Dem har jeg vel også betalt for selv om jeg ikke bruger dem?

Ellers plejer prisen jo at være den der får flyttet kunder. Så hvis en 0,1G/0,1G er tilstrækkeligt må den vel kunne få alle kunder til at samles der - hvis den blev udbudt til en forholdsvis lav pris?

23
29. maj 2020 kl. 10:27

Det fremgår ikke af diskussionen eller artiklen hvilken hastighed som måles - sådan helt præcist. Den effektive hastighed handler om alle komponenterne i perlekæden:

  • lokal devive
  • lokal (trådløs) router
  • kablet frem til husstanden (som omfatte en medie konverter)
  • alt det der når fiber / kabel rammer leverandørens krydsfelt
  • leverandørens multiplekser
  • og det samme i den anden ende helt frem til serveren som leverer indhold.

Selv i det simple tilfælde, hvor jeg ser væk fra alt det mellemliggende, så er serveren nok en "ulv i fåreklæder". Vi ved intet om hvordan og hvor hurtigt den fungerer. Er der forskel på DR, Netflix, YouTube eller min virksomheds server (tegninger, beregninger, data ?).

Der er rigtig mange ubekendte - som slører billedet. Måske er den rå internet-forbindelse flaskehalsen, måske er serveren sat op til huld, sølv eller bronze service. Mon ikke målinger kræver megen omhu for at kunne sammenlignes ?

Dermed ikke sagt at version2.dk eksperimentet ikke er validt. Det viser bare, at de ikke kunne drive belastningen over 80 Mbit/s. Men de. rugte måske tilfældigvis bronze-servere som ikke kunne levere ?

22
29. maj 2020 kl. 10:06

Udbyderne ved godt at den enkelte brugers gennemsnitlige forbrug ikke er højt. De kan ikke under nogle omstændigheder klarer at alle bruger max.

Sådan fungerer din elforsyning også. Stikledningerne ind til husene på din vej er forsikret med fx 35 ampere hver. Men hovedkablet ude i vejen er ikke dimensioneret til at alle husene trækker 35 ampere samtidig.

Sådan fungerer vandforsyningen og kloakkerne også. Og vejnettet.

Infrastrukturselskaberne dimensionerer deres netværk, så der ikke er flaskehalse nogen steder - undtaget i ekstraordinære situationer.

Forskellen ligger i deres fortolkning af, hvornår det samlede forbrug er "ekstraordinært" (altså hvor store hovedledningerne er) og hvor hurtigt de reagerer (og installerer større hovedledninger), når forbruget bliver "ekstraordnært".

Med venlig hilsen,

Morten Brørup, CTO, SmartShare Systems

21
29. maj 2020 kl. 10:00

Overskriften skal derfor muligvis være: "Tæt på hver anden husstand kan ikke udnytte den net-hastighed de betaler for".

En rettelse: Kunderne betaler ikke for den hastighed, de har købt - de får en stor del foræret gratis, fordi udbyderen håber på, de ikke udnytter den.

Et bevis på dette kan fx findes i prismodellen for coax, hvor TDC Net som netejer opkræver udbyderen 10,97 kr. pr. Mbit/s downstream og 32,48 kr. pr. Mbit/s upstream.

Lidt hurtig hovedregning siger derfor, at en coax-kunde, der konsekvent udnytter sin 1000/100-forbindelse med 940/100 Mbit/s ved peak, koster udbyderen omkring 13.500 kr. pr. måned ekskl. moms - alene i kapacitet på coax-nettet. Dertil kommer transmission i udbyderens eget net samt IP transit.

Så nej, kunderne får ikke den hastighed, de betaler for - de får langt mere!

19
29. maj 2020 kl. 09:50

Præcis.

Teoretisk set kan min bil vist også køre omkring 170 km/h, men det er aldrig noget jeg har, eller har tænkt at, benytte mig af.

Men endnu en gang har vi en debat der får en til at mindes ens barndom hvor vi synes det var sjovt at se ind i biler for at se hvad speedometeret gik til - det siger bare intet om bilens generelle formåen eller køreegenskaberne.

Og køreegenskaberne er vigtige, for det kan godt være at bilen måske kan komme op på 200 km/h, men det kan være en særdeles ustabil kørsel - og tilsvarende med internet, tophastigheden er kun en lille del af historien, for hvis latency er elendig og der er pakketab mv., så kan det hele blive tabt på gulvet alligevel.

Jeg savner et meget vigtig ord i hele debatten, nemlig kvalitet.

18
29. maj 2020 kl. 09:49

Man skal huske at 1000 Mbit/s blot betyder at der ikke laves begrænsninger i hastigheden og hvad man aktuelt får afhænger af den samlede belastning af infrastrukturen.

Dog med den nuance, at en 1000 Mbit/s coax-bruger kan optage væsentligt flere ressourcer end brugere med lavere hastigheder.

Og lige præcis coax er jo et delt medie, hvor høje peaks hos enkelte brugere uundgåeligt vil påvirke performance og stabilitet hos andre brugere - så der er et ræsonnement i, at man begrænser den enkelte brugers mulighed for at hoarde ressourcer, på samme måde som man ville begrænse en virtuel server i at beslaglægge alle ressourcerne på host-maskinen.

17
29. maj 2020 kl. 09:41

Af de to muligheder ville jeg vælge den forbindelse, der var mest stabil, for 30 Mbit dækker behovet for kapacitet.

30 Mbit dækker absolut ikke noget nu om dage - og slet ikke efter Hjemmearbejdsbølgen ifm. Coronakrisen. Client - Server løsninger (ja, de findes fortsat) kører f.eks. i slow motion selv på 100 Mbit forbindelser. ...og man skal ikke have mange børn spillende og streamende til at tingene ikke kører specielt godt.

...men bevares, der findes sikkert fortsat kernefamillier som sidder samlet sammen foran TV'et dagligt fra 18 - 23.... jeg kender bare ingen af slagsen - men jeg er jo også en introvert IT-nørd som kun ser dagslys når internetforbindelsen går ned.

16
29. maj 2020 kl. 09:38

Min antenneforening skiftede til Kabel+ for tre år siden og jeg betalte for- og skulle teoretisk modtage 120 Mbit. Men de første to-to et halvt år var jeg kun over 80 Mbit tre gange og jeg modtog mellem 5 og 60 Mbit i hovedparten af tiden.

En klage til Teleankenævnet hjalp ikke, for det viste sig, at det blev en udmattelsesmanøvre, hvor afgørelsen faldt hurtigt efter jeg opgav at svare på udbyderens gentagelser (3. gang).

Så for mit vedkommende måtte jeg betale for en hastighed jeg aldrig modtog, for at kunne håbe på at modtage en hastighed jeg kunne bruge.

15
29. maj 2020 kl. 09:34

Den pris jeg angiver er på samme forbindelse, som drives af TDC.

Man skal huske at 1000 Mbit/s blot betyder at der ikke laves begrænsninger i hastigheden og hvad man aktuelt får afhænger af den samlede belastning af infrastrukturen.

Udbyderne ved godt at den enkelte brugers gennemsnitlige forbrug ikke er højt. De kan ikke under nogle omstændigheder klarer at alle bruger max.

14
29. maj 2020 kl. 09:22

Ja, når man nu kan få 1000 Mbit på COAX for 249,- per måned hos en udbyder og 30 Mbit for 239,- hos en anden. Hvad skal man så vælge? :-)

Godt spørgsmål!

Af de to muligheder ville jeg vælge den forbindelse, der var mest stabil, for 30 Mbit dækker behovet for kapacitet.

Desværre er der ingen, der markedsfører internet til private på andre parametre end båndbredde og pris. Så du, Claus Bobjerg Juul, og alle andre forbrugere må nøjes med at forholde jer til anekdoter og rygter, når I skal træffe et valg på basis af forbindelsens stabilitet.

Med venlig hilsen,

Morten Brørup, CTO, SmartShare Systems

13
29. maj 2020 kl. 09:14

Fordelen ved en internetforbindelse med høj båndbredde er, at man ind imellem kan downloade ekstremt hurtigt.

Fordelen ved en sportvogn er, at man ind imellem kan accelerere og køre ekstremt hurtigt.

I begge tilfælde udnytter man det sjældent. Men når det handler om internetforbindelser, er prisforskellen beskeden - og derfor er man mere tilbøjelig til at købe mere, end man egentlig har brug for. Og internetudbyderne udnytter kundernes uvidenhed på det groveste i deres markedsføring, der alene handler om at sælge høj båndbredde.

Man bør dog stadig overveje, hvad man ellers kan få for pengene. Jeg har fravalgt en hurtigere forbindelse. Dermed sparer vi 720 kroner årligt, som vi kan bruge på andre oplevelser i stedet, fx en tur i Zoo.

Hvis jeg havde penge nok, ville jeg også køre i en sportsvogn i stedet for en almindelig familiebil, selvom vores familiebil dækker vores behov.

Noget andet er, at det ikke nytter noget at have en internetforbindelse med høj båndbredde, hvis man ikke også har infrastruktur (access points, computere osv.), der kan udnytte det.

En sportsvogn kan heller ikke accelerere og køre hurtigt på en grusvej.

Iøvrigt kan mange servere ude på internettet i praksis ikke sende data med særlig høj båndbredde til brugerne. Det bliver der dog arbejdet på, bl.a. i forbindelse med den nye HTTP/3-protokol, der er baseret på UDP.

Med venlig hilsen,

Morten Brørup, CTO, SmartShare Systems

12
29. maj 2020 kl. 09:14

Bor til leje hos en boligforening der har giftet sig med TDC/Yousee/Dansk Kable TV. Jeg har dog valgt noget andet fordi, jeg høre tit om udfald hos naboere.

Jeg forsøget lige nu at få fiber ind, og ikke det coax som foreningen gerne så jeg brugt.

Jeg har ikke brug for 1000 mb, men prisforskellen mellem 100 og 1000 er latterlig lille.

11
29. maj 2020 kl. 09:08

Ja, når man nu kan få 1000 Mbit på COAX for 249,- per måned hos en udbyder og 30 Mbit for 239,- hos en anden. Hvad skal man så vælge? :-)

10
29. maj 2020 kl. 09:05

Der er også en abonnementspris at forholde sig til. Ofte er det kun marginalt dyrere, for fiber, at gå fra 100/100 til 1000/1000. Anderledes forholder det sig for kobber og Yousee.

9
29. maj 2020 kl. 08:59

...teste om de får det for pengene de regner med. Det er bare at køre et par parallelle speedtest - så kan man se om man får hvad man betaler for.

Hvorvidt man kan UDNYTTE hvad man betaler for er en helt anden historie, maskinerne har kun sjældent behov for 1gbps i længere tid ad gangen - som når man f.eks. downloader noget større.

Jeg kan ikke forestille mig en profesionel udbyder som har mindre end 10 gbps især af dem som arbejder på fibernettene.

7
29. maj 2020 kl. 08:50

Jeg er fuldstændig enig i artiklens hovedpræmis, nemlig at Hr. og Fru Jensen næppe har brug for mere end 100 mbit. Omvendt tænker jeg der er mange flere aspekter, som slet ikke er nævnt i artiklen. Personligt vil jeg fx gerne betale 50 kr. mere om måneden for at mine (store/beta) spil på Steam kan blive opdateret på 5 minutter i stedet for 50 minutter - det er naturligvis ren bekvemmelighed. Jeg tænker også der er mange hobby folk som arbejder med film og video som kan være glade for 1000 mbit eller derover. Bare inden vi begynder at lynche alle dem som har over 100 mbit - det kunne jo være man har en mere eller mindre god grund til at vælge at betale for en sådan linje.

6
29. maj 2020 kl. 08:40

Hvis man ofte downloader spil, så er det nu helt rart med 200Mbit i stedet for 100Mbit, så man kun behøver at vente halvt så lang tid før man kan komme i gang med at spille.

Det kræver selvfølgelig at den server man downloader fra kan følge med, men det oplever jeg oftest er tilfældet med de store spiltjenester.

5
29. maj 2020 kl. 08:38

Husk også begrænsningen i WiFi, 54Mbps 802.11g nets (og måske kun det halve i praksis), og 802.11ac ca 1300 Mbps (måske 200 Mbps i praksis)...

Ja, præcis. Og den hastighed man maksimalt kan få ud af WiFi opgøres altid som summen af uplink og downlink, dvs. en 54 Mbps, giver maksimalt 27 Mbps i hver retning. Derfra skal så trækkes protokol overhead.

Egentlig underligt at man stadig bruger den metode til at opgøre WiFi accesspunkters transmissionshastighed.

4
29. maj 2020 kl. 08:35

For forståelsen af sammenhængen vil det være relevant at læse kommentarsporet til denne artikel som V2 bragte for knapt et år siden:

https://www.version2.dk/artikel/gennemsnitlige-internethastighed-stiger-alligevel-glider-danmark-ned-ad-international-liste#comment-397959

Det fremgår ikke tydeligt, om der er anvendt samme metode i denne undersøgelse - metoden minder i det mindste om den der blev brugt af Worldwide Speed League. Den metode er ikke velegnet - mildt sagt.

Overskriften skal derfor muligvis være: "Tæt på hver anden husstand kan ikke udnytte den net-hastighed de betaler for".

3
29. maj 2020 kl. 08:30

Jeg er selv en af de glade internet brugere med 5-10 Mbps gennem mange år :-) har et 3G modem ;-) Men oplever desværre meget uvidenhed i min omgangskreds ift. internethastighed. I mange tilfælde skyldes det en langsom computer eller telefon. Og ikke mindst, så vælger nogen en hurtig forbindelse, ligesom man vælger en stor bil.. ;-)

Jeg har forresten også selv en gammel bil, - og er glad bilejer :-)

2
29. maj 2020 kl. 08:16

Jeg kan ikke se nogen steder at man i testen har deaktiveret eller ændret på de QoS (Quality of Service) funktioner som findes i routeren?

Det er jo netop funktionalitet i routeren som skal balancere forbruget af båndbredde og stadig holde lidt kapacitet fri.

1
29. maj 2020 kl. 07:17

Har kørt på en 10Mbit linie i et par år, hjemme. Ingen problemer andet end langsom download af store filer.

Et typisk online Zoom møde kører ca. mellem 1 og 4 Mbps (Mbit/sec), Discord ligger noget lavere, og kvaliteten er lyd er også meget mindre en f.eks. Zoom.

Husk også begrænsningen i WiFi, 54Mbps 802.11g nets (og måske kun det halve i praksis), og 802.11ac ca 1300 Mbps (måske 200 Mbps i praksis)...

.c