Udbetaling Danmarks digitale overvågning af borgerne er gået for vidt.
Det mener den juridiske tænketank Justitia, der i en rapport har undersøgt den registersamkøring, som Udbetaling Danmark løbende foretager - og som Version2 omtalte første gang i september sidste år.
Årligt indhenter, opbevarer, samkører og videregiver Udbetaling Danmark oplysninger om både de ca. 2,4 mio. borgere, som Udbetaling Danmark selv udbetaler ydelser til, og borgere, som er ydelsesmodtagere hos andre myndigheder.
Og Udbetaling Danmark indhenter ikke bare oplysninger om nærmeste familie, men også om deres samlevere, ægtefæller og andre husstandsmedlemmer samt deres formodede samlevere og husstandsmedlemmer.
Det har overvågningskarakter, mener Justitia:
»Den meget omfattende indsamling, opbevaring, deling og samkøring af oplysninger, der sker uden borgernes samtykke eller nogen konkret anledning, er et indgreb i borgerens ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger, som er beskyttet i både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's Charter om grundlæggende rettigheder,« siger Justitias vicedirektør, Birgitte Arent Eiriksson, ifølge en meddelelse fra tænketanken.
»Selvom formålet med indgrebet må anses for legitimt, er der meget, som taler for, at databehandlingerne – og i særdeleshed datasamkøringerne – overskrider grænserne for overholdelse af proportionalitetskravet.«
Hvis man for eksempel er kontanthjælpsmodtager, bliver ens oplysninger løbende sammenkørt ifølge Justitia. Oplysningerne bliver ikke blot tjekket, når man ansøger om en ydelse. Derfor får det overvågningskarakter, uddyber Birgitte Arent Eiriksson til Information.
Version2 kunne i september sidste år fortælle, at den daglige automatiske samkøring af data fra millioner af danskere sker fra forskellige registre som CPR, CVR, BBR, eIndkomst (Skat), Feriekonto og R75 (Skat/årsopgørelsen).
Overvågningen førte sidste år til at der i 1.094 sager skete standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser.
Overvågning uden samtykke og konkret anledning
Justitia hæfter sig ved at overvågningen foregår, uden at der er givet samtykke og uden nogen konkret anledning. Derfor mener tænketanken ifølge Information ikke, at »proportionalitetskravet er opfyldt her, når man behandler oplysninger i så stort omfang og kun finder 1000 borgere, der skal have ændret deres ydelse«.
Resultatet af kommunernes og Udbetaling Danmarks samlede kontrolindsats (herunder datasamkøringerne) lå ifølge Justitia i 2017 på 477 mio. kr., som omfatter både tilbagebetalinger og fremtidige besparelser i en periode.
I 2018 var tallet steget til ca. 552 mio. kr., som igen omfatter både tilbagebetalinger og fremtidige besparelser i en periode.
Hanne Marie Motzfeldt, der er lektor i digital forvaltning på Københavns Universitet, mener ifølge Information, at Danmark »skridt for skridt« bevæger sig i en retning, hvor »det er ret meningsløst, at vi fastholder en illusion om borgernes ret til privatliv, fortrolige tillidsrelationer eller egne data i forhold til det offentlige.«
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mener i et svar til Information, at kontrollen er »sund« og giver »god mening«.
Justitia mener, at kontrolindsatsen bør have have fokus på udbetaling af korrekte ydelser, i stedet for at komme efter de borgere, som i længere tid kan have modtaget forkerte ydelser.
Derfor bør den bagudrettede kontrol afvikles eller som minimum målrettes i højere grad, så den fremover omfatter langt færre borgere, lyder det fra tænketanken.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
