Nexus 7 tablet brugere oplever at tabletten kører langsomt, crasher, og holder i nogle tilfælde helt op med at virke, efter de er opdateret med den seneste opdatering af Lollipop, styresystemet til Android. Det skriver BBC.
Blandt de indrapporterede problemer, forlyder det at ‘Air’-opdaterede apps holder op med at virke og ikke kan geninstalleres.
Ifølge BBC har en lang række brugere, der som de første har taget opdateringen i brug, beklaget sig på Googles supportsider, og det ser ud til, at Nexus 7 brugere er værst ramt. Nexus 7 er GOogles egen tablet, hvor folk får tilbudt at opgradere styresystemet gennem 'Air', hvor opdateringen sker trådløst fra Google Play.
Det står ellers i skærende kontrast til de rosende ord, Lollipop fik med på vejen, da den blev præsenteret som det første styresystem, der fungerede på tværs af smarture, telefoner, tablets og computere og med en vellykket grad af brugervenlighed. Men nu viser der sig altså problemer med at opgradere.
»Nogle apps virker ikke og nogle crasher. Jeg ville ønske, jeg aldrig havde installeret opdateringen,« skriver Kristen Sawyer
En bruger ved navn StretchToo skriver:
»Chrome er dødt, ubrugeligt, Firefox virker næsten, keyboardet tager over et minut at loade og virker næsten , hvis du trykker præcist men dør, hvis du prøver at swipe.«
Tidligere på året var det Apple, der havde omfattende problemer med en opdatering af styresystemet og en ekspert i branchen råder ifølge BBC til, at man generelt venter et par dage med at hente den nyeste opdatering, hvis man vil undgå de værste problemer.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.