Syriens internet er nede

Det borgerkrigshærgede Syrien er nu uden internet, lyder det fra flere kilder. Samtlige internetdomæneservere i Syrien skulle være utilgængelige.

Flere kilder melder om et nedlagt internet i Syrien, skriver det amerikanske nyhedsmedie CBS News.

Begge top-level-domæneservere for Syrien skulle efter sigende være utilgængelige, lyder det fra Umbrella Security Labs, der er en del af OpenDNS. Samtidig forlyder det, at internettet i Syrien røg omkring 20.45 mandag aften, dansk tid.

Læs også: Kill switch? Hele Syrien er offline

I efteråret var hele internettet i Syrien også offline, og der blev spekuleret i, om der var tale om en internet kill switch. På samme tidspunkt blev internettet lukket i Egypten, imens det arabiske forår var i gang.

Læs også: Syrien sætter prop i det sidste smuthul: Internetspærring er nu total

I Syrien er der i alt fire kabler, der forbinder landet med omverdenen.

Opdateret 13.29: Tanketorsk rettet i tredje afsnit.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere