Swift 6 går efter machine learning

Illustration: Bigstock/REDPIXEL.PL
AI, binær stabilitet og en pakke-manager er på vej i Apples moderne systemsprog.

Version seks af Apples sprog Swift, der er i gang med at afløse Objective-C som it-kæmpens systemsprog, vil blandt andet gøre machine learning nemmere. Det skriver mediet Infoworld.

En anden it-gigant, Google, har allerede integreret Swift med dets eget TensorFlow-maskinlæringsbibliotek.

Miljøet omkring sproget har skabt Swift Numerics, som er et bibliotek, der kan bruges til maskinlæring.

En anden nyhed i Swift 6 bliver stabilisering af moduler og ABI’er, binære programmeringsgrænseflader. Det skriver mediet SD Times.

Nyt pakkeværktøj

De fastfrossede binære frameworks har gjort det muligt at skabe pakkeværktøjet Swift Package Manager, der er integreret i Apples kodeværktøj Xcode samt andre IDE'er. Det skulle give udviklingsmuligheder på tværs af platforme.

»Målet med Swift er at give en fantastisk udvikleroplevelse,« skrev udviklerne bag Swift i et indlæg.

»Det, der kommer til at adskille Swift 6 fra Swift 5.x-udgivelserne, vil være en betydelig ændring i sprogets muligheder. Denne forandring er foreløbigt bedre understøttelse af concurrency (parallelisme) samt fremskridt imod en ny model for ejerskab af hukommelse.«

I løbet af de seneste 12 måneder har Swifts forgænger Objective-C styrtdykket fra en 10. plads til en 20. plads på TIOBE-barometeret, mens Swift ganske simpelt har byttet plads med Objective-C og har gået fra en 20. plads til en 10. plads.

Læs også: Swift sætter Objective-C på porten

Swift er skabt til at spille godt sammen med ældre kode skrevet i Objective-C og er ifølge dets ophavspersoner inspireret af dette sprog samt Rust, Haskell, Ruby, Python og C#. Sproget benytter Automatic Reference Counting til håndtering af hukommelsen, og ligesom i Objective-C, C og C++ er det programmørens ansvar at undgå hukommelseslækager.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere