Efter at den amerikanske journalist Stephen Hayes i fjor tog på ferie i Tyrkiet med konen, har han været ude for en række besynderlige oplevelser, hver gang han tager et fly i lufthavnen. Gentagne gange er han blevet hevet til side af sikkerhedspersonalet og afhørt, mens hans bagage er blevet undersøgt fra ende til anden.
Først efter at have snakket med flyselskaberne, er sandheden gået op for ham: Han er kommet på den amerikanske regerings terror-overvågningsliste. Årsagen er efter hans egen vurdering, at han havde købt en envejsbillet fra USA til Istanbul, hvorefter han rejste hjem igen et par uger senere via Athen. På den måde kunne den amerikanske regering tolke envejsbilletten som et tegn på, at han var på vej til Syrien.
Eksemplet med Stephen Hayes vil sandsynligvis kunne gentage sig i Europa inden for de kommende år. For et kontroversielt lovforslag, der allerede kom på tale i EU 2011 og hidtil har mødt hård modstand, er nu godt på vej til at blive vedtaget. Lovforslaget går ud på at indføre et register over flypassagerer (PNR-system) på tværs af Europa, der opbevares i en længere årrække og kan bruges af myndighederne til at efterforske og forebygge terrorangreb. Men det kan således også risikere at gøre livet mere besværligt for almindelige borgere uden tilknytning til hverken ISIS, Al Qaeda eller andre terrorbevægelser.
»Det er meget realistisk, at forslaget nu bliver vedtaget i EU-parlamentet,« siger formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund. Han anser det som reelt umuligt, at systemet kun vil virke efter hensigten.
Hidtil har forslaget til et PNR-system været blokeret af modstandere i LIBE-udvalget i EU-parlamentet, der blandt andet har borgernes rettigheder på dagsordenen. Men i kølvandet på terrorangrebene i Paris og København, er modstandergruppen vendt på en tallerken og har accepteret lovforslaget for første gang med et knebent flertal. Dermed er der tilsyneladende frit slag for, at det kan blive godkendt i EU-parlamentet senere i år.
Masseovervågning problematisk for borgernes rettigheder
Det omtalte register fungerer således, at blandt andet flypassagerernes navne, pasnumre, baggage-oplysninger og medrejsendes navne bliver registreret sammen med information om afrejsested og destination. Oplysningerne gemmes i en database i en årrække og kan således bruges af myndighederne til at lave profiler over mulige terrorister.
Det er især problematisk, da systemet kan bruges til at masseovervåge befolkningen ifølge Jesper Lund.
»Staten får registreret din rejseadfærd, så du får en slags logningsbekendtgørelse for flyrejser. Men hvor logningen af befokningens internetvaner er et passivt register, så er det her langt mere aktivt. Det skal bruges til profileringer af de rejsende, hvor man kigger efter mistænkelige rejsemønstre. Den datamining gør det problematisk for borgernes rettigheder,« siger han og påpeger, at systemet samtidig vil have svært ved at fange de rigtige forbrydere:
»Problemet er, at dem der virkelig vil ned og kæmpe for ISIS, de er allerede godt klar over, hvordan systemet virker. Så de flyver eksempelvis ikke direkte på en enkeltbillet til Tyrkiet,« siger han og henviser til eksemplet med den amerikanske journalist, der fejlagtigt kom på terror-overvågningslisten.
Der er delte meninger om, hvordan systemet i praksis skal fungere. LIBE-udvalget i EU er gået med til en version, hvor det kun er oplysninger om flyvninger ind og ud af EU, der registreres og gemmes i op til fem år. Dette fritager rejser inden for EU fra at blive registreret.
Alligevel er der mulighed for, at overvågningen bliver mere omfattende.
»Det er risiko for, at det, der ender med at blive vedtaget, er endnu mere omfattende, for EU-rådet har mere vidtrækkende ønsker til overvågningen,« siger Jesper Lund og henviser til, at rådet også arbejder for at registrere flyvninger i mellem EU-lande.
Danmark uden for PNR-aftale, men danske flypassagerer bliver alligevel overvåget
Hvis PNR-systemet ender med at blive vedtaget i EU, så vil Danmark i første omgang ikke deltage i ordningen.
Det skyldes retsforbeholdet, som Danmark tiltrådte i 1992, og som blandt andet fritager landet for det politimæssige samarbejde, der går ud over Europol. Men forbeholdet skal allerede op til folkeafstemning senest i marts 2016, hvilket kan ændre på dette forhold.
Og alligevel vil danske passagerer stadig kunne se sig registreret i høj grad. For det første vil rejsende, som flyver til lande uden for EU via en mellemlanding i eksempelvis Frankfurt, hvor PNR-registeret i så fald vil være aktivt, blive registreret i de pågældende EU-lande.
Samtidig foregår der allerede en vis form for systematisk registrering af flypassagerer i Danmark. Politiets Efterretningstjeneste (PET) har siden 2006 haft ubegrænset adgang til passagerlister fra indenrigsfly samt fly til og fra Danmark, men på grund af vanskeligheder med at integrere med flyselskabernes it-systemer, blev det sat på hæld ifølge Jesper Lund.
»Det var mere komplekst, end man troede, så man opgav det for at vente på et europæisk PNR-direktiv med en fælles teknisk protokol,« siger Jesper Lund.
Til gengæld får de danske toldmyndigheder allerede adgang til flyselskabernes passagerlister, når de skal fange økonomiske svindlere. Og her er udvekslingen til en vis grad automatisk: tolderne har eksempelvis fri adgang til SAS’ database, mens andre flyselskaber kun udleverer passagerlisterne på papir et par timer før afgang.
Indirekte har politiet derfor også adgang til de systematiske registreringer af passagerlisterne. For da udlændingeloven blev ændret den 17. marts 2015, blev det blandt andet vedtaget, at politiet fremover vil kunne få udleveret passagerlister fra toldmyndighederne til kontrol af udlændinge.
Der foregår således i øjeblikket en kamp om, hvorvidt danskere og resten af EU-befolkningens rejsemønstre skal overvåges og hvor systematisk, denne overvågning skal være.
SR-regeringen lagde med lovforslaget til en ny terrorpakke op til at lave et nationalt digitalt PNR-register, hvor passageroplysninger fra alle flyselskaberne skal samkøres. Samtidig skulle Politiets Efterretningstjeneste kunne få adgang til oplysningerne uden en dommerkendelse, lød det i forslaget, der i øjeblikket er til udvalgsbehandling i Folketinget og derfor endnu afventer yderligere behandling, før det kan vedtages.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
