Swipp erkender nederlag til MobilePay blandt private - satser nu fuldt ud på butikkerne

Direktøren for den mobile betalingsløsning Swipp, Martin F. Andersen, erkender, at slaget blandt private er tabt til Danske Banks MobilePay. Derfor satser han nu stort på at vinde kampen i butikkerne.

Ambitionen for Swipp har siden lanceringen i juni 2013 været at blive danskernes foretrukne betalingsløsning. Med et bredt samarbejde, der talte hele 71 af landets pengeinstitutter, så det da også lyst og lovende ud.

Læs også: Nu vil Swipp for alvor give MobilePay konkurrence i butikkerne

Men Danske Bank, som oprindeligt var en del af den brede løsning, bakkede pludselig ud for at satse på deres egen betalingsservice MobilePay, som siden har fået enorm succes. Så stor, at Swipp nu erkender, at man ikke kan konkurrere med Danske Banks platform, når det gælder transaktioner blandt private.

Det skriver Berlingske Business.

Til gengæld ser adm. direktør i Swipp Martin F. Andersen gode muligheder for at blive den foretrukne betalingsmodel i butikkerne.

»Vi anerkender fuldt ud, at Danske Bank har haft stor succes med betaling mellem private med mange brugere til følge. Derfor vælger vi at fokusere benhårdt på butikkerne. Danske Bank hjælper i virkeligheden også os ved, at de er med til at træne alle os forbrugere til at bruge mobilen til at betale med,« siger Martin F. Andersen til Berlingske Business.

Færre gebyrer gør Swipp attraktiv

Det er i dag muligt at betale med Swipp i omkring 22.000 butikker, og alene de seneste seks måneder har de ifølge Berlingske Business indgået mere end 8.000 nye aftaler med blandt andre Bauhaus, Restaurant Flammen, Meny og Lidl. Til sammenligning er MobilePay til stede i ca. 27.000 butikker landet over.

»Det er alfa og omega, at vi bliver butikkernes foretrukne betalingsløsning. Ellers har vi ingen eksistensberettigelse. Derfor skal alle 71 banker i Swipp-samarbejdet nu offensivt ud og fortælle, at Swipp er langt billigere at tage imod for butikkerne. Butikkerne bør have en klar interesse i at opfordre deres kunder til at bruge Swipp og i første omgang have Swipp i deres butikker,« siger Martin F. Andersen.

Læs også: Nu bliver det muligt at optjene rabatter i butikkerne med MobilePay

Den helt store fordel ved Swipps løsning er nemlig, at den er uafhængig af debit- og kreditkort, idet det er en konto-til-konto-overførsel. Derfor skal der ikke betales gebyrer til kortindløseren, som der eksempelvis skal med Dankort og MobilePay.

Butikkerne betaler cirka 50 øre for en Dankort-transaktion og 40 til 60 øre for en Swipp-transaktion. Hvis en kunde betaler 350 kroner med MobilePay, skal butikken til sammenligning betale cirka tre kroner og lidt mere ved kreditkortbetaling, skriver Berlingske Business.

Ekspert: Fornuftig strategi

Betalingsekspert og seniorpartner i konsulentfirmaet PlusCon Henning N. Jensen vurderer, at det er en fornuftig strategi af Swipp at kaste blikket væk fra privatmarkedet.

»Det er første gang, jeg hører, at Swipp accepterer, at privatmarkedet er gået fra dem, og at de nu kører på betalinger i butikkerne som det primære. Det er formentlig en fornuftig strategi, fordi privatmarkedet mere eller mindre er gået til MobilePay. Samtidig har MobilePay ikke haft samme succes i butiksmiljøet, så kampen er meget mere lige i butikkerne,« siger Henning N. Jensen, som er enig med Martin F. Andersen i, at Swipps prisfordel skal markedsføres rigtigt for butikkerne.

»Deres evne til at overbevise butikkerne om prisforskellen bliver helt afgørende. Vi har endnu ikke set, at de er lykkedes med at komme ud med det budskab, men jeg vil bestemt ikke afskrive Swipp,« siger Henning N. Jensen til Berlingske Business.

Læs også: Betalingsappen Swipp køber konkurrent

Jan Damsgaard, professor på Copenhagen Business School og leder af center for IT Management, er dog ikke enig og kritiserer Swipps strategi:

»Jeg kan ikke forstå, at Swipp fjerner fokus fra privatkunderne, fordi det her er ikke et winner takes all-marked. Swipp kan bare ligge ved siden af MobilePay og behøver ikke at konkurrere på den måde,« siger han til Berlingske Business.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Vennike

Desværre har man valgt at man SKAL validere sig med NemID på tlf før man overhovedet kan bruge Swipp. Jeg har valgt at have mit certifikat på hardware (https://www.nemid.nu/dk-da/privat/nemid_paa_hardware/) og det understøtter Swipp ikke. De tilbyder ikke engang at man kan gøre det via en hjemmeside, så jeg har måtte undvære Swipp siden de indførte det. Dvs - da jeg havde Swipp, før de indførte NemID validering, kan jeg sjovt nok godt modtage Swipp, men ikke selv betale med det.

Godt nok skal man det også med Mobilepay - men kun hvis jeg skal overføre mere end 1500 kr/dag og det har jeg ikke brug for.

  • 3
  • 0
René Nielsen

Desværre har man valgt at man SKAL validere sig med NemID på tlf før man overhovedet kan bruge Swipp.


Det skal man også med mobilepay.

Hvis ikke du er kunde hos danskebank og har hemmelig adresse, så skal du underskrive tro- og love erklæringer (på papir) som skal returneres til banken før der "bliver åbnet".

Dette sludder forsvarer danskebank med reglerne om hvid vask af penge, men mobilepay er blot er en betalingsterminal som flytter beløb imellem (godkendte) danske betalingskort. Undersøgelsesforpligtigelsen ligger hos kortudstederen.

Det sludder svarer til at jeg ikke kunne få lov til at ringe til TDC's kunder fordi jeg er 3-kunde og det er måske her forklaringen er på mobilepays mange brugere.

Personligt tror jeg at mobilepay på et tidspunkt bliver solgt og til den tid er det vigtigt "med mange brugere".

  • 3
  • 1
Peter Makholm Blogger

Jan Damsgaard, professor på Copenhagen Business School, bliver citeret for følgende:

Jeg kan ikke forstå, at Swipp fjerner fokus fra privatkunderne, fordi det her er ikke et winner takes all-marked. Swipp kan bare ligge ved siden af MobilePay og behøver ikke at konkurrere på den måde

Den vurdering ved jeg ikke rigtig om jeg er enig i. Mobilbetaling mellem private er som sådan et socialt netværk og overlever derfor kun i brugernes bevidsthed hvis man kan være sikker på at de fleste af ens kontakter er tilgængelig på samme netværk.

Som bruger er jeg ikke interesseret i at skulle være tilmeldt flere løsninger og jeg er slet ikke interesseret i hele tiden at skulle spørge mine kontakter om hvilken service de understøtter. Hvis markedet for mobilbetalinger skal understøtte flere udbydere, så skal de være kompatible som man kan betale fra Swipp-bruger til Mobilepay-bruger.

  • 4
  • 0
René Nielsen

Kun hvis man vil betale mere end 1500 kr/dag - jeg har aldrig afgivet noget til Mobilepay og brugte den da så sent som i går :-)

Så langt er jeg aldrig kommet - altså at kunne overfører et beløb, så det ved jeg ikke noget om.

Men mon ikke at det er fordi danskebank har CPR valideret dig via CPR-registeret?

Jeg synes at du skal gå ind på https://www.borger.dk/Sider/Det-Centrale-Personregister-CPR.aspx og der slå op hvem som abboner på oplysninger om dig. Jeg tror at du bliver overrasket over hvem som "suger på dig".

Jeg er ret sikker på danske bank nu har et personabbonnet på dig, men det kan de ikke hvis du har navne og adressebeskyttelse.Og derfor skal man underskrive de papirer jeg nævnte ovenfor.

Og navne og adressebeskyttelse er i praksis den eneste mulighed du har for at beskytte dig imod denne adfærd.

  • 0
  • 0
Johnny Christiansen

Jeg er sådan set meget enig med dig, men dine tanker betyder også at du er fløjtende ligeglad med hvad det koster - jo det koster dig penge selvom det er butikkerne der i første omgang lægger ud, for udgiften til betalings løsninger ender i sidste ende som en højere pris på varene.

Jeg er også enig med dig omkring standarder, men det ved vi sikkert også begge to er en utopi på et marked med patenter og copyright hvor alle konkurrer med alle.

  • 1
  • 0
Gert Agerholm

Jeg tvivler på at satsningen på butikkerne fører til succes. Butikkerne er der hvor kunderne er. Og de har selv indrømmet at de på det private har tabt til MobilePay. Ergo er kunderne på MobilePay. Hvor vil butikkerne så være? Ja, der hvor kunderne er, MobilePay.

Jeg aner intet om mulighederne, men hvis de skal satse på noget andet skulle de gå ud og integrere med Google Pay og Apple Pay.

  • 1
  • 2
Peter Makholm Blogger

jo det koster dig penge selvom det er butikkerne der i første omgang lægger ud, for udgiften til betalings løsninger ender i sidste ende som en højere pris på varene.

Bemærk at den ydelse jeg (og artiklen) taler om jeg taler om er overførelser mellem private, det vil sige når jeg overfører nogle penge til en af mine bekendte fordi han lagde ud for nogle biografbiletter. Det vil sige at der ikke er nogle butikker indblandet, men der er selvfølgelig stadigvæk tale om gyngerne og karrusellen for bankerne.

Men du har ret: Jeg bekymrer mig ikke om en skjult udgift til noget der er en helt naturlig del af den ydelse jeg betaler for. Når jeg går ind i en butik forventer jeg heller ikke at regningen udspecificerer varmeudgiften eller tre tredsenstyvendedele af kasseassistentens timeløn.

At bankerne kan lave mobiloverførelser gratis mellem private betyder selvfølgelig at udvikling- og driftsomkostningerne skal dækkes af andre indtægtskilder. Spørgsmålet er om Danske Bank på længere sigt har incitament til at holde MobilePay mellem private gratis, hvis ikke det understøtter at de er førende på betalinger i butikkerne. Forretningsmæssigt kan jeg ikke se en fremtid hvor Swipp vinder butikkerne og MobilePay vinder de private overførelser.

Jeg er også enig med dig omkring standarder, men det ved vi sikkert også begge to er en utopi på et marked med patenter og copyright hvor alle konkurrer med alle.

Jeg ved ikke om det er en utopi, men det er i hvert fald ikke givet at vi ender med ydelser der er indbyrdes kompatible. Der er dog rigelige eksempler på at det er lykkes at lave serviceydelser hvor forskellige udbyderes kunder kan tale sammen. Man kan for eksempel ikke forestille sig et teleselskab hvor kunderne ikke kan ringe til kunder hos andre teleselskaber eller en normal bankkonto hvor man ikke kan overføre til konti i andre banker.

  • 1
  • 0
Jan Vennike

Men mon ikke at det er fordi danskebank har CPR valideret dig via CPR-registeret?

Nu prøvede jeg at checke - du godeste der er mange der abonnerer på mine oplysninger:

Kundenummer Kundenavn

1040 Rigspolitiet
1539 Tinglysningsretten
1594 Region Hovedstaden
4447 Esbjerg Kommune
4959 Styrelsen for It og Læring

1031 Skandinavisk Data Center A/S
1038 Alka Forsikring
1042 Topdanmark Edb A/S
1045 Danske Bank
1056 Alm. Brand A/S
1556 Circle K Danmark A/S
1691 Nykredit
1792 Akademikernes
1884 Gf-Forsikring A/S
1953 Nordea Finans Danmark A/S
2640 Ingeniørforeningen I Danmark
2646 Oberthur Technologies Denmark A/S
3024 Nordea Liv & Persion
3159 NEM Forsikring
3222 Nets DanID
3944 Danske Spil A/S
4713 Call Me

Der er ikke mange af dem jeg syntes jeg rigtigt har nogen relation til :-(

1855 Experian A/S
1998 Coop Danmark A/S
2109 Telenor A/S
2780 KMD Energi
2987 Post Danmark
3350 D K Hostmaster A/S
3614 DM Partner A/S (Syd Energi)
4462 Bladkompagniet Vedr. Postomdeling
5103 Bisnode Servicebureau A/S

  • 2
  • 0
Tim Ahrentløv

Som andre har sagt, de kunne alliere sig med fx Apple Pay der glimrer ved sit fravær. Sikkert en kombi af "kan-selv-vil-selv" og "for-dyrt" mentalitet. Vel. Jeg er fald for mobile pay. Men den dutter ik på en cafe i USA hvor jeg stadig med rystende hånd giver mit Master Card og ser det forsvinde ud bagved ...

  • 0
  • 2
René Nielsen

Nu prøvede jeg at checke - du godeste der er mange der abonnerer på mine oplysninger:

Det er rystende ikke også? Men du har fået svaret - danskedank har CPR-valideret dig og derpå oprettet et abonnent på dine oplysninger.

Det eneste du kan gøre er at få navne- og adressebeskyttelse, så forsvinder alle (private) virksomheder din liste. De offentlige virksomheder kan og vil forsat misbruge dine oplysninger.

Men det er da dybt godnat at man som borger ikke skal godkende snushanerne, men er tvunget ud i afart af hemmelig adresse.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere