Tabte på kvalitet men vandt på prisen: Sådan fik Netcompany coronapasset

3. maj 2021 kl. 03:4518
Tabte på kvalitet men vandt på prisen: Sådan fik Netcompany coronapasset
Illustration: Digitaliseringsstyrelsen.
Netcompany og Trifork skal levere coronapasset, og begge virksomheder var bedst til prisen. Til gengæld fik andre leverandører bedre karakterer på kvaliteten.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Genåbningen af Danmark er i gang, og nøglen til restauranter, barer og andre tilbud ligger i coronapasset, der lanceres som app i løbet af få uger.

Netcompany leverede ikke det kvalitetsmæssigt bedste bud på et coronapas, men den københavnske it-gigant leverede en bedre pris og fik opgaven alligevel.

Det fremgår af interne dokumenter fra Sundhedsdatastyrelsen, som Version2 har fået aktindsigt i.

Log ind og læs videre
Du kan læse indholdet og deltage i debatten ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger, helt gratis.
18 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
4. maj 2021 kl. 21:22

Vurderings delkarakterer lægges sammen så man har ét tal til at bestemme. Men der er dybe, komplekse ulineære relationer mellem de enkle kriterier. Samt der er ingen usikkerheds budget for nogle af vurderingerne.

Men alternative udbudsformer kræver en total gentænkning af hele licitations processen som er låst inde af et makværk af snævre og umulige randbetingelser.

Indtil videre bliver leverandørerne nok nød til at blive ved med pynte lidt på sandheden for at blive valgt.

17
4. maj 2021 kl. 18:34

Jeg vil bare lige påpege at at Netcompany var billigere end Visma og ikke Cap Gemini (Ifølge artiklen)

Derimod var det Trifork som var billigere en Cap Gemini (Gemini fik 2,05 point mod Triforks 5.95)

14
4. maj 2021 kl. 11:14

Såfremt Cap Gemini er 3x dyrere end NetCompany - som det ser ud, så er de alt for dyre.

Kunne det offentlige ikke snart få styr på IT, og lave det selv ? Evt købe folk ind til det.

Hvor hurtigt kan 3-4 mand banke en prototype op ? 4 uger ? 8 uger ? Så er der apps til både Android og iOS, samt en webside hvor man kan printe en version. Samt valideringsapp (a'la kørekort). Og hvis man har erfaring har man kode til meget af det.

API serverne lagrer ikke data, de er vel bare gateway til nogle backend systemer. Der skal så laves noget DDoS beskyttelse, medmindre man antager at NemID er første sluse, og man herefter får en token der kan valideres i API serverne. Og så evt rate limiting per bruger.

Det er ikke svært, det kan laves så det kan skalere. Data kan hentes ned lokalt så man kan vise uden at have forbindelse. Validering kan ske enten offline, eller online. Offline kunne være QR kode med digital signatur + eksempelvis navn/fødselsdato/udløbsdato. Er nok smartere end online check, og mere privacy.

47 mio er vel 8 mio til hver af de 4 mand (for et halvt års udviklingsarbejde), og 7 mio til Azure eller hvor det nu skal hostes. Og så 8 mio til at dække 2 mands løn for at supportere den resterende periode.

Staten kunne let lave det for under det halve selv. Hvis bare de gav udviklere 100.000 kr/md, så ville de let kunne ansætte folk, og spare en masse penge.

13
3. maj 2021 kl. 21:42

De næste 100+ millioner kommer herfra:

“Det danske coronapas skal sideløbende udvikles op imod fælleseuropæiske krav, så det kan komme til at fungere i andre lande.”

12
3. maj 2021 kl. 21:18

Dø af sult er nok at stramme den... med mindre du ikke kan finde noget spiseligt i et supermarked, men kun på restaurant.

Jeg har også svært ved at forestille mig, at turister ikke får rimelige muligheder for at dokumentere test/vaccine, når turismen kommer i gang igen.

Lad os diskuttere de egentlige problemer, ikke nogen vi forestiller os kunne være der.

11
3. maj 2021 kl. 19:48

Ja, det er en ting, men da jeg bor i udlandet vil det sige at jeg vil dø af sult uden et corona pas, hvis jeg besøger det gamle land ?? Jeg har bevis for fuld vaccination her på et stykke pap, men er det godt nok ?

10
3. maj 2021 kl. 16:44

Det blev ikke Visma...

Så vi sikre lidt endnu!

9
3. maj 2021 kl. 15:36

Underligt nok scorer Netcompany højest i Norge på både pris og kvalitet. Om norske Visma ikke bød ind på opgaven i Norge skal jeg ikke kunne sige, men det er da pudsigt.

Mest af alt understreger det vel at det nogle gange - på trods af rigiditet i kriterier og proces - ikke afhænger af leverandørens faglige kompetencer men af leverandørens kompetencer i Word. Det kan ses flere steder end i it-branchen; f.eks. vurderingen af Radio24syv mod Radio Loud, og at F-35 blev det nye, danske kampfly.

5
3. maj 2021 kl. 12:56

Netcompanys spidskompetence - lavpris og middelmådig kvalitet.

4
3. maj 2021 kl. 12:24

Ja det er smart. Sørg for at få opgaven pga den lave pris og derefter "hov".... der var lige noget der koster ekstra.

Så får Staten både produktet til en dårligere kvalitet og sikkert til en højere pris.

3
3. maj 2021 kl. 11:41

Og i sidste ende bliver det Netcompany laver jo altid dyere end aftalt og dermed et dårligere og dyere produkt

2
3. maj 2021 kl. 11:13

I det her tilfælde er det OK at tage den billigste, faktisk skulle man ikke have taget nogen af dem overhovedet.

Faktisk har vi allerede noget som faktisk fungerer i minsundhed appen.

Hele tanken om Coronapasset bygger på dyb mistillid borgerne imellem.

1
3. maj 2021 kl. 07:17

De fleste offentlige udbud er indrettet så det i praksis er prisen der er afgørende. Selvom tildelingskriterierne er vægtet med 50% på kvalitet og leveringsevne og 50% på pris så er der typisk 3-10 pris krav der skal opfyldes men hundredevis (ofte flere end tusind) af krav til kvalitet og levering

Der skal derfor meget til at få høje karakterer på kvalitet mens der bare skal en lav pris til at få høje pris karakterer.

Oven i det er pris modellerne ofte lavet så man kan udnytte modellen til at lave en kunstigt lav pris på enkelte elementer mens man tager vilde priser for andre ting og samlet ender man med den bedste pris men den stemmer ikke med det kunden kommer til at betale i virkeligheden.

Nøglen til leverandørens indtjening ligger i ‘ændringsstyring’ så snart kunden ønsker den mindste ændring fordi man er blevet klogere undervejs, så koster det kassen. Selv hvis det er noget som gør leverandørens arbejde lettere … det er jo en ændring.

Lad os nu se om to år om ikke prisen er landet tæt på 100mio … og forklaringen vi kommer til at høre … noget med ændringer