Swipp har kostet bankerne 300 mio. kr. de seneste to år

Swipp-eventyret bliver et dyrt bekendtskab for de involverede banker. Omkring 300 millioner kroner lyder regningen for de seneste to år på. Dertil kommer oplysninger om, at transaktionstallene kan være kunstigt pumpede.

Det er ikke småpenge, bankerne bag den usuccesfulde betalingstjeneste Swipp skal punge ud med for de seneste to års drift. 300 millioner kroner lyder regningen således på.

Det skriver Finans.dk, som er kommet i besiddelse af fortrolige økonomiske tal om Swipp.

Læs også: Nordea forhandlede i al hemmelighed med Danske Bank bag ryggen på de øvrige Swipp-banker

Underskuddet for de første ni måneder af 2015 nåede op på 104 mio. kr. Driften kostede 15 mio. kr., markedsføringen 22 mio. kr., og 67 mio. kr. gik til udgifter til it. Hvis det udgiftsniveauet er fortsat året ud, giver det et årsunderskud på 140 mio. kr.

Og i år er der budgetteret med et underskud på 150 mio. kr., fremgår det af tallene.

Dertil kommer udgiften fra etableringen af Swipp i juni 2013 og frem til udgangen af 2014, som Finans.dk ikke har kunnet skaffe tal for.

»Det havde ikke været mange penge, hvis Swipp var lykkedes. Men vi ved nu, at det ikke er tilfældet, og så må pengene betragtes som værende tabt,« siger John Norden, partner i prissammenligningsportalen Mybanker.dk, til Finans.dk.

Læs også: Swipp erkender nederlag til MobilePay blandt private - satser nu fuldt ud på butikkerne

Hovedårsagen til det store tab skal naturligvis findes i tjenestens popularitet - eller mangel på samme. Danske Banks Mobilepay har vist sig en alt for stærk konkurrent, hvorfor Swipp slet ikke har fået et folkeligt gennembrud, som det var planen.

Swipp har således kun udsigt til omkring fem millioner transaktioner i år. Til sammenligning forventer konkurrenten Mobilepay at nå op på 180 mio. transaktioner. Men ifølge de kilder, Finans.dk har talt med, kan Swipps transaktionstal endda have været kunstigt pumpet op.

Swipp har haft et bonusprogram, som betyder, at der er blevet uddelt 25 mio. kr. pr. kvartal til de banker, som har skaffet flere brugertransaktioner, end deres markedsandel tilsiger. Halvdelen af puljen har været øremærket privatkunder, mens den anden halvdel har været reserveret til erhvervskunder, skriver Finans.dk.

Læs også: Nordea dropper ud af Swipp til fordel for MobilePay

Hvis en bankkunde har overført blot én enkelt krone, har vedkommende talt med i regnestykket, og dertil har flere banker afholdt konkurrencer med præmier i form af iPads, iPhones og pengegaver, hvis kunderne gennemførte en transaktion - uanset dens størrelse.

»Det må jo betyde, at det reelle tal for Swipp-transaktioner er noget mindre. Men hvor meget mindre kan vi ikke vide,« siger John Norden til Finans.dk.

En af mediets anonyme kilder fortæller således, at bonusprogrammet ikke har flyttet ret meget ved brugen af tjenesten.

»I begyndelsen blev der udbetalt penge fra incitamentspuljen ud fra antallet af brugere, vi som bank skaffede. Det er senere lavet om til brugere med transaktioner. Det kan forklare, at kunder bare har skullet swippe 1 kr. for at være med i en konkurrence,« siger han.

Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Swipps direktør, Martin F. Andersen, og fra selskabets pressechef.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Hansen

Hvor kan man læse hvad MobilePay har kostet? Udviklingsomkostningerne må antages at være mindst lige så store og i lyset af den væsentligt større transaktionsmængde samt det faktum, at Danske Bank betaler VISA-kortgebyret for hver eneste overførsel, er det vel sandsynligt, at MobilePay har været voldsomt meget dyrere end Swipp?

  • 7
  • 0
Ken Poulsen

Går man ud fra at MobilePay skal betale 0,50Kr pr. overførsel (de betaler vel også fraud gebyret?) og har 180 mio transaktioner. Men betaler self. ikke for egne kunders forbrug.
Så 50 mio Kr blot på overførsler? Dertil udgifter til drift mv.
En dag kommer den regning vel også ud til brugeren?
Men igen kun tanke tal, de rigtige beløb får vi jo aldrig af nogen...
Svindel har man jo også kun hørt om på MobilePay, Swipp er jo noget mere sikker for begge brugere af løsningen.

  • 5
  • 0
Bent Jensen

At en tilgang og forsøg for store markedsandel på at lave et produkt der slår helt fejl .
Når man er så langt for virkeligheden og markedet, kan jeg godt forstå at de ryster i bukserne over den konkurrence der kommer fra alle sider. Ikke om få år, men allerede stærkt på vej . At Danske Bank og Mobilepay betragtes som vinderen , er igen bare et bevis på den tankegang som betyder at hele den finansielle sektor, vil tabe meget store markedsandele inden for få år.

Et billedet man også så ved MS og Nokia, og som hvis der ikke var statslig monopol, også ville have set på Nemid og rejsekortet. Nemlig at hvis der kom bare nogenlunde fungere alternativer, så vil mange sikkert flytte også som protest.

Som MS, Rejsekort, Nemid, Banker og Pengeinstitutter så har bruger ikke glemt hvordan de har reageret og gebærtet sig før. Med hensyn til Banker, hvordan man valgte under finanskrisen. Det er ikke glemt, og når chancen byder sig. Så venter de private og små erhvervskunder, bare på at få lov til at flytte sig.

Så når andre udbyder med meget store finansielle muskler kommer til EU, så tror jeg ikke at Bankerne skal være kede af at miste 1/3. Men være glad for, at kunne beholde 1/3 af markedet på længere sigt.

  • 1
  • 3
Morten Borg

Hvor kan man læse hvad MobilePay har kostet? Udviklingsomkostningerne må antages at være mindst lige så store og i lyset af den væsentligt større transaktionsmængde samt det faktum, at Danske Bank betaler VISA-kortgebyret for hver eneste overførsel, er det vel sandsynligt, at MobilePay har været voldsomt meget dyrere end Swipp?

Og Swipp kan jo endda vælge at lukke hullet i morgen ved at give fortabt. For Danske Bank fosser pengene ud af kassen hver dag fordi de praktisk talt kun har fat i privatkunder som ikke betaler noget...

Spændende marked, om pengene også bare er spildt for Danske Bank på sigt eller om de alle finder en god fælles løsning engang.

  • 1
  • 0
Henrik Madsen

Det underlige her er så at bankerne først nu er ved at få øjnene op for at swipp nok ender med at floppe.

Det er min påstand at enhver der har fulgt bare en smule med det sidste år i hvert fald, ikke har kunnet være i tvivl om hvilken vej det gik.

Det kan godt være svært at forstå at nogen bliver ved med at smide penge efter noget som så tydeligvis ikke ender i en succes.

Det kommer i hvert fald ikke som nogen overraskelse for mig at swipp nok ender med bugen op, det har været tydeligt i lang tid.

  • 0
  • 0
Henrik Madsen

Mobilepays success afhænger af at Danske Bank betaler transaktionsgebyret.
Det havde jeg heller ikke forventet ville holde så længe.
Jeg tør godt spå, at hvis de andre banker opgiver Swipp, så kommer gebyret efter få sekunder.

Jamen så må jeg jo igen komme med en spådom.

Hvis Swipp dør i morgen og mobilepay ender med at få et gebyr for transaktioner, så vil mobilepay opleve en KRAFTIG tilbagegang i antallet af brugere/transaktioner

Jeg bruger f.eks mobilepay til at betale når der er indsamling til runde fødselsdage for kolleger osv og jeg kommer IKKE til at betale f.eks 50 øre for at få lov at overføre 20 Kr.

Min bank har stadigvæk en hæve automat så hvis det bliver sådan, så vil jeg hæve et par hundrede og lægge i gavekassen og så kan kassereren give mig et praj når der har været 10 events som jeg har betalt til og der skal flere penge i kassen.

Mobilepay's succes er 100% afhængig af at det er "gratis" at bruge.

Det betyder mindre for gavekasse administratoren hvordan der betales.

Nu betaler de fleste med Mobilepay og administratoren køber så gave og betaler med sit visa/Dankort men om vedkommende skal give butikken kontanter er ham lige meget er jeg sikker på.

  • 0
  • 0
Henning Wangerin

Jeg bruger f.eks mobilepay til at betale når der er indsamling til runde fødselsdage for kolleger osv og jeg kommer IKKE til at betale f.eks 50 øre for at få lov at overføre 20 Kr.

Virksomheder (og dermed også foreninger) skal betale 1% (max 5kr) pr transaktion.At de (Danske Bank) så har en masse begrænsninger på hvad der må modtages gør så billedet endnu mere broget,

  • 0
  • 0
Henrik Madsen

Eftersom Swipp har lavere transaktionsomkostninger end Mobilepay, så forstår jeg godt at de øvrige banker har (haft) en forventning om at Swipp har en konkurrencefordel.

Men det er jo svært at "vinde" på en fordel som ikke er synlig for forbrugeren mens du kæmper.

Hvis begge løsninger er "gratis" for forbrugeren, så får du dem ikke til at vælge løsning, baseret på hvilken løsning som måske engang i fremtiden vil være den billigste.

For mig som ellers ikke er danske bank kunde og ikke normalt bryder mig synderligt om danske bank var de kriterier der fik mig til at vælge mobilepay følgende :

  1. Nemmere oprettelse, man behøver ikke oprette sig via netbank, men kunne gøre det direkte på min telefon (I mit tilfælde er Swipp så ikke en mulighed da jeg ikke har NemID og derfor ikke adgang)

  2. Da jeg oprettede mig kunne Mobilepay bruges af alle, Swipp kunne ikke bruges til at overføre penge til Danske bank kunder.

Min bank har prøvet at sælge mig ideen om at Swipp er bedre, men hver gang er den strandet på at de ikke kunne oprette det så jeg kunne bruge det uden at jeg SKULLE bruge NemID.

  • 0
  • 0
Henrik Madsen

Helt korrekt.
Men for at komme tilbage til begyndelsen:
Jeg forstår godt at de øvrige banker ikke havde forventet at Danske bank ville kaste så mange penge i denne kamp.

Det er vel lidt som i poker.

Hvis man sidder med en god hånd (Mobilepay var jo en øjeblikkelig succes) så er man måske villig til at putte mere i puljen, end hvis man er ved at tabe.

Dog har det jo vist sig at Swipp også troede de sad med en god hånd og alt for sent opdagede at modparten måske havde en bedre.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize