Svimlende beregning: Facebook har 180.000 servere

At drive verdens største sociale medie kræver et genoldigt serverrum. Følg med over stok og sten, hvordan en blogger regner sig frem til antallet af servere.

"Skal male et 36 år gammelt profilbræddeloft hvidt. Hvem har lige nogle gode råd om afvaskning, grunding og malingstyper?"

"Det bliver en lummer weekend" - og så et link til DMI's vejrudsigt.

"Hey kids....inden I falder helt på røven over netflix...det er altså nogle gamle lortefilm de har, de serier der er bliver kun opdateret en gang om året...læs en bog"

Hver minut bliver der uploadet tusinder af billeder, film og statusopdateringer på Facebook.

Alt det indhold kræver sin serverplads, og en matematisk udregning vurderer, at Facebook har hele 180.000 servere på verdensplan til at opbevare den store datamængde. Det skriver datacenterknowledge.com.

Læs også: Ekstreme Facebook-facts: Gemmer 100 petabyte billeder fra 526 millioner daglige brugere

Hold godt fast om lommeregneren

Det er bloggeren James Hamilton, som har haft den store lommeregner fremme til at give et ganske realistisk bud på, netop hvor mange servere, Facebook driver. Udregningen tager udgangspunkt i det årlige strømforbrug hos Facebooks datacentre og opgør det til svimlende 509 gigawatttimer.

Herudfra har han kigget på det gennemsnitlige øjebliksforbrug for et af Facebooks datacentre og kommet frem til, at det ligger på 58 megawatt.

For at finde frem til, hvor meget af effekten, der går til selve serverne, har Hamilton divideret de 58 megawatt med med 1,07, som er Facebooks rekordlave forhold mellem hvor meget strøm hele datacenteret bruger over servernes strømforbrug (også kaldet PUE, Power Usage Effectiveness) og når frem til et netto-effektforbrug af serverne på 54,27 megawatt.

Dette tal er så endelig divideret med effektforbruget for en typisk server i Facebook-klassen.

Og resultatet er

Efter lig-med-tegnet står der nu 300 watt pr. server, og med den samlede mængde kraft in mente ville det kræve 180.000 servere at optage denne store datamængde.

Som det ser ud i dag samles 80 procent af Facebooks energiforbrug sig omkring deres datacentre i North Virginia og i Silicon Valley.

Selvom tallet med de 180.000 servere ikke er bekræftet af Facebook selv, så vurderer datacenterknowledge.com, at den størrelsesorden sagtens kunne være realistik.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer ()
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Jan Borup Coyle

Jeg var i foråret på virksomhedsbesøg på Facebook HQ, og i det mødelokale vi var i, var der en tegning af et par servere på WhiteBoard fra et tidligere møde, hvor der under den ene server stod "2 TB".

Jeg sagde så lidt kækt, "Skulle det være noget, Sådan en server har jeg da også stående derhjemme". Vores rundviser kikkede så lidt nærmere på tegningen, og svarede... "Det der er ikke en server, det er vores firewall og den behandler ca. 2 Terabit pr. sekund"

Okay... så skulle ikke lige have sagt mere :-)

  • 0
  • 0
#5 Ole Kofod

Jeg kan ikke huske at være stødt på det skønne ord "genoldig" siden jeg hørte Shubiduas "Jeg har købt en guitar", men det beskriver garanteret størrelsen på serverne særdeles godt

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere